Købmændene, som rejste derop, havde fået eneret fra den dansk-norske konge til at lave handel i Grønland. Hans Egede skulle omvende de hedenske grønlændere, men det var ikke nogen nem opgave at få dem til at forlade deres gamle religion og deres tro på ånder. Grønlændernes gamle åndemanererhverv blev dog efterhånden fortrængt.
Hans Egede var den første kristne missionær på Grønland og blev kendt som Grønlands apostel. Efter en alvorlig koppeepidemi, hvor mange døde, rejste Hans Egede til København i 1736, men hans sønner fortsatte missionsgerningen, ligesom andre europæiske missionærer, som var kommet til udefra. Således opstod flere missionsstationer rundt om. I København blev Hans Egede leder af et seminarium, som uddannede missionærer og kateketer til Grønland.
Kilde 1
Da Hans Egede ankom til Grønland, kunne han ikke grønlandsk og anvendte derfor i begyndelsen billeder til at kommunikere. Her vises han i færd med at forsøge og omvende de lokale inuitter til den kristne tro.
_-_cropped.png?uselang=da)
Klik på billedet for at se større version.
Kilde 2
De første missionsmetoder gik ud på at lokke til kristendom via personlige møder. Hans Egede og sønnerne boede i en periode hos nogle grønlændere og derefter kom børn og unge hjem og boede hos ham. Herefter fandt Hans Egede på at bruge kateketer. Det var grønlandske missionsmedhjælpere, som havde tilegnet sig dansk og var blevet kristne, skulle tage rundt i landet og undervise folk i kristendom på grønlandsk. En af katekterne, som havde boet hos Hans Egede, var drengen Pápa, som blev døbt Friderich Christian. Hans Egede skrev om hans dåb i 1725:
”Den lille vildmandsdreng” har fået ”sådant begreb om Gud og sin salighed, så han er blevet meddelt den hellige dåb, hvilken han også med stor andagt, ja tåreflydende øjne, tog imod til alle tilstedeværendes største glæde og fornøjelse.”
I 1733 døde Friderich Christian af kopper og Hans Egede mistede, med egne ord, sin ”bedste og nytteligste grønlænderdreng”.
Kilde 3
Efter at have fået mere styr på det grønlandske sprog, kunne Hans Egede bedre udfordre åndemanerne og den gamle tro og gik mere håndfast til værks i sin mission. Amuletter, fuglenæb og andet, som befolkningen hængte om halsen som værn mod farer og ulykker, rev han af. Han anvendte trusler, tvang og tugt af grønlænderne for at få dem til at vende sig mod kristendommen.
“Hvorfor er I så tossede, at I tror på de løgnagtige angakkut (åndemanere), når I ved, at de ikke duer til noget? Hvorfor hekser de om aftenen, og ikke når det er lyst, så vi kan se det? Hvis I ikke lader være med at hekse, så skal vi til sidst slå jer ihjel og udrydder jer fra Jorden, for Gud har befalet os at slå sådanne nogle ihjel.” […]
“Helvedes ild gør meget ondt og udslukkes aldrig. Der skal de, som ikke vil tro, altid brænde. Ilden skal gå dem ud igennem deres øjne, mund, ører og næsen. Djævelen skal rive dem med sine Kløer, og de aldrig dø.” […]
“Deroppe i Himlen er meget skønt, der fryser og sulter vi ikke, der trættes og ældes vi ikke, der dø vi ikke, der skal vi altid være lystige, ja skinne som Solen.”
Kilde 4
Idylliseret billede af Hans Egede, der plejer grønlændere ved sygeleje i Grønland. Kobberstikket er lavet i 1780´erne. Grønlænderne boede ikke på denne måde i 1700-tallet.
Klik på billedet for at se større version.
Kilde 1
Moe, Louis, ”Hans Egede på Grønland”, 1898, https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Hans_Egede_p%C3%A5_Gr%C3%B8nland_-_Louis_Moe_(17042)_-_cropped.png?uselang=da
Kilde 2
Danmark og kolonierne: Grønland. Den arktiske koloni, red. Hans Christian Gulløv, Gads Forlag, 2017, s. 62-63
Kilde 3
Erngaard, Erik, Grønland i tusinde år, forlaget Sesam, 1982, s. 53
Kilde 4
Kobberstik af Clemens, Johann Frederik (1748-1831) kobberstikker, ca. 1780. Billede fra Det Kongelige Bibliotek, http://kb-images.kb.dk/DAMJP2/DAM/Samlingsbilleder/0000/450/454/DP007147/full/full/0/native.jpg