Alle kilder i temaet: 3. Skal grænsen flyttes mod nord?

Kilde

I anledningen af 85-årsdagen for slesvig-holstenernes opstand i 1848, holdt han i marts 1933 en tale i Sydslesvig. Her sagde han bl.a.:

”Vi vil have Nordslesvig tilbage! Vores opgave inden for den tyske rejsning ligger klar foran os: Den uret, som man fra 1918 til 1920 tilføjede os i ly af fremmede bajonetter, må gøres godt igen. Den grænse, som man her i Norden drog midt igennem vor hjemstavn, må vige for en ny afgørelse.”

(Kilde: https://www.graenseforeningen.dk/node/6160)

Kilde

I april 1933 holdt han en tale i Eckernförde, hvor han beskrev, hvad der skulle ske med Nordslesvig (Sønderjylland).

”Danmarks stjerne er i dalen, og den vil aldrig stige igen. Den kærlighed, som mange oprigtige nordslesvigere i de første år efter genforeningen nærede til Danmark, er afløst af et infernalsk (djævelsk) had til Danmark, og et håb om befrielse er tændt.

Den dag vil oprinde, da vejen er åben og fri for de brune bataljoner. […] For kort tid siden er allerede de første tre nationalsocialistiske organisationer oprettet i Nordslesvig. Jeg har modtaget mange breve deroppefra, hvori man skriver: ”Kom herop og hjælp os.” […] Og nu vil vi sætte al vor magt ind. Som et lyn vil den tyske nationalsocialisme tage Nordslesvig i besiddelse. […] Den dag vil oprinde, da det tyske flag atter vajer over Dybbøl skanser.”

(Kilde: Leif Ingvorsen: Fortællinger af Sønderjyllands Historie. Gyldendal 1960)

Kilde

Her er to paragraffer fra foreningens program:

”§ 1. Slesvigsk Vælgerforening ønsker, at den selvbestemmelsesret, der er lovet det tyske folk, også bliver gennemført rent og retfærdig ved grænseskellet mellem Danmark og Tyskland.

§ 2. Den anerkender ikke, at det er sket ved fastsættelsen af Danmarks sydgrænse, og kræver derfor revision.”

(Kilde: Materialen zur Geschichte Schleswigs. Åbenrå, 1976, s. 28)

Kilde

I 1931 – på årsdagen af afstemningen i 1. zone udsendte Korrespondenzbüro Nordschleswig en artikel, hvori man kunne læse:

”Noget har forandret sig i Tyskland. Endnu ikke udadtil. Vor magt er ringe, vor ydre nød tager til. Men der begynder Gud ske lov at forandre sig noget i det tyske hjertes dyb, dér, hvor alene en ny opstigning, en ny tysk vår (forår) kan bryde frem.

Vi har længe nok tigget om de andres agtelse, også om danskernes. Dermed gav vi dem ret til at behandle os som tiggere. Den tid er forbi. […] Vi vinder omsider vor selvagtelse tilbage igen. Hele folket! Og dermed vil vi først vinde vor plads blandt jordens folk tilbage.”

(Kilde: Materialen zur Geschichte Schleswigs. Åbenrå, 1976, s. 66f)

Kilde

”For et demokratisk Tyskland ville vi være gået gennem tykt og tyndt. Men vi betragter det nu som en stor lykke, at en grænse adskiller os fra det nuværende ”nationale Tyskland”. Så er dansk frihed os kærere end nazitrældom i Tyskland.”

(Kilde: Frede Nielsen: Fra Udmark til Forpost. Fremad, 1938. s. 196)

Kilde

I april 1933 mødtes 400 repræsentanter fra forskellige danske foreninger i Aabenraa. Resultatet af mødet blev en denne resolution:

”Vi betragter det som en selvfølge, at den grænse, der i 1920 blev sat mellem Danmark og Tyskland på grundlag af folkenes selvbestemmelsesret, ligger urokkelig fast.

De angreb, som fremtrædende mænd i tyske organisationer syd for grænsen i den sidste tid har rettet mod Danmarks grænse, tilbageviser vi med harme. Det forsøg, som de tyske mindretalsførere har gjort på at true den danske befolkning med voldsførelse ved hjælp af kræfter hidkaldt sydfra, stempler vi som uforenelige med de pligter, der påhviler danske statsborgere.

Vi forventer, at de danske statsmyndigheder:

1. sikrer Nordslesvig imod, at irregulære^*) tropper overskrider grænsen;
2. skarpt overvåger alle handlinger, som tager sigte på grænseflytningen;
3. skrider hurtigt og kraftigt ind mod urostiftere, hvad enten det drejer sig om enkelte personer eller organisationer;
4. drager danske embedsmænd, som deltager i en mod Danmarks integritet (sammenhæng) rettet agitation, til ansvar.

Vi beklager det tyske mindretals grænsepolitiske vildfarelser. Vi har aldrig næret ønske om at leve i kampforhold til vore tysksindede medborgere. Men enhver af det tyske mindretals førere fremsat voldstanke vil vi møde med de skarpeste midler.”

*) irregulære tropper, dvs. bevæbnede tyske styrker, men ikke en egentlig hær

(Kilde: Danmarkshistorien.dk)

Kilde

Filmklippet viser tyske tropper, der kører gennem Aabenraa 9. april 1940.

Filmklippet kan findes her igennem link til Filmcentralen  (stum) (1:28 min.)

Den 9. april 1940 gav det tyske udenrigsminister denne besked til det tyske mindretal i Sønderjylland:

Kilde

”Med henblik på vor indmarch i Danmark […] er der drøftet forholdsregler, som vor folkegruppe I Nordslesvig (det tyske mindretal), bør rette sig efter:

1. […] Grænsespørgsmålet må derfor ikke bringes på tale af folkegruppen. Ytringer, som folkegruppens fører, folketingsmand Møller, for nylig offentlig fremkom med, må ubetinget undgås.
2. Et gnidningsløst forløb af besættelsen […] er vigtigt. Derfor ingen provokationer, intet triumfskrig samt korrekt opførsel overfor de danske myndigheder.
3. Overfor det tyske militær hjertelig optræden uden anti-dansk brod. Ingen demonstrative broderskabsfester.”

(Kilde: Johan Peter Noack: Det tyske mindretal i Nordslesvig under besættelsen. Munksgaard 1974, s. 36)

Kilden er et referat fra mindretallets avis Nordschleswigsche Zeitung 28. juli 1940:

Kilde

”På det tyske møde […] sagde han: Man taler meget om grænsen. Nogle siger, at den kommer til at ligge ved Aabenraa. Andre påstår Hoptrup osv. Det alt sammen vrøvl, som grænse kan der kun være tale om Kongeåen. Jeg ikke alene tror det, jeg ved det. Køb roligt Deres flag og flagstænger.

Møller fortsatte og sagde, at hvis et medlem af den tyske folkegruppe (mindretal) talte om, at Nordslesvig skulle deles, så var det forræderi.

Tilhørerne har ikke kunnet forstå denne tale på anden måde, end at der ikke kunne være tvivl om, at Nordslesvig ind til Kongeåen nu igen ville blive indlemmet i Tyskland.”

(Kilde: Johan Peter Noack: Det tyske mindretal i Nordslesvig under besættelsen. Munksgaard 1974, s. 55-56)