”I et land som Færøerne, hvor der ikke er en eneste landsbyskole eller skoleholder, skulle man vel ikke formode andet, end at der må herske et grueligt barbari og vankundighed især i religion. Og dog kan jeg forsikre, at sådan forholder det sig ikke på Færøerne. […]
Forældrene underviser selv deres børn. Og det kan vel ikke nægtes, at, hvor denne undervisning finder sted, er den det mest naturlige og gavnligste bøde for børnene og forældrene […].
Skulle nogle få forældre mangle tid og evne til selv at give deres børn den højst fornødne undervisning i læsning, da er det dem ikke vanskeligt at overtale en naboven eller -veninde til at hjælpe dem med dette arbejde. […]
Mange kan ikke alene læse, men de kan også skrive. […]”
J. Landt: Forsøg til en Beskrivelse over Færøerne, 1800. 1965.