Hvalfangst og monopol

Der var et stort behov for spæk og tran i 1600 og 1700-tallet. Det fik man fra bl.a. hvaler, som derfor blev populære at fange. England, Holland og Danmark/Norge kæmpede om retten til at fiske i havet omkring Grønland og om retten til at handle med grønlandske varer.
Skal du bruge denne kildes link, så klik her

For at den dansk-norske konge kunne kræve og forsvare handelsretten var det nødvendigt, at danskere og nordmænd bosatte sig på Grønland. Man havde ikke hørt fra nordboernes tidligere bosættelser siden 1400-tallet. Derfor sendte kong Christian 4. i første omgang en ekspedition derop i 1605. Det viste sig, at de tidligere nordboere for længst var døde. Flere ekspeditioner fulgte og fra 1700-tallet gik man mere målrettet til værks for at tilkæmpe sig eneretten til landet og handlen.

Kilde 1

Kortet herunder er fra 1558, og var for de dansk-norske konger helt ind i 1600-tallet et bevis for, at Grønland hørte til under kongedømmet, da Grønland syntes at være landfast med Norge og Danmark. Kongen mente derfor, at indlandshavet og fiskeriet i området tilhørte det dansk-norske rige. Senere krævede kongen retten til Grønland af historiske grunde.

Klik på billedet for at se kilden.

Kilde 2

Sådan foregik grønlændernes ikke helt ufarlige hvalfangst ved Grønlands kyster i 1700-tallet:

Klik på billedet for at se kilden.

Kilde 3

Danskerne og især hollænderne anvendte store sejlskibe til hvalfangst.

Klik på billedet for at se kilden.

Kilde 4

Der var kamp om hvalfangsten og om at få kontrol med den grønlandske handel, især fra hollænderne, som havde handlet med grønlænderne i flere hundrede år. Den dansk-norske konge gjorde, hvad han kunne for at få monopol på al handlen. Hollænderne blev dog ved med at fange hvaler og handle direkte med grønlænderne i lang tid, og det var en af grundene til, at det dansk/norske handelskompagni ikke tjente nok.

”De varer, man kunne få fra Grønland, var rensdyr- og sælskind, hvalrostænder, hvalkød og spæk samt tran til lamper. Selv om grønlænderne ikke måtte handle med fremmede som fx. Hollandske hvalfangere, gik handelskompagniet på Grønland fallit i 1772. Det blev afløst af Den kgl. Grønlandske Handel (KGH), der fik eneret på handelen i 1776 og lige siden [indtil 1950] varetog al handel på øen, men også KGH gav underskud. KGH skulle også styre kolonien og stå for kristningen af de indfødte.”

 

Kilde 1:
Carta da navegar de Nicolo et Antonio Zeni, udgivet i Venedig i 1558. Det Kgl. Bibliotek, http://www.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object66610/da/

Kilde 2:
Grønlandske hvalfangere ved Thule. Billedet lavet af Hans Egede i 1700-tallet, fra Wikimedia Commons, https://commons.wikimedia.org/wiki/Hans_Egede?uselang=da#/media/File:ThuleGreenlandersWhaling.png

Kilde 3:
The Zaandam shipping company Claes Tan en Zn’s Greenland-farer ‘Zaandam’, whaling, maleri af Jochem de Vries, 1772, hænger på Rijksmuseum Amsterdam, https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Jochem_de_Vries_-_De_Groenlandvaarder_%27Zaandam%27.jpg

Kilde 4:
Døygaard, Heino: Danmarks fjerne kolonier i syd og nord. Gyldendal 2002, s. 77