Det er hensigtsmæssigt, at eleverne har indsigt i Besættelsestiden og 2. Verdenskrig, før de arbejder med øvelserne.
Under Besættelsen (1940-1945) forsøgte den tyske besættelsesmagt at få unge danske mænd til at melde sig – dvs. hverve – til tysk krigstjeneste. I begyndelsen af besættelsen forgik hvervningen i hemmelighed. Men efter den 22. juni 1941, hvor Tyskland angreb Sovjetunionen, blev hvervekampagnen offentlig. De unge danske mænd, der meldte sig, skulle deltage i krigen mod Sovjetunionen. ”Frikops Danmark” blev oprettet som et særligt korps for de danske frivillige.
De første år stod DNSAP’s pressetjeneste (Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti) for hvervningen. I juni 1943 overtog besættelsesmagten ansvaret for hvervningen. De senere plakater er derfor lavet i tysk regi. Som en del af hvervekampagnen blev der fremstillet plakater, som blandt andet blev sat op på jernbanestationer.
Denne kildekritiske øvelse henvender sig til elever i udskolingen.
Denne kildekritiske øvelse er udarbejdet af Rigsarkivet og revideret af Jens Aage Poulsen, lektor emeritus, HistorieLab.
Hverveplakater og historiebrug
Historiebrug er når noget fra fortiden eller fortællingerne om den anvendes til at opnå et bestemt formål. Du skal undersøge historiebrug i ni hverveplakater.
- Undersøg nazisternes ideologi og lave en liste over vigtige begreber og kendetegn. Find oplysninger i bøger og på internettet. Brug søgeord ”nationalsocialisme”+”DNSAP”.
- Vælge en plakat fra 1941 eller 1942 og en plakat fra 1943, 1944 eller 1945 og besvare de tilhørende spørgsmål.
- Sammenlign plakaterne fra de to perioder. Er der forskelle? Hvis ja, diskuter forskellene og deres virkning på den, der så plakaterne, samt mulige årsager til forskellene.
- Undersøg hvad ”bolchevisme” betyder.
- Hvordan var situationen i krigen mellem Sovjetunionen og Tyskland i anden halvår af 1941, da plakaten blev skabt? Hvilken historisk sammenhæng refererer plakaten til?
- Hvad forestiller plakaten, og hvad er dens budskab?
- Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
- Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser, og hvordan?
- Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, der ville være oplagte, men som ikke bruges?
- Nazisterne brugte ofte historien til at legitimere deres politik, hvordan ses dette på plakaten?
- Undersøg hvad ”bolchevisme” betyder.
- Hvordan var situationen i krigen mellem Sovjetunionen og Tyskland i anden halvår af 1941, da plakaten blev skabt? Hvilken historisk sammenhæng refererer plakaten til?
- Hvad forestiller plakaten, og hvad er dens budskab?
- Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
- Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser og hvordan?
- Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, der ville være oplagte, men som ikke bruges?
- Undersøg hvad ”bolchevisme” betyder.
- Hvordan var situationen i krigen mellem Sovjetunionen og Tyskland i 1943, da plakaten blev skabt? Hvilken historisk sammenhæng refererer plakaten til?
- Hvad forestiller plakaten, og hvad er dens budskab?
- Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
- Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser og hvordan?
- Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, der ville være oplagte, men som ikke bruges?
- Hvordan var situationen i krigen mellem Sovjetunionen og Tyskland i 1944, da plakaten blev skabt? Hvilken historisk situation refererer plakaten til (undersøg hvor Narva ligger, og den begivenhed, der skete i Danmarkshistorien i 1219)
- Hvad forestiller plakaten, og hvad er dens budskab?
- Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
- Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser og hvordan?
- Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, der ville være oplagte, men som ikke bruges?
- Undersøg hvad ”bolchevisme” betyder.
- Hvordan var situationen i krigen mellem Sovjetunionen og Tyskland i 1944, da plakaten blev skabt? Hvilken historisk sammenhæng refererer plakaten til?
- Hvad forestiller plakaten, og hvad er dens budskab?
- Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
- Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser og hvordan?
- Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, der ville være oplagte, men som ikke bruges?
- Nazisterne brugte ofte historien til at legitimere deres politik. Hvordan ses dette på plakaten?
- Hvordan var situationen i krigen mellem Sovjetunionen og Tyskland i 1944, da plakaten blev skabt? Hvilken historisk sammenhæng refererer plakaten til?
- Hvad forestiller plakaten, og hvad er dens budskab?
- Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
- Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser og hvordan?
- Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, der ville være oplagte, men som ikke bruges?
- Hvordan var situationen i krigen mellem Sovjetunionen og Tyskland i 1944, da plakaten blev skabt? Hvilken historisk sammenhæng refererer plakaten til med ordene ”samme slags blod”?
- Hvad forestiller plakaten, og hvad er dens budskab?
- Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
- Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser og hvordan?
- Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, der ville være oplagte, men som ikke bruges?
- Hvordan var situationen i krigen mellem Sovjetunionen og Tyskland i 1945, da plakaten blev skabt?
- Hvad forestiller plakaten, og hvad er dens budskab?
- Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
- Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser og hvordan?
- Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, der ville være oplagte, men som ikke bruges?
Hvor findes hverveplakaterne?
- Hverveplakaterne findes hos Rigsarkivet under:
- Arkivskaber: Udenrigsministeriet
- Arkivserie: Gruppeordnede sager (1909-1945) 6-248: 6 T 21k II – T 21m/1
