Hvordan bruger vi sammenligninger i historieundervisningen – og hvordan undgår vi, at de bliver forsimplede, moraliserende eller direkte misvisende? Det spørgsmål var omdrejningspunktet for det didaktiske oplæg på Historielærernes Dag 2025 i Jelling og Roskilde, hvor temaet lød: ”Kolonier og imperier i fortid og nutid – har vi set det før?”
Baseret på dette oplæg præsenterer artiklen Hvad er gode historiske sammenligninger i undervisningen? en række pointer og konkrete eksempler, der kan hjælpe lærere med at arbejde mere bevidst og fagligt præcist med historiske analogier.
Artiklens indhold
Sammenligninger former elevernes historieopfattelse
Vi sammenligner konstant i historieundervisningen – nogle gange uden at tænke over det. Når vikingetiden spejles i nutiden, når Romerriget sammenlignes med EU, eller når eleverne skal forstå 9/11 gennem tidligere historiske begivenheder, trækker vi spor mellem fortid og nutid, som farver elevernes forståelse.
Artiklen viser, hvordan sådanne valg aldrig er neutrale: De siger noget om vores egen tid, vores faglige blik og det formål, vi har med undervisningen. Et centralt budskab er derfor, at læreren må være opmærksom på både hvad der sammenlignes, og hvordan sammenligningen virker.
Aktualisering, distancering og eksemplariskhed
Artiklen genintroducerer tre centrale greb i historiedidaktikken:
-
Aktualisering, hvor fortiden gøres nærværende: “De havde også en form for demokrati i Rom.”
-
Distancering, hvor forskellene understreges: “Tænk, at politiske modstandere kunne myrdes uden retssikkerhed.”
-
Det eksemplariske princip, hvor lærerens formål med at udvælge et historisk indhold bliver styrende for, hvilke sammenligninger der giver mening.
Ved hjælp af konkrete eksempler – bl.a. Romerriget, terrorangrebet 9/11, slaveriet i Dansk Vestindien og kvinders stemmeret – demonstrerer artiklen, at valg af sammenligning enten kan åbne for nuancer eller komme til at forvrænge fortiden.
Problemer med typiske sammenligninger i læremidler
Artiklen diskuterer også nogle meget udbredte, men problematiske analogier i læremidler og undervisningsforløb. For eksempel:
-
Sammenligningen mellem 1700-tallets statsligt sanktionerede slaveri og nutidens kriminelle menneskehandel.
-
Sammenligningen mellem kvinder uden stemmeret før 1915 og elever i dag, der forestilles ”ikke at måtte bestemme”.
I begge tilfælde viser artiklen, hvordan sammenligningerne risikerer at gøre fortiden unuanceret – og hvordan andre, mere præcise valg kunne styrke elevernes historiske forståelse.
Tre tommelfingerregler til den gode (og mindst ringe) sammenligning
Artiklen munder ud i tre praktiske anbefalinger til lærere:
-
Vælg indhold og sammenligninger, der understøtter det eksemplariske formål.
-
Undgå sammenligninger, der reducerer fortiden til karikaturer af ondskab eller dumhed.
-
Sammenlign det samme med det samme – fx etableret orden dengang og nu, eller oplevet aktørperspektiv dengang og nu.
Hvorfor er dette vigtigt?
Bevidste og nuancerede sammenligninger hjælper eleverne til at forstå både forskelle og forbindelser mellem fortid og nutid – uden at fortiden forsimples eller gøres til moralsk kulisse. Artiklen tilbyder derfor konkrete værktøjer til at styrke elevernes historiebevidsthed og lærernes didaktiske refleksion.
