Alle kilder i temaet: 2. Færøerne under monopolet, 1550-1800

”Noget stort folketal have Torshavn ikke, ca. 100 mennesker i begyndelsen af 1600-tallet og 300 ved dets slutning. […]

I 1651 var byen og derefter alle øerne også stærkt hjemsøgt af kopperne. Der var en stor elendighed ikke alene med sygdommen i sig selv, der ramte både gamle og unge. De raske forsøgte at undgå at begrave de døde. […]

Den 30. januar 1673 overgik der byen en temmelig betydelig ildebrand, der navnlig gik ud over lensherren. Laugretten dømte, at købmanden Peder Rasmussen ved sin forsømmelse og uagtsomhed havde forårsaget branden.”

Uddrag fra N. Andersen: Færøerne 1600-1709. København: G.E.C. Gad, 1895

Klik på billedet for at se en større version.

Fra Færøernes Nationalmuseum.

”På noget højt sædeligt trin stod Torshavns befolkning ikke. Der har været en stor del bærme iblandt. 1645 siges det, at det altid har været forbudt, at løse kvindfolk havde deres værelse ved havnen. Dette forbud respekteres eller overholdes ikke, som det burde […]

Byen har været beboet af fattigfolk, der var henvist til at klare sig ved fiskeri, losning og lastning og tiggeri.”

Bearbejdet uddrag fra Jørgen Landt: Forsøg til en Beskrivelse over Færøerne. 1800.

I 1636 lagde et hollandsk skib til i den lille havneby Hvalba på den færøske ø Suðuroy. Øens lagmand fortalte, hvad der skete:

”Nogle fattige opsøgte i nød og sult skibet og bad skipperen om, at han for Guds skyld ville hjælpe dem i deres store nød og sult med en kiste mel. Der var tyve fattige husstande samlet for at købe en tønde mel. Men de havde ikke penge til at betale skipperen for melet.

Flere af dem tog deres hoser af benene og gav dem som betaling. Da skipperen så, at deres sult og elendighed var større end den betaling, han fik for melet, blev han ikke i byen natten over, men sejlede videre til Island.”

Niels Andersen: Færøerne 1600-1709. København: G.E.C. Gad, 1895, side 54

Niels Andreas Christian Andersen var sorenskriver, dvs. overformynder og ledende embedsmand på Færøerne i slutningen af 1800-tallet. På baggrund af grundige kildestudier skrev han i 1895 ‘Færøerne 1600-1709’. Uddraget her er om skansen ved Torshavn.

Kilde

”Stedet for skansens anlæg var for så vidt heldigt valgt. Skansen beherskede begge indløb til byen, og der var godt udkig til alle sider. Men da værdierne lå i bygningerne på Tinganæs, var disse jo stærkt udsatte, når sørøvere eller andre fjender var kommet forbi skansens kanoner, som ikke kunne række så langt. […]

I 1634 kom således en engelskmand sejlende forbi. (Besætningen på skansen) vidste ikke, om han var en sørøver. Derfor skød de fire-fem skud efter ham. Det påvirkede ham ikke. Han ville ikke sænke sejlene og kaste anker. Når man således som engelskmanden kunne gøre nar af skansen og sejle forbi den uden at blive ramt, må den ikke have ydet noget godt forsvar og værn mod fjender.”

N. Andersen: Færøerne 1600-1609. København: G.E.C. Gad. S. 255-256.

Kilde 1

Hjørne af kort fra 1792

Kilde 2

Hjørne af kort fra 1793

Kilde 3

Hjørne af kort fra 1794

De originale kort findes i Det kongelige Danske Søkort Arkiv, Kort & Matrikelstyrelsen