Historier om Danmark – Vikingetiden

En stor del af den periode, der i europæisk historie betegnes som tidlig middelalder, kaldes i Nordeuropa for vikingetiden. Siden 1800-tallet er vikingetiden blevet set som en storhedstid for de nordiske lande og er blevet brugt til at styrke en national identitet og selvforståelse. Også i dag er perioden populær. Flere museer i Danmark har særligt fokus på vikinger, og de bruges i reklamer og markedsføring. Emnet er i forskellige variationer også udbredt i historieundervisningen. Det er derfor væsentligt, at eleverne i arbejdet med emnet også beskæftiger sig med, hvordan og hvorfor vikinger bliver brugt i forskellige sammenhænge.

Tidsmæssigt kan vikingetiden afgrænses lidt forskelligt. Vægter man vikingerne som krigere og sørøvere sætter man ofte periodens begyndelse til angrebet på det nordengelske kloster Lindisfarne i 793. Ud fra et handelsmæssigt perspektiv kan vikingetidens begyndelse sættes til starten af 700-tallet, hvor centrum for den europæiske handel rykker mod nordvest, og byer som Ribe opstår.

Uanset hvilken vinkel vikingetiden ses under, er sejlet og det manøvredygtige vikingeskib forudsætningen for handel og togter.

Man kan dele vikingetiden op i en tidlig periode, der er kendetegnet ved vikingernes raids mod de britiske øer og andre områder i Vesteuropa. Senere følger en tid med bosættelser i bl.a. England og på de nordatlantiske øer. I den sidste del af vikingetiden er det de store erobringstogter under ledelse af konger som Svend Tveskæg og Knud den Store.

Vikingetidens afslutning fastsættes f.eks. til 1066 med slaget ved Hastings eller 1086 med mordet på Knud den Hellige. Han var den sidste konge, der forsøgte at (gen)erobre England.

Kanonpunktet Jellingestenen hører til i vikingetiden. Runeindskriften på stenen er Harald Blåtands egen beskrivelse af sine bedrifter, hvis troværdighed der kan sættes spørgsmålstegn ved. Ringborgene vidner om, at han faktisk herskede over det nuværende Danmark og Skånelandene. Derimod erobrede han ikke Norge, men en norsk jarl anerkendte ham som sin overherre. Harald og en del af hans høvdinge lod sig nok døbe, men spor af kultsteder fra 1200-tallet viser, at man længe efter Harald Blåtands tid dyrkede hedenske guder.

For at aktivere elevernes refleksion over sammenhænge og forskelle mellem fortid og nutid, vil der i forløbene både blive lagt op til gruppearbejder, egne aktiviteter ud af klasseværelset og inddragelse af eksterne læringsmiljøer.

Forløbet er udarbejdet med udgangspunkt i DR’s serie Historien om Danmark.

Udarbejdet af:
Jens Aage Poulsen
Marie Bonde Olesen
Steen Chr. Steensen