Nationale kortlægninger belyser udvikling af eksterne læringsmiljøer

Nationalt netværk af skoletjenester har udgivet seks kortlægninger, der kommer med anbefalinger til, hvordan skoler og eksterne læringsmiljøer kan styrke samarbejdet i den åbne skole.
Emner: Den åbne skole

Nationalt netværk af skoletjenester har over de sidste to år belyst en bred vifte af aspekter i den åbne skole. Det har resulteret i seks nationale kortlægninger, der videndeler erfaringer fra samarbejdet mellem skoleverdenen, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer over hele landet.

De seks kortlægninger belyser kommunernes understøttelse af kulturinstitutionernes undervisning, skolernes transport af elever til de eksterne læringsmiljøer, skolernes brug af undervisningstilbud, mål for elevers læring, samarbejder og partnerskaber samt erfaringer fra støttede samarbejdsprojekter i den åbne skole.

Her præsenteres resultater fra to af kortlægningerne. Alle kortlægningerne kan gratis hentes i både en lang version og i pixi-udgave på Nationalt netværk af skoletjenesters hjemmeside skoletjenestenetvaerk.dk

Kulturinstitutioner arbejder med læringsmål

Kortlægningen ”Mål for elevernes læring” viser, at 86 procent af de adspurgte kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer har mål for elevernes læring i nogle eller alle deres undervisningstilbud. Og en stor del af dem, der ikke har opstillet mål, er i gang med det.

Kulturinstitutionernes formål med at opstille læringsmål er især at øge kvaliteten, sikre at lærerne får det udbytte, de forventer og øge elevernes læring. Kortlægningen viser, at kulturinstitutionerne generelt ikke oplever, at de mangler kompetencer i forhold til at opstille læringsmål. Det er mere et spørgsmål om prioritering af tiden.

Kortlægningen viser også, at lærerne forbereder eleverne på et undervisningstilbud for at skabe interesse og sætte emnet i en faglig kontekst. Derfor er det vigtigt, at beskrivelserne af undervisningstilbud stemmer overens med indholdet, og at det fremgår tydeligt, når man forventer, at lærerne forbereder sig.

Potentiale i læreres evalueringer

I forhold til evaluering af undervisningsforløb, evaluerer lærere især for deres egen faglige skyld, eller når de bliver bedt om det af institutionerne. Det er dog ikke altid, at lærerne sender deres evalueringer videre til kulturinstitutionerne. Grundene til det er både, at det ikke efterspørges og fordi, de ikke vil komme med negativ feedback. Lærernes oplevelser af elevernes læringsudbytte kan dog være værdifulde for undervisningstilbuddene, så heri ligger et kun delvist udnyttet potentiale.

Kulturinstitutionerne evaluerer ofte ikke deres undervisning systematisk og struktureret: 67 procent svarer, at de evaluerer tilfældigt, og 64 procent svarer, at de beder lærerne evaluere.  Vælger man at evaluere, bør evalueringerne have et tydeligt formål og vise tilbage til mål for elevernes læring, hvis man har opstillet dem, lyder anbefalingen i kortlægningen.

Mange samarbejder og partnerskaber

Kortlægningen ”Samarbejder og partnerskaber” dækker over situationer, hvor både institution og skole er aktivt involveret i undervisningen af eleverne. Og det sker i stor udstrækning. 86 procent af de adspurgte kulturinstitutioner fortæller, at de har indgået samarbejde med skoler, og initiativet til samarbejderne ligger både hos kulturinstitutionerne, skolerne og kommunerne.

Samarbejderne består blandt andet af udvikling af nye undervisningstilbud og planlægning af forløb, der foregår på kulturinstitutionen og i skolen, og ifølge kortlægningen er både kulturinstitutioner og skoler glade for samarbejderne. Kulturinstitutionerne mener, de øger kvaliteten af undervisningstilbud og giver indsigt i skoleverdenen, mens lærerne får arbejdsglæde og nye faglige input. Begge mener, at eleverne får større læringsudbytte af at besøge kulturinstitutionen flere gange og kunne fordybe sig.

Et eksempel på samarbejde er Nikolaj Kunsthal, der sammen med en række grundskoler har samarbejdet om udvikling af et valgfag i samtidskunst. Valgfaget blev afviklet i Nikolaj Kunsthal og på skolerne og involverede flere udstillinger i kunsthallen og en professionel kunstner.

Ofte kun én lærer involveret

Samarbejder mellem skoler og kulturinstitutioner er tit karakteriseret ved at en enkelt lærer er involveret. Kun 29 procent af kulturinstitutionerne og de eksterne læringsmiljøer svarer, at skolernes ledelser altid eller ofte er involveret i samarbejderne. Det er positivt i forhold til, at læreren er engageret, men en udfordring, hvis læreren skulle blive sygemeldt eller skifte job.
Det kan kommes i møde ved at skoleledelsen sikrer forankring, men uden at tage for meget styring fra læreren, så han eller hun ikke mister engagementet, lyder kortlægningens anbefaling.

Fakta om kortlægningerne

Kortlægningerne er lavet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt 441 folkeskoleledere, 60 skolechefer, 443 konsulenter fra de pædagogiske læringscentre og 185 medarbejdere fra kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer. I kortlægningen ”mål for elevernes læring” er der desuden lavet interviews med 20 lærere, mens der i kortlægningen ”Samarbejder og partnerskaber” er lavet interviews med 15 lærere og 21 interviews med undervisningsansvarlige i eksterne læringsmiljøer på Sjælland.

Udover resultaterne indeholder kortlægningerne en række anbefalinger til skoler og kulturinstitutioner. Læs mere om kortlægningerne her.

Fakta om Nationalt netværk af skoletjenester

Nationalt netværk af skoletjenester understøtter implementeringen af den åbne skole, og er et tilbud støttet af Undervisningsministeriet og Kulturministeriet. Nationalt netværk af skoletjenester skaber videndeling, udvikling og netværk mellem kultur-, lærings- og skoletjenester på kulturinstitutioner, i eksterne læringsmiljøer og i kommuner. Du kan få sparring i hele landet fra vores regionale koordinatorer. Find en koordinator nær dig på www.skoletjenestenetvaerk.dk/kontakt.

Artiklen er skrevet af Line Weldingh, journalist og Mette Liv Skovgaard, koordinator i Nationalt netværk af skoletjenester.

Artiklen er publiceret i RADAR – Historiedidaktisk Tidsskrift, 2017, årg. 4 (1), s. 17-19, https://tidsskrift.dk/radar/article/view/107497/157020