Kildebank

Written by 13:26 Forside-header, Nyheder

DFF-midler til projektet Exam literacy as agency (ELA) – Exams in humanistic school subjects in lower secondary school

Undersøgelse af de hidtil ukendte aspekter af prøveforløb i kulturfagene, herunder elevers og læreres opfattelser af krav, roller og fagligt indhold.

I dag har Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) annonceret, at syv forskningsprojekter har fået midler til at arbejde under temaet ’Læring og trivsel i grundskolen’.

I ét af disse syv forskningsprojekter, med overskriften ”Exam literacy as agency (ELA) – Exams in humanistic school subjects in lower secondary school”, deltager Heidi Eskelund Knudsen, faglig leder, og Anders Stig Christensen, ph.d. og lektor, fra HistorieLab.

Styrkelse af elevers handlekraft til eksamen

Projekterne, der har fået bevilling af DFF, har alle til formål at styrke den praksisnære forskning og give ny viden om læring og trivsel i grundskolen. Samtidig skal projektet bidrage til at styrke grundlaget for læreruddannelsen ved at skabe en tættere sammenhæng mellem forskningen, læreruddannelsens indhold og skolens praksis.

I projektet “Exam literacy as agency (ELA) – Exam in humanistic school subjects in lower secondary school” samler forskere og læreruddannere fra tre professionshøjskoler i Danmark i et projekt, der sigter mod at udvikle en forståelse af eksamen som en særlig form for viden og kompetence. Målet er at styrke elevernes handlekraft i forhold til at deltage i eksamen samt styrke lærernes pædagogiske tilgange til eksamensforberedelse inden for humanistiske fag: Dansk, Historie, Samfundsfag og Religion. Projektet arbejder med fagspecifik læsning som en tilgang til at udvikle elevernes viden og kompetencer og deres engagement i fagenes praksis. Eksamener ses som en særlig social og sproglig praksis. At mestre eksamen er tæt knyttet til at mestre et fags sprog, dets skrive- og talegenrer, kunne håndtere fagets problemstillinger og kende til normer for kommunikation og deltagelse i faget. Heidi Eskelund Knudsen fortæller:

– Vi håber at sætte lys på nogle indtil nu ukendte områder af det at gå til prøve i vores fag, herunder elevers og læreres forskellige opfattelser af, hvad prøven i kulturfagene fordrer af dem. Ikke kun hvad angår deres roller. Man spiller nogle roller ifm. med prøveforløbet (lærer, vejleder, eksaminator, eksaminand) og dem skal man øves i – for at blive tryg ved dem. Også det faglige indhold, sammenhængen med undervisningen, selve præstationen og bedømmelsen i fagene er afgørende. Det åbne spørgsmål er ofte for eleverne, hvad der forventes af dem, hvad legitim faglighed er. Vi ved faktisk ikke – forskningsmæssigt – hvad elever og lærere oplever dette som – ifm. prøven i kulturfagene.

Det faglige indhold er netop vores interesse. Forhåbentligt får vi mulighed for at pege på fordelene ved prøven – dens projektagtige karakter samt elevproduktet. Noget tyder på, at disse to elementer er til elevernes fordel. Vi vil gerne undersøge, hvordan disse elementer i prøven giver elever mulighed for at vise faglig viden og færdigheder.
Heidi Ekselund Knudsen, lektor og ph.d., HistorieLab og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Heidi Eskelund Knudsen
Faglig leder, ph.d.

– Det faglige indhold er netop vores interesse. Forhåbentligt får vi mulighed for at pege på fordelene ved prøven – dens projektagtige karakter samt elevproduktet. Noget tyder på, at disse to elementer er til elevernes fordel. Vi vil gerne undersøge, hvordan disse elementer i prøven giver elever mulighed for at vise faglig viden og færdigheder.

For Heidi Eskelund Knudsen er det et særlige fokus i projektarbejdet elevernes selvvalgte problemstilling, hvor klarhed og vejledning kan bidrage til både trivsel og forståelse af faglige krav i kulturfagsprøven:

– Jeg har mange interesser i projektarbejdet, men en særligt vigtig, når jeg tager de fagdidaktiske briller på, er elevernes selvvalgte problemstilling. Her slår eleven – med hjælp og vejledning fra sin lærer – tonen an i sit samlede arbejde, og med afsæt i de prøvedata, vi allerede arbejder med i vores forberedelser til projektet, kan jeg roligt sige, der er stor forvirring om, hvad en god problemstilling, herunder historisk problemstilling i mit fag er.

Kulturfagene er forskellige på mange punkter, også når det handler om definitioner af en problemstilling. Hvis vi vil arbejde med at skabe trivsel omkring prøven i kulturfagene, spiller rammesætningen med bl.a. ”opgavespørgsmålet” en stor rolle.
Heidi Ekselund Knudsen, lektor og ph.d., HistorieLab og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Heidi Eskelund Knudsen
Faglig leder, ph.d.

– Kulturfagene er forskellige på mange punkter, også når det handler om definitioner af en problemstilling. Hvis vi vil arbejde med at skabe trivsel omkring prøven i kulturfagene, spiller rammesætningen med bl.a. ”opgavespørgsmålet” en stor rolle.

– Vi har et godt fagligt netværk på tværs af sektoren i kulturfagene, og vi skal selvfølgelig ud med resultater af projektet i dette netværk. Erfaringerne fra projektet kommer også til at indgå i uddannelse af lærerne. Først og fremmest i den formelle læreruddannelse. Dernæst kommer vi også til at formidle til kulturfagslærerne på skolerne. Vi håber, der bliver taget godt imod vores arbejde. Når vi begynder at få nogle resultater.

Læs DFFs pressemeddelelse her 

Tilmeld nyhedsbrev

Jeg giver samtykke til, at mine personoplysninger behandles i overensstemmelse med denne oplysningserklæring og er indforstået med, at mine oplysninger behandles sikkert og fortroligt og slettes efter endt anvendelse. Jeg er indforstået med, at jeg kan trække mit samtykke tilbage ved at skrive til denne mailadresse historielab@ucl.dk, hvorefter behandlingen af mine personoplysninger stopper og slettes.

Close