Denne artikel i RADAR er udgivet april 2020 og er skrevet af Jens Aage Poulsen, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Denne artikel handler om at inddrage Genforeningen, og de afgørende situationer, der førte til, at det gik som det gik. Artiklen giver eksempler på disse afgørende situationer, som kan bruges til at arbejde kontrafaktisk i et undervisningsforløb om Genforeningens forudsætninger, forløb og følger.
Artiklens indhold
Jens Aage Poulsen skriver bl.a. i artiklen, at Genforeningen især er relevant, fordi den er på historiefagets kanonliste, og fordi der i anledningen af 100-året i 2020 blev arbejdet med det landet over. I forløbet fra 1840’erne, der kulminerede med Genforeningen, var der en række afgørende situationer, hvor personer med magt kunne have truffet andre beslutninger – og historien havde udviklet sig helt anderledes. Artiklen giver eksempler på disse afgørende situationer, som kan bruges til at arbejde kontrafaktisk i et undervisningsforløb om Genforeningens forudsætninger, forløb og følger, ligesom den stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt de gængse fortællinger om genforeningens forløb bør tjene som forbillede for løsning af grænsekonflikter.
God læselyst.
Fra artiklen Genforeningen – hvad nu hvis?
Genforeningen var næppe blevet til noget, hvis ikke Tyskland var blandt taberne af 1. Verdenskrig, og hvis der ikke blandt krigens sejrherrer, som mødtes til fredsforhandlinger i Paris, var principiel tilslutning til den amerikanske præsident Wilsons forslag om, at Europas grænser skulle fastlægges efter folkenes selvbestemmelsesret.
Jens Aage Poulsen
Denne artikel indgår i RADARs årsnummer 2020
