Modul 2. Films påvirkning af vores historiebevidsthed

I dette andet modul diskuteres ud fra konkrete eksempler, hvordan historiske spillefilm former vores opfattelse af fortidige hændelsesforløb og dermed er helt afgørende for vores kollektive historiebevidsthed eller kollektive erindring. Endvidere lægges der vægt på, at historiske films handling og budskab påvirkes af, hvad der på filmens ophavstid er fælles accepterede normer og værdier.

2.1 Læringsmål (modul 2)

Modulet er rettet mod følgende læringsmål:

  • Jeg kan diskutere kravet om “historisk korrekthed” i historiske spillefilm
  • Jeg kan ud fra konkrete eksempler forklare, hvordan og hvorfor historiske spillefilm påvirker vores opfattelser af fortidige begivenheder og aktører.

Modulet vil tage ca. 1 time at gennemføre.

 


2.2 DR og Bornedal har ændret vores syn på 1864

I artiklen behandler Peter Brunbech – med udgangspunkt i en undersøgelse af TV-serien “1864”s påvirkning af opfattelsen af krigens årsager og forløb – hvordan og hvorfor historiske spillefilm spiller en helt afgørende rolle for vores syn og forståelse af begivenheder og aktører i fortiden. Desuden diskuterer Peter Brunbech begrebet og kravet om “historisk korrekthed” i historiske spillefilm.

DR og Bornedal har ændret vores syn på 1864

 


2.3 Film, historiebevidsthed og kollektiv erindring


Instruktion:

Se videoen, hvor Peter Brunbech med afsæt i en undersøgelse af, hvordan TV-serien “1864” påviser, at historiske spillefilm har langt større gennemslagskraft end fx fagbøger om emnet – bl.a. fordi spillefilm til forskel fra en bog tager kontrollen over de fleste af alle vore sanser. Historiske spillefilm påvirker derfor vores kollektive historiebevidsthed eller kollektive erindring.

Samtidig er film dog som hovedregel nogenlunde i overensstemmelse med de normer og værdigrundlag, der er fremherskende på filmens ophavstid. På den måde bliver historiske spillefilm en slags spejl af ophavstiden som fx i det billede, der tegnes af indianerne i tegnefilmen “Pocahontas” fra 1995 og filmen “Diligencen” fra 1939.

 


2.4 Opgave

Tænk på en historisk spillefilm eller TV-serie, der har haft betydning for og måske ændret din opfattelse af et fortidigt hændelsesforløb og de involverede aktører.  Skriv et indlæg i forummet nederst på siden:

  • Filmens/seriens titel
  • Hvad i filmen/serien har påvirket dit syn på et fortidigt begivenhedsforløb?
  • Hvad i filmen (og dens virkemidler) er forklaringen på påvirkningen?

Kommentér på de andre kursisters notater i forummet nederst på siden.

Kommentarer
  1. 2. maj 2016 skrev Benjamin:

    “En kongelig affære”
    Filmen og (og det arbejde der var på holdet med filmen, herunder andet litteratur omkring begivenheden) Har givet mig et andet syn på den situation filmen beskriver. Før så jeg Struensee som skurken i begivenheden, men i filmen så jeg ham som en slags helt, fordi han ville lave reformer for landet som jeg fra mit nutidsperspektiv mener er gode.
    Jeg tror at forklaringen lægger i de nutidsopfattelser jeg ser filmen med, og den måde de nutidsopfattelser er blevet tillagt Struensee i filmen. Filmen udnytter at man som publikum har nogle normer som påvirker ens opfattelse af den fortalte historie.

    • 1. juni 2016 skrev Teresa:

      Rigtig god analyse, jeg kan godt lide at du griber fat i nutidsopfattelserne i forhold til den enkelte danskers normer i forbindelse med opfattelsen af den historie filmen skildre. Desuden er det super, at du viser, at dit syn udvides i forhold til den måde Struensee skildres på i filmen sat op imod din tidligere viden.

    • 2. januar 2017 skrev Cathrine Friborg:

      Jeg er helt enig med din betragtning, Benjamin. I samtiden var Struensee helt sikkert skurken, men i filmen fremstilles han mere som en helt, fordi hans moderne idéer er noget, vi i nutiden synes godt om.

  2. 2. maj 2016 skrev Hjalde:

    2.4
    – Filmens/seriens titel
    Matador (tv-serie)
    – Hvad i filmen/serien har påvirket dit syn på et fortidigt begivenhedsforløb?
    Som sådan har serien ikke påvirket mit syn på et hændelsesforløb. Dobbeltdiskursen mellem den fiktionelle handle med den “virkelige” kulisse er i spil i dette eksempel. For mig har det givet et indblik i samfundet på den givne tid: hvordan beskrives de forskellig samfundsklasse, hvordan beskrives forholdet mellem landsby og storby, hvordan fungerer daglige gøremål såsom; hvordan steger man en kampsteg, hvordan køber man tøj osv..
    – Hvad i filmen (og dens virkemidler) er forklaringen på påvirkningen?
    Den troværdige fremstillingsform -> igen er der fokus på kulisser, kostumer, rekvisitter osv. Dobbeltdiskursen øger også troværdigheder, da der i den fiktionelle fortælling indrages elementer som er faktoelle korrekt (fx. aviser, henvisninger til tidens statsminister etc.)

    • 12. maj 2016 skrev Steffanie:

      Jeg synes din analyse er rigtig god. Især det der med dobbeltdiskursen –> jeg havde slet ikke selv tænkt på det. Også det der med samfundet og hvordan samfundet var dengang.

  3. 2. maj 2016 skrev Søren:

    Den danske film Under Sandet.
    Danskernes rolle i krigens efterspil. Tyskerne var slemme, men det var danskerne faktisk også. Det havde der ikke været så meget fokus på før.
    Skurken i filmen er ikke så meget tyskerne, men derimod den danske overkommando. Man følger de tyske drenge og bliver knyttet til dem. Så filmens perspektiv er med til at skabe en anden fortælling, end den jeg kendte før.

    • 2. januar 2017 skrev Jonas Johansen:

      Du har helt ret i at man altid har set tyskerne som værende skurkene, og derfor er filmen god til at give en anden vinkel på tingende og dermed give et friskt pust til ens forståelse af hvem, skurkene enlig er.

  4. 2. maj 2016 skrev Michael Rosenkvist Jensen:

    Unsere mütter unsere väter
    Denne serie gav mig et nyt syn på den almindelige tyske soldats liv og situation under anden verdenskrig. De fleste andre film og spil man før har set om anden verdenskrig, omhandler ofte soldater og civile fra USA eller England. Og i disse film bliver tyske soldater ofte portrætteret som onde og sindsforvirret.

    Seriens synsvinkel er anerledes og man følger ikke en nazist, men en almen soldat der bliver nød til at kæmpe for sit land. Desuden indeholder serien en række dilemmaer for personerne i serien, som man ikke før har overvejet at tyskerne stod over for.

  5. 2. maj 2016 skrev kasper kortemose:

    Band of brothers:
    Serien har påvirket mit syn omkring de amerikanske soldater som ofte bliver fremstillet som super soldater der kan det hele. Men serien skildrer dem som mere almindelige mennesker, med forskellig baggrund, som ikke nødvendigvis havde den bedste træning og det bedste udstyr.
    Seriens stærkeste virkemidler er at historien er bygget op omkring veteranernes egne fortællinger, og hvert afsnit starter netop med kommentarer og fortællinger fra de veteraner som serien omhandler. Dette gør selvsagt at serien føles meget realistisk og næsten som en dokumentar. Oven i hatten kommer selvfølgelig alle de film- effekter og virkemidler, som en stor produktion denne kan.

  6. 2. maj 2016 skrev Jens G:

    – Kingdom of Heaven –

    I kingdom of Heaven ser man den rejsende Balian der ankommer til Jerusalem, som på dette tidspunkt styres af en konge/kejser der er spedalsk, før denne film, troede jeg ikke at en sådan konge kunne reagere da jeg troede der ville være for mange der ville vælte ham, når han viste den mindste svaghedstegn, såsom sygdom, men i filmen her ser man at hans kærlighed til folket er det der har holdt ham på tronen, han er ikke umildbart int. i at vanære nogle hverken tilrejsende eller borger i hans rige, han vil gøre alt for hans folk, og ser kampene mod de to hersker Saladin og Løvehjerte som en skandale for hans by.
    Den tilrejsende Balian for tildelt et falde færdigt ruin slot, som han må genopbygge og gøre til hans bare han respektere kongen.
    Da han lærer befolkningen bedre at kende viser det sig at det meste er en facade kongen er leder af folket udfra hvilken hersker der står over ham, det viser sig at kongen sidder på tronen fordi kong Saladin har tilladt ham det, og han egentlig behandler folket delt efter deres religion, efter Saladins ønsker, det vil sige muslimer lever et bedre liv end kristne.
    Han for samlet et kristent følge omkring hans ruin borg, de kristne begynder at tro på der er håb igen.

    Imod sat til hvad jeg ellers har hørt om korstogene var Saladin god mod folket, og ikke satte forskel på religion, men bare en prestige i at Jerusalem var et muslimsk hovedby. da den er væsentlig for religionen.
    I filmen her sætter de spørgsmål ved om Saladin nu også var så retfærdig en hersker, her i filmen gør han hvertfald hvad han kan for at undertrykke alt der ikke er muslimsk.

    Dette bliver underbygget af den måde manuskript forfatteren William Monoham og instruktøren Ridley Scott sammen har valgt at vinkle historien fra en vestlig synspunkt. Samtidig har Ridley Scott været meget præcis i hans valg af uniformer og beklædning i forhold til tiden, og bygget noget op i et landskab der minder meget om Ørkenen som Jerusalem ligger i. han har brugt en sygdom til Kongen som også var meget udbredt på denne tid, og hele Folkes reaktion på sygdommen passer historisk set med det nutidopfattelse vi har af folkets reaktion på denne sygdom. Alt dette er med til at danne rod om en film, der har så meget sandfærdighed i sig at det er svært ikke at sluge resten som at havde meget sandhed også.

  7. 2. maj 2016 skrev Kristian West & Sabrina Haslund:

    2.4 Opgave
    – Filmens/seriens titel
    ○ En Kongelig Affære
    – Hvad i filmen/serien har påvirket dit syn på et fortidigt begivenhedsforløb?
    ○ Jeg var bekendt med historien i grove træk. At Struensee var kongens livlæge og at Struensee havde en affære med dronningen og at det i den forbindelse var offentligt kendt Struensee var far til dronningens andet barn.
    ○ Men jeg var ikke bevidst om, at Struensee fik så meget magt som filmen fremstiller, hvis det var tilfældet.
    ○ Jeg var ikke bevidst om de store ideer fra oplysningstiden, som de fik igennem eller prøvede at få igennem.
    – Hvad i filmen (og dens virkemidler) er forklaringen på påvirkningen?
    ○ Man får noget sympati med Struensee og dronningen, da de står overfor de onde i form af konseilet og enkedronningen.
    ○ Derudover så vil de gennemføre love som bunder i oplysningstiden og som ikke slog igennem dengang, men som senere hen i høj grad er slået igennem og har indflydelse på den samfundsorden vi har i dag og vi derfor er påvirket af. Og som jeg derfor også blev påvirket af.
    ○ Så er der de almindelige påvirkninger i form af kostumer, kulisser og lignende, som gør illusionen om det realistiske billede virkeligt.

  8. 2. maj 2016 skrev MSM:

    Da Vinci Mysteriet

    Filmen har, blandt andet, skabt den illusion, at Jesus’ efterkommer(e) går iblandt os. Og selvom seeren godt er klar over, at det er fiktion – kan det være svært at skelne virkelighed fra fantasi i dette tilfælde, simpelthen fordi fortællingens fremstilling er så velformuleret.

    • 30. december 2016 skrev Hanne Broberg:

      Spændende, at du har taget denne film op. Jeg var vild med filmen.
      Din besvarelse er lidt kort, men meget præcis. Jeg kunne måske godt have brugt, at du nævnte nogle af de historiske steder, filmen tager også til, netop som et argument for, at den ‘forsøger’ at underbygge den påstand om, at slægten fra Maria er i blandt os.

  9. 2. maj 2016 skrev Jesper og Andreas:

    Mandela – Vejen til frihed
    Vi blev overrasket over hvordan han er blevet behandlet og historien dertil.

    Oplysningerne om hændelsen og hans liv, og en større forståelse af hvorfor der blev gjort så meget ud af hans begravelse.

    • 25. maj 2016 skrev Palle:

      Vejen til frihed er baseret på Mandelas selvbiografi og vi må antage at den historiske handling ligger tæt op ad virkeligheden.

      En meget spændende film, som jeg har brugt i undervisningen i 8. klasse. Vi har haft mange gode snakke om forskellen på de gode og de onde. Kafferne og hollænderne.

      Den har også været med til at give mig et mere nuanceret billede af begivenhederne i Sydafrika, Nelson Mandela, Winnie og ANC. Den skal helt sikkert ses igen – med de nye historiske briller…

    • 1. juni 2016 skrev Stine Rygård:

      For mig er det også værd at nævne at filmen ikke lægger skjul på at Mandela nok ikke har været verdens mest nærværende mand/far. Netop fordi han havde en kamp der skulle vindes.
      Jeg tror næppe at en film der viser Mandela i et negativt lys ville klare sig godt, men i denne film er der tale om at både hans gode og hans dårlige sider bliver vist.

  10. 12. maj 2016 skrev Steffanie:

    1) Den historiske spillefilm er under sandet.
    2) At det ikke kun var tyskerne som var onde ved jøderne og andre folkeslag, men også danskerne ”tog” hævn på de tyske krigsfanger (som for det meste var børn). De her børn blev sendt ud til vestkysten for at rydde miner væk og der var RIGTIG mange som døde. De fik hverken mad eller drikke og skulle afmontere miner med hænderne. Alligevel skal man også være kritisk overfor denne film , da det er en film som er blevet lavet med hensigt på at tjene penge.

    3) Filmen er rigtig god, og dens illusioner om fortiden, virker ret troværdige. Næsten hele filmen foregår på tysk, de har fået tyske skuespiller til at spille krigsfanger. Dog virker det lidt mærkeligt at Mikkel Boe spiller løjtnant, det virker knap så troværdigt og det er ligesom rollen ikke passer til ham. Alt andet sprog, lokation og kamera virker rigtig godt og troværdigt for publikum.

    • 16. maj 2016 skrev Pernille Louise Bergedorf:

      Hej Steffanie.
      Tak for dit indlæg. Jeg har ikke selv set filmen men har dog lige set en trailer for den.
      Jeg må medgive dig, at filmen (traileren) også har ændret min måde at opfatte danskernes medvirken i anden verdenskrig. Jeg har aldrig opfatte Danmark som et medvirkende land på en negativ måde, men det syn har i den grad forandret sig. Som du selv påpeger skal man dog være opmærksom på, at det er en spillefilm hvis formål er meget andet end at gengive en historisk fortælling. Dog tænker jeg at filmen må indeholde en grad af sandhed og det har afgjort påvirket min måde at se Danmark på under og efter anden verdenskrig.

      Som du selv påpeger virker filmen (traileren) til at skabe en illusion, hvor det føles som om man er der selv i den tid.

    • 17. maj 2016 skrev Charlotte Andersen:

      God analyse Steffanie!
      Jeg havde også filmen “Under sandet” i tankerne, da jeg skulle vælge en film, som havde betydning for mit syn på et fortidigt begivenhedsforløb. Den giver virkelig stof til eftertanke i forhold til både medmenneskelige forhold samt de bo- og leveforhold som de tyske drenge skulle leve under.
      Jeg giver dig fuldstændig ret i din kritik! Derudover er der nogle enkelte kendte skuespillere, som får filmen til at virke utroværdig eller skal man sige, i hvert fald gør den konstruerede del mere tydelig.
      Deres anvendelse af sprogbrug er fantastisk, da man jo som du skriver, bruger det tyske sprog igennem filmen.
      Filmen giver en lyst til at grave videre i den historiske del omkring udgravningen af diverse miner langs den danske kyst og historien bag.

  11. 16. maj 2016 skrev Christoffer:

    2.4
    Filmens titel:
    Braveheart
    Hvad i filmen/serien har påvirket dit syn på et fortidigt begivenhedsforløb?
    Filmen Braveheart har sat englænderne i et dårligt lys, i forhold til de fleste historiske film, dette har påvirket mit syn på den fortidige strid mellem englænderne og skotterne, jeg ved godt at filmen ikke er historisk korrekt, dog er legenden stadig god.
    Hvad i filmen (og dens virkemidler) er forklaringen på påvirkningen?
    For det første har filmen gode skuespiller som levendegøre legenden, derudover er stemningen i filmen overbevisende, da striden mellem englænderne og skotterne bliver afbilledet på en sådan måde, at man slet ikke er i tvivl om at skotterne vil være fri, og være en selvstændig nation.

  12. 16. maj 2016 skrev Kasper:

    -> Das Leben der anderen

    -> Den har egentlig ikke påvirket det som sådan, men har skabt en større forståelse for østtyskland i 1980’erne og DDR’s styresystem. Selvom filmen er fiktiv blander den alligevel historie med i den. Fx. er nogle af scenerne optaget fra aktuelle steder fra dengang, hvilket gøre troværdigheden for illusionen meget større. Overordnet kan der snakkes om den handler om det gode mod det onde – men samtidig har det historiske en meget stor betydning for historien

    -> En stor del af det kommer til udtryk igennem agent Krejsler som indser at styresystemet ikke længere fungere. Samtidig kommer det til udtryk i det ressearch de har lavet inden filmen og blandt andet anvendt STASI’s hovedkvarter som optagelsessted.

    • 28. maj 2016 skrev Henrik:

      Filmens navn: Pelle Eroberen

      Jeg blev påvirket at filmen, af flere årsager
      1. jeg så den da jeg var ung og havde et billede af at alt blot var rosenrødt i fortiden, så filme var og er medvirkende til at sætte fortiden ind i en emotiel sammenhæng for mig.
      2. det at hovedrollen Pelle er en dreng, som lider under det arbejde som er på gården og ikke har særligt gode levevilkår er medvirkende til at filmen hurtigere kan indrage modtageren i en emotionel verden.
      3. filmen anvender den historiske kontekst som ramme til fortællingen og kan som sådan ikke fungere uden denne ramme.

      årsager til påvirkning.
      som tidliger nævnt anvender filmen i stor grad patos, netop for at indrage og indfange modtageren i selve fortællingen. selve setet er så godt opsat at der i nogle scener er mulighed for at man næsten kan “smage” på filmen, jeg tænker især i forbindelse med de beskrivelser der gives i filmen.

  13. 16. maj 2016 skrev Pernille Louise Bergedorf:

    2.4 – opgave
    1) The revenant
    2) The revenant foregår i 1900 tallets vildmark, hvor Glass skal hjælpe en gruppe pelsjæger igennem vildmarken og hjem med skindet. Det skildrer en historie om, hvordan indianerne også selv bidrog til diverse kampe. Jeg har altid haft den opfattelse, at det var synd for indianerne den måde de blev behandlet på af amerikanerne, I filmen skildres de dog som medansvarlige til kampe og faktisk også, som dem der dræber. Det er kommet bag på hvor meget indianerne selv bidrog ifølge filmen. Jeg er dog opmærksom på, at dette er en underholdningsfilm som skal tjene penge. Men alligevel synes jeg, at det gav et billede af hvordan forholdet var imellem amerikanerne og indianerne.
    3) Det er uden tvivl fordi at det er en ægte Hollywood film, som anvender berettermodellen til at skabe spænding. Derfor kan man dog ikke afvise, at der kan være en del historisk sandhed i det. Filmen er baseret på en bog og dermed præges den også af fiktionsvirkemidler.

  14. 17. maj 2016 skrev Dorte:

    TV-serien Matador
    Serien har påvirket mit syn på de samfundsmæssigeforhold, som 2. verdenskrig og besættelsestiden betød for danskernes hverdag. Begrebet, som rationeringsmærker, at man ikke bare kunne købe, hvad man ville. Alarmer/Sirener, som varslede den almene dansker, om at fare var på færde. Mørklægningskravet fra tyskerne, om at man skulle mørklægge sine vinduer og dæmpe belysningen i de danske hjem. Samtidig gav kendskabet til den jødiske bankansatte Stein mig indsigt i jødernes kamp og ikke mindst frygt for tyskerne. Det er klart at førnævnte begreber, f.eks rationeringsmærker blev konkrete og disse forskellige rekvisitter var med til at påvirke mig.

  15. 17. maj 2016 skrev Charlotte Andersen:

    Filmen – “9. April” med fx skuespiller Pilou Asbæk.
    Jeg havde forud for filmen beskæftiget mig med besættelsestiden omkring d. 9 april, så jeg havde en forudforstået viden. Men jeg må sige, at filmen satte billeder på hvad der egentlig skete under besættelsen af Danmark under anden verdenskrig. Man befinder sig i filmen ved den dansk-tyske grænse i 1940, hvor den tyske hær invaderer Danmark fra syd. Vi følger Sekondløjtnant Sand (spillet af Pilou Asbæk) og hans cykeldeling i kampen mod fjendens (tyskernes) kampvogne og andre overlegne militære køretøjer. De kæmper med deres liv for, at beskytte Danmark. Filmen ændrede som sådan ikke mit syn på begivenhedsforløbet, men satte billeder på og virkeliggjorde historien, dog med nogle filmiske virkemidler, som gjorde at den historiske fortrolighed blev sat på prøve. Jeg var dog ikke bekendt med, at Danmarks hær var så underlegne til tyskerne. Det kunne fx være de kendte skuespillere som Pilou Asbæk, Lars Mikkelsen m.fl. som betyder at man som seer er bevidstgjort omkring den konstruerede del af den historiske fortælling i filmen. Dog giver kulisserne en virkelighedsfornemmelse hos os som seere, da omgivelserne stemmer meget godt med historiens samtid.

  16. 24. maj 2016 skrev Lasse Bekke:

    Filmens titel : Tora! Tora! Tora! fra 1970
    Hvad i filmen/Serien har påvirket + virkemidler : Jeg synes det var en meget spændende film, som viste Pearl Harbor angrebet i 1941. Synes det er noget anderledes at se at amerikanerne har lavet en film og japanerne en anden film og derefter har man sat sig ned og lavet det sammen til en film, derved får man historien fra begge sider.
    For mange kan filmen virke kedelig fordi der ikke en hovedpersoner at indentifiseree sig med, men den er fuld at historiske facts og stor del af tiden meget korrekt.

  17. 25. maj 2016 skrev Palle:

    Tv serien Jordens Søjler, baseret på Ken Follets bog med sammen titel.
    En fantastisk fortælling som foregår i England i 1120. Serien har fokus på kirkens magt, adelen og de fattige.
    Mit syn på den katolske kirke ændrede sig, da den, i serien, støttede den magthaver, som kunne give kirken mest magt og mest rigdom. Kirken i form af biskoppen er ikke på de fattiges side, som jeg havde forventet, men tænkte kun på sin egen magt og rigdom. Biskoppen bliver fremstillet som egenrådig, løgnagtig og helt uden etik.

    Tom Bygmester, som er bygmester og dermed arbejder, tillægges rollen som god og retfærdig, og hans værdier kan man identificerer sig med i nutiden.

  18. 26. maj 2016 skrev Samir:

    1. Tv-serie : Spartacus (2010-2013)
    2. Serien gav mig et andet syn på oprørerne, og hvem romerne var.
    3. Selvom serien var meget inspireret af en tidligere film (300, fra 2006) i dens visuelle stil, og overdrevet brug af blod og action, så følte man alligevel at serien var historisk korrekt, fordi den havde så mange af de faktuelle ting på plads, og ændrede heller ikke i disse for at gøre serien mere dramatisk. Selvfølgelig tilføjede de alt muligt ekstra i serien som ikke fandt sted, men det gjorde de uden at det påvirkede de store og vigtige faktuelle træk.

  19. 30. maj 2016 skrev Jens Christian Olesen:

    Saving Private Ryan.
    Ligesom det er nævnt i Modul 1, gjorde åbningsscenen med landgangen på stranden et et stort indtryk på mig. Jeg tænkte at sådan har det nok føltes at være midt i infernoet. Filmens virkemidler er flere: jeg synes det bidrager til et realistisk præg at der, så vidt jeg husker, ikke er underlægningsmusik i landgangscenen. I det hele taget er der vist ikke meget underlægningsmusik i filmen. Det virker som om nogle af scenerne er optaget med håndholdt kamera, så billederne er lidt rystede, og perspektivet er som om man selv er iblandt soldaterne på stranden. Desuden er der ikke lagt fingre imellem med hensyn til døde og sårede, hvor man ser afrevne lemmer, tarme med mere. Man ser soldater der er i chok, og ikke kan handle. Der er ikke, som i mange andre tidligere krigsfilm, så stereotype helte.

  20. 30. maj 2016 skrev Daniel:

    “Øen i Fuglegaden”

    drengen alexs kamp og overlevlse i en nedlagt jøde ghettodel. Jeg fik et større indblik, hvordan de jøder som ikke kom i KZ-lejre overlevde i de forladre jødeghettoer, samt hvordan deres vilkår var i en almindelig dag. det gav indsigt i deres overlevelse og hvilke færdigheder som var nødvendige for at kunne klare sig.

    man kommer helt tæt på alex og de følelser han bærer rundt på. man er der når han græder, griner og er bange. samtidig ser man en ung dreng som bruger sin opfindesomhed (som kun børn kan) til at overleve de forskellige problemer han møder.

  21. 30. maj 2016 skrev Baraa:

    1. Filmen Invictus
    2. Sydafrika var opdelt i racer, hvor de sorte blev undertrykt af de hvide. På trods af flere årtier senere og ligestilling, så var der stadigvæk splittelse blandt befolkningen. Mandela valgte som Sydafrikas præsident, at bygge landet op ved at samle et Rugby hold for at forene og samle befolkningen.
    3. Troværdigheden, oplysningerne og de forskellige scener under filmen, som viser og giver svar på hvorfor man netop valgte dette træk, og hvor og hvorfor det førte nationen denne retning.

  22. 30. maj 2016 skrev Martin, Erik og Daniel:

    Flags of our Fathers
    Filmen ændrede vores syn på vigtigheden af slaget om Iwo Jima, samt det famøse billede, der blev taget af flaghejsningen. Desuden sætter filmen også fokus på et kæmpe amerikansk propagandaapparat som vi ikke kendte omfanget af, samt vigtigheden af det. Selve fortællingen som kommer med årsager (direkte fortalt fra en karakter), til hvordan propagandabilledet påvirkede salget af war bonds som støttede USA i dets krig mod Japan. Før at dette kan ændre vores holdning, skal filmen have opbyggede en illusion om historisk fortidighed, hvilket den gjorde ved at vise et brutalt slag med mange forskellige virkemidler plus passende scener og kostumer.

  23. 30. maj 2016 skrev Martin:

    “Under sandet”
    Sympatien ligger i den grad hos tyskerne i denne film, og dette er modstræbende i forhold til, hvad vi ellers har hørt. Jeg har fået øjnene op for, at det måske ikke kun var tyskerne, der var usympatiske hele vejen i gennem, men at der også kan være andre parter.
    Dog er jeg også kritisk i forhold til de virkemidler filmen trækker med. I forhold til denne artikel, er de tyske mineryddere ikke så uskyldige, som de bliver gjort til i filmen. http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2960386/fremstillingen-af-dansk-ondskab-er-falsk/

    • 30. december 2016 skrev Jack:

      Kan godt li’, at du har vedhæftet en artikel, hvor fremstillingen af danskernes måde at opføre sig på overfor minerydderne ikke nødvendigvis er korrekt skildret.

  24. 30. maj 2016 skrev Yasin & Deniz:

    Filmen: Alexsander (den store)
    – Filmen har været med til at ændret synet på den gamle Persien efter, at Alexsander den store erobre området.
    – Udseendet både by- og befolkningsmæssige har været med til, at ændre opfattelsen af Persien dengang. Hvor Alexsander den store kommer ind til et slot, fyldt med kvinder.

  25. 1. juni 2016 skrev mohammed:

    1/2:
    en kongelig affære
    i ældre tider kan det være at man så en person på en måde, men når man ser filmen for man en helt anden perspektiv/synsvinkel af historien
    i
    3:
    man kan jo bare kigge på sådn noget som tøjet, hvis man kigger på en rigmand i forhold til en fattig, så kan man se tøjet er beskidt osv i forhold til den rige

  26. 1. juni 2016 skrev Teresa:

    Serien “Matador”
    2. Jeg fik et helt nyt syn på hvordan det var at leve i en krigsramt tid, hvor tyskeren var en farlig mand. Desuden lærte jeg nye begreber som f.eks. rationeringsmærker, som jeg ikke anede eksisterede på det pågældende tidspunkt.
    3. Fordi den var sat så autentisk op som mulig. Jeg blev opslugt af universet, og lærte en masse pga dette.

  27. 1. juni 2016 skrev Stine Rygård:

    Elizabeth (1998)

    Filmen er fyldt med historiske fejl, men har ikke haft formålet at skabe en historisk korrekt fortælling. Derimod har formålet været at fortælle en historie med god underholdningsværdi.
    På trods af de faktuelle fejl, giver filmen indsigt i hvorledes kampen mellem protestaner og katolikker påvirkede samtiden, og hvorledes dette førte til mistro og tortur.
    Personligt vælger jeg at se bort fra fejlene når jeg ser filmene, dette er muligt fordi skuespillerne levere fængslende præstationer og fordi de personer som har lavet filmen (klip, musik osv.) har formået at lave en gennemført underholdene film, som netop bygger på fantasien fremfor historien.

  28. 1. juni 2016 skrev Christine:

    Film: Invictus
    Foregår i Sydafrika efter Apartheidens fald. Viser, hvordan Nelson Mandela forsøgte at samle landet under Rugby World Cuppen i 1995.
    Fantastisk film, der umiddelbart afspejler situationen i Sydafrika rigtig godt.
    Den giver et godt indblik i de udfordringer Nelson Mandela havde med den hvide befolkning men samtidig hvor standhaftig han var og hvordan det lykkedes at samle landet nogenlunde.
    Sætter tingene rigtig godt i perspektiv.

  29. 1. juni 2016 skrev Mia:

    Filmens/seriens titel
    – En Kongelig Affære af Nikolaj Arcel

    Hvad i filmen/serien har påvirket dit syn på et fortidigt begivenhedsforløb?
    – Filmen har en meget stærk synsvinkel, der præger filmens fremlæggelse af ”helte” eller ”skurke”, med fokus på Johann Struensee som helten, der vil hjælpe Danmark ind i oplysningstidens lys. Dette ses i et nutidigt lys med viden om oplysningstiden.
    – Jeg vidste i forvejen at Struensee havde en affære med dronningen, ligeledes den offentlige opfattelse af, at han var far til Louise Augusta. Grundet filmens fokus på deres kærlighedsromance, og fremlægningen af kongens sygdom, bliver både Caroline Mathilde og Struensee gjort til filmens helte, man får sympati for dem og ønsker det havde lykkedes for dem. Ligeledes får man sympati for kongen, der pga. af hans sygdom, afbilledes som et stort barn, der ikke ved bedre.

    Hvad i filmen (og dens virkemidler) er forklaringen på påvirkningen?
    – Fortællingens fokus på personernes følelser/sympati og synsvinkel
    – Filmen skaber et univers, hvor man bliver draget med i fortællingen, der også tager fat i nutidsfølelser som kærlighed
    – Fremstilling af ”skurkene” Guldberg og Juliane
    – Oplysningstiden og dens ideer og forholdet til vores nutidige samfund – man drager ”automatisk” nogle konklusioner ud fra nutidige normer og værdier

  30. 1. juni 2016 skrev Niels:

    “Band of brothers”
    før jeg så band of brothers var mit syn på nogle begivenheder under anden verdenskrig hovedsageligt, de allierede som gode og tyskerne som onde, men efter at have set serien, viste den mig også at nogle af tyskerne og de tyske soldater kunne have været i offer rollen. at nogle allierede gik i gang med hævntogter på uskyldige tyskere.
    serien gjorde ikke desideret tyskerne til et fjende billede, men den gjorde soldaterne til mennesker som en hver anden serie, så den vækkede nogle følelser hos en.

  31. 1. juni 2016 skrev Mads Nørgaard:

    titel: Band Of Brothers

    Der hvor serien nok har påvirket mig mest er nok i forhold til selve krigens gang, med blandt andet de amerikanske faldskærmssoldaters rolle i kampene samt opdagelsen af de første KZ-lejre i tyskland samt tyskernes reaktion herpå.

    Der er naturligvis en høj grad af dramatisering af Easy kompagniets bedrifter i filmatiseringen, tiltrods for at de i nogen grad følger den historiske virkelighed. men i og med at seriens generelle opbygning er så seriøs og blottet for tydelige helte/skurke, men følger mere menneskelige karakterer giver det en høj grad af autensitet til serien og dermed også den virkelighed den udstiller.

  32. 2. juni 2016 skrev Thomas Licht:

    Mississippi Burning.
    Filmen Mississippi Burning skildrer to agenters søgen på gerningsmændende bag mordet på flere borgerrettighedsaktivister i Mississippi i 1964. Filmens meget realistiske skildring af forholdende i sydstaternes USA i denne periode var med til at give mig en forståelse af de vilkår som den mørke befolkning led under i overgangen mellem slaveri og frihed. De grusomheder som filmen skildrer er meget præcise ift. de reelle forbrydelser der skete, da filmen grundlag er baseret på en virkelig episode i 1964. Filmen skildrer bevægelsen Ku Klux Klan, som værende bestående af “almindelige” amerikanske sydstatsborgere, som grundet deres forfædres historiske fortid har udviklet et racehad imod den sorte befolkning, der leder til vold og mord. Filmens meget realistiske tilgang til begivenhederne er med til at skabe en stor indlevelse i forholdene.

  33. 9. juni 2016 skrev Olga Robak:

    “En kongelig affære”
    Da jeg så filmen, synes jeg den var spændende, fordi der skete så mange ting i kongehuset, som jeg ikke kunne forestille mig ville ske i dag. Det gik dog også op for mig og min klasse, at der var mange fejl i den. F.eks kan man jo tænke sig til, at den rigtige Struensee ikke lignede Mads Mikkelsen, og dronningen var nok ikke den kønneste i virkeligheden.

  34. 9. juni 2016 skrev Hjalte Lund-Rasmussen:

    1. Titanic
    2. Filmen viser en smuk romantisk historie, men i virkeligheden har det nok ikke været så sjovt ombord på Titanic.
    3. Der bliver f.eks. ikke rigtig vist at der dør 1495 mennesker i filmen.

  35. 9. juni 2016 skrev Yasmine Nasri:

    “En kongelig affære”
    da jeg så filmen synes jeg at den var spændende, fordi der skete så meget i Danmark som jeg aldrig helt har vidst. Filmen udnytter at man som publikum har nogle normer som påvirker ens opfattelse af den fortalte historie.

  36. 3. november 2016 skrev Melek Demirtas:

    “Drengen i den stribede pyjamas”
    Handler om en dreng hvis far har en høj stilling inden for den tyske militær. Familien flytter tæt på et kz-lejr. Familiens ottoårige dreng, Bruno ser en masser mennesker være klædt i pyjamas. Efterfølgende bliver drengen venner med en jødisk dreng fra lejren.
    Jeg syntes at filmen er især god til at få seernes følelser frem, også selvom at fortælingen ligger flere år tilbage. Den er især god da man ligger vægt på det emotionelle, og der bliver vakt mange følelser frem.
    Efter jeg så filmen, blev jeg personligt mere interreseret i at lære mere om 2. verdenskrig, levevilkårne fra jøderne og undersøge hvor troværdigt det vi ser og hører er.

  37. 30. december 2016 skrev Jack:

    Filmen: Under sandet
    Sidste år var jeg inde at se Under sandet. Det var en ganske barsk film at se. Hovedsageligt har jeg ofte set tyskerne som de “onde” og danskerne som de “gode”.
    Dette blev lavet om, da jeg var inde at se Under sandet. Pludselig var det ikke kun tyskerne, men danskerne havde også deres fejl. Jeg tager selvfølgelig film med et vidst forbehold.
    Filmen skildrede en kommandør (kan ikke lige hans præcise titel), som var barsk. Børnene blev i første omgang behandlet som inhumane.

    • 2. januar 2017 skrev Anne, Nanna og Rebekka:

      Som Peter Brunbech poienterer kan den opfattelse man tidligere havde af en historisk begivenhed blive påvirket af en historisk spillefilm – dette virker til at være det du har oplevet og det er spændende at læse.

  38. 30. december 2016 skrev Hanne Broberg:

    Filmen Eksperimentet, en film baseret på Tine Brylds bog: I den bedste mening’. Bogen er baseret på interview med 22 grønlandske børn, som blev tvangsfjernet fra deres familier og bragt til Danmark for at lære dem at tale dansk. Det skete i 1951. Bogen fik ikke helt samme gennemslagskraft som filmen, hvor titlen også er sat mere på spidsen – jeg husker, at Tine Bryld i bogen gør meget ud af at fortælle, at man (danske embedsmænd) handlede ud fra det, de mente var bedst for Grønland set med danske øjne, nemlig at Grønland fik skabt nogle rollemodeller : grønlandske børn, som talte dansk vel efter devisen, når man taler samme sprog, så forstår man også hinanden.
    Selve formålet var jo egentlig ganske uskyldigt, men de handlemåder, man benyttede sig af, er en skamplet på Danmarks kolonihistorie. Det forstærkes i filmen, og flere scener viser, at Danmark begik overgreb på børnene, der i flere tilfælde uden at vide det blev taget ud af deres familier og sat på skibet til Danmark, hvor de skulle bo hos danske familier.
    Der er scener i filmen, hvor embedsværket (danskerne) klart antyder, at de som danskere ved bedst. Og kulturforskelle tegnes tydeligt op. Grønlændere som sådan ikke stiller sig på bagbenene for autoriteter -(det ses også i Thulesagen). Nogen har talt og så må man gøre, som der siges…
    To år efter ankommer skibet igen med børnene, der nu helt har glemt det grønlandske sprog. Der følges en pige i filmen, som ikke længere kan kommunikere med sin mor. Og familier, som troede, at de fik deres børn tilbage, måtte indse, at ‘Danmark’ havde taget deres børn. De 22 børn blev installeret på et børnehjem i Nuuk/Godthåb, hvor de måtte bo, og der var ingen eller kun sporadisk kontakt med familier – som ikke længere forstår børnene.
    Jeg har hørt om disse børn – lavet interview med Helene Stidsen og interviewet Tine Bryld, da hun besøgte børnehjemmet (som stadig er et børnehjem) i Nuuk – i forbindelse med optagelse af filmen på locationer i Nuuk og meget kan fortælles og forklares med ord i et interview, men at se børnene i filmen var virkelig hårdt. De spiller så godt, og der er gjort et stort stykke arbejde med at sætte sig ind i både grønlandsk kultur og være/tænke måde – eksempelvis flytter Helenes mor med sin ny mand fra Nuuk – og den scene, hvor moren sætter sig i båden og vender ryggen til sit ny danske barn, hun ikke forstår – er en del af det at være grønlandsk: ude af øje – ude af sind, den stærke overlever-agtig. Det kan være svært at forstå i rigtig mange kulturer, men sat op i mod, at moren vender ryggen til sit danske barn – og flytter nord på, er helt symbolsk – og er jo præcis der, hvor vi står i dag de to kulturer overfor hinanden (hele debatten om selvstændighed).
    Filmen er en øjenåbner for historie fortalt i kød og blod. Jeg ved ikke, om jeg er overbevist om, at embedsværket var så kynisk i deres fremtræden, som filmen viser. Men handlingerne var ihvertfald helt umenneskelige – og de menneskelige konsekvenser helt uoverskuelige.
    https://www.youtube.com/watch?v=GGWlfqgS2s0

    • 30. december 2016 skrev Hanne Broberg:

      Rettelse: Helene Stidsen hedder Helene Thiesen

  39. 2. januar 2017 skrev Golizar Jalal:

    Kingdom of heaven
    Filmen fra 2005, Instrueret og produceret af Ridley Scot efter manuskript Wiillam Monahan
    Filmen handlede om krigen mellem kristne og muslimer om det hellige sted Jerusalem. Filmen er meget spændende som viser hvordan kampen om det hellige sted var. Den viser også at begge sider har stor magt og til at angribe. Det mest interessante i filmen var, da salahedin vandt i krigen og han kom ind i slottet han så et stort kors der stod i midten, han tog den og kiggede på den og lagde den på plads. Det viser, at der er respekt, at der er noget som tilhører kristne og det er korset som er et symbol for kristne.

  40. 2. januar 2017 skrev Anne, Nanna og Rebekka:

    Titanic
    Bevidsthed om klasseskel mellem rig og fattig, troen på et bedre liv i America, kønsroller og roller i samfundet.
    Vi bliver påvirket af at instruktøren får os til at identificere os med hovedpersonerne, samtidigt med vores at nutidige holdninger til at alle mennesker er ligeværdige, gør at vi bliver frastødt af overklassens degradering af de “fattige”, virkelighedstro kulisser og animation.

  41. 2. januar 2017 skrev Natalie og Elly:

    Serie på Netflix, The Crown
    Dr. Elizabeth II’s familieforhold samt hendes overtagelse af kongestyret.
    Serien giver et billede på en skrøbelig, men viljestærk kvinde, som overtager det største imperium på denne tid.
    Påvirkningen er at man ser den kongelige familie indefra, modsat andre film, hvor man ser perspektivet fra befolkningens side.

  42. 2. januar 2017 skrev Lykke, Thomas og Henrik:

    “Letters from Iwo Jima”

    Denne film af Clint Eastwood, som var en efterfølger af “Flags of our fathers”, gjorde stort indtryk samt ændrede vores syn og forskubbede ens sympati i forhold til de japanske soldater under 2. Verdenskrig. “Flags of our fathers” og “Letters from Iwo Jima” omhandler den samme krig på øen Iwo Jima i forbindelse med 2. verdenskrig men ses fra henholdsvis en amerikansk og japansk synsvinkel.
    Især “Letters from Iwo Jima” var en øjenåbner i forhold til strukturen i det japanske samfund på daværende tidspunkt. Førhen havde man, grundet diverse vestlige filmatiseringer af hændelser i forbindelse med 2. verdenskrig, et meget sort/hvid billede af onde nazister og japanere samt gode britere og amerikanere under krigen. Denne film fremprovokerede en stor sympati for de japanske soldater, og hjalp en med at skabe et mere nuanceret billede af krigens aktører.

  43. 2. januar 2017 skrev Cathrine Friborg:

    Braveheart (Mel Gibson, 1995)

    Hvad i filmen/serien har påvirket dit syn på et fortidigt begivenhedsforløb?
    – Figuren Braveheart og de andre skotske aktørers snak og handlinger ifht. til utilfredsheden mod den engelske konge og modsat de engelske mænds handlinger mod skotterne i filmen og kongens beslutninger i filmen (fx prima nocta). Det har påvirket min synsvinkel, således jeg godt forstår, hvorfor skotterne blev utilfredse med England.

    Hvad i filmen (og dens virkemidler) er forklaringen på påvirkningen?
    – Landsbyen, der er blevet hængt i en lade – både børn, kvinder og mænd. Voldtægten af Bravehearts hemmelige kone (som han har giftet sig med i hemmelighed for at undgå, at englænderne kræver prima nocta), som ender med, at hun bliver henrettet, fordi hun modsætter sig voldtægten.

    Obs: Det, der gør Braveheart urealistisk for historien, er, at Braveheart får en affære med Englands kronprinsesse. Filmen er reelt mere en kærlighedsfilm i mine øjne, men jeg er påvirket af filmens syn, der ligger sympatien hos skotterne og dermed en slags forståelse for, hvorfor Skotland dengang gerne ville være uafhængigt.

  44. 2. januar 2017 skrev Anders, Marie Louise, Raniem, Merete:

    Der Untergang
    Det er en af de første tyske film, hvor Hitler har en rolle som historisk figur, Hitler som person, isoleret fra sit terrorregime, bliver fremstillet på en måde, som gør, at folk enten føler sympati for ham, eller at han bliver fremstillet som en gal mand. Vi mener, at det er lykkedes for filmskaberne, at få vist et troværdigt balanceret billede af Hitler. Han bliver fremstillet som et menneske, men et menneske med få sympatiske træk. Af sympatiske træk kan nævnes, at han opfører sig ordentligt mod staben og behandler sin hund, Blondi, med stor omsorg og kærlighed.

  45. 2. januar 2017 skrev Jonas Johansen:

    Filmens/seriens titel
    Robin Hood (2010)
    Hvad i filmen/serien har påvirket dit syn på et fortidigt begivenhedsforløb?
    Filmen viser at Robin Hood, var mere en en tyv som stjal fra de rige og gav til de fattige. Antaget at Robin Hood er en faktuel historisk karakter.
    Hvad i filmen (og dens virkemidler) er forklaringen på påvirkningen?
    Den måde hvorpå karakteren Robin Hood bliver opbygget på, i forhold til forgængerne (animation og andre). Filmen viser også en mere krigs side af karakteren. Hvilket måske er mere indfagende. Visuelle effekter har også en påvirkning på hvordan man ser på den historiske begivenhed (kostumer, rekvisitter osv. ).

  46. 2. januar 2017 skrev Mickey Nielsen:

    Opgave 2.4
    – Filmens/seriens titel
    Flammen og citronen
    – Hvad i filmen/serien har påvirket dit syn på et fortidigt begivenhedsforløb?
    Flammen og citronen er en film der handler om Holger danske modstandsgruppen, om var en dansk modstandsgruppe under 2. verdenskrig.
    Det der ændrede mit syn på dette begivenhedsforløb var, at flammen og citronen, går imod deres overordnede på den måde de gør.
    – Hvad i filmen (og dens virkemidler) er forklaringen på påvirkningen?
    Grunden er at når man laver en film, går produceren ikke efter at lave en historisk korrekt gengivelse af begivenhederne, men efter at lave en film der tiltrækker seere og køber, altså det eneste det kommer an er at lave penge.

  47. 27. december 2017 skrev Ditte, Tessa, Iben og Nanna:

    “Drengen i den stribede pyjamas”
    -Hvad i filmen/serien har påvirket dit syn på et fortidigt begivenhedsforløb? Og hvad i filmen er forklaringen på påvirkningen?
    Filmen er særlig, fordi den skildre fortællingen om en lille dreng og hans tyske velhavnede families nye liv ved siden af en koncentrationslejr. Drengen har ingen fornemmelse af kz-lejren og dens betydning, men finder det i stedet interessant og spændende. Drengen ender tragisk nok med dø sammen med dem, da han kommer ind i kz-lejren og bærer samme pyjamas som dem.
    Det som gjorde stort indtryk på os, var hvor lidt familien vidste til farens gøremål og rolle som lejrkommandant for koncentrationslejren. Der gik lang tid før moren fandt ud af hvad den specielle lugt der kom fra røgen fra koncentrationslejren skyldes. Denne film påvirker altså vores syn på hvordan familier under 2. verdenskrig levede og skjulte store ting for selv den tætteste familie. Derudover skildre filmen jødernes sidste tid inden døden, hvilket ingen af os havde set andre film vise på samme både (patos). Vi synes derudover at filmen tydeligt illustrere hvem der var de “onde” under 2. verdens krig, og hvem der var de “uskyldige” – igen ved brug af patos og måden familielivet bliver beskrevet i filmen.

  48. 2. januar 2018 skrev Mads A og Mette S:

    Forrest Gump

    – Filmen er ikke en bestemt begivenhed, men giver et overblik over nogle centrale begivenheder i Amerikansk historie. Den viser på den ene siden en romantiseret og bekymringsløs forestilling fra Forrest Gumps syn, i mens den tager fat skandaler og problemstilliner som mordet på JF. Kenedy, Nixon /Watergate, protester i mod Vietnamkrigen og hiv/aids problematik i USA.
    Filmen har mange forskellige historiske personer og begivenheder med, som giver et bredt overblik over de forskellige aktører.
    Filmen har påvirket min/vores syn på USA på den måde, at filmen både indeholde “The Ameircan Dream”. Der er intet, der er umuligt for Forrest Gump, men der er også en fortidig og nutidig kritik af USA indblanding i krige. Filmen er en kritik til flere at de større ind- og udenrigspolitiske skandaler, men samtidig bare en sød fortælling fortalt fra Gumps erindring.
    I filmen er der stor kontrast fra Gumps uvidenhed om den påvirkning mange af begivenhederne havde/fik, til hvordan filmen fremstiller begivenhederne. Dette er et klart virkemiddel i filmen, der påvirket vores syn på begivnehedsforløbet.

  49. 4. januar 2018 skrev Michael, Steffen, Amalie, Frederik:

    “Band of Brothers” – “Kammerater i krig”

    Mini-filmserien Band of brothers, er uden skyggen af tvivl på min top 3 over historiskefilm. Dette skyldes seriens evne til at fange seernes opmærksomhed, ved at give et intens indblik i “easy company” kamp mod tyskerne under anden verdenskrig. Ligeledes skildre serien soldaternes kamp mod dem selv, krigens press, lidelser og alle de andre forfærdelige følger krigen har. Serien formår også at gøre op med den “super soldat” status amerikanske soldater nogle gange for tildelt.

    Serien gør brug af krigs-veteranerne fra Easy company, egne fortællinger undervejs i serien. Hvilket gør at serien bliver utrolig virkeligheds tro, og man får et helt andet forhold til karakterene i serien.

    Der er meget få historiske ukorrektheder, virkeligt også giver serien en stor troværdighed.

  50. 11. marts 2018 skrev Nikolai Schou:

    Spartacus (1960) og tv-serien Spartacus fra 2009.

    I filmen fra 1960 er skuespillerne mere autentisk klædt i forhold til hvordan man gik klædt den gang. I begge film tales der dog engelsk. I tv-serien er sproget præget af mange bandeord og vold, i forhold til filmen. Dog skal det siges at der selvfølgelig er sket noget filmteknisk på de næsten 50 år som er gået.
    Det der har påvirket mig var gladiatornes levevilkår, og den måde man har vist dem som nærmest helte, og fået gjort det til noget heltemodigt at slås i arenaen. I sær i spillefilmen er alle gladiatorer meget veltrænede og de fleste bliver udstillet som gode mennesker, hvor det er romerne som er de onde. Musikken og den historie der bliver fortalt om gladiatorene er i høj grad med til at påvirke mit synspunkt.

  51. 11. marts 2018 skrev Sara:

    Matador
    Jeg så serien så tidligt i mit liv, at den i høj grad har været med til at forme mit billede af, hvordan Danmark og danskerne agerede og så ud i perioden omkring 2. verdenskrig.
    Den har et bredt galleri af personer, som man kan leve sig in i, men som også fungerer som typer og dermed kan fastholdes som typer i ens historiebevidsthed (fx Røde og Agnes )

  52. 11. marts 2018 skrev tine korse:

    Sophies Choice.
    Filmens krumtap; det umulige valg, som Sophie stilles over, da hun skal vælge hvilket et af sine børn, som hun skal lade blive tilbage, giver en indsigt i de forfulgtes vilkår under jødeforfølgelsen. Scenen påvirker og udvider seerens syn på rædslerne.
    Forklaringen ligger blandt andet i filmens virkemidler; intet er overladt til seerens egen fantasi, filmen leverer en færdigpakket oplevelse, som taler til alle sanser.

  53. 11. marts 2018 skrev Inger Mørch:

    Filmen hedder “Napola”. Den handler om Hitlers eliteskoler. Den viser tydeligt, hvordan børn/unge mennesker var villige til at går imod forældre for at udnytte de muligheder, som Hitler og systemet tilbød, hvis man var elitesportsmand. Filmen viser også at nogle opdagede at de blev forført til at gøre ting, som de ikke ønskede. Protester blev straffet hårdt. Selv de bedste blev udsat for voldsomme oplevelser. Da eleverne på skolen bliver sendt ud som soldater, går det op for de fleste,hvad systemet går ud på. Da bokserdrengen med vilje har tabt en kamp, fordi han har opdaget den kulde og grusomhed, der ligger i systemet. Slutscenen viser bokserdrengen forlade Napola i shorts i sne. Ene og forlad og ikke en kammerat har sagt farvel.

  54. 5. august 2018 skrev Michael:

    Band of brothers ændrede min opfattelse af hvordan den almindelige soldat tænkte idet der i serien blev brugt overlevende som konsulenter.
    Det gav serien en større grad af ægthed.

  55. 7. oktober 2018 skrev Martin Thomsen:

    “Under Sandet”:
    Filmen var i stand til at ændre min opfattelse i fremstillingen af de gode og de onde – de uskyldige tyske drenge og de hjerteløse danske soldater. Jeg fik dermed en helt anden opfattelse af danskernes rolle i krigens efterspil, som kontrast til selve krigen, hvor tyskerne var slemme, og danskerne ofrene.

    Instruktøren, Martin Zandvliet, ønskede også at gøre op med de gængse skildringer af danskerne under Besættelsen, hvor danskerne fremstår som helte og tyskerne som skurke. I ”Under sandet” er rollerne byttet om, men det er stadig forholdsvis sort/hvide karakterskildringer: Der er generelt ingen tvivl om, hvem der er sympatiske og usympatiske, ofre og bødler.

  56. 8. oktober 2018 skrev Kasper Willatzen:

    Der Untergang.

    Da jeg første gang så filmen Der Untergang, gik jeg ind til filmen med en overbevisning om, at nu jeg se en film, hvor man kun så alt fra nazisternes side, alle i filmen var onde og en overbevisning om, at alle i filmen var en samlet enhed, som ville tale Hitler efter munden.
    I selve filmen ser man dog ikke kun den onde Adolf Hitler, men man ser personen bag, en person der faktisk havde følelser og var et familiemenneske der værnede om dem han holdte af. Man ser også Hitler som en, på det tidspunkt meget syg mand, som dag for dag mere og mere mister besindelsen, dette kan være med til at forklare hans kolde handlinger over for de civile, og hans meget usammenhængende handlinger.
    I forhold til folkene omkring ham, der troede jeg også alle i denne film ville være Hitler tro, men man ser en splittet flok, hvor folk som Fegelein faktisk, at Hitler er helt gal på den og lægger sig ud med andre af Hitlers folk. Ligeledes ser man også, at de unge piger der arbejder i Hitlers bunker, faktisk ikke var nazister, men i deres unge år blot var naive og fascineret af Hitler. Med andre ord ser man i filmen menneskene bag, man ser at personerne havde følelser og at alle folk der arbejdede for Hitler ikke var onde, men enten var naive, farvede, havde ikke andre valg eller blot handlede efter ordrer.

  57. 9. oktober 2018 skrev Manar, Anisa, Thea:

    Filmens/seriens titel
    – Vikings
    Hvad i filmen/serien har påvirket dit syn på et fortidigt begivenhedsforløb?
    – Serien har påvirket vores syn på den måde at man får et mere virkelighedsnært syn på hvordan vikingernes togter forgik og hvilken betydning det havde for det land som blev røvet.
    Hvad i filmen (og dens virkemidler) er forklaringen på påvirkningen?
    – I serien er det lavet scener som viser helt præcist hvordan vikingerne røvede og hvordan de bare tog hvad de ville have, her også hvordan de tog munke med hjem som trælle.

  58. 11. oktober 2018 skrev Benedicte F.:

    Hidden figures (film)
    Inden jeg så filmen havde jeg ingen ide om hvordan, rum rakketerne fandt deres vej, og jeg blev meget overrasket over hvor stor en betydning de 3 farvede kvinder havde, og hvilken kamp de havde for at nå dertil.
    Jeg var selvfølgelig godt klar over at det ikke var nemt at være kvinde og slet ikke en farvet kvinde på arbejdsmarkedet dengang. Men måden folk startede men at behandle dem på og så at de faktisk ligepludselig blev værdsatte, som da en af cheferne udryddede farveopdeligen på toiletter og ved kaffekanderne, og da en af de andre chefer bad Dorethy Vaughen om at blive den første farvede afdelingsleder.
    For mig er filmen blevet fortalt så den taler direkte til følelserne.

  59. 12. oktober 2018 skrev Mikkel Bjørn Sørensen:

    “Into the storm” (om Churchill)

    Dette er en film, der på mange måder har påvirket mit syn på Churchill som politiker – ligeså meget som en person, der kæmpede indædt og ufortrødent mod nazismen og Hitler under 2. verdenskrig. Churchill var en person med skarpe holdninger til særligt fordelingspolitik, og det var holdninger, der indimellem var svære at forene med hans rolle som folkehelt, der ønskede at samle befolkningen. Dette fik indflydelse efter krigen, hvor Churchill for en tid mistede regeringsmagten til mennesker, han foragtede rent politisk.

    Han var en person, der ikke veg fra hans holdninger, men samtidig var meget optaget af folkets syn på ham. Dette gjorde ham usikker på, om han nu også var den elskede folkehelt, som han ønskede at være. Filmen kaster et lys over Churchill på et mere personligt plan og iscenesætter, hvordan “helterollen” ofte er mere kompleks end som så.

  60. 12. oktober 2018 skrev Mathilde, Laila, Laura og Sarah:

    9. april
    Før vi så denne film, havde vi ikke rigtig et billede af hvad der egentlig skete i Danmark på denne dag. Vi vidste ikke, at dagen for besættelsen havde så stor en effekt igennem hele landet. Og at der var så mange mennesker der blev påvirket af det.
    Noget af det, der gjorde størst indtryk på os, var den dobbelte diskurs/handlingsforløb. Hvor de faktuelle historiske begivenheder er på et spor, og det andet spor er den filmiske handling, med de forskellige unge mænd, med hver deres hverdagsliv og forhistorie. Det at mange af dem, havde planer om videre uddannelse og piger de skulle giftes med, sammensat med at de ligger i skjul ved en vej, og er i krig.

  61. 15. oktober 2018 skrev Charlotte Svenningsen:

    Filmen “Behind enemy lines” er en amerikansk krigsfilm fra 2001. Handlingen foregår på Balkan under i 1990’erne.
    Det er en fiktiv fortælling om en ung amerikansk pilot Chris der bliver skudt ned da han og hans makker på et rekognosceringstogt konstaterer ulovlige serbiske troppebevægelser i en demilitariseret zone. Vi får fremstillet den amerikanske soldat og amerikanerne som “the good guys” – Amerikanerne gør alt for at få soldaten hjem igen uanset hvad det måtte koste – mens NATO og NATOs europæiske øverstbefalende bliver fremstillet som en skurk der falder den menige soldat i ryggen pga storpolitik og pragmatisme. Samtidig bliver der ligeledes også fremstillet et sort/hvidt billede af hhv de onde skumle serbere og de heroiske kæmpende muslimske bosnier. Mange af situationerne virker realistiske og spiller på vores følelser og evne til medfølelse med visse grupper. Da jeg i sin tid så filmen var jeg efterladt med det indtryk at det var Serberne der bar ansvaret for alle de grusomheder der blev begået på Balkan – noget jeg i dag selvfølgelig godt ved ikke er så simpelt. Så vidt jeg husker var der også en generel opfattelse af at det var serberne “der var problemet” på den tid filmen blev produceret.

  62. 16. oktober 2018 skrev Trine R.:

    The Darkest Hour

    Filmen bidrog til at give mig en hidtil ukendt viden om omfanget af den magtkamp, der udspillede i den daværende engelske regering. Den har også påvirket mit syn på Churchill ved at tilføre langt flere nuancer.

    Jeg tænker, at påvirkningen delvist kan tilskrives det simple faktum, at jeg fik mere/ny viden og delvist brugen af klassiske filmtekniske virkemidler: (anti-)helt/skurk, identifikation og spændingskurve. Troværdigheden vokser altid for mig, når man i fremstillingen af en historisk begivenhed eller karakter, belyser både styrker og svagheder. Det er i høj grad tilfældet her, hvor man som tilskuer til Churchills ageren svinger mellem følelser af sympati og antipati.

  63. 17. oktober 2018 skrev Benjamin Sønderlund:

    1.
    Band of Brothers

    2.
    Denne serie om 2. verdenskrig har påvirket mit syn på krigen på den måde, at jeg nu ser den krig som meget mere barsk end jeg gjorde før. Jeg havde – på det tidspunkt – ikke set mange andre film eller serier om 2. verdenskrig, og vidste for det meste kun, hvem der deltog i krigen, hvem der ´tabte´ og ´vandt´, og hvordan det påvirkede verden. Selve detaljerne om hvor blodige og grusomme slagene var, havde jeg ingen anelse om, og det har derfor sat sine spor i min bevidsthed om den krig, og hvad den betød for den enkelte soldater.

    3.
    Efter hvert afsnit er der små bider af interview med de soldater, der er blevet portrætterede i serien. Eksempelvis ser man et af afsnittene, der handler om Ardenneroffensiven, og efterfølgende ser man fra en af de soldater, der rent faktisk kæmpede i netop det slag, og får hans version af det. Det giver én et indtryk af, at der rent faktisk var ´rigtige´ mennesker med i slaget, og ydermere at det ikke var ret lang tid siden, at det skete.

  64. 18. oktober 2018 skrev Simon:

    Belejringen af Jadotville
    Måden soldaterne kæmper på sammenlignet med illusionen om at sådanne kampe ikke burde kunne finde sted, så tæt på afslutningen af 2. verdenskrig, og skildringen af, hvordan de få soldater kan holde stand imod de massive styrker, forekommer mig urealistisk.
    Mængden af soldater de nedkæmper, sammenlignet med en personlig bevidsthed vedr. forbrugen af ammunition i et håndvåben, forekommer også urealistisk.

  65. 18. oktober 2018 skrev Mikkel Kettner von Buchwald:

    Filmen “300”

    Filmen skildrer den onde Xerxes som jeg i lang tid troede var subjektiv sandhed (dumt) men jeg lærte så som jeg blev ældre at virkeligheden var mere nuanceret end det.
    Filmen fik mig til at interesserer mig ekstra meget for hvad forskellen er på objektiv og subjektiv virkelighed. Jeg vidste godt at der var filmiske virkemidler i spil. Men at historien er rodfæstet i noget sandt. Men helt HVOR meget kunstnerisk frihed, fandt jeg ikke ud af før jeg læste et forløb om antikken på SDU. Hvor at vi sådan set konkluderede at det havde været sjovere at være undersåt for Xerxes end for spartanerne.

  66. 18. oktober 2018 skrev Jesper Schmidt Poulsen:

    Jeg kan ikke komme på nogen historisk spillefilm der har ændret mit syn på et historisk hændelsesforløb – men underbevidst er der sikkert rigtig mange film der har påvirket mig. Jeg kan huske at jeg fik et mere sympatisk billede af Hitler da jeg så “Der Untergang”, måske fordi det er den eneste skildring af Hitler der forsøger at forstå ham som person, snarere end blot at skildre ham som en ondskabsfuld dæmon. Og inden I alle råber op: Nej, jeg er på ingen måde tilhænger af Hitler! Serier som Matador og Downton Abbey har givet mig en bedre forståelse af samfundsstrukturer end en kedelig trekant i en historiebog.