I sidste del af 1800-tallet skete der store forandringer i Danmark. I 1850 boede 80-85 % af befolkningen på landet, mens 15-20 % boede i byerne. Danmark var et landbrugssamfund med få fabrikker. De største byer var København med ca. 130.000 indbyggere og Aarhus og Odense, som hver havde godt 7.000 indbyggere.
I år 1900 boede 60 % af befolkningen i Danmark på landet, mens 40 % boede i byerne. Indbyggertallet var næsten tredoblet til 400.000. 51.000 boede i Aarhus og 35.000 i Odense.
Årsager til forandringerne
Landmændene begyndte at satse på at have husdyr og producere kød og mælk frem for at dyrke korn. Samtidig kom der flere maskiner i landbruget. Det betød, at der var arbejde til færre på landet. Mange unge mennesker fra landet flyttede derfor til byerne for at få arbejde på fabrikker og andre virksomheder. I sidste halvdel af 1800-tallet kom der mange nye fabrikker. Nogle producerede maskiner til landbruget, og andre forarbejdede landbrugets produktion. Der var også tekstilfabrikker, tobaksfabrikker og glasværker.
De fleste familier, der flyttede fra landet til byerne, måtte bo i dårlige og usunde lejligheder, men hvor huslejen var høj. For at klare sig måtte familiens børn ofte arbejde før eller efter, at de havde været i skole. Nogle var bybude, andre gjorde rent for andre eller arbejdede på en fabrik. Dengang mente de fleste, at det var i orden, at børn fra familier, der ikke havde så mange penge, arbejdede. Det gjorde børn på landet jo også.
Rige børn leger bedst
Børn i velhavende familier gik i skole, men de behøvede ikke at arbejde, så de havde meget fritid, og deres familier havde råd til at købe legetøj til dem. Mange børn levede i familier, hvor man ikke havde så mange penge. Ofte var det nødvendigt, at børnene også arbejdede, selv om de gik i skole. Men indimellem havde de også lidt fritid og tid til at lege – og også til at gøre noget, som deres forældre ikke brød sig om.
Ved Kalvebod Brygge i København lå en badeanstalt. Den var populær, men det kostede fem-ti øre at komme ind. Nogle drenge kunne finde på at pjække fra skolen og spille fodbold på Fælleden. Måske købte de cigaretter på vejen. De dristigste stjal noget slik. Men det kunne være farligt. Hvis man blev fanget af politiet, fik man tæsk.
På landet var det ofte børns arbejde at se efter dyrene, når de var på marken. Det kunne være kedeligt. For at få tiden til at gå fangede de fisk i et vandløb, eller legede med legetøj, de selv havde lavet af træ og ler.
Kom i gang med kilderne
Her er nogle tekster og billeder, som du kan bruge som kilder til at få mere at vide om, hvad børn lavede i deres fritid omkring år 1900. Teksterne er uddrag af erindringer, som personer fra København skrev i slutningen af 1960’erne – altså 60-70 år efter det, de fortæller om. Det fremgår af billederne, hvor og hvornår de er fra.
Vi lavede selv vores legetøj m.m. af kasser til vogne, slæder og huse til kaniner, høns og duer. […] Vi legede også romere – 8-10 drenge på rad efter hinanden. Hvad den første fandt på skulle vi andre gøre ligeså, En dag tog anføreren en sten og kastede den lige ind i et gartneriets mistbænk og knuste vinduerne, Gartneren gik til politiet, som kom og hentede min lille bror Christian, han havde deltaget i legen den dag. Jeg var selv på arbejde. Politidommer Walther tog dem “i skole”, så Christian tissede i bukserne af bare skræk, Han fik lov til at gå, han var bare 5 år, Forældrene til de andre drenge måtte betale ruderne.
Spørgsmål:
- Undersøg hvad en mistbænk er.
- Tror du, at Joseph kom fra en velhavende eller fattig familie? Hvorfor?
- Børnene leger ”romere”. Kender du legen? Synes du, at det er en sjov leg? Hvorfor?
- Hvad mon fik børnene til at kaste sten på gartneriets mistbænke?
- Forestil dig, at du var med Joseph og vennerne. Overvej om du ville have været med til at knuse vinduerne.
- Hvad tror du, at tage nogen ”i skole” betød?
Billedtekst: Fotoet af norske børn, der leger bro, bro, brille, er fra 1898. Find billedet i fuld størrelse
Spørgsmål:
- Beskriv hvad leget bro, bro, brille går ud på. Søg evt. oplysninger om legen på internettet.
- Mener du, at bro, bro, brille en almindelig leg i dag? Hvorfor?
- Er det et opstillet foto – eller har fotografen blot taget et billede af børn, der var i gang med at lege? Hvordan kan du se det?
Vi havde klunkemøbler med plystæppe under bordet, og jeg stod altid der og legede med tændstikæsker, brikker og hvad, jeg ellers kunne få fat på. Jeg havde skam ikke legetøj, som børn nu har.
Spørgsmål:
- Undersøg hvad klunkemøbler er?
- Hvad fortæller det om, hvor rige Axels’ forældre var?
- Hvad fortæller det dig om Axel, at han legede med det, som han kunne få fat i?
Billedtekst: To piger leger med dukker, men drengen læser. Find billedet i fuld størrelse
Når man ser, hvad børn nu til dags får af legetøj, kan man ikke lade være med at ryste på hovedet. Det var kun såkaldt fine folks børn, der kunne få en gyngehest, en husaruniform eller bare en træ-sabel. Mor lavede tre dukker til os, med strikkede røde trøjer og blå bukser. De skulle vist forestille nisser. Et prægtigt stykke legetøj var en top og en pisk. Det var ikke så godt på jordveje eller brosten. Det bedste sted, man kunne spille top, var i det nye ”Westend”. Der var asfalt. Enhver dreng, der kunne få fat i en gammel avis eller et stykke karduspapir, lidt sejlgarn og en stump spanskrør, lavede sig en drage. Så gik det ned til de store, åbne arealer ved Søndre Boulevard og Enghavevej. Vel at mærke, når der var en smule vind. Så kunne man sidde i timevis og se dragen, højt oppe i luften, duve frem og tilbage med halen dinglende efter sig. […] Så var der et spil, der hed ”terre”. Det spilles med fem kugler eller sten. Det gjaldt om at være hurtig på fingrene.
Spørgsmål:
- Undersøg hvad disse ord betyder: karduspapir, sejlgarn, spanskrør
- Find ud af, hvad spillet “top” gik ud på?
- Find ud af, hvordan man spillede ”terre”?
- Kender du nogle spil, hvor man bruger kugler i dag og kan du forklare det?
Billedtekst: Kbhbilleder.dk: Børn leger med vand, ca. 1895. Hent billedet i fuld størrelse
Spørgsmål:
- Se fotoet af pigerne, der leger med vand. Hvor får de vandet fra?
- Hvad bruger pigerne i deres leg?
- Se fotoet af børnene i Ladegårdsåen. Hvad laver de?
- Undersøg hvad Ladegårdsåen også blev brugt til?
- Hvorfor kan man ikke bade i Ladegårdsåen længere?
- Du kan læse mere om Ladegårdsåen på https://www.ladegaardsaaen.dk/
Legetøj, meget lidt, godt vi var opfindsomme og tiden gik godt. […] Vores legeplads var gården og de omliggende marker, hvor vi færdedes meget. […] Vi legede krig og indianer med hjemmelavet bue og pile og træsabler. Ladegårdsåen, Lyngbygade, Fasanvej var vores badeanstalt om sommeren, sort vand, ligesom vi fangede gedder med ståltråd, indtil redefar, der holdt åen ren for tang, jagede os væk. Langs åen mod Nørrebro løb en lille grøft, tæt med tang og siv, i denne fandtes salamander, særlig kongesalamander, der havde meget smukke farver, den havde vi i akvarium hjemme. Det lille mosehus bag støberiet i Hillerødgade fangede vi karusser, nogle meget store. Mors balje blev fyldt, den stod på køkkentrappen. Det var spændende, når mor stegte nogle til os, særlig de mange ben, det blev gjort med glæde, alt smagte godt i den alder.
Spørgsmål:
- Hvad legede børnene, og hvilket legetøj havde de?
- Drøft om børn i dag leger det samme – og med det samme legetøj.
- Find ud af hvordan karusser og kongesalamandere ser ud?
- Får børn i dag lov til at lege forskellige steder uden opsyn? Hvorfor mon børnene gjorde det dengang?
Jeg, der var enebarn og eneste barn i huset, fik mange smukke dukker og legetøj. […] Der var en lille solrig gård bagved, hvor jeg legede alene med mine dukker, et par tamme høns. Far havde duer, det var trods små kår meget godt, man kendte ikke andet. Jeg legede også med herskabsbørn og de andre portnerbørn. Der var mange andre og gode kammerater fra hjem, der var meget større og bedre end vores, men vi var altid velklædte og måtte skifte tøj, når vi kom fra skole og tage ringere på, når vi skulle ned og lege. Apropos legepladser – ja der var jo Ørstedsparkens legeplads og Aborreparken. […] Med hensyn til jule- og fødselsdagsgaver var det jo altid noget med tøj (bløde pakker kaldes det i dag). M- men en lille legeting synes mor også vi skulle have. Jeg fik engang en lille bold, ikke større end et jordbær, men den lignede også et rigtigt jordbær og jeg blev meget glad for den. Jeg tror min glæde var lige så stor, måske mere, end når børn nutildags får store og dyre ting.
Spørgsmål:
- Hvorfor tror du, at Ingeborg skulle skifte tøj, når hun skulle lege?
- Hvad fortæller det om Ingeborg, at hun havde mange smukke dukker? Mon hun kom fra en rig eller fattig familie?
- Læs den sidste sætning i kilden. Drøft, om ophavspersonen (Ingeborg) har ret.
Billedetekst: Københavns Bymuseum, Public Domain: Foto fra 1902 af to piger på Adelgade. Hent billedet i fuld størrelse
Spørgsmål:
- Undersøg om Vognmagergade og Adelgade hørte til de velhavende eller fattige dele af København i begyndelsen af 1900-tallet.
- Hvilke muligheder for at lege tror du, at pigerne i Vognmagergade og Adelgade havde?
Georgs forældre var kunstnere og ansat på porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl
“Jeg var eneste barn og var således henvist til mit eget selskab, min legeplads var ved vinduet ud mod Vesterbro. Gadelivet som jeg kunne iagttage fra mit vindue, hvor jeg sad med mit legetøj, var meget forskelligt fra nutidens”
Spørgsmål:
- Hvilket legetøj tror du, at Georg havde? Find nogle billeder på internettet.
- Virker Georg glad for den barndom som han beskriver? (Hvorfor/hvorfor ikke?)
Billedtekst: Maleri af dreng med gyngehest, 1919. Hent billedet i fuld størrelse
Spørgsmål:
- Beskriv drengens tøj og legetøj.
- Tror du drengen er fra en fattig eller rig familie? Hvorfor?
Far kom om eftermiddagen, og han havde en legetøjsvogn med hest foran, een til os hver, det var af træ, men vi legede, at det var sådan en fin Char-à-banc (hestevogn med bænke), som vi var kørende i med gummihjul og det hele.
Billedtekst: Foto fra 1918 af en charabanc. Hent billedet i fuld størrelse
Spørgsmål:
- Find flere billeder af charabancer fra begyndelsen af 1900-tallet. Hvilke ligheder og forskelle er der mellem de forskellige typer?
- Hvorfor mon børnene legede, at hestevognen var en charabanc?
- Tror du Niels kom fra en fattig eller rig familie? (Hvorfor/hvorfor ikke?)
Efter skoletid legede min bror Svend og jeg i gården. Det var en rigtig tumleplads for os. Der var både hestestald og masser af rotter, som vi fangede og solgt for 10 øre pr. styk på Absalonsgades brandstation. Rotterne havde også deres glade dage under den lange række lokummer og skarnkasser i gården.
Spørgsmål:
- Undersøg hvad et lokum (retirade) var omkring år 1900. Find eventuelt billeder af en gårdsplads med lokummer.
- Hvor levede rotterne ifølge kilden? Hvorfor mon lige der?
- Hvad ville dine forældre sige til, at du gik ud og fangede rotter og solgte dem efterfølgende ?
- Hvad fortæller kilden om Jens´ barndom?
Inde i græsrabatten opdagede jeg pludselig en rotteunge. Jeg har altid elsket dyr. […] Jeg sagde til min mor, at jeg ville have rotten med. […] Hun ville selvfølgelig ikke have den med. Så fik jeg et hysterisk anfald. Rare gamle damer, der gik forbi, troede selvfølgelig, at jeg blev mishandlet. Så resultatet blev, at jeg fik rotten med i spanden med et lommetørklæde over. Jeg måtte ikke fjerne lommetørklædet, men en gang imellem ville jeg gerne kigge til min ven. Men mor passede på. Hun så i ånden panikken i sporvognen, hvis rotten slap løs. Men vi kom godt hjem med den. Jeg legede med den resten af eftermiddagen, til min far kom hjem. Han blev han helt rundt på gulvet, om min mor ikke var klar over, at om et par dage havde vi hele huset fuld af rotter. Åbenbart troede han på jomfrufødsler. […] Vores bedste legetøj var propper, tændstikæsker og kludedukker, som bedstemor lavede. Men under alle omstændigheder skulle den druknes. Men han kunne bare ikke selv gøre det. Derfor måtte han hente sin nævenyttige tante fra Sølvgade, og hun kom og druknede min ejendommelige ven. Det førte til flere ugers sorg.
Spørgsmål:
- Hvorfor tror du, at Henning ikke måtte fjerne lommetørklædet over spanden for hans mor?
- Hvad fortæller det dig om Henning, at han havde propper, tændstikæsker og kludedukker som legetøj?
[..] Østre Anlæg et lege-eldorado for os unger, […] men alligevel var det strengt forbudt at betræde alle græsplæner. Ordenen varetoges af ældgamle havebetjente med uniformskasket og stok, og naturligvis var det spændende at overtræde reglerne, løbe over plænerne og gemme sig i det tætte løv i buskene. Anlæggets legeplads – en af byens meget få, måske den første – var en øde grusørken, kun monteret med et par sandbunker for de ganske små, der var højst plads for lidt uorganiseret boldspil.
Spørgsmål:
- Find på internettet fotos af legepladser i Østre Anlæg i København fra forskellige tider. Placer dem i kronologisk rækkefølge og beskriv hvilke forandringer, der er sket.
- Hvorfor tror du, at Vilhelm synes det var spændende at overtræde reglerne?
- Hvilke muligheder tror du, at børnene omkring år 1900 havde for at lege i København, når legepladsen i Østre Anlæg beskrives, som den gør?
I legede i disse store tømmerstabler. Når jeg tænker tilbage, var det ikke helt ufarlige lege, men der skete aldrig noget.”
Spørgsmål:
- Hvorfor tror du, at Axel legede farlige lege?
- Ville man få lov til at lege på den måde i dag (hvorfor/hvorfor ikke?)
- Tror du, at der var mindre opsyn med børnene dengang end i dag? Hvorfor?
Det var den frygteligste tid i min barndom på dette “Asyl”. Børnehaver kendtes ikke dengang (hvor er forresten “haven”, sådan en sammenstuvning af børn i en lejlighed), På “Asylet” var der intet system eller legetøj, det var slet og ret kun et opbevaringssted for børn, og vi blev beskæftiget med sådanne sysler som at “pille klude” (det var småklude, hvor vi så skulle pille alle tråde fra hinanden – indtil der ingen klud var mere). Det var intet mindre end tortur for mig, jeg var fem år, men følte det som om jeg skulle blive tosset, mens andre af ungerne var fuldstændig lige glade, enten de lavede det ene eller det andet.
Spørgsmål:
- Undersøg hvad et asyl var omkring år 1900. Find billeder på internettet.
- Hvilke forskelle og ligheder var mellem et asyl omkring år 1900 og en børnehave i dag?
- Hvorfor tror du, at Poula var på et Asyl? Hvad fortæller det om hendes barndom?
- Ville det blive accepteret at få børn til at pille klude i børnehaver i dag (Hvorfor/hvorfor ikke?)
“Legetøj til børn dengang var jo mere primitivt, end det der findes i dag. Når det mørknede på vinteraftener, blev petroleumslampen ikke tændt. Men det glødende lys fra marieglasset på kakkelovnen gav et hyggeligt skær i stuen. Så sad min bror og jeg på hver sin lille skammel, mor sang for os, og vi syntes, det var noget af det herligste. (senere opdagede vi, at mor ikke havde en tone i livet). […] Så første juledag samledes hele familien, moster, onkel, fastere. Hvor kunne vi dog være så mange mennesker i den lille lejlighed en 15–16 stykker. Der var sammenhold med sang og lege og dans om juletræet og julegaver til os børn.”
Spørgsmål:
- Undersøg, hvad marieglas og en petroleumslampe er?
- Find billeder af legetøj fra omkring 1900.
- Hvorfor mon Frode skrev, at det var mere primitivt end i dag? Er du enig? Hvorfor?
Vores legemuligheder indskrænkede sig mest til aftentimerne, hvor vi for rundt i de lange gange, som der var så mange af i den ejendom. Der var både forhus, baghus og sidehuse. Sommetider dristede vi os endda til at kigge ind gennem nøglehullerne. Lys var der ikke på trapperne, da vi flyttede derud. […] senere kom et svagt gasblus på hver anden etage. Vi syntes vi, at det var helt festligt. […] Om dagen, når vi legede inde, havde mor nok med at holde styr på os. En gang imellem truede hun med ”at tage den ene unge og sla’ [slå] den anden med”! Legetøj kendte vi ikke, men jeg havde et par lange støvler som heste, og min vogn var en omvendt stol, sejlgarn bundet i støvlestropperne var min hestetømme. Sådan et flot køretøj kunne vi jo nok slås om og hyle og skrige. […] Det må have været den evige gentagelse om at ”holde mund” og ”være stille,” der havde taget autoriteten af hendes skælden ud, for om aftenen. Når far var hjemme, og vi var ved at komme i totterne på hinanden nede på gulvet, behøvede han blot at slå knoerne i bordet og beordre: ”Forliges I,” straks dalede vores skænderi ned til en stille intens hvisken, som om der var lagt et låg over os. Eller var det den nært forestående sengetid, det mørke kammer, der fik os til at tie? Endelig ikke derind før end højst nødvendigt.”
Spørgsmål:
- Hvad viser kilden om forholdet mellem voksne og børn omkring år 1900?
- Drøft hvordan og hvorfor det har ændret sig i forhold til i dag.
- Find ud af, hvad sejlgarn er?
- Hvad fortæller det dig, at Rosas mor sagde, at hun ville tage den ene og slå den anden med, og at Rosa fortæller, at de blev bedt om at holde mund?
- Siger forældre sådan noget til børn i dag? Tror du det var almindeligt dengang at børn ikke måtte larme? uddyb dit svar.
Billedtekst: Maleri fra 1907 af piger der leger på Enghave Plads i København. Hent billedet i fuld størrelse
Spørgsmål:
- Hvad tror du, at pigerne leger?
- Find billeder af Enghave Plads som den ser ud i dag.
- Hvad kan børn foretage sig på pladsen i dag?
Fotoet fra 1913 af drenge, der hopper bag på en sporvogn i Lissabon. Det gjorde drenge i København også. Hent billedet i fuld størrelse
Spørgsmål:
- Hvorfor tror du, at drengene hopper bag på sporvognen?
- Det kunne være en farlig leg. Hvad kunne der ske?
