I grundskolen underviser en del lærere i historie, som ikke har undervisningskompetence i faget, dvs., der er en lav kompetencedækning i historiefaget. Samtidig kommer historielærere sjældent på opkvalificerende kurser i faget.
Om projektet
Projektet Sammen om historie bidrager til at vende denne udvikling ved igennem de næste par år at gennemføre et kompetenceudviklingsforløb og brush-up-kurser, som involverer 9 kommuner, mere end 86 skoler og op til 200 lærere. Projektet er rettet imod at understøtte et historiefag, der kæmper med høje forventninger, men ofte lav prioritering fra skoleside, og som samtidig har svært ved at udvikle stærke fagmiljøer på grund af det lave timetal i faget.
Der særlige ved kompetenceløftet og brush-up-kurserne i Sammen om historie er at kombinere opkvalificering af historielærere med inddragelse af samarbejde med kulturinstitutioner og aktionslæring, der sikre en lokal forankring på skolen og i lokalområdet. Dertil kommer effektmåling, følgeforskning og netværksetablering.
Projektet gennemføres i kommunerne regionalt, men tænkes nationalt, således at modellen for kompetenceudvikling samt den viden, der genereres i projektet, opsamles og gøres tilgængelig for alle landets kommuner skoler og lærere.
Projektet er støttet med 6.380.000 kr. af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. University College Lillebælt står sammen med HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling for kompetenceudviklingen.
Projektdeltagere
Kommuner: De deltagende kommuner har i deres kompetenceplaner for de kommende år fokus på kompetenceudvikling af lærere i historie. For yderligere tværgående videndeling blandt kommunernes historielærere lægges der op til etablering af kommunale praksisfællesskaber, der igangsættes af afholdelsen af lokale temadage.
Kulturinstitutioner: De deltagende kommuner indgår aftaler om samarbejde med en eller flere lokale kulturinstitutioner, der indgår som læremiddel i lærernes kompetenceudvikling. Kulturinstitutionerne agerer læremiddel for skolen via lærerenes didaktisering og med afsæt i Fælles Mål, og kulturinstitutionen vil være didaktisk omdrejningspunkt for et aktionslæringsforløb.
Projektorganisation
Projektet er et samarbejdsprojekt mellem HistorieLab, University College Lillebælts videreuddannelsesafdeling og 9 kommuner.
University College Lillebælt er projektansvarlig med projektleder Anette Lauridsen, der kan kontaktes på tlf. 23 83 79 48 eller anla4@ucl.dk. HistorieLab står for projektets følgeforskning, evaluering, undervisning og netværksfacilitering.
Følgeforskning
Parallelt med deltagernes uddannelse i Sammen om historie afvikles et følgeforskningsforløb. Følgeforskningen har til hensigt dels at samle erfaringer om deltagernes tilgang til og udbytte af uddannelsesforløbet samlet set, og dels at generere viden i forhold til udvikling af nye lærerfaglige efter- og videreuddannelsesinitiativer på området.
Konkret sætter følgeforskningen fokus på tre områder i forløbet: Deltagernes faglige udvikling i forløbet generelt, aktionslæringsforløb i egen skole og samarbejde med museer. Undersøgelsen belyser deltagernes arbejde med historiefaglighed, fagdidaktik og almendidaktiske forhold, deres arbejde med at overføre udbyttet af uddannelsen til egen praksis og dermed forløbets betydning for videntransfer, samt deltagernes brug af museet som læremiddel.
Forskningen baserer sig på data fra deltagernes skriftlige materialer og bidrag i begyndelsen, undervejs og til sidst i uddannelsen. Det handler f.eks. om deltagernes spørgeskemabesvarelser, aftaler og opsamlinger i forbindelse med deltagernes aktionslæringsforløb i uddannelsen, interviewsamtaler og deltagerobservationer.
Følgeforskningen er særligt optaget af deltagernes udbytte, herunder deres oplevelser af udvikling i tilgang til historiedidaktik og historie som skolefag. Det betyder, at koblinger mellem teori og praksis udgør et centralt opmærksomhedspunkt i undersøgelsen. Forskningen har i den henseende til formål at udlede eksempler på former for best practice i en praksisguide, som i forbindelse med projektets afslutning gøres til gengængelig for historielærere generelt.
Følgeforskningen gennemføres af Jens Aage Poulsen og Heidi Eskelund Knudsen.
Evaluering
Evalueringsarbejdet i projekt Sammen om historie kan karakteriseres som projektunderstøttende evaluering med fokus på både at vurdere, men også at udvikle praksis. Projektets evalueringsdesign er inspireret af virkningsevaluering, der tager udgangspunkt i de forventninger, der er formuleret i projektgrundlaget til, hvordan de enkelte delelementer i projektet virker. Evalueringsarbejdet er organiseret med fokus på at opbygge og tilpasse projektets enkeltdele i overensstemmelse med projektets bærende ideer.
Evalueringens mål er dermed at være med til at sikre udbytte for skoler, kommuner og enkeltlærere og løbende kvalificere og tilpasse projektets koncept og delelementer. Fokus i evalueringen vil bl.a. være rettet mod videreuddannelsesdesignet, virkningerne på det faglige samarbejde på skolen og virkningerne på det faglige samarbejde med kulturinstitution.
Konkret sætter følgeforskningen fokus på tre områder i forløbet: Deltagernes faglige udvikling i forløbet generelt, aktionslæringsforløb i egen skole og samarbejde med museer. Undersøgelsen belyser deltagernes arbejde med historiefaglighed, fagdidaktik og almendidaktiske forhold, deres arbejde med at overføre udbyttet af uddannelsen til egen praksis og dermed forløbets betydning for videntransfer, samt deltagernes brug af museet som læremiddel.
Forskningen baserer sig på data fra deltagernes skriftlige materialer og bidrag i begyndelsen, undervejs og til sidst i uddannelsen. Det handler f.eks. om deltagernes spørgeskemabesvarelser, aftaler og opsamlinger i forbindelse med deltagernes aktionslæringsforløb i uddannelsen, interviewsamtaler og deltagerobservationer.
Følgeforskningen er særligt optaget af deltagernes udbytte, herunder deres oplevelser af udvikling i tilgang til historiedidaktik og historie som skolefag. Det betyder, at koblinger mellem teori og praksis udgør et centralt opmærksomhedspunkt i undersøgelsen. Forskningen har i den henseende til formål at udlede eksempler på former for best practice i en praksisguide, som i forbindelse med projektets afslutning gøres til gengængelig for historielærere generelt.
Følgeforskningen gennemføres af Jens Aage Poulsen og Heidi Eskelund Knudsen.