Dette undervisningsforløb tager udgangspunkt i Stauning som person og politiker og hvorfor han stadig betragtes som noget ekstraordinært.
Forløbet henvender sig til 7.-9. klassetrin, og lektionsplanen kan downloades nederst på siden.
Præsentation og begrundelse
Stauning er måske den mest kendte statsminister, vi har haft i Danmark. Han har spillet en væsentlig rolle i flere afgørende begivenheder i dansk historie, fx Påskekrisen i 1920, Kanslergadeforliget i 1933 og den danske besættelse fra 1940-45. Han blev og bliver stadig omtalt som en ”landsfader” og er netop kendt for at kunne samle den danske befolkning på tværs af sociale og politiske skel. Kanslergadeforliget er i sig selv et godt eksempel på, at Stauning var klar over, at man måtte arbejde på tværs af skellene, hvis man skulle opnå bedst mulige resultater for flest mulige mennesker.
I forløbet her skal eleverne arbejde med Stauning som person, først med en personkarakteristik, hvor kompleksiteten i hans person bliver præsenteret for eleverne, og hvor de også opnår forståelse for, hvorfor han i dag stadig er betragtet som noget ekstraordinært.
Eleverne skal desuden lave en komparativ analyse af Stauning og Hitler. Her er der ikke vægt på deres gerninger, men mere på deres politik, deres syn på styreformen, deres måde at føre politik på og hvordan de blev opfattet i deres samtid. Målet er ikke at slå et lighedstegn mellem de to mænd, men trods alt at kunne finde såvel ligheder som forskelle i deres virke og liv. Det er interessant, at begge mænd som politikere står over for de samme udfordringer, men vælger to meget forskellige strategier. Derudover skal eleverne reflektere over, hvorfor Stauning ender som nationalhelt, mens Hitler ender som national skurk.
Forløbet er udarbejdet af Tanja Andersen.
Undervisningsforløb
Problemstilling
Hvilke forskelle og ligheder var der mellem Thorvald Stauning og Adolf Hitler?
Kompetenceområde/-mål
Historie
Kronologi og sammenhæng
Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
- Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse
- Eleven har viden om kanonpunkter
Kildearbejde
Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger
- Eleven kan målrettet læse historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om historiske problemstillinger
- Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt historiske kilders formål og struktur
Historiebrug
Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid
- Eleven kan udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier
- Eleven har viden om historiske scenariers funktion
- Eleven kan analysere konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte
- Eleven har viden om historiske fortællingers brug i et samtids- og fremtidsrettet perspektiv
Samfundsfag
Politik
Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger
- Eleven kan identificere demokratiformer og andre styreformer
- Eleven har viden om demokrati og andre styreformer
- Eleven kan identificere ideologisk indhold i politiske udsagn og beslutninger
- Eleven har viden om politiske ideologier og grundholdninger
Materialer
- Kjær, Sidse: Den danske historiekanon, 2016, projektM.dk
- Andersen, Tanja: Stauning og Hitler, 2017. (bilag 1)
- Fallersleben: Lied der Deutschen
- Hansen, Oskar: Danmark for folket
