Ombord – 7.-9. klasse

Denne trigger er velegnet til brug i 7.-9. klasse

Klip fra den amerikanske TV-serien ”Roots” (Rødder) (1977).

TV-serien ”Rødder” er i otte afsnit og bygger på Alex Haleys (1921-1992) slægtsroman af samme navn. Haley skrev bogen på baggrund af mange års research.

Klippene viser en scene ombord på slaveskibet, der transporterer Kunta Kinte og andre afrikanske fanger mod Amerika.

roots
A) https://www.youtube.com/watch?v=V4wgZ6NaQ0g&t=0m35s (ca. 5 min.)
Under dæk på skibet, hvor slaverne ligger lænket. Nogle er syge og skriger af smerte, andre ligger apatiske, mens andre igen skriger desperate. Der er en dialog mellem seriens hovedperson Kunta Kinte og en voksen slave om mulighederne for at slippe fri. Klippet afsluttes med en scene mellem kaptajnen og Mr. Slater, der er ansvarlige for slaverne, og som viser forskellige menneskesyn.

roots2
B) https://www.youtube.com/watch?v=ejQ7xKF2tA8 (3:30 min.)
Slaverne bliver jaget op på dækket, hvor spande med havvand bliver kastet på dem. Slaverne har åbne sår fra lænker og af at ligge dagevis på rå brædder, så de skriger af smerte. Mr. Slater forlanger at de skal røre sig.

Drøft bl.a. følgende

  •  Hvorfor er mændene lænkede?
  • Dialogen mellem Kunta Kinte og den voksne slave
  •  Kaptajnens og mr. Slaters menneskesyn
  • Hvorfor jages slaverne op på dækket?

Se printvenlig version af triggeren her