Med det nationale projekt ”Kompetenceudvikling – supplerende læring og aktiviteter”, også kaldet KULT-projektet, sættes daginstitutionernes pædagogiske personale i centrum som kunst- og kulturformidlere for de 1-6 årige børn i dagtilbud. Formålet med projektet er at udvikle en række læringsforløb som kan løfte det pædagogiske personales evner inden for kulturformidling, således at børn allerede fra starten af livet opnår et fordybet møde med kunst og kultur som kan styrke deres personlige vækst og læring. Projektet løb fra 2016 t.o.m. maj 2018.
Bogen bygger på erfaringer fra KULT-projektet
Denne udgivelse bygger på erfaringerne fra det to år lange KULT-projekt. Projektet består af et samarbejde mellem Kulturprinsen, UCL (herunder HistorieLab), UCN og UCSJ, hvoraf UCSJ varetager projektledelsen. Projektet består særligt af ’bruger-generet’-udviklingsarbejde og der samarbejdes både med kunstnere og professionelle kulturformidlere, samt en række daginstitutioner og pædagoger i 9 kommuner.
Bogens formål
Bogens formål er at inspirere pædagoger og andre kulturformidlere til – bedre og oftere- at udnytte de oplevelses- og læringsmæssige potentialer, der ligger i inddrage kunst og kulturarv i daginstitutionernes hverdag. Bogen er delt op, så den først kort beskriver nogle væsentlige teoretiske og metodiske udgangspunkter, herunder ikke mindst beskrivelsen af KULT-projektets arbejdskoncept, ”Sommerfuglemodellen”. Herefter leverer bogens forfattere nogle repræsentative praksisfortællinger fra projektforløb rundt om i landet, efterfulgt af en række velafprøvede aktivitetsforløb, man frit kan kopiere eller plukke af. Bogen rundes af med et par eksempler på netværkssamarbejde mellem lokale dagtilbud og kulturinstitutioner samt nogle nyttige links og litteraturhenvisninger.
Baggrund
Bogens forfattere, har alle været aktive i KULT-projektet med kurser og workshops, og Lars Kjær Larsen og Mette Nørregaard Christensen fra HistorieLab har bidraget til udgivelsen med kapitlet “Maleriet i madpakkerummet”. Udgivelsen er redigeret af Bennýe D. Austring, projektleder for KULT-projektet.