Kickstartere til elever
Her kan du finde 15 kickstartere som handler om “Slaveriet og De Dansk Vestindiske Øer”.
Brug dem som en slags “appetitvækkere” til at komme godt i gang med at arbejde med kildebankens kilder.
Kom i gang med emnet
Kickstarter 1: Afrika
Hvilken rolle spillede afrikanerne i slavehandlen?
Dahomey var et afrikansk kongerige i det område, hvor det nuværende land Benin ligger. Riget eksisterede fra omkring 1600 til 1890’erne. Fra slutningen af 1600-tallet blev Dahomeys konger hovedleverandører af slaver. Kongerne førte krig mod naborigerne, og krigsfangerne blev solgt til europæiske slavehandlere ved kysten. Kysten ved Dahomey blev da også omtalt som Slavekysten.
Billedet er fra Archibald Dalzel: Slave Trader and Historian of Dahomey, der udkom i 1793. Dalzel var både historiker og slavehandler. På stolen sidder Agonglo, der var konge af Dahomey (1789-1797).
Kong Gezo
Gezo var konge i Dahomey fra 1818 til 1858. Han førte adskillige krige og tog tusindvis af krigsfanger, som blev solgt som slaver. I 1840’erne bad Storbritannien ham indstille slavehandelen. Til det svarede kong Gezo:
”Slavehandelen er helt grundlæggende for mit folk. Den er kilden til og herligheden af deres velstand […] Mødre luller deres børn i søvn med fortællinger om en fjende, der er reduceret til slaveri.”
Overvej:
- Hvad mener I, at der foregår på billedet?
- Hvorfor mon mændene ligger eller knæler foran kong Agonglo?
- Hvem er mon to hvide mænd, der sidder til højre for kongen?
- Overvej billedets brugbarhed som kilde til, hvordan man skaffede sig slaver i Afrika?
- Hvad fortæller kong Gezos udsagn om holdningen til slaveri i Afrika?
- I 1850’erne blokerede den britiske flåde Dahomeys havne. Og i 1858 gik kongen med til at stoppe slavehandelen. Ville den afrikanske slavehandel være fortsat, hvis briterne ikke havde stoppet den?
Kickstarter 2: Ombord
Denne trigger er velegnet til brug i 7.-9. klasse
Klip fra den amerikanske TV-serien ”Roots” (Rødder) (1977).
TV-serien ”Rødder” er i otte afsnit og bygger på Alex Haleys (1921-1992) slægtsroman af samme navn. Haley skrev bogen på baggrund af mange års research.
Klippene viser en scene ombord på slaveskibet, der transporterer Kunta Kinte og andre afrikanske fanger mod Amerika.
Under dæk på skibet, hvor slaverne ligger lænket. Nogle er syge og skriger af smerte, andre ligger apatiske, mens andre igen skriger desperate. Der er en dialog mellem seriens hovedperson Kunta Kinte og en voksen slave om mulighederne for at slippe fri. Klippet afsluttes med en scene mellem kaptajnen og Mr. Slater, der er ansvarlige for slaverne, og som viser forskellige menneskesyn.
Slaverne bliver jaget op på dækket, hvor spande med havvand bliver kastet på dem. Slaverne har åbne sår fra lænker og af at ligge dagevis på rå brædder, så de skriger af smerte. Mr. Slater forlanger at de skal røre sig.
Drøft bl.a. følgende:
- Hvorfor er mændene lænkede?
- Dialogen mellem Kunta Kinte og den voksne slave
- Kaptajnens og Mr. Slaters menneskesyn
- Hvorfor jages slaverne op på dækket?
Kickstarter 3: Plantageliv
Danmark ejede kolonier i Vestindien fra 1755-1917 og var verdens 7. største slavenation. Danske plantageejere på det tre øer St. Croix, St. Jan og St. Thomas holdt slaver, der blandt andet arbejdede i sukkermarkerne og som husslaver. Slaveriet blev afskaffet på De dansk Vestindiske Øer i 1848, efter at man i mange år i Europa havde diskuteret om slaveriet skulle forbydes.
I mindre grupper skal I nu undersøge følgende 4 kilder. I har i alt 30 minutter til opgaven:
Billede nr. 1 er en akvarel malet af Frederik von Scholten i 1833, generalguvernør Peter von Scholtens bror. Det forestiller plantagen Constitution Hill på Skt. Croix.
Billede nr. 2 maleri af Hugo Larsen, 1905, portræt af nanny med barn, fra Skt. Thomas.
Kilde nr. 3 er den danske læge Paul Iserts beretning om forholdene for slaverne på øen Skt. Croix, 1783-87. Isert opholdt sig på øerne i 1780’erne.
”(…) Jorden hakkes til dyrkning i den ulykkelige negers sved, og da prisen for negre stiger hvert år, presser planterne [plantageejerne] så meget arbejde af dem som muligt uden at dræbe dem. Den almindelige behandling af disse stakler, især dem ved markarbejde, er udenfor al menneskelighed. Jeg så det. Åh, havde jeg dog aldrig set det. Jeg så, hvordan man for ringe, ofte indbildte forseelser bandt dem til pælen og offentlig med slavepisken sønderflængede deres kød. De flestes ryg bærer for livstid blodige beviser på mishandling med pisken. (…)”
Billede nr. 4 er et fotografi, der forestiller en træhytte fra Vestindien, ca. 1898.
I skal i fællesskab reflektere over – og arbejde med følgende problemstillinger:
- Hvorfor holdt man slaver? – giv flere grunde
- Hvilke arbejdsopgaver tror I, at slaverne udførte – og hvilke var de hårdeste?
- Hvordan tror I, at livet var for slaverne på plantagerne?
- Skriv en kort fagtekst om, hvordan I tror en typisk dag kunne se ud for en slave – tag udgangspunkt i de fire kilder.
Vælg 1 til 2 ting ved kilderne, som I ikke kan forklare/forstå og som I mener, er interessante at undersøge nærmere.
Kickstarter 4: Mod frihed?
I læser uddrag af romanen:
Maria Helleberg: Miss Suzanna, Forum 2006, 174 sider.
Handlingen i bogen foregår omkring. Hovedpersonen, den 13-årige Suzanna, er datter af en hvid godsejer (faren eller sønnerne) og moren Charlotte Amalie er en kvindelig sort slave. Selv om godsejeren af økonomiske grunde må sælge mor og datter, bliver Suzanna ikke behandlet som alm. slaver. Bl.a. får hun noget undervisning. Suzanna købes fri og opnår til sidst – og med hjælp fra bl.a. kaptajn Cappel at få sin egen tøjbutik. Gennem Suzanna oplever læserne markslavernes forhold, De hvides forskellige syn på slaver og slaveriet. Bogen søger at fremstille en opbrudstid, hvor menneskesynet er under forandring.
Kapitler/afsnit af bogen kan bruges til at åbne op for tematikker om forandringer i synet på og rettigheder for forskellige grupper på Skt. Croix før år 1800.
- At der var forskellige kategorier af slaver – herunder kulørte (mulat)
- De frie hvide
- Hvordan de materielle forhold påvirker ens menneskesyn, jf. Jakob, der køber en plantage
- Husslavers opgaver
- Forhold i plantagerne
Kickstarter 5: 25 mio. dollars
I 1916 udstedte USA en check til den danske stat. USA købte De Dansk Vestindiske Øer af Danmark for 25 millioner dollars. Beløbet svarede til 85 millioner danske kroner i 1916.
Forslag til gruppearbejde:
- Hvor meget ville beløbet svare til i dag i danske kroner?
- Hvorfor tror I, at Danmark solgte øerne til USA efter at have ejet øerne i over 200 år?
Kickstarter 6: Slavehandel
Guineakysten
Øverst et stik af Richard Drake fra o. 1860 er udført efter Francois Auguste Biard (1798-1882) maleri ”The Slave Trade” fra 1833. Billederne forestiller noget, der foregik i 1600- og 1700-tallet.
Sådan kan I arbejde
- Hvad foregår der (1, 2 og 3)
- Hvem er han? (4, 5 og 6)
- Hvem er de? (7)
- Hvornår og hvor foregår situationerne? Hvilke konsekvenser får situationerne/handlingerne?
- Hvem er involveret? Hvilke konsekvenser får det for de involveredes liv?
Kickstarter 7: Hvad skete der?
I skal finde ud af noget, der skete i 1600-1700-tallet. I får nogle stikord og et billede af en lasteplan til et skib.
Stikord:
Landsby i Vestafrika … fredeligt … stråtækkede hytter … geværer …hensynsløs … prygl … taget til fange … lænker … uden medlidenhed … march … bevogtet … fort ved havet … opkøbere … varer … store sejlskibe … om bord … under dæk … lænket … tæt pakket … opsynsmand … pisk … smerte … sult og tørst …ingen sollys … rådne fisk … stinkende vand .. . storm … søsyge … sygdomme … døde … kastes overbord … søfolk uden medfølelse …. Som dyr … endelig land … slaver fra borde … slavemarked … sælgere og opkøbere …. Undersøge slaver … plantager … hårdt arbejde … 16 timer … ingen fridage …. Hvides liv i luksus … foragt for slaver … uretfærdighed … fortvivlelse.
Lasteplan:
Sådan kan I arbejde
- Brainstorme om, hvad I tror, at der skete
- Udarbejd et bud på, hvad der skete
- Vælge 1-2 sammenhænge, som I ikke kan forklare/forstå, og som I mener, der er interessante at undersøge
- Formuler det, I vil undersøge som 1-3 spørgsmål.
- Kilderne skal I finde oplysninger, så stikordene giver mening. Jeres lærer kan hjælpe jer med at finde kilder der kan bruges.
Kickstarter 8: Hvad er dette?
Gruppearbejde:
Diskutér parvis i nogle minutter hvad billedet forestiller.
Efter klasseopsamling, hvor I fremlægger jeres svar, skal I på internettet at søge yderligere informationer om genstanden:
- Prøv f.eks. at gå ind på denne hjemmeside og søg på ordet jern for at finde flere oplysninger om genstanden.
- Diskutér parvis, hvad I tror, at genstanden kunne bruges til – og hvorfor, den blev brugt?
Kickstarter 9: Slaveriets ophør
Den danske film ”Peter von Scholten” er fra 1987. Den skildrer tiden op til slaveriets ophævelse den 3. juli 1848. I en vigtig scene i filmen ser vi generalguvernør Peter von Scholten (spillet af Ole Ernst) udsige de berømte ord i Frederiksted over for 6000 forsamlede slaver: ”You are hereby emnacipated. You are free now”.
I ser et uddrag af filmen sammen i klassen.
Klippet kan findes her, eller ved at søge på ”Peter von Scholten film” på Youtube
Kort beskrivelse af filmklippet:
Klippet starter med at oprøret bryder ud i Frederiksted på øen Skt. Croix. Politimesteren, der står ved siden af Peter von Scholtens bror Frederik, er handlingslammet. Slavernes anfører, general Buddo, lover at der ikke vil ske nogen noget, hvis generalguvernør Peter von Scholten hentes. Peter von Scholten diskuterer med øens regering, som er imod frigivelsen. Han er uenig med generalmajoren, som argumenterer for at nedkæmpe oprøret med hård hånd. Peter von Scholten kører med sin bror Frederik til Frederiksted, hvor han ender med at proklamere slavernes frihed.
Opgave 5.-6. klasse:
- I grupper skal I diskutere det filmklip I har set. Hvad tror I der foregår? Genfortæl scenerne for hinanden
- Find ud af, hvad Peter von Scholtens ord betyder (proklamationen, som han udsiger på engelsk) og hvilken betydning ordene får for slaverne
- Lav et rollespil ”Den varme stol” enten for hele klassen eller gruppevis. I udvælger sammen hvem af jer der skal spille følgende personer fra klippet:
- Peter von Scholten
- Politimesteren
- Buddo, slavernes anfører
- Et medlem af regeringen
- Frederik, Peter von Scholtens bror
De andre elever i klassen stiller spørgsmål til den, der sidder i den varme stol om hans syn på:
oprøret, på slaveri og slaveriets ophævelse.
Opgave 7.-9. klasse:
I grupper skal I diskutere situationer fra filmklippet og formulere nogle bud på, hvad der foregår. I kan fx fokusere på følgende scener og diskutere problematikkerne:
- Oprørerne med general Buddo i spidsen.
- Peter von Scholtens rolle som generalguvernør på øen; hans forhold til resten af regeringen og hans argumenter for slavernes frigivelse
- Frederik og Peter von Scholtens samtale i vognen, underkøreturen til Fredriksted
- Peter von Scholtens proklamation. Hvad betyder ordene og hvilken betydning får de for slaverne?
- Hvad tror I der vil der ske efter frigivelsen?
I skal beskrive nogle situationer (scener) fra filmklippet, som I ikke kan forklare eller forstå, men, som I mener, er relevante at undersøge nærmere.
I gruppen skal I formulere det, I vil undersøge, som 1-3 spørgsmål. Mindst et af spørgsmålene skal indledes med ”Hvorfor…”
Kickstarter 10: Øerne i reklamer
Ferierejser til Jomfruøerne (de tidligere Dansk Vestindiske Øer) er populære. Hvordan behandles kolonitiden i reklamerne for rejserne?
Du kan selv finde reklamer/annoncer på internettet eller i trykte reklamer. Eller du kan bruge nedenstående.
Et eksempel:
På Youtube kan der findes flere klip. Brug søgeord ”danske rejser Vestindien”, fx denne video.
Udsnit af reklame fra Gislev rejser:
Udsnit af reklame fra Bravo Tours:
Udsnit af reklame fra Risskov Rejser:
Undersøg bl.a.:
- Hvad fra historien bruges?
- Hvordan omtales handlinger fra kolonitiden (slavehandel, brug af slaver) moralsk/etisk, når de foregik i en anden tid og sammenhæng?
- Hvordan vurderes nutidige konsekvenser af tidligere tideres slaveri? Skal man sige undskyld osv.?
Kickstarter 11: Ombord – 5.-6. klasse
Denne trigger er velegnet til brug i 5.-6. klasse
I læser uddrag af romanen: Jens Aage Poulsen: Købmandens knægt, Thode 1990, side 118-127
Det er et uddrag af første bind i historisk børnebogsserie om Tordenskiolds (1690-1720) liv og er henvendt til 10-13-årige.
I begyndelsen af 1700-tallet er han skibsdreng på ”Christianus Quintus”, der sejler fra København til Guinea-kysten, hvor det bliver lastet med slaver. Boomfeldt er kaptajn på skibet og skal på vegne af Det Dansk Vestinidske Kompagni opkøbe slaver på den danske fort Christiansborg og sørge for, at de bliver transporteret til de Dansk Vestindiske Øer.
Drøft spørgsmål, som I mener, at uddraget åbner op for, fx:
- Hvor foregår handelen?
- Hvorfor holder købmanden mon slaverne fanget i lænker i kælderrum?
- Hvordan foregår opkøbet af slaverne? Hvad fortæller det om den tids menneskesyn?
- Hvordan er slavernes forhold ombord på skibet?
Kickstarter 12: Slaveauktion
I klassen ser I et klip fra filmen ’12 Years a Slave’. Gå på youtube og søg på: 12 years a slave auction scene.
Efter I har set filmklippet skal I hver især, på et stykke papir, skrive 3 bud på følgende spørgsmål:
”Hvad er forskellen på at være slave og at være fri?”.
Det er vigtigt, at I skriver jeres tre svar med tydelig og letlæselig skrift (I kan også skrive svarene på computer, men så skal jeres svar printes ud)
Derefter rydder I klasselokalet, så bordene skubbes ud til siden.
Du går nu ud på gulvet med dit papir med de tre bud og ’fanger’ en klassekammerat.
I skiftes til at læse jeres 3 svar op for hinanden. Derefter bytter I seddel, så du nu får klassekammeratens svar med videre rundt. Du fanger en ny kammerat og læser sedlen med din tidligere makkers tre svar op osv…
Efter nogle runder med udveksling af svar samler I op på svarene i klassen, sammen med jeres lærer.
Kickstarter 13: Slaveoprør
I læser uddrag af romanen:
Hjørdis Varmer: Det blodige oprør på St. Jan, Vadis 1994, 159 sider
Den historiske børnebog bygger begivenheder, der udspillede sig under slaveoprøret på St. Jan i 1733. Bogen er letlæst og kan læses af de fleste elever i 5.-6. klasse.
Forslag til undersøgelsesspørgsmål:
• Hvordan var slavernes forhold på St. Jan?
• Hvordan var relationen mellem slaverne og plantageejerne?
• Hvorfor gjorde slaverne oprør? – Hvad/hvem udløste/iværksatte oprøret?
• Var oprøret organiseret eller tilfældigt/kaotisk?
• Hvordan foregik oprøret? Hvilke handlinger foretog oprørerne sig? – Hvordan reagerede plantageejerne og deres hjælpere
• Hvordan blev oprøret nedkæmpet?
• Hvad blev konsekvenserne for oprørerne?
Kickstarter 14: Efter friheden
I 1848 blev slaverne på de Dansk Vestindiske Øer givet fri. Men hvordan klarede de sig? Fik de det bedre?
a)
”Fra torvet i Christiansted på St. Croix” illustration til en artikel i Illustreret Tidende nr. 869, 19. marts 1876.
b) Uddrag af artikel i Illustreret Tidende 19. marts 1876
”På St. Croix findes kun få indvandrede negere. Arbejderbefolkningen består derfor af indfødte, som bor på landet ved de plantager, hvor de ifølge kontrakten, som indgås med ejeren, har et ordentligt hus, et lille stykke jord til egen dyrkning af grønsager og jordfrugter. Mod en bestemt dagløn og en vis mængde mel og sild hver uge er de forpligtede til at arbejde de fem dage. Lørdag og søndag har de fri.
Når man færdes på landet, bliver man overbevist om, at negerne fra morgen til aften – med kun få timers hvile midt på dagen – er flittigt beskæftigede med arbejder i marken. Som regel benytter de deres fritid til at pleje deres eget lille jordstykke. Det er negerens stolthed om lørdagen at drage til markedet i byen i sin egen hest-forspændte kærre for at afsætte sine egne produkter: Yams, kartofler, grøntsager, frugter, fjerkræ og grise m.v.”
c) En kunstner om de tidligere slaver
Kunstneren Andreas Christian Riis Carstensens malede flere akvareller på de Dansk Vestindiske Øer. I en artikel i Illustreret Tidende (31. januar 1875) fortæller han om, at red rundt på St. Jan for lede efter egnede motiver – og også om hans møde med de frigivne slaver.
”Når jeg kom forbi negere […], så stirrede de efter mig på en måde, som viste, hvor sjældent de så en fremmed. Flere løb et langt stykke efter hesten tiggende om dollars. […]. Senere fandt jeg ud af, hvor vanskeligt det var for dem selv at tjene noget, da den lokale lov forbød arbejdsgiveren at betale en arbejder mere end 10 cents om dagen. Så forstod jeg fuldkomment, hvor vanskeligt det er for den sorte at opnå lidt selvrespekt.”
[Carstensen møder en tidligere slave, som han beskriver sådan]
”Denne mand, hvis navn var Francis, var usædvanlig. Han var høflig og selvbevidst, hvilken sidste egenskab jeg sjældent har truffet hos folk af hans race […].”
Kickstarter 15: Nytårstaler
Der er tradition for, at statsministeren holder en nytårstale hvert år den 1. januar til den danske befolkning.
Den 1. januar. 2017 holdt statsministeren, Lars Løkke Rasmussen, sin nytårstale, hvor han nævnte Danmarks fortid som kolonimagt i Vestindien.
Forslag til gruppearbejde:
Se et klip af eller læs et uddrag af nytårstalen.
Læs nytårstalen fra 2017 her – eller se den her (fra ca. 13.00 minutter inde i talen til ca. 13.50).
Diskuter i grupper:
- Hvad siger statsministeren om Danmarks fortid som kolonimagt i Vestindien?
- Diskutér, hvorfor statsministeren nævner kolonihistorien i sin tale?
- Burde statsministeren sige undskyld til befolkningen på de tidligere Dansk Vestindiske Øer – hvorfor / hvorfor ikke?…
