Interviewene giver eleverne indsigt i, hvordan jødeforfølgelsen under besættelsen påvirkede det enkelte menneske. Samtidig får de mulighed for at øve deres kildekritiske færdigheder.
Jødeforfølgelsen er en øvelse, hvor eleverne i de ældste klasser arbejder med vidnesbyrd fra nogle af de mennesker, som nazisterne forfulgte under 2. Verdenskrig. Eleverne læser en avisartikel fra 1939 og to interviews med Kurt og Ursula, som måtte flygte til Danmark og siden videre til Sverige, fordi de var jøder. En del elever vil opleve skriften i de to interviews som kompakt og måske lidt svært tilgængelige. Det anbefales, at læreren hjælper eleverne med at afkodning og forståelse af teksterne. Så de kan bruge spørgsmålene til at fortolke og vurdere kilderne.
Denne kildekritiske øvelse er udarbejdet af Rigsarkivet og revideret af Jens Aage Poulsen, lektor emeritus, HistorieLab.
Kom i gang med den kildekritiske øvelse
Tyske jødebørn i Danmark
Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 tog forfølgelsen af jøder til i Tyskland. Efterhånden som jødeforfølgelsen blev grovere ønskede flere tyske jøder at forlade landet. Men det var svært og blev sværere i slutningen af 1930’erne. De fleste lande – herunder Danmark – var ikke villige til at tage imod de mange jødiske flygtninge.
Organisationen Liga for Fred pressede dog på for, at myndighederne skulle give tilladelse til at tage imod nogle af de jødiske flygtninge. I 1939 gav de danske myndigheder efter for presset og gav tilladelse til indrejse for ca. 320 jødiske børn i alderen 13-16 år. Formålet var, at de jødiske børn skulle oplæres i praktisk landbrug. Det ville de for brug for, når de senere blev sendt videre til et nyt liv i Palæstina.
De fleste jødiske børn kom fra større tyske byer. I Danmark blev de fordelt ud i landet som landbrugselever hos landmænd og i andre plejefamilier. Ifølge myndighedernes meget strenge krav måtte børnene – udover kost og logi – kun modtage 5 kr. om ugen, som bl.a. skulle dække indkøb af sæbe, tandpasta. I mange tilfælde havde børnenes arbejde karakter af udnyttelse.
Når børnene kom til Palæstina, var planen, at de skulle være med til at opdyrke landet og deltage i at opbygge et nyt jødisk samfund. Sådan kom det dog ikke helt til at gå. For mange jødiske børn satte den tyske besættelse af Danmark i 1940 en stopper for planen.
I alt strandede 184 jødiske børn i Danmark. I oktober 1943 begyndte de tyske myndigheder i Danmark at arrestere de danske jøder. Det lykkedes de fleste at flygte til Sverige. Det gjaldt også mange af de tyske jødebørn. To døde under flugten, mens det lykkedes besættelsesmagten at arrestere 43 børn, som blev deporteret til koncentrationslejre. Alle overlevede dog mirakuløst opholdet i lejrene og vendte tilbage til Danmark med de hvide busser i slutfasen af krigen i april 1945.
Avisartikel fra Århus Amtstidende fra 1939.
Avisartikel fra Aarhus Amtstidende fra 1939 og besvar spørgsmålene:
Spørgsmål
- Hvad er det for en kildetype?
- Hvem er modtageren?
- Hvem har udvalgt de jødiske børn?
- Hvad betyder det, når der står, at deres ophold i Danmark ”kun er af midlertidig Art”? Hvorfor tror du, at avisen skriver det?
- Avisen skriver, at det ikke har været vanskeligt at ”faa Hjemmene til at aabne Dørene for Børnene”. Hvad menes med det? Hvorfor tror du, at journalisten skriver sådan?
- Overvej om man ud fra citatet kan slutte, at danskerne gerne ville tage imod jøder, der var flygtet fra Tyskland
- Find i bøger og på internettet oplysninger om, hvilke forhold de tyske jøder må leve under i Tyskland i 1939.
- Find i bøger og på internettet oplysninger om de danske myndigheders behandling af jøder, der flygtede fra Tyskland i slutningen af 1930’erme.
- Overvej hvorfor avisen ikke skriver om forfølgelsen af jøder i Tyskland. Det er jo årsagen til, at de jødiske børn forlader landet.
Hæstrups interview af Ursula, 1982
Spørgsmål
- Hvad er det for en type kilde?
- Hvor mange år er kilden skrevet efter de begivenheder, den fortæller om?
- Hvad kan den tidsmæssige afstand betyde for troværdigheden af Ursulas beretning?
- Historikerens Jørgen Hæstrups spørgsmål er styrende for Ursulas beretning. Overvej om det kan betyde noget for troværdigheden. I givet fald hvordan?
- Prøv at forestille dig, at du var i Ursulas sted. Noter hvad du synes var godt/dårligt ved at være i pleje på det første sted.
- Hvordan kom Ursula væk fra Danmark? Hvem hjalp hende?
- Overvej om Ursulas beskrivelse af flugten til Sverige virker troværdig.
- Hvorfor mon Ursula ikke kom til Palæstina, som det ellers var mening (se kilde 1)
- Find flere oplysninger om jødernes flugt i oktober 1943.
- Hvad skete der med Ursula efter krigen?
- Noter mindst tre spørgsmål, som kilden kan være med til at belyse.
Hæstrups interview af Kurt, 1982
Spørgsmål
- Hvad er det for en type kilde?
- Hvor mange år er kilden skrevet efter de begivenheder, den fortæller om?
- Hvad kan den tidsmæssige afstand betyde for troværdigheden af Kurts beretning?
- Historikerens Jørgen Hæstrups spørgsmål er styrende for Kurts beretning. Overvej om det kan betyde noget for troværdigheden. I givet fald hvordan?
- Hvordan var forholdene for Kurt i ”plejefamilien”?
- Hvordan klarede Kurt sig, da besættelsesmyndighederne ville arrestere jøderne i oktober 1943?
- Find ud af hvornår og hvorfor Kurt havde fået navnet ”Israel” tilføjet til sit navn.
- Hvad skete der med Kurt efter krigen?
- Noter mindst tre spørgsmål, som kilden kan være med til at belyse.
