På Historiedidaktisk Netværks konference deler Peter Wessel Hansen og Kasper Thorup Scheel Krüger fra Københavns Stadsarkiv deres erfaringer med kildeforståelse i folkeskolen.
De peger på udfordringer som elevernes manglende oplevelse af relevans og behovet for en mere praksisnær tilgang. Arkivbesøg, digitaliseret autentisk kildemateriale og narrativ formidling fremhæves som løsninger. Samtidig understreges kildekritik som en refleksion over brugbarhed frem for troværdighed.
Konferencen sætter fokus på nye metoder til at styrke historieundervisningen.
Historiedidaktisk Netværk afholder den 11. marts 2025 en konference med temaet “Historie – identiteter og metoder” på Odense Tekniske Skole. Konferencen fokuserer på historiefagets identitet i 2025 og undersøger, hvordan undervisningen kan udvikles med relevante metoder.
Blandt hovedtalerne er Peter Wessel Hansen, arkivar og ph.d., samt Kasper Thorup Scheel Krüger, undervisningsansvarlig, begge fra Københavns Stadsarkiv. De vil dele deres erfaringer med undervisning i kildeforståelse og diskutere de udfordringer, elever i folkeskolen møder i arbejdet med historiske kilder.
Vi har spurgt Peter og Kasper fra Københavns Stadsarkiv om de største udfordringer, elever i folkeskolen møder i arbejdet med historiske kilder – og hvordan lærere bedst kan inddrage arkivmateriale i undervisningen. Gennem deres arbejde med kildeundervisning giver de indblik i, hvordan vi kan gøre historien mere nærværende, og hvorfor kildekritik bør handle mindre om sandhed og mere om brugbarhed.
Interview: Hvordan gør vi historiske kilder nærværende for elever?
1. Hvad er de største udfordringer for elever i folkeskolen, når det kommer til kildeforståelse, og hvordan forsøger Københavns Stadsarkiv at tackle dem?
Det er et stort spørgsmål.
Udfordringerne med kildeforståelse hænger i høj grad sammen med historiefagets overordnede udfordring, der handler om, at eleverne har svært ved at se fagets relevans. ”Hvorfor skal vi lære det?”.
Firkantet sagt, kan man sige, at de kilder, der er tilgængelige i grundskolen, kan være svære at knytte til elevernes livsverden. Det medfører, at kildearbejdet kommer til at være læsetungt med fokus på reproduktion.
Når eleverne besøger et arkiv og er omgivet af protokoller og arkivæsker, hyldemeter efter hyldemeter, har de meget bedre forudsætninger for at opnå en konkret kildeforståelse. De forstår, hvor kilderne kommer fra, hvorfor de er skabt og hvad de kan fortælle om deres lokalområde i gamle dage.
På Københavns Stadsarkiv fokuserer vi bl.a. på, at historiefaget ikke bare skal være et vidensfag, men også et kundskabsfag. Eleverne skal derfor ikke bare profitere af kildearbejdet i historie, men få en dybere forståelse for kilder og det de formidler. Den konkrete kildeforståelse er også med til at gøre eleverne kritiske overfor den komplekse nyhedsstrøm, som de hver dag skal navigere i på de mange digitale medier, og er således med til at styrke elevernes almene demokratiske dannelse.
2. Hvordan kan folkeskolens lærere bedst inddrage arkivmateriale i deres egen undervisning – også hvis de ikke har mulighed for at besøge stadsarkivet?
Der findes en del digitaliseret arkivmateriale på vores hjemmeside, som man kan tilgå i undervisningen.
Hvis lærerne ikke har mulighed for dette, eller for at besøge det kommunale arkiv, kan eleverne undersøge hvad et kommunalt arkiv er og hvad der findes der.
Hvad kan det fortælle om deres lokalområde? Undersøgelsen kan danne grundlag for refleksioner over, hvilke kilder der er vigtige at gemme for at fortælle om eleverne og den tid, de lever i. Man kan også arbejde med billeder som kildetype mhp. at understrege, at kilder er skabt af mennesker, der har valgt at formidle noget og derfor har valgt noget andet fra.
Derudover kan eleverne selv arbejde med at skabe kilderne. Dette arbejde kan danne grundlag for en reflekterende dialog om kilder, deres funktion og ophav. Helt konkret kan arbejdet tilrettelægges ud fra et historisk scenarie, som eleverne skal arbejde ud fra.
Fx: Året er 1942. Du er enlig mor og bor i en fugtig lejlighed med dine fem børn. Du er bange for, at de dårlige boligforhold er skadelige for dine børn. Du klager derfor til Boligkommissionen og håber de kan hjælpe med en bedre lejlighed. Skriv klagen.
I arbejdet med klagen bliver eleverne bevidste om flere aspekter af kildearbejdet, såsom afsender, modtager, hensigt og lignende.
3. Hvilke typer historiske kilder arbejder I med, og hvordan formidler I dem, så de bliver tilgængelige og engagerende for eleverne?
Vi arbejder med kilder, der omhandler almindelige mennesker. Det gør vi, fordi det er arkivets genstandsfelt, og fordi vi tror på, at det skaber bedre forudsætninger for en mere nærværende og relevant historieundervisning for eleverne.
Derudover skal der være et stærkt narrativ i kildens fortælling. I elevernes arbejde med kilderne skal de kunne følge og skabe ”hovedpersonens” fortælling og så er der også en central pointe i, at de bliver bevidste om, at vi kan fortælle denne historie, fordi vi har kilderne til det.
I vores didaktiske arbejde skelner vi mellem, at eleverne skal kunne identificere sig med kilden eller indleve sig i dens fortælling. Nogle kilder kan eleverne nemmere identificere sig mere direkte med (Fx kilder om børn for 100 år siden) og ved nogle er det sværere (Fx kilder fra 1700-tallet). Men det betyder ikke, at vi afholder os fra at arbejde med den gode fortælling, der kan ligge i en 1700-tals kilde. Eleverne kan højst sandsynligt ikke identificere sig med personen, men her er det vigtigt at didaktisere kildens fortælling, så eleverne kan arbejde med den leve sig ind i den.
4. Hvilken rolle spiller kildekritik i jeres tilgang til undervisning, og hvordan hjælper I eleverne med at skelne mellem troværdige og utroværdige kilder?
I vores undervisning fokuserer vi i høj grad på, at eleverne får en oplevelse af, at de har lige gode forudsætninger for at arbejde med kilderne. Helt konkret tager vi udgangspunkt i deres forhåndsviden og forforståelser, så de forhåbentlig får en erfaring med, at deres sunde fornuft er nok til at vurdere kilder og deres brugbarhed i en given kontekst. Og oftest er det nok.
Ift. troværdige og utroværdige kilder, arbejder vi i højere grad med begrebet brugbarhed. Vi synes, det er vigtigt, at eleverne oplever, at en kildes brugbarhed i høj grad er afhængig af, hvad man skal bruge den til, og hvilke spørgsmål man stiller. Vi tror på, at de dermed forholder sig mere til kilden og får et mere nuanceret blik på det den formidler.
Konference 11. marts 2025
Konferencen “Historie – identiteter og metoder” giver rum for at diskutere og udvikle nye metoder til at styrke elevernes kildeforståelse og engagement i historiefaget.
Du kan tilmelde dig konferencen senest den 25. februar 2025 her
