Written by 11:55 Kildebanksemne

Kildekritiske øvelser

Kom helt tæt på 800 års danmarkshistorie med denne digitale undervisningsmaterialer til grundskolen og ungdomsuddannelserne.

Kom helt tæt på 800 års danmarkshistorie med disse kildekritiske øvelser.

De kildekritiske øvelser er udarbejdet af Rigsarkivet og redigeret af Jens Aage Poulsen, lektor emeritus, HistorieLab og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Med de kildekritiske øvelser kan eleverne bruge de kildekritiske redskaber i praksis og få øvet deres kildekritiske sans ved hjælp af originale kilder.

Den kritiske sans bliver stadigt vigtigere, i takt med at informationsstrømmen vokser, viden bliver nemmere og hurtigere tilgængeligt. De kildekritiske øvelser giver eleverne redskaberne og øvelse i at anvende metodiske og kildekritiske værktøjer. Med de kildekritiske øvelser bliver eleverne introduceret til en bestemt historisk begivenhed. På baggrund af et udvalgt kildemateriale om begivenheden, skal eleverne bruge deres kildekritiske sans i praksis ved hjælp af en række kildekritiske redskaber, som understøtter arbejdet med kildekritik.

Her er samlet en lang række gratis forløb, øvelser og værktøjer, som alle har Rigsarkivets store samling af historiske kilder som omdrejningspunkt.

En autentisk oplevelse

Målet med Kilderne er at vække elevernes nysgerrighed gennem gode historier, detektivarbejde og direkte adgang til uredigerede arkivalier. Rigsarkivets samling dokumenterer Danmarks historie sort på hvidt, og når eleverne selv dykker ned i arkivalierne får de et enestående indblik i såvel store, historiske begivenheder som helt almindelige menneskers liv og vilkår i forskellige perioder.

Kildekritisk i praksis

I alle forløbene arbejder eleverne med de originale kilder, som optræder i både en digitaliseret version og i en transskriberet version, som er let at læse. I øvelserne og værktøjspakkerne er der fokus på kildekritik, og eleverne øver sig i at stille kritiske spørgsmål til kilderne, analysere dem og vurdere deres værdi. Alt materialet tager højde for grundskolen og ungdomsuddannelsernes faglige mål og læreplaner, og mange af forløbene ledsages af detaljerede lærevejledninger.

Tilmeld nyhedsbrev

Jeg giver samtykke til, at mine personoplysninger behandles i overensstemmelse med denne oplysningserklæring og er indforstået med, at mine oplysninger behandles sikkert og fortroligt og slettes efter endt anvendelse. Jeg er indforstået med, at jeg kan trække mit samtykke tilbage ved at skrive til denne mailadresse historielab@ucl.dk, hvorefter behandlingen af mine personoplysninger stopper og slettes.

Close