Følgeforskningsresultaterne fra projektet Museet i den åbne skole peger blandt andet på effekten af at inddrage elever i samarbejde og udviklingsarbejde samt på det væsentlige rum for udvikling og læring, der skabes mellem lærere, museumsinspektører og elever i skole-kultursamarbejdet.
I projektet har 15 skoler, museer og kommuner samarbejdet om at skabe eksemplariske læringsforløb til skoleelever. Projektet startede den 1. maj 2015 og blev afsluttet den 30. november 2016. Dermed har deltagerne gennem halvandet år samarbejdet og udviklet partnerskaber mellem museer og skoler og til dels kommuner. Følgeforskningen har fulgt de 15 projekter på forskellige måder gennem projektperioden, hvor det overordnede formål har været at undersøge museernes læringspotentiale gennem samarbejde mellem skole og museum, samt at undersøge samarbejdet mellem tre forskellige institutioner – skole, museum og kommune.
Stolte elever og motiverede lærer
Rapporten skitserer, at skole-kultursamarbejdet i form af Museet i den åbne skole har bidraget til væsentlige læringsudbytter for både elever, lærere og museumsansatte. Elevernes læring er undersøgt ud fra et bredt læringsbegreb med fokus på for eksempel både faglige, sociale og kreative kompetencer. Eleverne har fået ny tilgang til egen læring, hvor nysgerrighed, fordybelse og stolthed præger eleverne. Både det at blive udfordret og blive inddraget i en udviklingsproces viser sig at være vigtig for elevernes læring samt lyst til at komme på museum igen. Lærernes vurdering med hensyn til elevernes læring er blandt andet, at eleverne udsættes for nye muligheder, andre krav og får ændret deres holdninger og viden, når museet anvendes som eksternt læringsrum.
Der skal mere til end ildsjælene
Adskillige tidligere erfaringer og resultater fra følgeforskningen viser, at området drives frem af ildsjæle både på museer, i skoler og kommuner. Museumsinspektører, lærere og kommunale repræsentanter italesætter i undersøgelsen betydningen af sådanne projekter, som noget der vedligeholder og understøtter deres lyst og motivation til fortsat at arbejde med området. Alligevel viser følgeforskningen også, at der blandt alle tre faggrupper ønskes tydeligere ledelse, prioritering og anerkendelse af, samt rådgivning om sådanne samarbejder.
Kommunalt engagement og netværk er nøglen
Rapporten fokuserer også på forankring og implementering. Projekterne viser, at kommunale relationer og kommunalt engagement i høj grad er en vigtig brik for at skabe et fortsat levedygtigt partnerskab og til at implementere og skabe synlighed omkring det udviklede forløb. Kommunerne har i meget forskellig grad været engageret i Museet i den åbne skole, hvilket også har skabt forskellige muligheder og udfordringer for projekterne.
Partnerskaberne kan opfattes som et netværk, der har adgang til forskellige kompetencer udenfor den centrale gruppe af museum, skole og kommune. Følgeforskningen viser, at det er vigtigt at udnytte de kompetencer som hjælp til samarbejdet, for at skabe de bedste rammer for oplevelse og læring, samt for at understøtte særligt udfordrede elever. Disse kompetencer spænder bredt fra for eksempel støttepersonale til frivillige på museet og bedsteforældre.
Baggrund for rapporten
Følgeforskningen og rapporten har været varetaget af Gertrud Latif Knudsen, ph.d., ResearchLab og Marie Bonde Olesen, cand. mag., HistorieLab. Hvis du ønsker et fysisk eksemplar tilsendt, kontakt da Marie på mbol1@ucl.dk.
