Aktier
En aktie er en andel af en virksomhed. At udstede andele og sælge disse andele eller aktier er en måde at skaffe penge til en virksomhed. Muligheden for at sælge aktierne begrænses af, hvor stor tiltro de mulige købere af aktierne har til den pågældende virksomhed.
Anvendelse og troværdighed
Aktien i sig selv er et såkaldt værdipapir. I historiske undersøgelser kan man først og fremmest benytte aktien som et levn: Aktien vidner om, at der er blev solgt – og købt en aktie i vedkommende firma. Den reelle værdi af papiret skal man gå til andre kilder for at afgøre.
Hvor findes kilden
En aktie er af såkaldt privat proveniens. Det er køberens bevis for at have en andel i en virksomhed. Private arkiver kan være bevaret i Rigsarkivet, men er det ikke altid. Bang og Olufsens er således i privat eje.
Annoncer
En annonce er en reklame i et massemedie, der har til formål at påvirke modtagerens viden, holdninger eller handlinger – oftest til at købe det omtalte produkt.
Således defineres en annonce. Det er med andre ord tale om næsten alt det, som man traditionelt ønsker at undgå, når man arbejder med kilder. Det gælder dog kun, hvis man snævert ser på oplysningerne om selve produktet. Hvis man f.eks. ønsker at analysere markedsføringsstrategier eller virksomhedens norm- og værdisæt, så kan annoncer være helt centrale kilder.
Det er de spørgsmål vi søger svar på, der afgør hvilke kilder vi tyer til.
Hvor findes kilden
Annoncer findes som bekendt overalt. Interesserer man sig for annoncer historisk, kan det være en ide at se i forskellige virksomheders arkiver. En del er afleveret til Erhvervsarkivet, som i 2016 flyttede til Rigsarkivet i Viborg.
Breve
Breve er en central kildetype og en af de ældste, der findes. Breve er en almindelig del af myndighedernes sagsbehandling – breve vekslet mellem myndigheder, breve fra privatpersoner til myndigheden eller kopier af breve fra myndigheden. Endelig kan man finde brevvekslinger mellem privatpersoner i f.eks. private personers arkiver.
Private breves anvendelse og troværdighed
Private breve har hver deres ophavssituation. Det er lidt som med erindringer (se evt. denne kildetype) – men private breve har to store fortrin frem for erindringerne. Det ene er, at brevskriveren som oftest er tættere på begivenhederne i tid. Hvor dem, der skriver erindringer, som regel skal huske mange år tilbage, skal brevskriveren måske blot tænke nogle få dage tilbage. Brevskriveren ved måske ikke, hvordan “det hele ender” og kan ikke efterrationalisere i lige så høj grad som den, der skriver erindringer. Det andet fortrin er, at man i et brev, der ikke er beregnet på offentliggørelse, kan være mere ærlig og beskrive ting uden at tænke over, hvordan det tar’ sig ud i offentlighedens øjne.
Vejer man sit spørgsmål til kilden op imod brevets ophavssituation og brevskriverens motiv, vil breve normalt vurderes til at have høj kildeværdi, også som berettende kilde.
Anonyme breve
I sagens natur kender man ikke brevskriveren bag et anonymt brev. Her må man prøve at danne sig et indtryk ud fra det, vedkommende skriver og det formål med brevet, som brevskriveren synes at have.
En anonym brevskriver har i sin samtid ikke gjort det muligt at rette opklarende spørgsmål til sig. Det har været et problem for den myndighed, som har modtaget brevet, og for historikeren er det også et problem: Brevskriveren har tilsyneladende ikke helt villet stå ved, hvad han eller hun skriver. Hvor meget kan man så stole på indholdet? Det er lidt ligesom med sladder: Et anonymt brev siger fortrinsvis noget om brevskriveren selv, mindre om det, han/hun skriver.
Hvor findes kilden
Breve findes i modtagerens arkiv, uanset om modtageren er en privat person eller en myndighed eller institution. Rigsarkivet har modtaget arkivalier både fra myndigheder, institutioner og private personer. Men private personers arkiver kan også være bevaret privat eller på lokale arkiver eller f.eks. Det kongelige Bibliotek.
Erindringer
Erindringer er personers gengivelse af (fortrinsvis) deres egen rolle i begivenheder m.v., de har oplevet, eller beskrivelser af mennesker, som har mødt. Erindringer kan være førstehåndsskildringer af ting, som vi ikke kan finde andre kilder til. Først og fremmest fortæller erindringer noget om, hvordan en begivenhed, et vilkår eller et menneske er blevet oplevet.
Hvordan bruges erindringer?
Erindringer bygger på menneskelig hukommelse. Og hukommelsen er præget af den afstand i tid, der er mellem begivenheden finder sted og det tidspunkt, erindringen bliver nedskrevet. Jo længere tid, der går, jo sværere er det at huske. Desuden vil erindringen blive farvet af de erfaringer, som forfatteren i øvrigt har gjort sig i løbet af sit liv. En erindring kan også være farvet af det pågældende menneskes ideologi eller overbevisning.
Skriver forfatteren noget, der går imod f.eks. hans eller hendes ideologi, vil man normalt nære større tillid til netop dette udsagn. Hvorimod udsagn om fortiden, der passer vældig godt med forfatterens egen ideologiske eller politisk ståsted, vil være mindre troværdige.
En kildekritisk vurdering af en erindring forudsætter også her en analyse af ophavssituationen: Hvem er forfatteren? Hvad er han eller hun for en person? Hvor i forhold til begivenhederne var personen, da begivenhederne fandt sted? I hvilken situation var forfatteren, da begivenhederne fandt sted og i hvilken situation er forfatteren nu, hvor erindringerne bliver skrevet ned?
Hvor findes erindringer?
Erindringer kan være trykte og utrykte – eller publiceret på nettet. En trykt (dansk) erindring vil kunne findes via Det kongelige Bibliotek – enten som en bog eller som en artikel.
Utrykte erindringer kan f.eks. findes i privatarkiver på alle former for arkivinstitutioner. På Rigsarkivet i Aabenraa findes f.eks. mange privatarkiver fra sønderjyder.
Essays
Ligesom erindringen er essayet en personlig beretning. Mange af de kildekritiske overvejelser er derfor ens. Se “Erindringer”.
Forestillinger
Forestillinger er en kildetype, som har rod i den tid, hvor kongen formelt set bestemte alt: Enevælden fra 1660 til 1849. Forestillingerne blev skrevet af kongens embedsmænd og handlede om sager, som kongen skulle tage beslutning i. Embedsmanden beskrev kort, hvad sagen gik ud på, og kom med et forslag til afgørelse. Den kunne kongen så erklære sig enig eller uenig i.
Også efter Enevælden skulle kongen formelt set træffe beslutninger i en lang række sager – for eksempel når der skulle udnævnes kongelige embedsmænd.
Hvad kan forestillinger bruges til?
Forestillingerne blev sendt til kongen af de embedsmænd, der havde med sagerne at gøre. Når kongen havde godkendt (eller rettere truffet) en beslutning, blev forestillingen sendt tilbage til det ministerium, som den kom fra, og hvor sagens øvrige dokumenter befandt sig i arkivet. Forestillingen kan derfor tit føre den nysgerrige læser frem til en masse andre oplysninger om den sag, som den handler om. Desuden er forestillingernes indhold i sig selv interessant til belysning ikke blot af, hvilke beslutninger kongen traf, men også af på hvilket grundlag han traf dem.
Kildens troværdighed
Generelt kan man nok stole på de oplysninger, som findes i forestillingen. Det var en alvorlig sag for en embedsmand at skrive usande ting ind i et oplæg til kongen. Men derfor skal man alligevel være påpasselig med at tage alt for gode varer, bare fordi det står i en forestilling. Dels kunne der forekomme fejl, dels kunne argumenterne i sagen bevidst eller ubevidst være blevet fordrejet på sagens vej igennem de forskellige hænder i systemet. Måske ønskede embedsmanden et bestemt udfald på en sag – og argumenterede derfor kun for det udfald, hvor der kunne være lige så gode grunde til at gøre noget andet?
Hvor findes kilden?
Forestillinger findes på Rigsarkivet i København, i arkivet fra det ministerium, som har behandlet sagen.
Fotos
Et fotografi er et øjebliksbillede af en gives situation. Et fotografi ses som en sand gengivelse af en scene fra det virkelige liv. Selvom vi umiddelbart vil anse et foto som en virkeligheds tro gengivelse af fortiden, er grund til at analysere ophavssituationen. Vi må søge at gøre det klart, på hvilken måde et foto forholder sig til den virkelighed, der berettes om.
Forfalskninger
De mest grelle eksempler er når et billede bevidst bliver manipuleret. Det klassiske eksempel er billedet af Lenin, der taler til folkemængden på den røde Plads i Moskva i 1920. Til højre for talerstolen står Lenins kampfælde Trotsky og Lev Kamenev. Efter Lenins død og Stalins magtovertagelse faldt de i umåde og begge blev fjernet fra det officielle fotografi.
Fotos og billedtekster
Et foto kan forsynes med en billedtekst der beskriver en anden situation end billedet viser – det kan både forekomme som en bevidst handlingen eller det kan være at tale om en fejlfortolkning af hvad billedet viser.
Brug af fotos
En anvendelse af et troværdigt billede bruges historiske fremstillinger til at klargøre pointer i teksten eller til at supplerer teksten. Ikke uden grund hedder det at et billede kan sige mere end tusind ord.
Hvor findes kilden?
Udover fotos i bøger er det bedste sted at søge historiske fotos som regel lokalhistoriske arkiver.
Rigsdagstidende
Rigsdagstidende udkom årligt fra 1848 til 1952/53. Indholdet er referater af debatter og forhandlinger i både Landsting og Folketing. Referaterne er ført kronologisk og der er et omfattende emneregister til samtlige år, hvilket er en nødvendig indgangsvinkel, hvis man vil anvende materialet.
Ud fra debatterne er det muligt at lave undersøgelser i forhold til for eksempel partihistorie, mens også værdihistorisk kan materialet anvendes til f.eks. at undersøge holdningen til sænkningen af valgretsalderen, kvinders stemmeret eller hvordan de danske politikere forholdt sig til udbruddet af 2. verdenskrig.
Hvor findes materialet?
Rigsdagstidende er almindelige udgivne bøger og skal derfor findes på biblioteket.
Statistisk Årbog
Statistisk Årbog er en publikation, som Danmarks Statistik udgiver en gang om året. Indholdet er meget bredt, og der kan findes statistikker om mange forskellige emner. Danmarks Statistik skriver selv om udgaven for 2011:
“I Statistisk Årbog 2011 kan du finde alt fra kuriøse informationer om fx en gennemsnitlig dansker til detaljeret specialviden om økonomi, arbejdsmarked og diverse andre samfundsemner. Danskernes liv er beskrevet fra vugge til grav på bogens over 500 sider.”
Fra tv-forbrug til ledige stillinger
I årbogen kan du fx læse om de bløde sider af samfundet: Hvilken biograffilm der var mest set i Danmark, hvilket navn de fleste nyfødte bliver givet osv. Men du kan også finde tal for dansk økonomi, fx statistik om firmaer og regnskaber, bruttonationalprodukt, eksport/import osv.
Du kan kort sagt både blive klogere på det danske samfund og samtidig få udbygget din paratviden, så du kan dupere dine venner eller kollegaer med pudsige informationer om det danske samfund.
Hvad kan de bruges til?
På baggrund af materialet i årbøgerne er det muligt at lave meget omfangsrige undersøgelser af det danske samfund – særligt det 20. århundrede. Det kan være undersøgelser af befolkningsudviklingen, medicinske forhold eller forbrugsvaner, men på grund af det meget omfangsrige materiale er antallet af muligheder nærmest uendelige.
Hvor findes de?
Statistisk Årbog udkommer som sagt en gang årligt, men her ud over bliver bogen lagt ud på nettet af Danmarks Statistik, på deres website dst.dk. Her finder man også de tidligere udgaver, helt tilbage til 1896, hvor man kan se tabeller over alt lige fra importerede varer til antallet af skolebørn på landet.
Synsforretninger
Syn af en bil, altså bilsyn, eller af en lejlighed ved fraflytning kender vi også i dag. Formålet med en synsforretning er at konstatere, hvilken tilstand den synede genstand er i. Man skal sikre sig, at der ikke er skader. Hvis der er skader, skal man sikre sig, at skaderne bliver udbedret for den skyldiges regning. Man har ofte haft uvildige personer eller myndigheder til at foretage synene, så ingen af parterne kunne føle sig snydt.
Kildens indhold
Når der foretages et syn, er det vigtige ikke det, som er i orden, men det, der ikke er i orden. I dokumenterne, der vedrører et syn, voæ det derfor være manglerne, som der laves lister over. Ud fra disse lister regnes det som regel ud, hovr meget det vil koste at udbedre manglerne. Det kan for eksempel dreje sig om et statsligt ejet tjenestebolig, som bliver gået igennem, når den skal overdrages fra en person til en anden. Her er det jo ikke den nye beboer, der skal betale for de skader eller den slid, som er sket i forgængerens tid.
Anvendelse og troværdighed
Selv om en synsforretning fortrinsvis siger noget om manglerne ved f.eks en bygning, kan forretningen dog sige en del også om bygningen og rummene, som alle gennemgås som led i forretningen.
Troværdigheden afhænger fortrinsvis af, hvem der deltager i synet. I det foreliggende tilfælde repræsenterer “Synet” nærmest staten, som kommer til at betale for udbedringen af de fleste mangler. “Synet” har dog en interesse ud over den økonomiske: Interessen i at få en nogenlunde tilfreds, ny rektor.
Hvor findes kilden
Synsforretninger kan findes mange steder i arkiverne, som oftest hos den myndighed, der har foretaget synet. Hvad angår synet over rektorboligen, er den dog fundet i arkitekt Vigh-Nielsens privatarkiv på Rigsarkivet i Viborg.
