Den lille islandske hest

Sven Brasch (1886-1970) tegnede mange plakater og var også en kendt vittighedstegner. I 1944, mens Danmark var besat, brød Island ud af personalunionen med Danmark. Det syntes mange danskere var forkert. Til Svikmøllen 1944 tegnede Brasch denne tegning og forsynede den med en fortælling.
Skal du bruge denne kildes link, så klik her

Klik på billedet for at se større størrelse.

“Der var engang en lille hest. En meget lille hest. Ja, den var fuldstændig voksen, men det kunne man ikke se på den. Derfor var der heller ikke ret mange, der regnede med den. Men sagen var, at den repræsentererede en ganske særlig hesterace, de såkaldte islændere. (Betegnelsen bruges også om uldtrøjer og mennesker, men her er det altså hesten, vi taler om).

Den var en udmærket hest på mange måder. Nøjsom og udholdende og stædig ad helvede til. Man kunne se på den, og man kunne også høre det, når den vrinskede. Den vrinskede gerne og tit og højlydt.
Den havde græsgang fælles med en anden hest, en stor, skikkelig, langsom en, og det var samme mand, der passede dem. Han sørgede godt for dem begge to, og det havde han gjort i mange år.

Så en dag satte den lille islænder sig pludselig i hovedet, at den ville ud på egen hånd. ”Jeg er voksen, jeg er stor,” vrinskede den. ”Jeg går, hvorhen det passer mig!”

”Ja hov,” sagde manden. ”du må selvfølgelig gerne gå, men skal det absolut være nu?”

Og hvad svarede islænderen? Den vendte sig om og slog op og sparkede ud efter manden. Så var den væk, borte på egen hånd i den store urolige verden. Og tilbage lå der kun en lille, gul, appetitlig hestepærer og dampede.

Manden så på hestepæren og fik tårer i øjnene. ”Gud velsigne dig, lille hest,” sagde han.”

 

Svikmøllen er et satirisk vittighedsblad, der udkommer én gang om året. Her fra årgang 1944.