Eleverne arbejder med kilder og får indsigt i, hvordan epidemier og virusser har ramt befolkninger. Samtidig træner eleverne deres færdigheder i kildearbejde.
I 2019 ramte Corona-virussen (COVID-19) Kina. Efterfølgende spredte den sig til det meste af verden. Det var ikke første gang, at verden blev ramt af en smitsom virus. I dette forløb kan eleverne i 5.-6. klasse dykke ned i udvalgte historiske kilder og data og finde eksempler på andre epidemier og virusser gennem tiden. De små øvelser lader eleverne øve deres kildelæsning og historieforståelse.
Denne kildekritiske øvelse er udarbejdet af Rigsarkivet og revideret af Jens Aage Poulsen, lektor emeritus, HistorieLab.
Kom i gang med den kildekritiske øvelse
Introduktion
I årene 1347-52 blev næsten hele Europa ramt af pest-epidemien Den Sorte Død. Man mener, at den dræbte mere end 1/3 af Europas befolkning.
Pesten skyldtes en bakterie, der typisk blev overført til mennesker via rotter og lopper. Det førte til byldepest, hvor 50-80 % af de smittede døde. Lungepest var en anden type. Her blev bakterien overført fra menneske til menneske. Næsten alle, der var smittet med lungepest, døde.
Epidemier af pest hærgede både før og efter Den Sorte Død, som var den værste. De fleste af epidemier havde en begrænset udbredelse. Men i de hårdest ramte byer og landsogne kunne dødeligheden være meget høj. Det var blandt andet tilfældet i 1650’erne og 1711.
I 1659 var polske lejesoldater i Jylland. De skulle hjælpe Frederik 3. i krigen mod Sverige. Nogle lejesoldater var smittet med pest. Og da de kom i kontakt med lokalbefolkningen, fik det katastrofale konsekvenser.
I 1645 bestemte en lov, at præsterne skulle føre kirkebøger over døbte, døde osv. i deres sogne. Nogle præster noterede også flere oplysninger om de døde. Nogle af disse oplysninger kan bruges som kilder til pestens udvikling Det gælder blandt andet kirkebøgerne ved Sørbymagle ved Slagelse og Oksenvad i Sønderjylland.
Kilde 1: Sørbymagle kirkebog
Kilden er et bearbejdet uddrag af Sørbymagles kirkebog fra 1656.
Den 5. august, tirsdag [= begravelsesdato]
Kl. [ikke angivet]
Ungkarl Christoffer, ægtefødt*) i Rosted af Jens Ibsøn og nu salig [afdøde] Maren Nielsdatter.
Hjemme altid siden den vinter anno ´55 [1655]. Var flittig, stille og skikkelig. Syg af pest d. 1. august fredag. Døde d. 5. august kl. 8 formiddag. Var 19 år og 24 uger gammel.
Item [= samme begravelsesdag som ovenstående]
Pige Maren ægtefødt i Engelstrup hus af Peder Ibsøn og Karen Jensdatter. Hjemme altid. Var from, tugtig, flittig, husrådig, lydig osv. Syg af pest d. 31. juli. Døde den 5. august kl. 9 morgen. Var 17 år og 11 uger gammel.
Item [= samme begravelsesdag som ovenstående]
Fattigbarn Jens, ægtefødt i Tornmark af Jens Jensøn og Karen Nielsdatter. Var kommet for nogle uger siden og opholdt sig hos Jens Ibsøn i Rosted, hvor han blev syg af pest d. 1. august. Døde d. 4./5. august. Var 7 år og nogle uger.
26. august, tirsdag [= begravelsesdato]
Kvinde Karen, Jens Ibsøns [hustru] i Rosted, ægtefødt i Bjerre af Jacob Pedersøn og Ellen Nielsdatter. I ægteskab med efterladte Jens Ibsøn i Rosted i 11 år og 8 uger. Avlet 6 børn sammen, hvoraf 2 lever. Syg af pest fredag den 22. august. Døde den 25./26. august om natten hen ved kl. 2. Var henved 33 år gammel. Stille, gudfrygtig, dydig, tålmodig.
Item [= begravelsesdato]
Pigebarn Ellen, ægtefødt i Rosted, af Jens Ibsøn og nu salg [afdøde] Karen Jacobsdatter. Blev syg af pest med moderen på førnævnte tidspunkt. Døde d. 24. august søndag noget før middag. Var 3 år og hen ved 18 uger gammel.
28. august, torsdag kl. 11
Lille pige Maren, ægtefødt i Rosted af Jens Ibsøn og Karen Jacobsdatter. Smukt barn og dydig af sin alder. Syg af pest d. 24. august søndag. Døde onsdag morgen kl. 6. Var hen ved 14 dage over 10 år gammel.
*) ægtefødte = forældrene var gift, da de fik barnet.
Spørgsmål
Besvar følgende spørgsmål ved hjælp af kirkebogen fra Sørbymagle
- Præsten beskriver de afdøde med forskellige ord. Undersøg hvad ordene betyder.
- Hvad fortæller kirkebogen fra Sørbymagle om Jens Ibsen og hans familie?
- Hvad fortæller det om, hvordan smitten spredte sig?
Introduktion
Gennem århundreder var epidemier af fx kopper, kolera og koldfeber været frygtede sygdomme over hele verden. Det gjaldt ikke også i Danmark. Kopper en meget smitsomt og farlig sydom. Den skyldtes en virus, og den viste sig ved udslæt på kroppen og i ansigtet, der efterlod sig ar. I slutningen af 1700-tallet fandt man en metode til at vaccinere mod kopper. I 1810 bestemte den danske konge, at alle børn i riget skulle vaccineres mod kopper.
Kolera viste sig ved, at den smittede kastede op og fik kraftig diarré. Mange døde af sygdommen, der skyldtes en bakterie. Var man smittet med koldfeber, fik man feber og døjede med koldsved, kvalme, bitter smag, diarré, hovedpine og muskelsmerter.
I 1803 bestemte den enevældige konge, læger i det danske rige skulle indsende indberetninger til Sundhedskollegiet om sundhedstilstanden i deres område. Det gjaldt også på de dansk/norske kolonier, De Vestindiske Øer, Sct. Jan, Sct. Thomas og Sct. Croix. Peter von Scholten var generalguvernør på De Vestindiske Øer. Det betød, at han var kongens repræsentant og den øverste embedsmand på øerne. Han sendte flere beretninger til København om forholdene i kolonierne.
Kilde 2: Peter von Scholtens beretning til kongen
Kilden er et bearbejde uddrag af den beretning, som generalguvernør Peter von Scholtens sendte til den danske konge Frederik 6. den 23. april 1836. I den skrev von Scholten blandt andet om den frygtede sygdom kopper.
[…] et amerikansk sejlskib ankom for kort tid siden hertil. En af besætningen var smittet med kopper. Derfor gav jeg straks ordre til at skibet skulle forlade havnen og lægge til ankers omkring to mil (én mil = ca. 7,5 km) fra øen. […]
Til min forundring fandt jeg ud af, at ingen (af slavernes) børn er blevet vaccineret (mod kopper) på grund af mangel på vaccine. Det er landphysicus’ (cheflægen på øerne) ansvar at skaffe det. Jeg gav ham besked på, at han straks skulle skaffe den nødvendige vaccine, til hans eget og andre lægers brug. […]
(Et skib bringer vaccine til øerne) det er lykkedes at vaccinere over 200 børn.
Spørgsmål
Hvad viser kilden om synet på kopper i begyndelsen af 1800-tallet?
Overvej grunde til, at det for von Scholten var særlig vigtigt, at slavernes børn blev vaccineret mod kopper?
- Besvar følgende spørgsmål Beskriv med egne ord de tiltag, som Peter von Scholten satte i værk for at forhindre smitsomme sygdomme på De Vestindiske Øer.
Introduktion
Mæslinger skyldes en virus. Den kunne føre til alvorlige komplikationer og i sjældne tilfælde døde man af sygdommen. Mæslinger var en såkaldt børne-sygdom, som de fleste børn fik indtil for 40-50 år siden. Så begyndte man at vaccinere mod sygdommen, og den er udryddet i Danmark
I 1846 blev Færøerne ramt af en mæslingeepidemi. Da øen ikke havde haft mæslinger siden slutningen af 1700-tallet, blev langt over halvdelen af befolkningen syge, og den kostede mange mennesker livet. De to unge læger, A.H. Manicus og P.L. Panum, blev da sendt op til øerne fra København for at hjælpe til med behandlingen af patienterne. Efter hjemkomsten til København afleverede begge en lang rapport til Sundhedskollegiet.
Kilde 3: Panums kort
Panum tegnede dette kort til sin rapport. Det viser, hvordan sygdommen blev spredt og med dato for første forekomst af sygdommen i hver bygd. Suderø mangler på kortet, da Manicus tog sig af denne ø.
Spørgsmål
- Hvilken færøsk by spillede en central rolle for udbredelsen af epidemien?
- Hvorfor var det netop denne by, der var ”epicentret” for epidemien?
- Overvej om der er paralleller til udbredelsen af Corona-virussen 19 i begyndelsen af 2020’erne?
Introduktion
Den spanske syge er en influenza sygdom, der skyldes en virus. I flere bølger hærgede den det meste af verden fra 1918 til 1920. Sygdommen kostede omkring 50 mio. mennesker livet.
Den spanske syge gik hårdest ud over lande, der var ramt af 1. Verdenskrig (1914-1918).
Danmark havde været neutral under krigen. Derfor ramte den spanske syge ikke Danmark så hårdt som flere andre lande. Men i løbet af de to år det varede, før sygdommen klingede helt af, døde mellem 15.000 og 18.000 danskere.
Det var begrænset, hvad myndighederne gjorde for at forhindre sygdommen i at sprede sig. Man havde ikke penicillin, og derfor kunne man ikke behandle de dødelige lungesygdomme, som var den alvorligste følge af den spanske syge.
Sygeplejersker passede de mest syge, der blev indlagt. De bar mundbind for at beskytte sig. Alligevel blev mange smittet. Det skønnes, at 2 % af alle sygeplejersker døde under epidemien.
Kilde 4: Horsens og Den spanske Syge
Kilden er et bearbejdet uddrag af lægerne i Horsens beretning til Sundhedsstyrelsen den 27. maj 1919. Beretningen oplyser, hvad lægerne har gjort for at begrænse risikoen for at blive smittet med Den spanske syge i Horsens.
Den 24. oktober blev Forberedelsesskolen og den 26. Statsskolens Mellem- og Realklasser lukket. 28. oktober blev gymnasieklasserne lukket, og al danseundervisning stoppede, og børn fik forbud om at gå i biografen. Den 29. oktober blev alle offentlige forlystelser som teatre, biografer, koncertsale osv. lukket.
Den første november havde epidemien bredt sig til kommuneskolerne og borgerskolen, så disse måtte lukkes. Alle biblioteker blev lukket den 30. oktober. Folk blev opfordret til at begrænse følget ved begravelser til det mindst mulige, og at gør ceremonien så kortvarig som muligt. Private foreninger blev opfordret til ikke at afholde baller og større sammenkomster.
Skolerne blev holdt lukket til den 22. november. På det tidspunkt var der en tydelig nedgang i epidemien. […] Genåbningen af skolerne skete på den betingelse, at der ikke var adgang for børn fra hjem, hvor folk var smittede. Syge og børn, der var mistænkt for at være smittet skulle straks sendes hjem. I klasser, hvor der var mere end ét tilfælde af influenza, skulle lukkes i tre dage. Først efter en grundig udluftning og vask med sæbe, måtte klasserne åbnes igen. […]
Det tyder på, at genåbningen af skolerne har haft en uheldig indflydelse på epidemien, som er blusset op i løbet af december. Skolerne er dog ikke lukket igen. […]
Spørgsmål
- Hvilke tiltag har man gjort i Horsens by for at inddæmme smitten?
- Hvilken befolkningsgruppe gjaldt tiltagene for?
- Virkede tiltagene? Hvorfor?
Introduktion
Hiv-virussen blev opdaget i begyndelsen af 1980’erne. Lægevidenskaben fandt ud af, at virussen angriber og nedbryder personens immunforsvar og smitter gennem seksuel kontakt eller via blodet. Hvis den hiv-smittede blev ramt af en række bestemte infektioner og kræftformer, fik vedkommende diagnosen AIDS. Der fandtes – og findes – ingen vaccine mod sygdommen. Men i dag kan man få medicin, der holder sygdommen nede.
Turde danskerne danse med en AIDS-ramt?
I august 1987 og igen i januar 1988 – altså få år efter, at hiv og AIDS for alvor var blevet kendt – spurgte analyseinstituttet Gallup et udsnit af den danske befolkning, hvordan de ville forholde sig til en række situationer involverende personer med AIDS. Ville man f.eks. uden bekymring lade sig operere af en person med AIDS, danse med en person med AIDS, eller ville man prøve at undgå det? Gallupundersøgelsen giver et billede af niveauet af folks bekymring og deres viden om, hvordan AIDS smitter.
Kilde 5: Tabel – Hvordan vil du forholde dig hvis …
Spørgsmål
- Sker der en udvikling på det halve år mellem de to undersøgelser?
- Hvad kan være forklaring på denne udvikling?
Hvor udbredt ville AIDS blive?
I perioden 1985-1988 undersøgte Gallup flere gange, hvor udbredt folk troede, at AIDS ville blive sammenlignet med kræft.
Svarene virker måske nok overraskende. I dag ved vi, at kræft er langt mere udbredt end AIDS. Men undersøgelsen viser, hvor stor bekymringen for AIDS, der var i slutningen af 1980’erne.
Kilde 6: Aids og kræft
Spørgsmål
- Beskriv hvilken udvikling der er i svarene fra 1985 til 1988?
- Giv nogle forklaringer på denne udvikling.
Det vigtigste samfundsproblem?
De fleste så med stor alvor på AIDS i slutningen af 1980’erne. Men var AIDs også det vigtigste samfundsproblem?
I 1986 udarbejdede Gallup en liste med en række problemer og bad folk om at udpege det vigtigste. De spurgte også, hvilket problem folk troede ville være det vigtigste 10 år senere.
Som man kan se på svarene, lægger AIDS sig her nogenlunde i midten af feltet af problemer. Det ligger under problemer som arbejdsløshed, men over blandt andet sociale problemer. Det er interessant, at man også forventede, at AIDS ville være et væsentligt problem 10 år senere.
Kilde 7: Vigtigste samfundsproblemer – nu og om ti år
Spørgsmål
- Undersøg de ord for samfundsproblemer, som du ikke kender, f.eks. betalingsbalancen.
- Hvad synes du, at undersøgelsen viser om, viser om folks opfattelse af samfundet i 1986 – og deres forventninger til fremtiden.
- Drøft på klassen eller grupper, om AIDS ses som et samfundsproblem i dag.
- Drøft på klassen eller i grupper, hvad I tror, der ville være anderledes, hvis undersøgelsen blev gennemført i dag. I kan tilføje ny samfundsproblemer, hvis de er aktuelle – og slette samfundsproblemer, som ikke er aktuelle i dag.
Kilde 8: Kampen mod AIDS
I 1988 spurgte Gallup, om folk fandt det berettiget at bruge nye kontrolmetoder i kampen mod AIDS. Det gjaldt også kontrolmetoder, som normalt blev betragtet som diskriminerede eller udemokratiske, f.eks. tvungne undersøgelser af visse grupper.
Spørgsmål
- Hvor langt var folk villige til at gå for at bekæmpe AIDS?
- Drøft med f.eks. din sidekammerat om der burde have været vaccine-tvang under Covid-19-epidemien, og om myndighederne skulle kontrollere, om folk var vaccineret?
