Dette tema handler om, da hekse blev farlige og den store heksejagt begyndte – også i Danmark. Men hvordan så heksene ud? Og kunne de flyve? Disse to spørgsmål dykker dette temas kilder ned i.
I 1400-tallet fik kirken trykt flere skrifter om hekse, og hvordan man kunne bekæmpe dem. En af de mest kendte er bogen Heksehammeren. Der også folk fra kirken, som udgav bøger, der afviste, at der fandtes hekse. Men i 1580 slog en bog fast, at de, der var modstandere af at bekæmpe hekse, stod i ledtog med heksene.
Fra slutningen af 1400-tallet blev det alvorligt at blive anklaget som heks. Man mente, at heksene havde indgået en aftale med Djævelen. Djævelen gav heksene magiske evner til at gøre onde ting. Til gengæld fik Djævelen heksenes sjæl.
Myndighederne forfulgte folk, som man hævdede var hekse. Hekse-jagten tog til i Europa og Amerika. Først efter 1650’erne tog forfølgelsen af. Man ved ikke præcist, hvor mange der i Europa blev anklaget og dømt som heks. Men forskere mener, at der var op mod 100.000 retssager. Af dem er ca. halvdelen endt i en dom, hvor den dømte er brændt på bålet. De fleste var kvinder, men der var også mænd, der blev anklaget og dømt som hekse
Forfølgelsen af hekse skete ofte i bestemte områder. Mange steder brugte myndighederne tortur, når de afhørte folk, der var anklaget for hekseri. På den måde ville man få de anklagede til at tilstå og røbe, hvem der ellers var hekse. Det fik ofte de anklagede til at sige, at navngivne folk i området også var hekse. Det startede en kædereaktion af beskyldninger om hekseri.
Heksejagt i Danmark
En af de mest voldsomme kædereaktion af anklager skete i Salem ved Boston i Amerika. I 1692 endte en hekseproces med, at 31 mænd og kvinder blev hængt.
I Danmark blev under 1.000 henrettet for trolddom. 9 ud af 10 var kvinder. Der er flere grunde til, at der ikke var flere, som blev dødsdømt. Den anklagede skulle dømmes to gange. Først ved herredstinget og siden ved landstinget. Landstinget frikendte flere kvinder, som herredstinget havde dømt som hekse.
En anden grund var, at den anklagede ikke måtte udsættes for tortur, før hun var dømt. Efter kvinden var dømt som heks, måtte man torturere hende. På den måde kunne man få kvinden til at fortælle om andre hekse.
Men én ting er hvad der stod i loven. Den fortæller ikke altid, hvordan det virkelig gik til. Undersøgelser viser, at halvdelen af de anklagede blev mishandlet under forhøret.
I Danmark blev den første heks brændt på bålet i 1540. Den sidste heksebrænding fandt sted i 1693. I Polen blev den sidste heks dømt til bålet hundrede år senere.
Kom i gang med kilderne
Kilde 1: Hvordan så heksene ud?
De fleste, der blev dømt som hekse, var fattige ældre kvinder. Men der var også enkelte mænd, som blev brændt på bålet som hekse. Hvordan mente man, at heksene så ud?
Tre hekse. Billedet er fra begyndelsen af 1600-tallet.
Billede fra 1600-tallet af en heks.
Kilde 2: Flyvende hekse
Man mente, at hekse gjorde det modsatte af, hvad kristne mennesker gjorde. Dengang kunne man ikke flyve, men det kunne heksene. Der er flere billeder, hvor heksene bruger en kost. Andre billeder viser, at de flyver på en ged.
Kilde a)
Heks malker bondens kreaturer gennem en økse. Billedet er fra o. 1600.
Kilde b)
Billedet af flyvende hekse er fra 1790’erne (Billedet er hentet fra Creative Commons)
Kilde c)
Heks der rider på en ged. Billedet er fra o. 1500 (Billedet er hentet fra Public Domain Dedication)
Kilde d)
Billedet af hekse er fra 1510 (Billedet er hentet fra Public Domain Dedication)
Kilde 3: Flyvende hekse
Man mente, at hekse gjorde det modsatte af, hvad kristne mennesker gjorde. Dengang kunne man ikke flyve, men det kunne heksene. Der er flere billeder, hvor heksene bruger en kost. Andre billeder viser, at de flyver på en ged.
Kilde 4: Gøre dyr syge
”Hun var slem til at forgøre kreaturer. En gårdmand, der boede ved siden af hende, havde hele tiden uheld med sine dyr. Enten døde de, eller de var syge. Konen strøg dem over ryggen både, når de var i stalden, og når de var på marken.
En dag var gårdmanden ved at spænde sine heste for en vogn. Så kom hun og begyndte at stryge den sorte hest. Gårdmanden slog hende hårdt med sin pisk. Hun blev rasende, men kom ikke på gården mere. Fra den dag havde han mere held med sine kreaturer.”
(Kilde: Evald Tang Kristensen: Danske sagn. 1900)
Kilde 5: De onde hekse
Hekse stod i pagt med Djævelen. Djævelen kunne kun ødelægge og gøre onde ting. Djævelen kunne give heksene evner til at gøre dårlige ting.
Kilde a)
Heks malker bondens kreaturer gennem en økse. Billedet er fra o. 1600.
Kilde b)
Billedet er fra omkring 1600 og viser, hvad hekse gør.
Kilde c)
Billedet fra o. 1500 forestiller en heks, der har forgjort en mand.
(Billedet er hentet fra Creative Commons)
