Den reglementerede prostitution

I 1800-tallet førte myndighederne nøje kontrol med de prostituerede. Formålet var at begrænse udbredelsen af syfilis, som var en frygtet og temmelig udbredt sygdom. Man mente, at især de ”løsagtige kvinder” (de prostituerede) var smittespredere. Dengang mente man, at kom den smittede hurtigt under behandling med kviksølvsalve, kunne sygdommen kureres. 

Mange europæiske byer bestemte i løbet af 1800-tallet, at en læge regelmæssigt skulle undersøge de prostituerede for syfilis. I Danmark udsendte Frederik 6. i 1815 et reskript (ordre) om, at politiet i København skulle holde øje med mulige prostituerede på værtshuse m.m. Disse kvinder skulle lade sig undersøge af en læge en gang om måneden. 

Først efter 1860, da politiet havde flere årtiers erfaring med at registrere de prostituerede, kom der en mere detaljeret lovgivning på området. Det drejede sig om straffeloven fra 1866 og en lov fra 10. april 1874. 

Loven fastslog, at en kvinde, der to gange var blevet straffet for at ”søge erhverv ved utugt” (prostituere sig), skulle indskrives som offentlig fruentimmer – dvs. tvinges til at leve af prostitution – og én gang om ugen lade sig undersøge af en læge. Loven fra 1874 blev ophævet i 1906. 

Læge undersøgte, om kvinden var smittet med syfilis. Var hun det, skulle lægen sende hende til behandling på et hospital.  

I 1877 blev loven fulgt op af nye regler for politiets tilsyn med prostituerede i København. Et offentligt fruentimmer fik ret til at bo for sig selv, hvis hun opførte sig i henhold til loven, og hvis husejeren ikke havde noget imod at leje sin ejendom ud til et offentligt fruentimmer. Ellers skulle kvinden bo på et bordel. Uanset hvor hun boede, skulle hun have politiinspektørens tilladelse, hvis hun ville flytte. Hun måtte heller ikke have en kæreste eller hav børn, der var fyldt fire år, boende hos sig. Desuden havde politiet adgang til hendes bolig dag og nat. 

Kun ugifte kvinder kunne være indskrevet som offentlige fruentimmere. Blev en kvinde gift, skulle hun fremlægge en vielsesattest for politiet – og så blev hun straks slettet af protokollen over offentlige fruentimmere. En kvinde blev også slettet fra protokollen, hvis hun fandt et andet fremtidige erhverv og opholdssted – og hendes oplysninger var så troværdig, at politiet over overbevist om, at hun ikke længere ville bedrive prostitution. 

Loven fra 1874 og reglerne fra 1877 blev ophævet den 30. marts 1906.  

Politiet førte protokol over deres opsyn med kvinder, som de mistænkte for at være løsagtige. Kilden er fra politiets observationsprotokol. I protokollen er hver kvinde tildelt en halv side. Her noterede politiet oplysninger om lægeundersøgelserne, og ind- og udskrivninger i protokollen. Men ofte noterede politiet også noget om kvindens barndomshjem, nuværende og tidligere beskæftigelse samt seksuelle forhold. 

Du skal arbejde med opslag fra observationsprotokollen, som indeholder oplysninger om fire forskellige kvinder. Til hver kvinde er der en række spørgsmål, som du skal besvare. Disse svar skal du bruge til at besvare følgende problemstilling: 

Hvilken betydning havde urbaniseringen for de fire kvinder? 

Opgaven 

Undersøg kilden og svar på følgende: 

• Beskriv med dine egne ord Aurora Jacobines historie: 
  • Hvordan er hendes familieforhold? 
  • Hvilke vilkår kommer hun fra? 
  • Hvor gammel er hun?
  • Hvad har hun arbejdet med?
• Vær opmærksom på, hvem der har skrevet kilden. Hvilken betydning kan det have for troværdigheden af svarene på de stillede spørgsmål? 
• Hvilke forhold i kilden peger på stigende urbanisering? Hvordan har det påvirket Aurora Jacobine? 
• Tror du, at Aurora Jacobine var prostitueret. Hvorfor/hvorfor ikke? 

Bearbejdet afskrift af kilden 

Aurora Jacobine Jensen Lægeattest 17/9-66 
Ligeledes 22/12-68 
Gl. Kongevei 
N. 88 – 4 Sal 

Hun er født d. 24. april 1844 her i byen (København). Her er hun også døbt og konfirmeret. Hun er datter af afdøde malermester Niels Jensen og dennes efterladte hustru Ida Marie Hartvigsen. Aurora har aldrig været ud at tjene men boet hos moderen. Da hun var 18 år, blev hun engageret som sangerinde og har som sådan rejst været i Norge. For omtrent et år siden vendte hun tilbage til København, hvor hun senere har sunget i Charlottenlund i Odeon (koncertsal) og på Svanholm. I denne sommer har hun været sangerinde i thepavillonen i Tivoli, hvor hun er endnu, og tjener ni skilling pr. aftenen. 

Hun har født et pigebarn men hun nægter at opgive barnefaderens navn. Hun nægter også at have kæreste eller herrebekendtskab, og hun vil ikke drive Løsagtighed. Efter at afhørte havde fremlagt en lægeattest, der viste, at hun ikke fejlede noget, blev hun sendt bort.  

Dem 22. december 1868 mødte fornævnte pige (Aurora) og forklarer, at siden hun sidst mødte (hos politiet) har hun rejst som sangerinde i Norge og Sverrig. I de sidste 14 dage har hun sunget i Wallhal, hvor hun har en fortjeneste på én rigsdaler pr. aften. Hun har boet hos moderen på Gammel Kongevej 88. Hun nægter at have herrebekentskab eller at drive Løsagtighed. Efter at afhørte havde fremlagt en lægeattest, blev hun sendt bort.

Opgaven 

Undersøg kilden og svar på følgende: 

• Beskriv med dine egne ord Ane Elisabeth Andersens historie: 
  • Hvordan er hendes familieforhold? 
  • Hvilke vilkår kommer hun fra? 
  • Hvor gammel er hun? 
  • Hvad har hun arbejdet med? 

• Vær opmærksom på, hvem der har skrevet kilden. Hvilken betydning kan det have for troværdigheden af svarene på de stillede spørgsmål? 
• Hvilke forhold i kilden peger på stigende urbanisering? Hvordan har det påvirket Ane Elisabeth? 
• Tror du, at Ane Elisabeth var prostitueret. Hvorfor/hvorfor ikke? 

Bearbejdet afskrift af kilden 

Ane Elisabeth Andersen f. Nielsdatter 

Visiteret (undersøgt af en læge) 3/2 68 Adelgade  
Ligeledes 15/6 70 N. 57-4 sal 
Ligeledes 23/10 1870 
Visiteret (undersøgt af en læge) 24/7 71 Prindsessegade 5-3 S 
St. Regnegade 20-25 

Hun er født 11. september 1826 i Reerslev wed Holbæk, hvor hun også er døbt og konfirmeret. Hun er datter af arbejdsmand Niels Frederiksen og dennes hustru Kirstine Jensdatter, der begge lever. Efter konfirmationen tjente Ane Elisabeth forskellige steder på hjemegnen, til hun 22 år gammel blev gift med arbejdsmand Anders Andersen med hun har levet sammen med indtil for ét år side, hvor hun forlod ham. 

Med manden har […] fået tre børn, hvor den ældste Maren Sophie Andersen er offentlig fruentimmer. De andre børn er i pleje på landet. Ane Elisabeth har siden hun forlod manden ernæret sig med at arbejde på fabrik, især på Uldspinderiet på Farimagsvejen. Hun er straffet for rufferi*) med seks måneders forbedringshus**). Den 2. februar blev hun anholdt og sigtet for løsagtighed, hvilket hun dog benægtede. Afhørte blev undersøgt af en læge, men der blev ikke fundet sygdomme, og hun blev sendt bort.  

15. juni 1870 mødte fornævnte fruentimmer (Ane Elisabeth) (hos politiet) sigtet for at drive løsagtighed på Østerbro. […] Hun forklarede, at hun ernærede sig ved tilfældigt at arbejde, og at hun blev forsørget af sin datter Efter at Ane Elisabeth var underkastet lægeundersøgelse, blev hun afhørt af politiet og sendt bort.

23, november 1870 blev hun (Ane Elisabeth) anholdt for at have drevet utugt i en port. Hun hævder at hun går til hånde for datteren, der er offentlig fruentimmer. Efter at Ane Elisabeth var afhørte, blev hun afleveret til hospitalet. 

Juli 1871 mødte hun og efter at være underkastet lægeundersøgelse, blev hun sendt bort. 

*)Rufferi: det at drive bordel eller at tilskynde andre til prostitution for egen vindings skyld 

**)Forbedringshus: straffeanstalt for personer der havde gjort sig skyldige i mildere forbrydelser, og som man forventede kunne forbedre sig ved fængselsopholdet. 

Opgaven 

Undersøg kilden og svar på følgende: 

• Beskriv med dine egne ord Antonette Christine Boÿesens historie: 
  • Hvordan er hendes familieforhold? 
  • Hvilke vilkår kommer hun fra? 
  • Hvor gammel er hun? 
  • Hvad har hun arbejdet med? 

• Vær opmærksom på, hvem der har skrevet kilden. Hvilken betydning kan det have for troværdigheden af svarene på de stillede spørgsmål? 
• Hvilke forhold i kilden peger på stigende urbanisering? Hvordan har det påvirket Antonette Christine? 
• Tror du, at Antonette Christine var prostitueret. Hvorfor/hvorfor ikke? 

Bearbejde afskrift af kilden 

Advaret d. 18/9 66 
Prindsessegade N. 9 – 1. Sal 

Hun er født d. 20. Juli 1841 her i byen (København), hvor hun også er døbt og konfirmeret. Hun datter af afdøde sømand Anthon Frederik Boyesen og dennes efterladte hustru Ane Elisabeth Branderup. 
Antonette Christine, der er opdraget under fattigvæsenet, kom lige efter konfirmationen i tjeneste på Christianshavns asyl*). Her tjente hu i tre år. Herefter tjente hun på asylet på Vesterbro, hvor hun var i et Aar. Herefter tjente hun hos prokurator Mÿgind i syv måneder, hos grosserer Richter i én måned. Så tjente hun igen på Vesterbros asyl i én måned, hos Gædicken én måned, hos barber Olsen i 10 måneder, hos kaptajn Roos i 14 måneder, hos sadelmager Borcksenius i 8 måneder, hos grosserer Hedemann et halvt år, hos gæstgiver Luplau i syv måneder, hos enkefrue Bogø i fire måneder, hos grosserer Holm i syv måneder indtil juni 1866. Da hendes moder, der var meget svag og således ude af stand til at klare sig, stoppede Antonette Christine som tjenestepige, for at undgå, at moderen kom under fattigvæsenet. Hun og moderen har således ind til nu ernæret sig ved syning. Hun nægter, at har kæreste eller har herrebekendtskab, og hun vil ikke drive Løsagtighed. Efter ordre blev afhørte sendt bort. 

*) Asyl: institution, der tog sig af nødlidende personer, især børn og gamle.

Opgaven 

Undersøg kilden og svar på følgende: 

• Beskriv med dine egne ord Nathalia Josephine Wilhelmine Brodersens historie: 
  • Hvordan er hendes familieforhold? 
  • Hvilke vilkår kommer hun fra? 
  • Hvor gammel er hun? 
  • Hvad har hun arbejdet med? 

• Vær opmærksom på, hvem der har skrevet kilden. Hvilken betydning kan det have for troværdigheden af svarene på de stillede spørgsmål? 
• Hvilke forhold i kilden peger på stigende urbanisering? Hvordan har det påvirket Nathalia Josephine Wilhelmine? 
• Tror du, at Nathalia Josephine Wilhelmine var prostitueret. Hvorfor/hvorfor ikke? 

Nathalia Josephine Wilhelmine Brodersen 

Advaret d. 29/1 68 
Februar 3. Marts 27. 
Mai 1. Juni 9. Pistolstræde No.1-1. Sal 
Teglgaardsstræde No. 10 – 4 Siden 
Visiteret d. 27/11 68 

Hun er født 5. december 1851 i Hornbæk, døbt i Gentofte, men konfirmeret i Helsingør. Hun er datter af murersvend Christian Brodersen og dennes hustru Mathilde, der begge lever og bor i Teglgaardsstræde No. 10 5 baghus. Sammen med sine forældre kom Nathalia Josephine Wilhelmine straks konfirmationen til København. Josephine Wilhelmine kom i tjeneste hos inspektionsbetjent Olsen i St.P-stræde 10. Her tjente hun i to måneder. Så tog hun til Emdrup, hvor hun tjente i tre måneder, men vendte så tilbage til byen og opholdt sig hos forældrene. Dem forlod hun for otte dage siden og flyttede til et logi i Pistolstræde N. 1-1. Sal. Her har hun klaret sig ved at pantsætte sine klædningsstykker, men hun nægter, at hun har været løsagtig og påstår at være uskyldig. 

Efter ordre blev afhørte sendt væk med besked på at møde om morgen d. 30/1 68) for om muligt at blive hjulpet til nogle Klædningsstykker. Men det gjorde hun ikke. Derimod henvendte hun sig den 3. februar til hospitalet for behandling af syfilis. 

1. Mai 1868 mødte Josephine Wilhelmine og forklarede, at hun, siden hun sidst blev sendt bor, tog hjem til forældrene. Men da hun mærkede, at hun var syg, meldte henvendte hun sig 3. februar til hospitalet, hvor hun var indlagt til den 27. marts. Hun tog da igen hjem til faderen. Men da hun natten forlod hjemmet, jagede han hende bort. Hun flakkede rundt i byen uden at have et arbejde, indtil hun blev anholdt af politiet. Da hun ved lægeundersøgelsen blev konstateret smittet med syfilis blev hun indlagt på hospitalet den 1. maj. Hun blev udskrevet den 9. juni og derefter afleveret til myndighederne, som sendte hende hjem til forældrene.

17. juni 1868 blev Josephine Wilhelmine anholdt, fordi hun havde opholdt sig i N. 38 i Adelgade hos nogle derboende mandfolk. […] Hun forklarede, at hun i går var til dans i ”Prindsens”. Herfra fulgtes hun med et bybud Waldemar Jensen til dennes logi i Adelgade.  Hun tilbragte natten i sengen sammen med ham, men hun nægter at have drevet utugt med ham. Efter at være fremstillet for hr. politiinspektør Petersen tilstår hun […] Hun har ladet sig bruge til utugt mod betaling, særlig i lysthusene i haven på Østerbro. Efter at Josephine Wilhelmine var underkastet lægeundersøgelse visitation blev hun tildel interimskort (hun blev foreløbigt anset for at være prostitueret og skulle regelmæssigt lade sig undersøge af en læge). Hun blev fritaget 15. oktober 1868.

27. november 1868 blev hun pågrebet på Vesterbro for at have drevet utugt i Fangels Have. Hun forklarede, at efter at hun blev fritaget for lægeundersøgelsen, anbragte moderen hende hos en enkemadame Møller i Helsingør. Men da hun var ked af at være der, forlod hun Helsingør og vendte tilbage til København. Hun levede de penge, som hun fik for at have pantsat sine klædningsstykker […] og af at drive utugt med forskjellige herrer uden for byens porte. Efter at have været underkastet lægeundersøgelse, og ikke være smittet, blev hun indført som offentlig fruentimmer den 21. juni 1869.

Opgaven 

Din opgave er nu at besvare problemstillingen Hvilken betydning havde urbaniseringen for de fire kvinder? 

Dd fra den viden, du har opnået fra arbejdet med kilderne. Du kan bruge hjælpespørgsmålene herunder. 

• Sammenlign de fire kvinders historier. Er der forskelle og ligheder på deres liv? 
• Hvorfor er de noteret i observationsprotokollen?