St. Croix, St. Thomas og St. Jan var alle en del af Vestindien, hvor plantagedriften var hovedvervet.
På øerne producerede man f.eks. bomuld, kaffe og sukkerrør, hvoraf sukkerproduktionen voksede sig størst. På St. Thomas og St. Jan var det de kommende plantageejerne, som valgte størrelsen på deres jord, som skulle blive til deres plantage. På St. Croix blev jorden inddelt i nogenlunde lige store stykker blandt plantageejerne, dog var der mulighed for at købe flere stykker jord, så man kunne få store plantager.
Plantageejere og slaver var begge nødvendige for at sukkerproduktionerne kunne finde sted. Derfor skulle man nok tro, at øerne havde næsten lige mange slavegjorte og frie, men sådan var det ikke.
Faktisk viser nedenstående statistik fra Danmarks Statistik, at 27.134 personer var slaver på øerne i 1835, mens kun 16.044 var frie på øerne. Statistikken fortæller også, at det arbejde størstedelen af slaverne varetog, var på sukkermarkerne. Men hverken slaverne eller plantageejerne ville kunne producere sukker, hvis ikke de var kommet frem til øen. Derfor skal vi se på forskellen på, hvordan de kom frem til ørerne.
Kom i gang med kilderne
Statistik over slaver og frie I Vestindien 1834. Kilden viser, at personer i 1834 var inddelt efter arbejde. Her er den slags slaver som var flest af dem, som beskrives som “De som sysselsættes ved jorddyrkning” hvor 14.433 ses herunder. Det betyder altså, at størstedelen af slaverne på øerne i 1835, arbejdede i sukkermarken.
Kilde til billedet
Man kan finde hele statistikken her og zoome ind, hvis man vi se nærmere herpå. Gå til siden (s. 222)
Plantageejerne kom blandt andet til øerne fra andre caribiske øer og fra Vesteuropa. De fleste tog formentlig frivilligt til Dansk Vestindien for at blive plantageejer, hvorfor valget om at komme til øerne, har været taget af dem selv. Slaverne, derimod, kom til øerne på en anden måde. Slaverne blev hentet i Afrika og blev sejlet til øerne. Man kaldte ruten for trekantsruten, hvor der først blev hentet slaver i Afrika, som blev sendt videre til Kolonien i vestindien og dereftr tilbage til Danmark med vare fra plantagerne.
Billedet af Thomas Clarkson, ”The cries of Africa to the inhabitants of Europe”, ca. 1822. Billedet er fra Wikipedia. Tegningerne viser en plan for, hvordan et slaveskib blev lastet med slaver fra Afrika. De danske skibe, der sejlede mod de vestindiske øer, har været lastet på lignende vis. Tegningen forestiller et 4-plans slaveskib og er fra ca. 1822.
Slaver var krigsfanger. Mange af slaverne var krigsfanger, som lokale afrikanske konger og høvdinge solgte til europæernes forter. Litografiet er fra ca. 1880. Billedet er lånt fra Wikipedia
Kort over trekantsruten mellem Danmark, Guldkysten og Vestindien, som slaveskibene fulgte. Illustration fra Rigsarkivets artikel “Sejladserne over Atlanten”.