Aargang 0 – Historiske temaer
Skattevæsen
Den ældste grund til, at magthaverne i et samfund kan ønske sig en registrering af befolkningen, er ganske enkel: Det giver mulighed for at opkræve skatter. Længe gik skatterne til præstens, godsejerens og kongens underhold (og krigsførelse). Men skatterne ændrede mere og mere formål og karakter – til en vis grad i takt med, at Danmark blev et mere og mere demokratisk samfund. Skatterne skulle tjene til det fælles bedste. Og måden at beregne skat på kunne være med til at udligne de værste sociale uligheder i samfundet.
I 1903 blev der gennemført en skattereform. Ved reformen blev gennemført indkomst- og formuebeskatning til staten, sådan som vi kender i dag: Man betaler skat i forhold til, hvor meget man tjener. Der blev endda indført progressiv beskatning, som lægger den højeste skatteprocent på skuldrene af dem, der tjener allermest. Reformen skulle også føre til en mere lige skattebyrde mellem land og by. Der blev gennemført ejendomsvurderinger, som ejendomsskatten blev beregnet på grundlag af.
Skatten på indkomst og formue til staten blev beregnet på grundlag af de selvangivelser, som skatteyderne indsendte til kommunerne. Beregningen af ejendomsskat (eller ejendomsskyld) skete som nævnt på grundlag af vurderinger, som blev foretaget af særligt udnævnte vurderingsmænd i skyldkredsen.
Ligningslister eller skattelister
Også inden den statslige indkomstskat fra 1903 betalte borgerne en form for indkomstskat til kommunerne. Ligesom med de senere selvangivelser var beregningen baseret på borgernes egne oplysninger om, hvor meget de tjente. Den kommunale ligningskommission summerede tallene op i lignings- eller skattelister og fik på den måde overblik over skattegrundlag og forventede skatteindtægt.
Indhold
Skattelisterne har oplysninger om hver enkelt person, der betalte skat. Man finder navn, adresse, erhverv og anslået indtægt. Der er også oplysninger om særlige forhold, der gjorde, at familien burde betale mindre i skat. Det er værd at lægge mærke til, at hver familie kun optræder én gang på skattelisten: Det var manden i familien, der havde pligt til at svare skat for hele familien – også af konens indtægt.
Anvendelse og troværdighed
Skattelister er, navnlig når de er bevaret for flere år i samme by, en vigtig kilde til beskrivelse af privatøkonomiske forhold under skiftende konjunkturer. Her skal man dog være opmærksom på, at listerne var baseret på borgernes egne oplysninger om, hvor meget de tjente. Selv om man havde visse måder at kontrollere disse tal på, så kan man ikke uden videre regne med, at de beløb, som står i listerne, svarer præcist til borgernes reelle indtægt. Men nogle var nemmere at tjekke end andre: de offentligt ansatte, der fik deres løn fra staten selv.
Inspiration til at arbejde videre med lignings- eller skattelister
Ligningslister finder man i kommunearkiverne, som kan være afleveret til en af Rigsarkivets adresser. De skal i så fald benyttes på en af Rigsarkivets læsesale i København, Odense, Aabenraa eller Viborg. Ikke alle kommuner afleverer arkivalier til Rigsarkivet, men opbevarer selv deres arkivalier på f.eks. et stadsarkiv. Så skal de bruges dér.
Vurderingsfortegnelser
I 1901 blev det bestemt, at al fast ejendom i Danmark skulle vurderes, det skulle afgøres, hvor stor en værdi for eksempel en gård repræsenterede. Formålet var beskatning. Vurderingerne skulle foretages af et nedsat vurderingsråd og skulle foretages omkring hvert fjerde år. Vurderingsfortegnelserne indeholder det nedsatte råds vurderinger.
Indhold
I fortegnelserne bør alle ejendomme i et givet sogn kunne findes. Foruden ejers navn og stilling, findes her en lang række oplysninger om selve ejendommen. Om ejendommen oplyses: beliggenhed, beskrevet med by, sogn og matrikelnummer, anvendelse, var det landbrug eller blot almindelig beboelse, areal, i tønder og skæpper på landet, kvadratalen i de større byer, udbytte hvis det var landbrug, angivet med hartkorn, og endelig det det hele handlede om – vurderingen, eventuel fradrag i denne, og det endelige afgiftspligtige beløb.
Anvendelse og troværdighed
Idet fortegnelserne er opført i skematisk form er det en kildetype, der er nem at gå til. Eneste udfordring kan være at finde den eller de personer man leder efter – rækkefølgen synes at være vilkårlig, så nogen søgen skal der til. Fortegnelsen kan bruges til brede undersøgelser af forholdene for et bestemt områdes beboere. Den kan også bruges, hvis emnet er en bestemt person. Vurderingerne blev foretaget af, hvad der burde være et uvildigt råd, nedsat til formålet. I modsætning til f.eks. selvangivelserne, hvor danskerne selv angav deres indkomst, havde man i første omgang ingen indflydelse på vurderingen af ens faste ejendom. Man havde dog mulighed for at klage over en vurdering til Overskyldrådet, som også skulle holde øje med, at der var en rimelig balance i vurderingerne fra kommune til kommune.
Inspiration til at arbejde videre med vurderingsfortegnelser
Vurderingsfortegnelserne finder man i kommunearkiverne, som kan være afleveret til en af Rigsarkivets adresser. I så fald skal fortegnelsen benyttes på en af Rigsarkivets læsesale i København, Odense, Aabenraa eller Viborg. Ikke alle kommuner afleverer arkivalier til Rigsarkivet, men opbevarer selv deres arkivalier på f.eks. et stadsarkiv. Så skal fortegnelsen bruges dér.
