Problemstilling
Bør børn arbejde?
Præsentation og begrundelse
Eleverne i 5. og 6. klasse nærmer sig overgangen fra barn til ung. Snart skal de konfirmeres, de fylder 13 og kan dermed tage et arbejde og tjene deres egne penge. Overgangen i dag, f.eks. i forbindelse med konfirmationen, markeres stort og betragtes som en glædelig begivenhed, der ofte kaster kolde kontanter af sig. Men for 200 år siden havde konfirmationen en anden betydning. Hvor konfirmationen dengang var obligatorisk og livsnødvendigt, er den i dag et valg. Dengang betød konfirmationen også, at man reelt var voksen. I dag taler vi om, at man træder ind i de voksnes rækker men stadig med barnets mange fordele: Forældrene forsørger stadig en, til man er 18 år, man skal ikke arbejde for at overleve, og man behøver ikke frygte for, hvad andre skriver i ens skudsmålsbog. I dag behøver børnene heller ikke bekymre sig om arbejdsforhold på fabrikkerne, og de kan frit vælge, hvilken uddannelse de vil tage.
I forløbet præsenteres eleverne for en virkelighed, der ikke ligger så fjernt endda. De får mulighed for at identificere sig med andre børn og unge i 1800-tallet og sammenligne med deres eget nutidsliv. Der er vægt på forståelse af 1800-tallet og industrialiseringen set med børn og unges øjne.
Forløbet er udarbejdet af Tanja Andersen.
Klassetrin
5. - 6. klasse
Omfang
Mellemlangt forløb (5-8 lekt.)
Kompetenceområde/-mål
KRONOLOGI OG SAMMENHÆNG
Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
• Eleven kan inddele historien efter principper for overblik
• Eleven har viden om principper for inddeling af historien
KILDEARBEJDE
Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at redegøre for fortolkninger af fortiden
• Eleven kan identificere historiske problemstillinger
• Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger
• Eleven kan læse historiske kilder og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold og formål
• Eleven har viden om fagord og begreber og historiske kilders formål og struktur
Materialer
- Poulsen, Jens Aage: Hit med historien 5, Gyldendal, 2003
- Poulsen, Jens Aage og Grubb, Ulrik: Historie 6, Gyldendal, 2014
- Pedersen, Lynglund og Lyngse: Plads til os alle 6 – lidt arbejde skader ikke, 1998 http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/plads-til-os-alle-lidt-arbejde-skader-ikke-6-del/?uniuser=tanj1818#
- Andersen, Tanja: Industrialisering, 2016 (bilag 1 vedlagt)
- Andersen, Tanja: Tyendelov og Skudsmålsbog, 2016 (bilag 2 vedlagt)
- Andersen, Tanja: Rollelæsning, 2016 (bilag 3 vedlagt)
- Andersen, Tanja: Børnearbejde og industrialisering, 2016 (bilag 4 vedlagt)
- Andersen, Tanja: Rød-Gul-Grøn: Plads til os alle – lidt arbejde skader ikke (bilag 5 vedlagt)
Det er nærmest umuligt for mig at få fat på siderne i Poulsen, Jens Aage og Grubb, Ulrik: Historie 6, Gyldendal, 2014 som skal læses.
Jeg kan ikke finde bogen på mit eget bibliotek og den kan ikke lånes via CFU.
Findes der andet materiale der kan erstatte disse sider?
Dit eget bibliotek må kunne skaffe Historie 6 hjem i enkelt-eksemplarer – ligesom den findes som gennemsynseksemplar på CFU’erne.
For at kunne arbejde med forløbet er kan man sagtens bruge andre fagbøger, der handler om børnearbejde. Det kan måske være en fordel, at der er forskellige som klassen kan låne, mens de arbejder med forløbet.
Udemærket forløb, men hvorfor er den påkrævede læsning ikke vedlagt som pdf?