Projekt: Historiefaget på langs af skoleformer

Written by 14:03 Arkiv

Historiefaget på langs af skoleformer

Projekt om sammenhænge og overgangsproblematikker i historiefaget fra grundskole til gymnasier. I projektet er der fokus på læreres og elevers erfaringer med disse.

“Historiefaget på langs af skoleformer – sammenhænge og progression mellem grundskole og gymnasier” er et projekt om sammenhænge og overgangsproblematikker i historiefaget fra grundskole til gymnasier. I projektet er der fokus på læreres og elevers erfaringer med disse.

Projekt: Historiefaget på langs af skoleformer

Projektets formål

Der er i overgangen mellem grundskole og gymnasium ikke kun tale om forskellige sværhedsgrader i forhold til at lære ’noget’ i faget historie, men fagets forskellige faglige komponenter og formidlings- eller kommunikationsformer fremstår med forskellig tyngde i de to skoleformer. Begrundelsen herfor og betydningen for elevernes forståelser for den læring, der sker i faget vil derfor være i fokus for nærværende projekt. I den sammenhæng er projektet også opmærksom på, at der kan være tilfælde, hvor elever oplever sammenhænge og overlap mellem grundskolefaget og historiefaget i gymnasierne.

I overensstemmelse med ovenstående er Historiefaget på langs i skolen – om sammenhænge og overgange mellem grundskole og gymnasier dels et fagdidaktisk og dels et læringsmæssigt projekt.

Det henvender sig til historielærere i både i grundskolen og i gymnasiet som et bud på, hvordan didaktisk refleksion og tilrettelæggelse af historiefaget kan fremme den ønskede historiske læring hos eleverne. Projektet forholder sig også til, hvad historisk læring overhovedet kan siges at være i skolefaget, herunder hvad det betyder for elever som mennesker alene og i fællesskaber.

Helhedsorienteret fokus på historiefaget og historieundervisningen i danske skoler

HistorieLab opererer i sin projektperiode frem til udgangen af 2018 med et helhedsorienteret fokus på historiefaget og historieundervisning i danske skoler. Videncentrets aktiviteter, herunder forskningsprojekter, retter sig mod førskoleområdet, grundskole såvel som ungdomsuddannelser. Det er sammenhænge mellem de to sidstnævnte, der sættes fokus på i denne udgivelse, hvilket betyder, at historiefaget og historieundervisningen på langs af grundskole- og gymnasialt niveau betragtes som et sammenhængende hele.

Læs rapporten her

Udgivelsens hovedmål er at undersøge, hvordan historie som undervisningsfag fungerer i henholdsvis de ældste klasser i grundskolen og i de gymnasiale uddannelser. Hænger faget meningsfuldt sammen? Er der lighedspunkter angående metoder, indhold og læringsmål? Er der faglig og læringsmæssig progression? Og sidst men ikke mindst: Hvad kan man gøre for, at faget i endnu højere grad end i dag fremmer lærende, tænkende og agerende elever?

Udgivelsen er udarbejdet af ph.d. Aase Bitsch Ebbensgaard og ph.d. Heidi Eskelund Knudsen.

Tilmeld nyhedsbrev

Jeg giver samtykke til, at mine personoplysninger behandles i overensstemmelse med denne oplysningserklæring og er indforstået med, at mine oplysninger behandles sikkert og fortroligt og slettes efter endt anvendelse. Jeg er indforstået med, at jeg kan trække mit samtykke tilbage ved at skrive til denne mailadresse historielab@ucl.dk, hvorefter behandlingen af mine personoplysninger stopper og slettes.

Close