Kilden er et uddrag fra et konferenceoplæg i 1991.
”[…] selvmord hyppigt forekommer blandt unge med løs tilknytning til såvel nye som traditionelle erhverv blandt fangere/fiskere, mens funktionærer og selvstændige sjældnere begik selvmord. Selvmord skete især blandt unge fra familier med traditionelt erhverv, blandt enlige uden børn og en ganske stor del havde haft traumatiske oplevelser i barndommen. […]
Forskelle imellem distrikter indikerede – med en vis usikkerhed – at det især var de tilbagestående distrikter, der havde mange ungdomsselvmord, mens de hurtigst udviklede områder havde lidt færre.
Næsten alle var berusede, når de begik selvmord, 4 ud af 5 stod i en personlig krise og – hvad der kan bekræfte udbredte opfattelser af “selvmordsepidemier” – næsten 3 ud af 4 havde med stor sandsynlighed været udsat for selvmordsinspiration fra enten egne tidligere selvmordsforsøg eller nylige selvmord blandt andre unge i samme område.
Gennemgangen af især politirapporterne viste endvidere, at halvdelen af alle selvmordene foregik på en ganske aggressiv måde, idet personen valgte at dø umiddelbart nær ved personer, der havde betydning for dem som fx forældre, kæreste, venner m.v. […]
Der er en gammel tradition for at acceptere selvmord blandt Inuit i Grønland. En tradition som kommer til udtryk både i sagnfortællinger og etnografiske skildringer. At selvmord forekom blandt gamle, syge og hungrende er almindeligvis kendt og hyppigt beskrevet […]”
Kilden er fra et foredrag, som Jørgen Thorslund holdt i 1991. Han har skrevet om problemet i bl.a. ungdomsselvmord og moderniseringsproblemer blandt Inuit i Grønland, 1992