9. april 1940
Problemstilling: Handlede Danmark klogt, da vi overgav os til tyskerne den 9. april 1940, og hvad var der mon sket, hvis Danmark havde handlet anderledes?
Indhold: Dette forløb tager udgangspunkt i kanonfilmen ”Augustoprøret og Jødeaktionen 1943” og har fokus på perspektiveringen til “9. april 1940”. Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Nazi-Tyskland, og den danske samarbejdspolitik har siden hen været til diskussion. I forløbet tilegner eleverne sig viden om den 9. april, arbejder med centrale kilder fra dagen, f.eks. den berømte “OPROB” og spiller dilemmaspillet “9. april”, hvor de selv bliver præsenteret for de svære valg, som den danske regering stod overfor. Efter spillet skal eleverne diskutere deres valg og forholde sig til konsekvenserne af disse valg, og på baggrund deraf opstille historiske problemstillinger.
Klassetrin: 7. – 9. klasse
Omfang: Mellemlangt forløb (5-8 lekt.)
Se forløbet “9. april 1940” her
Holocaust
Problemstilling: Hvad er Holocaust og hvorfor fandt det sted?
Indhold: Dette forløb tager udgangspunkt i kanonfilmen ”Augustoprøret og Jødeaktionen 1943” og har fokus på perspektiveringen til ”Jødeaktionen”. I forløbet skal eleverne arbejde med folkedrab i 3 temaer: Holocaust, Folkedrab ifølge FN og Holocaust set med danske øjne under besættelsen. I forløbet tilegner eleverne sig viden om det jødiske folkedrab, med vægt på forudsætninger samt forløb og følger, samt om begreber, der er knyttet til nazisterne og Holocaust. Derudover skal de arbejde mere samfundsfagsfagligt med FN´s folkedrabskonvention, hvor eleverne skal arbejde med forebyggelse af folkedrab og derefter undersøge et folkedrab. Som det sidste i forløbet “Holocaust”, arbejder eleverne med Holocaust set med danske øjne. Her præsenteres de for en række kilder og skal bruge disse til at skrive et læserbrev, hvor de kommenterer på Kasper Ravn Fredensborgs kontroversielle udtalelse om, at bådflygtninge selv er skyld i at de drukner. De skal med andre ord bruge historien som argument i deres svar til Kasper Ravn Fredensborg.
Klassetrin: 7. – 9. klasse
Omfang: Længere forløb (9-14 lekt.)
Se forløbet “Holocaust” her
Drengen i den stribede pyjamas
Problemstilling: Hvordan kan to forskellige drenges skæbne blive den samme?
Indhold: Forløbet tager udgangspunkt i John Boynes roman ”Drengen i den stribede pyjamas”, der handler om drengen Brunos skæbnesvangre møde med den jødiske dreng, Shmuel. De to drenge fødes samme dag, men lever meget forskellige liv, indtil de som 9-årige mødes og derfra udvikler et venskab. I dette venskab oplever vi deres meget forskellige veje til det fælles ståsted, men må også erkende, at drengene trods alt har en del til fælles, hvilket ender ud i en fælles skæbne. Forløbet er tværfagligt og inddrager lektioner fra både dansk og historie. I løbet af forløbet arbejder eleverne med kilder, historiske scenarier og under danskfaget med læsning og fortolkning af tekster. Forløbet lægger dog op til, at man ikke tænker lektionerne som adskilte faglektioner, men derimod tænker, at både historie og dansk indbyrdes og samtidigt bidrager til elevernes læring.
Klassetrin: 5. – 6. klasse
Omfang: Længere forløb (9-14 lekt.)
Se forløbet “Drengen i den stribede pyjamas” her
