Livet i Danmark i 1940’erne
Under 2. verdenskrig var Danmark besat af tyskerne fra d. 9. april 1940 til d. 4. maj 1945. Den danske regering valgte at samarbejde med tyskerne, i håbet om at undgå egentlige angreb på fx København og andre større byer. Årene under besættelsen blev bagefter kaldt ”de fem onde år”.
Besættelsen betød, at der var tyske soldater over hele landet, og deres køretøjer og krigsmateriel var synligt i gadebilledet. Den tyske besættelsesmagt fik adgang til de danske landbrugs- og industrivarer og kunne dermed forsyne deres egen befolkning med flere varer.
Der opstod knaphed på dagligvarer som benzin, rugbrød, kaffe og smør. For at undgå at folk hamstrede blev der indført rationering, så man kun kunne købe en bestemt mængde af en vare. Man fik udleveret rationeringskort, nogle små mærker for hver varegruppe, som man skulle aflevere, når man købte noget. Selvom det var forbudt, så opstod der handel med rationeringsmærker, og folk byttede også varer med hinanden, hvis man nu havde særlig adgang til noget.
I de første år af besættelsen kunne mange danskere fortsætte et nogenlunde normalt hverdagsliv, men der blev mere og mere knaphed på varer, som årene gik. Der blev også mere modstand imod tyskernes besættelse.
Der var stor forskel på, hvor meget hverdagen blev påvirket. Boede man i byen i en lille lejlighed og havde arbejde på en fabrik, der lukkede, så blev det svært at skaffe de daglige fornødenheder. Nogle byboere, der havde adgang til kolonihave, kunne forsyne familien med grøntsager af egen avl. Boede man på landet kunne man måske både have stor køkkenhave og et par køer og grise. For at klare sig, var det vigtigt at være opfindsom og finde smarte løsninger på hverdagens udfordringer.
Spørgsmål:
- Hvorfor førte besættelsen til knaphed på varer?
- Hvordan kan det være, at regeringen ville undgå hamstring?
- Hvorfor blev der lavet rationeringsmærker?
Kom i gang med kilderne
I det følgende findes billeder og beretninger om barndommen i en jysk provinsby under den tyske besættelse 1940-1945. Teksterne er blevet til på baggrund af interviews foretaget i 2025, altså 85 år efter det, der fortælles om. Interviews blev lavet med udgangspunkt i fotos fra et familiealbum, og samtalerne kom til at handle om barndommens lege og oplevelsen af at være barn under krigen.
Lise, født 1939 og Karen, født 1934
Vi boede i en stuelejlighed i Strandgade i Thisted. Strandgade løb langs havnen. Der lå tre købmandsbutikker med kort afstand imellem. Størst var Diges købmandsgård, hvor bønderne kunne opstalde deres heste, når de kom til byen.
Vores lejlighed bestod af en stue og en spisestue i forlængelse heraf. Der var et fælles soveværelse med forældreseng og køjeseng til de to piger, senere barneseng til lillebror. Der var et wc med håndvask og et køkken. I baggården var der et vaskehus. I naboejendommen var der et rum, hvor far havde kontor. Efter besættelsen flyttede vi fra lejligheden i centrum til et hus i udkanten af byen.
Billedtekst: Karen indretter omkring de parkerede biler.
For enden af baggården lå et bilmekaniker-værksted, og under besættelsen holdt tyske soldater til her. Dem måtte vi ikke snakke med. Værkstedet blev på et tidspunkt saboteret fordi det reparerede tyske køretøjer. Far og mor var hos venner i nærheden, og vi var hjemme med barnepigen og var lagt i seng. Da far og mor hørte braget, kom de løbende hjem. Eksplosionen gjorde, at alle vinduer i vores soveværelse blev sprængt. Glasskårene fra ruderne landede ovenpå dynerne, men vi vågnede ikke.
Der var stod nogle biler parkeret i gården, fordi man under krigen ikke kunne skaffe benzin. Det var kun læger og dyrlæger o.l. der kunne få benzin og benytte deres biler. Lastbiler kørte med generator-brænde, som blev fyret i en slags kakkelovn bag på ladet. Ovnen blev kaldt en gasgenerator. På bilen til højre kan man se en gasgenerator bag førerhuset.
Vi legede på ladet af en af bilerne, som vi indrettede som en stue med puder og tæpper og hvad vi ellers kunne finde. Vi legede med dukker, vaskede dukketøj, skrubbede, indrettede og lavede mad.
Spørgsmål:
- Undersøg hvad en gasgenerator og generatorbrænde er.
- Hvorfor tror du, at man byggede bilerne om med en gasgenerator?
- Kender du selv til legene med indretning og dukker, og hvordan leger du?
Billedtekst: Lise står i forgrunden ved fløjtekedlen.
Vi legede sammen med de andre børn i baggården. Vi lavede bål og fik gamle gryder, tallerkener og fløjtekedler, som vi legede med. De voksne vidste godt, hvad vi lavede. Vi fik lov til at lave bål med granris, der lå i en bunke bagved.
Der var en vandslange med bruser i gården, og den brugte vi til at lege udholdenhedsprøver. Vandet var iskoldt, og så gjaldt det om at være i længst tid under bruseren.
I gaden legede vi hoppe i paradis med hinkesten, spillede rundbold, klædte os ud som fine damer, legede med dukker og dukkevogn, sjippede, lærte at cykle. Efter krigen legede vi englændere mod tyskere.
Spørgsmål:
- Undersøg hvad en fløjtekedel er.
- Hvad tror du børnene på billedet leger?
- Kender du selv til at lege med bål?
- Leger du selv ”udholdenhedslege”
- Hvordan er børn og voksne klædt? Hvad var moderne i 1940’erne?
- Hvilken årstid tror du, at billedet er taget?
- Kender du legen Englændere mod tyskere? Hvorfor tror du børnene legede denne leg?
Man sagde ”De” til de voksne, man ikke var i familie med. Skolelærerne tiltalte man som fx ”Hr. Nielsen”, ”Frøken Hansen” og ”Fru Madsen” osv.
I frikvartererne i skolegården hoppede vi i Paradis, legede gemme, legede med hinkesten, sjippede, legede ståtrold og rundbold. Pigerne legede sanglege. Det var Bro, bro brille, Tag den ring og lad den vandre, Der kom en mand fra det Røde Hav, Så går vi rundt om en enebærbusk, Når man sejler op, ser man fisken svømme.
Drengene sloges og legede fangeleg. Både drenge og piger spillede med kugler. Vores mor havde syet en pose til vores kugler. Kuglerne var lavet af ler og havde forskellige farver.
Før timen stod vi på række i gården, og vi skulle gå ind klassevis. Hvis der var uro i rækkerne, så fik man lussinger. Det var mest drengene, der fik straf. Hvis nogle havde lavet alvorlig ballade, fik de spanskrør, og det foregik offentligt, og vi skulle alle se på det. En dreng skulle stå ”strambuks” og så fik han et rap i rumpen. Der blev også hevet op i ørerne, så man fulgte med op. Der var engang, hvor vi skreg ”Det bløder, hans øre falder af.”
Der var en lærer, som forlangte, at barnet skulle ligge på knæ og så lægge hovedet på siden på lærerens lår. Så fik han en syngende lussing. Der var en anden dreng, der var ligeglad med lærernes afstraffelse. Han blev sendt udenfor døren, og så gik han bare hjem. Karen tilføjer, at hun beundrede ham for hans mod.
Lise har vist fået en enkelt ørefigen, – nok fordi hun snakkede for meget.
Lise var 6 år og kom i skole i april. Hun skulle til en prøve på skolen, før hun måtte begynde i 1. klasse. Hun syntes prøven var underlig og med nogle tåbelige spørgsmål.
Spørgsmål:
- Har du prøvet at spille med kugler? Prøv at finde nogle regler til gamle spil med kugler eller, måske kan I selv opfinde et godt spil med kugler.
- Kender du de sanglege, der blev leget i skolen? Prøv at finde en beskrivelse af legene så I kan prøve dem.
- I 1940’erne måtte læreren gerne slå børnene i skolen. Ved du hvornår det blev forbudt at slå børnene i skolen?
- Hvad er et spanskrør og hvad er en ørefigen?
- Hvad tror du, at det betød, at drengen skulle ”stå strambuks”?
Vi spillede Matador, Ludo og Æsel og Firkort, fx Historisk Firkort eller kort med blomsterfamilier.
Der var også påklædningsdukker, arkene med prinsesse Margrethe var meget populære og skabte mode. Vi tegnede selv tøj til dukkerne. Senere kom Gerda Vindings ark med meget elegante kjoler og der var også påklædningsdukkerne fra kiksereklamerne for Mariekiks.
Vi samlede på glansbilleder og lavede ”Ta-bog” af en gammel telefonbog. Vi bukkede siderne ind, så der opstod en lomme, hvor man kunne gemme et glansbillede. Man betalte med et glansbillede for at prøve lykken. Hvis der var held, måtte man tage glansbilledet i lommen.
Vi samlede også på nipsenåle, hønseringe og servietter. Man kunne være heldig, at der blev dækket op med papirservietter, når damerne kom til kaffe hos hinanden. Servietterne havde forskellige farver og dekorationer, og nogle var helt specielle og meget tynde. De var ”sjældne” og dem ville vi gerne have fat i.
Der var samlemærker i pakkerne med Richs-kaffe. Richs-mærkerne var populære, og der var mange forskellige serier, vi kunne samle på. Richs udgav album, som vi kunne klæbe billederne ind i. I OTA-solgrynspakkerne var der også mærker, vi kunne samle. Mærkerne kunne veksles til OTA-bøger, som var børneudgaver af romaner eller bøger om naturhistoriske emner.
Vi lavede ”radio” og cirkusforestillinger, og opførte det for de voksne. Vi ville gerne tjene penge, så vi kunne købe pølser i pølsevognen. Det var helt nyt med en pølsevogn. Den stod på torvet i Nykøbing. Pølserne smagte ret dårligt, men det var nyt og spændende.
Vi tjente også penge ved at lave maleriudstilling. Vi fik lov til at bruge farmors stue, hvor vi legede museum med udstilling af sjældenheder. Så skulle farmor købe partoutkort til sin egen stue.
Der var tradition for højtlæsning i vores familie. Der var mange bøger, specielt hos vores bedsteforældre, og de voksne læste meget for os. Vi kunne også læse bøger på Børnebiblioteket.
Der var tegneserier i ugebladene. Vores fastre samlede tegneserierne og klæbede dem ind i bøger, som de selv havde lavet af tapetrester. Siderne blev lidt stive. Så fik vi bøgerne i julegave.
Tegneserierne var, sammen med de spændende historier vi fik læst, inspiration til mange lege.
Spørgsmål:
- Kender du påklædningsdukker? Prøv at lave dine egne påklædningsdukker og giv dem fx tøj fra 1940’erne og fra nutiden.
- Kender du til glansbilleder og hønseringe og har du prøvet at samle på dem?
- Ved du hvad en telefonbog er? Prøv at undersøge det.
- Hvad har du samlet på, da du var mindre? Samler du på noget nu?
- Hvad er Richs-kaffe og OTA-Solgryn?
- Kender du til de forskellige spil som børnene spillede i 1940’erne?
- Hvad tror du, at det var for nogle sjældenheder, der blev udstillet i farmors stue?
Billedtekst: Karen cykler.
Karen fortæller. Det var vigtigt at have en cykel, for så kunne man komme omkring. Der var ikke så meget trafik dengang. Under krigen var det svært at få fat på en cykel og på reservedelene, men far var god til at skaffe ting. Cyklen var stor, og jeg havde så travlt med at styre den, at jeg cyklede ind i en mand.
Gummi kunne man ikke få, så der var ingen nye cykelslanger. Der var nogle der fandt på, at man kunne fylde dækket med korkpropper. Det var nok hårdt at køre på.
Efter krigen flyttede vi til et hus i udkanten af byen, og cyklede til skole. Skoledagen var afbrudt af en lang middagspause, og alle børnene cyklede hjem for at spise frokost, og så tilbage til skolen igen. Der var tre kilometer hver vej. Også efter krigen var der nogle hårde vintre med stærk frost, og så fik vi lov til at tage madpakke med og holde middagspausen i skolen. Så slap vi for den ekstra tur på cyklen frem og tilbage.
Det blev til en del cykling, for når vi havde fri cyklede vi tit til den nærliggende plantage, hvor vi legede. Vi byggede huler og plukkede store buketter af aurikler og skovmærker. Mormor lærte os at binde kranse af skovmærker. Vi skulle være hjemme ved spisetid, -det var omkring kl. 18.
De voksne vidste ikke hvad vi lavede og det var måske meget godt, for det var ikke altid ufarligt.
Spørgsmål:
- Har du selv en cykel, og hvad bruger du den til? Er den også vigtig for at du kan komme rundt?
- Se på cyklen på billedet, hvordan er den ens og forskellig fra de cykler I har?
- Hvad er aurikler og skovmærker? Hvis det er forår, så prøv at finde dem i skoven, måske kan du binde en krans.
- Hvad er en plantage og hvor er den nærmeste plantage i forhold til der, hvor du bor?
- Har du bygget huler i skoven?
Billedtekst: Karen får lov til at sidde på hesten under pløjning.
Vi kendte nogen, der havde landbrug på Mors. Dengang stod hestene for en stor del af arbejdet i landbruget, det var før det blev almindeligt at have en traktor. Når marken skulle pløjes, foregik det med en hest foran. Det var sjovt, at få lov til at sidde på hesten.
Spørgsmål:
- Hvad tror du manden laver bagved hesten?
- Hvordan foregår det i dag, når markerne skal pløjes?
- Hvad tror du, at det betød for familierne på landet, at de efter krigen måske fik en traktor i stedet for heste?
Der var knaphed på de fleste ting, også tøj og stof. ”Der var brug for opfindsomhed, og genbrug var en nødvendighed ” siger Lise.
Tøjet blev syet om og genbrugt. Vi havde en symaskine med håndsving. Karen husker, at hun blev spurgt, hvordan hendes mor kunne holde børnene så pænt klædt. Mor og mormor var meget opfindsomme og dygtige til at sy om. Karen havde en kjole, der var lavet af en af mormors gamle kjoler, og mormor lavede også en nederdel til Lise af en gammel plaid.
Strikkede trøjer blev trævlet op. Hvis man havde en voksentrøje, så var der måske mulighed for at strikke flere børnetrøjer af det optrævlede garn. Slidte dynebetræk blev revet til strimler, som blev brugt, hvis man fx havde skåret sig i fingeren.
Man kunne slet ikke få silke. Under krigen blev der brugt faldskærme til nedkastning af våben til frihedskæmperne. Faldskærmene var lavet af silke. Efter krigen kunne man være heldig at få fat på en brugt faldskærm. Vores fætter havde en bronzefarvet pyjamas i faldskærmssilke, hvor snorene i bukserne også var fra faldskærmen.
I butikkerne kunne gode kunder nogle gange ”få noget under disken”. Men det snakkede man ikke højt om.
Spørgsmål:
- Har du prøvet at arve tøj fra dine søskende eller fået tøj købt fra en genbrugsbutik? Har du haft omsyet tøj?
- Kender du en symaskine med håndsving? Prøv at finde ud af hvordan den ser ud og hvordan den virker.
- Hvad mon det betød ”at få noget under disken” og hvorfor snakkede man ikke om det?
- Hvordan tror du, at man fik fat i brugte faldskærme?
- Hvorfor tror du Lise siger ”Der var brug for opfindsomhed og genbrug var en nødvendighed”?
Lise husker, at de havde en evakuerings-kuffert. Det var en stor grøn kuffert og den stod bag kælder-lemmen. Der var strømper, tøj og undertøj i den. Det var hvis vi skulle evakueres. Hvis briterne angreb Hanstholm med kanonstillingen, havnen eller flyvestillingen ved Dragsbæk, så skulle vi måske hurtigt afsted. Der var mange tyske soldater i området. Hvis det blev nødvendigt, skulle vi flygte til nogle venner i den anden ende af byen. En anden plan var at tage til Mors, hvor vores familie også havde gode venner.
Hvis vi ikke havde flere rene strømper eller underbukser, så kunne vi være nødt til at ”låne” fra evakueringskufferten. Som barn forstod man godt, at det var alvorligt, og det lånte skulle hurtigt tilbage. Dengang var der kun storvask en gang om måneden, og mindre tøjstykker blev vasket i hånden.
Spørgsmål:
- Hvorfor tror du familien havde en evakueringskuffert i kælderen?
- Hvorfor var det ”alvorligt” at låne fra evakueringskufferten?
- Hvordan kan det være, at man var bange for at briterne angreb byen, når det var tyskerne der havde besat landet?
- Hvor tit vasker I tøj hjemme hos jer? Hvordan tror du, at en familie på fem kunne klare sig med storvask en gang om måneden?
- Hvis du skulle pakke en evakueringskuffert, hvad ville du så putte i den?
På danseskolen måtte vi gerne have slik med til pausen. Vi fik penge med, så kunne vi købe karamel-stænger i Frk. Christensens brødudsalg. Karamelstængerne var lavet af roe-sirup, og de smagte ikke ret godt. ”Det skulle være forbudt at sælge til børn,” sagde Lise.
Fru Doktor Larsen kom på besøg, hun og mor var gode venner. Under krigen lavede de ”marcipan” af mosede kogte kartofler med frugtfarve og mandelessens. Det var spændende at være med til, men smagte ikke godt. Så var det lidt bedre med de pebermyntepastiller, vi lavede. Det var bare florsukker med pebermynteolie, og med en chokoladeknap ovenpå. Måske var det med chokoladen først senere, efter krigen.
Nogle gange fik vi lov til at lave æggesnaps, det var en æggeblomme, som blev rørt med sukker i en kop.
Spørgsmål:
- Hvordan laver man marcipan?
- Hvorfor lavede man marcipan af kartofler, når det nu ikke smagte ret godt?
- Hvorfor kom der først chokolade på pebermynte-pastillerne efter krigen?
- Hvorfor blev mors veninde kaldt Fru Doktor Larsen?
- Har du smagt en æggesnaps?
