På denne side finder du undervisningsmaterialer, der tager udgangspunkt i monument(ale) udfordringer eller ej. Materialet er udarbejdet af Heidi Eskelund Knudsen, ph.d. og faglig leder, og Jens Aage Poulsen, lektor emeritus, som en del af projektet Contested Histories – Monument(al) challenges Monchal.
Lektionsplaner
Projektet udvikler en række lektionsplaner til forskellige historiske cases, statuer og monumenter, som er forbundet med følsomme og omstridte historiske emner.
Her på siden finder du lektionsplaner for to danske cases:
Indholdet retter sig mod indskoling og/eller mellemtrinnet.
Udover selve aktiviteterne indeholder lektionsplanerne også baggrundsinformationer og kildemateriale.
Rettelser til forløbenes lektionsplaner
Vi gør opmærksom på, at materialet er udgivet som pilotversioner. Det vil sige, at du gerne må kommentere på indholdet.
Det kan enten gøres direkte til EuroClio via Euroclio-linket her eller på mail til historielab@ucl.dk, så sørger vi for at formidle dine kommentarer videre.
EuroClio
EuroClio – European Association of History Educators, blev etableret i 1992 på opfordring fra Europarådet for at bygge bro mellem undervisere, lærere og andre fagfolk med historiefaglig baggrund fra alle dele af det dengang nyligt genforenede Europa. EuroClio startede som en paraplyorganisation, der samlede 17 stiftende historielærerforeninger fra 14 lande, og er siden vokset som NGO til at blive et vidtrækkende netværk med 83 fuldgyldige og associerede medlemsforeninger, der repræsenterer 47 lande.
EuroClio-projekter fokuserer på at skabe transnationale læremidler til undervisning og formidling, samt fremme samarbejdet mellem landene gennem ambitiøse partnerprojekter. Arbejdet har gennem årene bragt hundredvis af historikere, undervisere og historielærere sammen mhp. at dele erfaringer, udveksle og implementere innovative undervisningsideer og diskutere følsomme og kontroversielle emner.
Projektet Monument(al) Challenges, der gennemføres i samarbejde med projektet Contested Histories Initiative, har til formål at imødekomme nogle af de udfordringer, som europæiske lærere står over for i historieundervisningen. Specifikt sigter projektet mod at imødekomme lærernes behov for læremidler og kurser, der giver dem færdigheder i at diskutere følsomme og omstridte historiske emner, herunder fx kolonialisme og slaveri, med elever i undervisningen. Publicering af lektionsplaner med aktiviteter der retter sig mod omstridte historiske monumenter og statuer udgør en del af dette arbejde.