Aargang 0 – Historiske temaer
Nationalitetskamp
Her er samlet kildetyper, der beskriver de dansksindede sønderjyders kamp for at bevare dansk sprog og kultur under tysk fremmedherredømme.
Der er (endnu) ikke eksempler på lige netop disse kildetyper på Rigsarkivets onlinetjeneste, Arkivalieronline, og derfor finder man ikke links under “inspiration til at arbejde videre”. Men er man interesseret i sønderjysk historie, findes der en særlig samling digitaliserede arkivalier under Sønderjylland og Hertugdømmerne, bl.a. medlemskort for Sønderborg-afdelingen af Foreningen af Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere (D.S.K), Foreningen To Løvers kartotek over sønderjyske desertører 1915, Mindeblade for faldne sønderjyder 1914-1918 og Det midlertidige Ministerium for Sønderjylland: Kartotek over sønderjyske krigsfanger.
Afstemningskort
Efter Tysklands nederlag i 1. Verdenskrig blev det bestemt, at der skulle afholdes en folkeafstemning for at afgøre, hvor den dansk-tyske grænse skulle gå.
Afstemningen foregik i 2 zoner. I 1. zone (det nuværende danske Sønderjylland) fandt afstemningen sted den 10. februar 1920 – og viste et klart dansk flertal. I 2. zone var der afstemning den 14. marts. Her viste afstemningen tilsvarende et stort tysk flertal.
Anvendelse og troværdighed
Afstemningskortene viser stemmefordelingen i de enkelte sogne, og kan bruges til at danne sig et overblik over fordelingen af dansk- og tysksindede i 1920.
Kortene blev udarbejdet umiddelbart efter afstemningerne. Forud var gået den vigtigste afstemning i landsdelen nogensinde, og “afstemningskampen” var følelsesladet. Men Slesvig var under administration af Den Internationale Kommission, som blandt andet skulle sikre frie og uafhængige afstemninger. Har der været grund til at betvivle et valgresultat i nogle sogne, var det sandsynligvis blevet konstateret i 1920. Lidt vanskeligere forholder det sig med spørgsmålet, om valgresultaterne blev overført rigtigt til kortet. Her er det især et problem, at vi ikke kender den præcise afsender er bag afstemningskortet, der blot findes i en “plakatsamling”. Sproget på kortet er dansk, ikke tysk.Derfor kan vi ikke vurdere afsenderens motiver –
Inspiration til at arbejde videre med afstemningskort
Afstemningskortene findes i plakatsamlingen i Rigsarkivet, Aabenraa. De er ikke digitaliserede.
Det Nationale Register
Det nationale register er en fortegnelse over de personer, der boede i Sønderjylland ved Genforeningen i 1920. Formålet med registeret var at finde ud af, hvem der havde ret til dansk statsborgerskab.
Hvis man:
- havde fast bopæl i Sønderjylland på den 15. juni 1920
- ikke var tilflyttet landsdelen efter 1. oktober 1918, og
- havde tysk statsborgerskab
kunne man automatisk erhverve dansk statsborgerskab.
Anvendelse og troværdighed
Det nationale register er opdelt i to rækker: En række protokoller for de “optagne” og en række protokoller for de “ikke optagne”. De optagne blev danske statsborgere. Andreas hørte til de “optagne”.
Der er både økonomiske og politiske fordele ved at være statsborger i det land, man bor i. Ønsket om at få del i disse goder kan overskygge ønsket om at bekende national kulør. Det nationale register siger derfor ikke nødvendigvis noget om nationalt sindelag for de optagnes vedkommende.
Det nationale register kan derimod ligesom folketællinger belyse befolkningens sammensætning og hvordan de flyttede rundt i tiden op til Genforeningen.
Da krigsfanger ikke var frigivet endnu den 1. oktober 1918, og der stadig kunne være en del indlagte på lazaretter, måtte de særligt begrunde deres tilknytning til Sønderjylland. For de indlagte på lazaretterne kunne oplysningerne bekræftes (eller afkræftes) gennem invalidenævnssagen med uddrag af krigsstamrullen. Registeret belyser derfor også forholdene for tidligere krigsfanger og krigsinvalider.
Inspiration til at arbejde videre med nationale registre
Der findes et nationalt register for hvert af de fire sønderjyske amter, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder. Ingen af registrene er digitaliserede. De skal benyttes på en af Rigsarkivets læsesale i Aabenraa, København, Odense eller Viborg.
Opråb
Et opråb er en henvendelse til en bred modtagergruppe med et klart budskab eller opfordring. Et opråb kan udsendes af alt fra enkeltpersoner og foreninger til regeringer.
Den nordslesvigske skoleforening
Den nordslesvigske skoleforening, senere omdøbt til Sønderjysk Skoleforening, blev stiftet i 1892 med det formål at støtte folkeoplysningen samt børn og unges undervisning på dansk. Det skete bl.a. ved at give tilskud til unge sønderjyders ophold på efter-, høj-, landbrugs- og husholdningsskoler i Danmark.
Fælleslandboforeningen for Nordslesvig
Siden 1894 havde Fælleslandboforeningen for Nordslesvig udgivet “Nordslesvigsk Landbrugs- og Mejeri-Tidende”. I bladet beskrives forholdene for landbrug og landbefolkning i Nordslesvig fra de dansksindedes synspunkt.
Troværdighed og anvendelse
Med et opråb vil afsenderen opnå noget ganske bestemt. Indholdet i et opråb vil ofte have en klar tendens, som farver indholdet. Når man skal afgøre et opråbs kildeværdi, er det derfor vigtigt at gøre sig klart, hvad afsenderen vil opnå.
Nogle opråb kan være så farvede, at man faktisk må indskrænke sig til at bruge kilden netop til det: Hvad ønsker afsenderen at opnå. Oplysninger, som gives i et opråb, skal man i så fald søge bekræftet i andre kilder.
Inspiration til at arbejde videre med opråb
Opråb er ofte gengivet i aviser. Man kan finde en lang række aviser på Mediestream fra Det kongelige Bibliotek. I Mediestream er der fri online adgang til aviser udgivet før 1. januar 1919. Også sønderjyske aviser som Hejmdal og Dannevirke findes på Mediestream.
De to opråb på Aargang 0 er fundet i henholdsvis arkivet fra Den nordslesvigske Skoleforening (Til vore Venner!) og i bladet Nordslesvigsk Landbrugs- og Mejeri-Tidende (Opraab til den nordslesvigske Befolkning). Ingen af delene er digitaliserede, men findes i original på Rigsarkivet i Aabenraa.
Sprogforeningens spørgeskemaer
Selv om Sønderjylland i 1920 igen blev dansk, fortsatte Sprogforeningen sit virke med at understøtte dansk sprog og kultur. Det skete bl.a. ved udsendelsen af spørgeskemaer m.h.p. at få overblik over de mindesmærker og -plader, der var rejst over faldne under 1. verdenskrig.
Foreningen til det danske Sprogs Bevarelse i Nordslesvig
Foreningen blev stiftet i 1880 efter at det såkaldte §5-løfte var ophævet. I §5 i Prag-freden i 1866 var sønderjyderne blevet lovet, at grænsen mellem Danmark og Tyskland skulle revideres efter en folkeafstemning. Ophævelsen af §5 var selvfølgelig en stor skuffelse for de dansksindede sønderjyder, som nu i et rigt foreningsliv forsøgte at bevare danskheden.
Sprogforeningen, som foreningen efterhånden blev kaldt, oprettede bogsamlinger og sognebiblioteker, udsendte boggaver til skolebørn og rejste forsamlingshuse som led i et folkeligt og nationalt oplysningsarbejde.
Efter Genforeningen i 1920 begyndte foreningen også at understøtte det sproglige og kulturelle arbejde i Sydslesvig.
Anvendelse og troværdighed
Skemabesvarelserne tegner tilsammen et billede af den sønderjyske mindekultur efter 1. Verdenskrig, og enkeltvis fortæller de om tanken bag hvert mindesmærke.
Spørgeskemaerne har to ophavssituationer: Den situation, hvor spørgsmålene formuleres (i dette tilfælde af Sprogforeningen) og den situation, hvor skemaet bliver udfyldt med svar.
Det umiddelbare motiv hos Sprogforeningen fremgår af kilden: De sønderjyske mindesmærker skulle gengives i Sprogforeningens Almanak. Internt i Sønderjylland kan det have tjent til en form for kollektiv sårheling. Eksternt – i forhold til resten af Danmark – kan formålet have været at dokumentere, at danskheden var aktiv i landsdelen, og som en påmindelse om de tab, Sønderjylland havde været udsat for.
Kontaktpersonen i Broager, Chr. Ferd. Andresen, kan have haft en interesse i at gøre netop løsningen i Broager til noget særligt. På den anden side har hans beskrivelse jo nemt kunnet efterprøves. Mindesmærket var synligt i landsskabet, og der skulle fremsendes fotodokumentation. Denne afvejning kan ligge til grund for en kildekritisk vurdering.
Inspiration til at arbejde videre med spørgeskemaer
Sprogforeningens spørgeskemaer for hele Sønderjylland ligger i redaktør Niels Hansens privatarkiv på Rigsarkivet, Aabenraa. De er ikke digitaliserede.
