Denne artikel i RADAR er udgivet marts 2022 og er skrevet af Bo Fritzbøger, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.
Traditionelt har der været en opdeling mellem humaniora og naturfag. I skolefaget historie er det da heller ikke almindeligt at beskæftige sig med miljøproblemer og klimaudfordringer. Men vi lever i, hvad der betegnes som den antropocæne epoke, hvor mennesket er den helt afgørende faktor for Jordens udvikling. Derfor må man også i historie beskæftige sig med disse udfordringer. Det gør Bo Fritzbøger rede for i sin artikel Nutidens klimaforandringer som historiefagligt problem.
Artiklens indhold
Vore dages mest påtrængende og komplekse problemer udspringer af de klimaforandringer, som vi i den moderne, industrialiserede verden baseret på fossile energibærere, uden hverken at vide eller ville det, selv har skabt. Og det har stor indflydelse på historiefaget på i hvert fald tre områder: på dets genstandsfelt, på dets rumlige skala og på dets tidsforståelse. Artiklen vil især fokusere på sidstnævnte.
God læselyst.
Fra artiklen Nutidens klimaforandringer som historiefagligt problem
Det er i dag ikke længere relevant at diskutere, om der finder klimaforandringer sted, og om de er menneskeskabte. Men den videnskabelige blotlægning af fænomenet såvel som den yderst trevne folkelige og politiske erkendelse af det som et problem er selvsagt oplagte emner for historisk analyse (Fritzbøger, 2019). Vi blev nemlig første gang opmærksomme på problemet ca. 150 år efter, at afbrændingen af fossile brændsler for alvor tog fart midt i 1700-tallet, og der gik ca. 30 år fra problemet var sikkert identificeret i 1980’erne, og indtil politikere i større tal begyndte at handle. Der var altså på flere niveauer tale om nogle påfaldende tidslige forskydninger.
Bo Fritzbøger
Denne artikel indgår i RADARs årsnummer 2022
