Hildegunn Johannesen har forfattet en artikel baseret på en undersøgelse af undervisning i Holocaust og andre folkedrab i 8. og 9. klasse, som hun udførte som en del af hendes ph.d.-afhandling. Undersøgelse viste, at det kan være svært for elever at arbejde med viden af en voldsom og grusom karakter. I artiklen introducerer hun derfor et relativt ukendt forskningsfelt i Danmark, kaldet “Difficult Knowledge”, som handler om de psykologiske processer, der opstår, når vi støder på (historisk) viden, der rører og provokerer os og overstiger det, vi er villige og i stand til at forstå eller kapere.
Hvordan håndterer vi elevernes emotionelle reaktioner, når de går fra det første chok til at kunne reflektere? Hvordan kan vi undervise ud fra etiske overvejelser, når undervisningen omhandler Holocaust og andre folkedrab, og hvordan kan vi gøre det på en hensynsfuld måde? Hvad får vi fagligt og menneskeligt ud af det?
Artiklen argumenterer for, at undervisning ud fra etiske overvejelser i forhold til eleverne og stoffet er nøglen til at sikre, at eleverne ikke kun lærer om Holocaust og andre folkedrab, men at vi som lærere også er opmærksomme på, hvilken historiebevidsthed vi ønsker at udvikle hos eleverne. Dette er nogle af de spørgsmål og overvejelser, artiklen rejser og forsøger at besvare.
Artiklens indhold
Som en del af regeringens indsats mod antisemitisme er Holocaust blevet en integreret del af det eksisterende kanonpunkt: Augustoprør og jødeaktion 1943 (Børne- og Undervisningsministeriet, 2022). Dette indebærer, at elever i den danske folkeskole skal møde undervisning om folkedrab i løbet af deres skoletid. På baggrund af det, jeg fandt ud af i min ph.d.-afhandling, om hvordan elever påvirkes, vil jeg i artiklen reflektere over, hvordan en lærer i klasseværelset bedst håndterer det, at alle elever nu skal undervises i Holocaust.
God læselyst.
