Alle kilder i temaet: 2. Genforeningen

Kilde

”Nu er dagen der. Vi vil hjem!

Hvad slægtled har troet på, fædrene kæmpet og mødrene grædt for, håbet, der har båret vore sønner over krig og død, skal nu gå i opfyldelse.

Man har givet os nøglen i hænde til den låsede dør, mod hvilken vi har hamret i et halvt århundrede. Men vi må selv lukke døren op.

Ryk grænsepælene op, og flyt dem langt mod syd!

Vi er danske og vil vedblive at være danske, og afstemningsdagen skal vidne derom for kommende slægter.

I syd og nord, øst og vest i vor landsdel vil vi samles om det fælles mål, skal det lyde enigt, som broder og søster:

Vi vil hjem, hjem til Danmark!”

(Kilde: E. Holbech: Kilder til genforeningens historie. Gyldendal 1950)

Kilde

Øverst: Valgplakat med opfordring til at stemme for Danmark. Digtet af Henrik Pontoppidan. Nederst: Valgplakat med opfordring til at stemme for Tyskland.

På nettet findes valgplakater, der blev brugt ved folkeafstemningen. Billedsøgning med ordene ”valgplakat” + ”folkeafstemning” + ”1920”.

Kilde

”Tyske arbejdere!

Gør jeres pligt på afstemningsdagen!

Ingen tysk arbejder må forråde den tyske folkerepublik, som han har hjulpet med til at skabe. Den tyske republiks forfatning er den mest progressive og frie i verden. Inden for rammerne af denne forfatning er der sikkerhed for ethvert fremskridt, som alverdens arbejdere kæmper for. […]

De mørke tider vil blive overvundet. Det tyske folk har kraften i sig. De tyske arbejdere var indtil nu forbilledlige for alle klassefæller i verden. De vil også i fremtiden igen marchere i spidsen og hjælpe med at gøre banen fri for en ny tid præget af frihed og retfærdighed. […]

Det gælder om at videreudvikle og opbygge vor stat. De nærmeste år skal bringe os høsten af det, vi såede – hvem vil ikke være med her? Hvem vil løbe væk?

Hold ud ved denne folkestat, der er jeres!

Skaf jer endnu bedre vilkår i den. Det afhænger af jer!

Gør jeres pligt, tyske arbejdere, og forbliv trofaste mod republikken!

Vær med til at bygge videre på den tyske folkestat!”

(Kilde: Grenzfriedenshefte, 1963, s. 125f)

Danmark

Samlede statsgæld i 1914: 357 millioner kroner. Pr person er det 130 kr.

Samlede statsgæld i 1919: 914 millioner kroner. Pr person er det ca. 300 kr.

Dette er Danmarks samlede gæld. Det svarer forholdsvis til den samlede tyske gæld i 1913.

Tyskland

Samlede statsgæld i 1913: ca. 20 milliarder mark. Pr person er det 300 mark.

Indre statsgæld i 1919: 224 milliarder mark. Pr person er det ca. 3.500 mark.

Dette er kun Tysklands indre gæld. Dertil kommer en krigsskadeserstatning på flere hundrede milliarder mark.

(Kilde: Unser Land 29. januar 1920)

Flertallet af indbyggerne er tyske og føler sig som tyskere! Vore fædre har lidt og forblødt for et udelt Slesvig-Holsten. Deres arv skal bevares. Det er alle tyskeres pligt at sikre, at tysk land ikke afgives til Danmark.

Slesvig er en uadskillelige del af Tyskland og skal fortsætte med at være det.

Slesvig er tysk!

Kilde

”Provinsen Slesvig-Holsten er i sin nuværende udtrækning et historisk, statsretlig, økonomisk og kulturelt samhørende hele. I Nordslesvig bor overalt tyske og danske blandet. Kun i begrænsede distrikter findes et overvejende dansk flertal. En retfærdig adskillelse af områderne er ikke mulig og kan ikke engang opnås ad selvbestemmelsens vej. […]

En udligning mellem de tyske og danske interesser i Nordslesvig kan frembringes derved, at begge dele af befolkningen hver for sig opnår statslig og kommunal forvaltning og fuldstændig ligeberettigelse med hensyn til deres nationale særegenheder.

Slesvig-Holsten kan kun gå en virkelig fremtid i møde, hvis det i overensstemmelse med landets grundsætning også fremdeles forbliver udelt og tillige forbundet med Tyskland. Derfor nedlægger vi den skarpeste protest mod enhver afståelse af Nordslesvig.”

(Kilde: Leif Ingvorsen: Det lyder som et eventyr. Sønderjyder fortæller om tiden 1864-1920. Bogan 1995, s. 176-177)

Kilde

Tallene angiver, hvor mange procent, der stemte for Danmark i de enkelte kommuner og byer. Den stiplet linje viser den nye grænse.

(Kilde: Leif Ingvorsen: Fortællinger af Sønderjyllands historie. Gyldendal 1960)

Kilde

Her sagde han bl.a.:

”[…] Tak fylder vort sind i disse eventyrets Dage, hvor vi drager med kongen ind i det gamle danske Sønderjylland.

Hvor vi kommer hen, fyldes vore hjerter med glæde og taknemmelighed over den jubel, den trofasthed mod kongen, mod vort gamle land. Hvor har vi følt, at vi er et stærkt og livskraftigt land. Det måtte ofre 6000 sønner, men det rejste sig igen med genfødelsens styrke. Det folk, vi har set i jubel og lykkefølelse, er et folk med livskraft og styrke.

Vi er vandret herop ad alle danskes smertens vej. Den vej, de tavse mænd i 1864 vandrede. De viste den faste vilje til at værge (beskytte) den sidste rest af Sønderjyllands jord. Dem skylder vi ære og tak. Derfor er vi glade for at se veteranerne blandt os i Dag. Alt, der er vokset og trives her, ville ikke være vokset, hvis blodofret ikke var bragt, hvis der ikke var kæmpet med håb om, at dette blod ikke var ofret forgæves.

Men det er ikke en ublandet glædesdag. En bitter smerte må trods al glæde fylde vort sind for dem, der har kæmpet så trofast.

På regeringens og hele det danske folks vegne siger jeg: De skal ikke blive glemt. Det er en ærespligt for enhver regering at støtte dem og af yderste evne opretholde sprog og folkelighed, som de har ofret taprest for.

Dage som disse falder med ansvarets magt. Hvor har ikke sønderjyderne længtes mod denne Dag? Men den pålægger hver af os en pligt. Vi taler om genforening. Sagen er, at aldrig i vor tusindårige historie har Sønderjylland været et med Danmark. Først nu sker det efter sønderjydernes egen lykkelige vilje. Det er en æresforpligtelse at hævde vort danske sprog i grænselandet.

Men vi har også en anden ærespligt. Vi krævede retten i trængslens dage. Den samme ret vil vi give dem, der mod deres vilje kom med til Danmark. Danmark har et folk, en tro, et sprog. Jeg må synes, at vort land må gå en lysere fremtid i Møde. Vort folk er ikke alene større, men et nyt, sundere, livskraftigere. Hernede har vi lært at stå fast på en Sag. Et fædreland, et sprog. Vi vil elske det højere og inderligere. En lutret kærlighed strømmer det i møde. Et leve for vort fædreland.”

Kilde

Se filmklippet (stumfilm 3:23 min.) (Find filmen igennem linket til Filmcentralen her), hvor Christian 10. ved Frederikshøj rider over den gamle grænse og ind i Sønderjylland.