Grindedrab

Fangst eller drab af grindehvaler er en tradition på Færøerne, der går helt tilbage til vikingetiden. Grindehvalerne lever i havet i store flokke. Når en flok kommer tæt på land, bliver der sendt besked til alle, der deltager.
Skal du bruge denne kildes link, så klik her

Foto: Grindefangst i begyndelsen af 1900-tallet. Klik på fotoet for at se det større. Kilde: Wikipedia

Færingerne sejler rundt om flokken og driver hvalerne ind mod land og helt op på stranden. Her dræbes de med et hug mod rygmarven. Det meste af kødet fordeles mellem færingerne. Resten sælges. I gennemsnit dræbes der ca. 800 grindehvaler om året på Færøerne.

Organisationer, der arbejder for dyrevelfærd, er stærkt kritiske over for færingernes grindefangst. De kalder den grusom, blodig og unødvendig. En af disse organisationer er Sea Shepherd, som gennemfører aktioner, hvor de prøver at forhindre jagten på grindehvaler.

De fleste færinger afviser kritikken. De sammenligner jagten med slagtning af grise og andre husdyr. Det foregår på slagterier, hvor ingen udefra ser det. Men det er lige så blodigt.

Kilde 1

Høgni Hoydal (f. 1966) er en færøsk politiker. Han har været formand for partiet Tjóðveldi (Republikanerne), der arbejder for, at Færøerne skal være en selvstændig republik. I år 2000 udgav han bogen “Myten om rigsfællesskabet”. I den bliver Færøernes historie gennemgået. Om grindedrab kan man læse:

”Herudover organiseredes grindedrabet, hvor flokke af grindehvaler blev drevet ind på de jævne strande, der findes på øerne, og aflivet. Det var en af de eneste vigtige livsforhold som ikke var helt afhængigt af jordejendommen. Flere bygder blev nødt til at arbejde sammen for at gennemføre drabet. Hovedparten af kødet og spækket blev ligeligt fordelt til alle deltagerne og til alle beboerne i distriktet – og således fungerer det stadigvæk.”

Kilde 2

Billedfortælling om grindedrab (3:39 min.).

Kilde 3

I forbindelse med dyre-organisationen Sea Shepherds aktion mod grindedrab på Færøerne blev biolog med speciale i hvaler, Carl Kinze, interviewet. Han sagde blandt andet:

”Det foregår for det meste ganske hurtigt og reguleret på Færøerne. Det ser voldsomt ud. Men det er også store dyr, og der er masser af blod i dem. Færingerne har gjort meget for at gøre deres fangstpladser egnede til den slags drivfangst. På slagterier i Danmark er der sandelig også blod – vi har bare pakket vores ting væk. […] Det rette sted med den rette kniv – så dræber man faktisk dyrene så hurtigt, man kan.” […]

”Grindehvalerne er ikke truet. Til gengæld dræber vi torsken i Østersøen og silden forskellige steder, som er stærkt truede – men det er de såkaldt dumme dyr, så det må vi åbenbart godt. Der tager vi vanvittige hensyn til en industri, som kommer til at udrydde de fisk. Hvad grindehvalerne angår, er det en forholdsvis lille udnyttelse af et lille land.”

I sommeren 2000 gennemførte Sea Sheherd en aktion for at forhindre grindefangst på Færøerne. I den anledning skrev kunsthistorikeren Julia Berenson under overskriften ”Blodritual” et læserbrev i avisen Information. Her er et uddrag:

”Vi er vældig mange danskere, der støtter Paul Watsons (leder af Sea Shepherd) kamp mod færingernes brutale grindedrab. Vi, der har oplevet disse uhyrligheder i virkeligheden, ved, at de såkaldte eksperter, som pressen har trukket frem, og som påstår, at grindehvalerne ikke føler smerte, når de bliver dræbt, enten er totalt afstumpede eller fulde af løgn […].

Kilde 4

Rune Asmussen svarede Julia Berenson således i et læserbrev, hvor han sammenligner grinderne med svin- og fjerkræproduktion i Danmark:

”(Grinderne) lever deres naturlige liv i de store oceaner, indtil de bliver dræbt af færinger eller måske af en af havets andre smukke hvaler, spækhuggerne, der garanteret ikke afliver på to minutter ved at skære halspulsåren over. […]

Hvis grinden undgår færinger, og spækhuggere, er det mere sandsynligt, at det gamle syge dyr strander ved en øde kyst, hvor de lider i ensomhed, inden det udtørrer og udånder på en dag eller to. […]

Det er føleri og proportionsforvrængning at fare sådan frem imod færingernes årlige grindefest. Det vigtige må da i første omgang være at diskutere, hvordan dyrene tilbringer deres lange liv.”

 

Kilde 1 er et bearbejdet uddrag fra Høgni Hoydal (2000), “Myten om rigsfællesskabet: vejen til en selvstændig færøsk stat”, Danmark: Lindhardt og Ringhof, side 14

Kilde 2 er en video fra YouTube, “The Grind: Whaling in the Faroe Islands”https://www.youtube.com/watch?v=HYOTkwFhe-w

Kilde 3 er et bearbejdet uddrag fra Information den 29. juli 2000

Kilde 4 er et bearbejdet uddrag fra Information den 31. juli 2000