Dette kildebanksemne handler om hvem der kom først. Til emnet knytter sig ni kilder og dertilhørende spørgsmål. Temaet henvender sig til 4.-6. klassetrin.
I juli 1361 erobrede den danske konge, Valdemar Atterdag, øen Gotland fra Sverige. Slaget om øens største by, Visby, er et af de blodigste slag i Nordens historie. I dette kildebank-tema kan du finde kilder til den blodige erobring af øen Gotland i 1361 og Slaget ved Visby.
Kom i gang med kilderne
Kilde 1: Kongen ville genopbygge landet
Valdemar d. 4.*, med tilnavnet Atterdag, blev konge i år 1340. Fra 1332-1340 havde der ikke været nogen konge i landet. Det ville kongen lave om på.
Da Valdemar d. 4. med tilnavnet Atterdag, blev konge i år 1340 var store dele af Danmark pantsat. Nogle af de konger, der havde regeret i Danmark før Valdemar, havde lånt penge af rige, tyske grever til at føre krige for. De tyske grever havde fået pant i store områder af Jylland og Fyn som sikkerhed for deres bortlånte penge. Valdemar overtog derfor kun den nordligste del af Nørrejylland da han blev konge i 1340. Valdemars regeringstid var én lang kamp for at samle riget og styrke kongemagten – og det gjorde han både gennem forhandlinger og gennem krig.
Valdemar fik faktisk betalt lånene ud og efter 6 år var hele landet tilbage på danske hænder – på nær Skåne** i det nuværende Sverige, som tidligere havde tilhørt Danmark. Under den kongeløse tid havde den Svenske konge, Magnus Eriksson, købt Skåne. Men Valdemar erobrede Skåne tilbage.
*Valdemar Atterdag levede ca. 1321-1375. Valdemar d. 4. med tilnavnet Atterdag, blev konge i år 1340. Fra 1332-1340 havde der ikke været nogen konge i landet. Da Valdemar blev konge var regeringstid var én lang kamp for at samle riget og styrke kongemagten. Valdemar Atterdag er i dag mest kendt for at være kongen, der samlede riget efter de kaotiske år uden konge. Valdemar var dog også kendt i sin samtid som en brutal krigsherre.
**Skåne ligger i det sydvestlige Sverige. I slutningen af Vikingetiden og frem til midten af 1600-tallet hørte Skånelande, Skåne, Halland og Blekinge, under Danmark. Skåne var det mest frugbare område i det danske rige. I den periode, hvor de danske konge havde Skåne under sig, havde kongen kontrol over Øresundsområdet.
Kilde
”…så snart der tilbød sig en lejlighed, gik Valdemar over sundet og tog først den stærke Helsingborg med det stærke tårn, Kærnen, som endnu står; herfra erobrede han så det gamle danske land. Hele folket – fra begge sider af sundet – stod med ham i denne kamp. Han var dygtig og hurtig som krigsherre. Magnus Eriksson havde han narret. Men Danmark havde han samlet; nu var det atter et rige….”
Kildeteksten er et bearbejdet uddrag af: Nikoline N. Helms: De danske og deres Broderfolk. Bog for større Børn i Skole og Hjem”, 1913.
Kildebilledet er lånt fra Wikimedia Commons.
Kilde 2: Kampen om Skåne og det store sildemarked
Skånemarkedet var et stort marked i middelalderen, hvor der blev handlet med sildefisk.
Markedet blev kaldt Skånemarkedet, fordi det lå i Skåne* i det nuværende Sverige, samt i Dragør i Danmark. I Middelalderen spiste man mange fisk. Det gjorde man især i fastemånederne, hvor alle skulle holde sig fra at spise kød i to måneder hvert år. Man måtte til gengæld gerne spise fisk, og derfor var der stor efterspørgsmål på saltede fisk i mange lande. Når fisk var saltet, kunne de holde sig længe i tønder, og de kunne transporteres langt væk på skibe og i vogne.
Hvert år samledes enorme sildestimer sig i Øresundsområdeti september og oktober måned, og derfor var det nemt at fange mange sild ved kysten ud for Skåne. Det myldrede med folk fra både Danmark, Sverige og andre lande, der fangede, saltede og handlede med sildene. Det var især tyske Hansa-købmænd**, som styrede handelen. Og der var mange penge at tjene for dem, som handlede med sildene.
Der var også mange penge at tjene for den konge, der havde ejede handelsområderne. De handelsmænd, som handlede med sildene på markedet skulle betale kongen en afgift for at få lov at handle. Og de handelsmænd som sejlede igennem Øresund for at købe fiskene skulle også betale en afgift, kaldet told. Skåne hørte i mange år under den danske konge, men i midten af 1300-tallet kæmpede den svenske konge Magnus*** og den danske konge Valdemar om retten til Skåne.
*Skåne ligger i det sydvestlige Sverige. I slutningen af Vikingetiden og frem til midten af 1600-tallet hørte Skånelande, Skåne, Halland og Blekinge, under Danmark. Skåne var det mest frugbare område i det danske rige. I den periode, hvor de danske konge havde Skåne under sig, havde kongen kontrol over Øresundsområdet.
**Hansestæderne var byer, der arbejdede sammen om at handle med varer i Middelalderen. Den magtfulde og rige sammenslutning af købmmandsbyer hed Hansaen.
***Hansestæderne var byer, der arbejdede sammen om at handle med varer i Middelalderen. Den magtfulde og rige sammenslutning af købmmandsbyer hed Hansaen.
Kilde a)
I kildeteksten nedenfor beskrives middelalderens sildefiskeri i Skåne. Teksten er et uddrag af en krønike, en fortælling, som blev skrevet af skriveren Saxo Grammaticus, der levede i sidste halvdel af 1100-tallet og skrev om danskerne historie.
”Øst for sjæland ligger Skåne, skilt derfra ved et sund, som hvert år plejer at fylde fiskernes garn med rig fangst, thi der er for det meste fyldt så meget op med fisk, at skibene undertiden bliver siddende fast og knapt ros igennem dem, og at man behøver ikke at bruge barn for at fange dem, men ligefrem kan tage dem med hænderne.
Kilde b)
Billedet nedenfor forestiller sildefiskeri i Skåne i Middelalderen. Tegningen er lavet af en svensk præst og er fra første halvdel af 1500-tallet.
Tekstkilden er et uddrag af Danmarks Krønike af Saxo, oversat af FR. Winkel Horn, Lindhardt og Ringhof, 2015. Kilden er lettere pædagogisk bearbejdet.
Kildebilledet er en tegning af Olaus Magnus, o. 1500. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons.
Kilde 3: Kampen om Visby på Gotland
I sommeren 1361 gik den danske konge, Valdemar Atterdag, i land på øen Gotland*, som dengang tilhørte Sverige.
Gotlands største by hedder Visby**. I Middelalderen blev der handlet meget med forskellige varer i Visby, og der boede mange rige købmænd*** på øen. Valdemar havde en stor, professionel hær med sig for at erobre øen.
Billedkilden nedenfor er tegning, der forestiller slaget om Visby. Tegningen er fra 1891. Tegneren har forestillet sig, hvordan det så ud, da Valdemar angreb Visby med sin hær.
*Gotland er en ø, der ligger ca. 90 km. ud for den svenske østkyst.
**Visby var en hansestad, en handelsby. Hansestæderne var byer, der arbejdede sammen om at handle med varer i Middelalderen.
***Hansestæderne var byer, der arbejdede sammen om at handle med varer i Middelalderen. Den magtfulde og rige sammenslutning af købmmandsbyer hed Hansaen.
Anskuelsesbilledet er tegnet af Rasmus Christian, 1891. Rigsarkivet på Flickr.
Kilde 4: Mindekors ved Visby
Mindekors for dem der døde i kampen om Visby.
I sommeren 1361 gik den danske konge Valdemar Atterdag i land på øen Gotland, som dengang tilhøre Sverige. Øens største by hedder Visby. I Middelalderen blev der handlet meget med forskellige varer i Visby, og boede der mange rige købmænd på øen. Valdemar havde en stor, professionel hær med sig for at erobre øen.
Man mener at op imod 2000 menensker døde i kampen om Visby. Efter slaget blev der gravet et par store grave, hvor de døde blev begravet. I en af gravene ligger der flere end 1000 lig ovenpå hinanden.
Kort tid efter at massegravene blev lavet, blev der sat et mindesmærke ved gravene. Mindesmærket kaldes Valdemarskorset.
Billedet nedenfor er et fotografi af det kors, der blev sat ved gravene. Korset kaldes Valdemarskorset.
Kilde
På korset står der: ”I de Herrens år 1361, tredjedagen efter sankt Jacob, faldet gotlænderne i danskernes hænder uden for Visbys porte. Her er de begravet. Bed for dem.”
Billedet er lånt fra Wikimedia Commons.
Kilde 5: En krønike fortæller om erobringen af Gotland
Kilde
“I det Herrens år 1360 samlede Kong Valdemar af Danmark en stor hær, og sagde, at han ville bringe krigerne derhen, hvor der var nok af guld og sølv, hvor svinene åd af sølvtrug; og han førte dem til Gotland og slog mange til Riddere der. Virkelig mange folk dræbte han der, eftersom bønderne var ubevæbnede og uvant til kamp. Han drog frem for staden Visby, men de gik ham i møde uden for Byen og overgav sig til kongens nåde, da de godt så, at modstand var umulig. Således fik han øen i sin magt og tog svær skat i guld og sølv af byens borgere og rejste så derfra.”
Kildeteksten er lånt fra bogen: Valdemar Atterdag: Udvalgte Kilder, 1911 kilde fra s. 130 Kilden er lettere pædagogisk bearbejdet.
Kildebilledet er lånt fra Wikimedia Commons.
Kilde 6: Brandskatningen af Visby?
Efter slaget ved Visby d. 27. juli 1361 opstod en fortælling om, at Valdemar Atterdag havde brandskattet borgerne i den erobrede handelsby.
En hær der havde besejret en by eller et land kunne stille krav til befolkningen i det besejrede område. Tit krævede hæren betaling, en slags ”skat”, for at undlade at plyndre og brænde byen eller området af. I Middelalderen var brandskatning en lovlig måde at føre krig på. Det var dyrt at gå i krig, og brandskatningen var en måde at skaffe penge til at betale soldater og våben.
Ifølge nogle kilder satte Valdemar Atterdag 3 store tønder op på Visbys tov og forlangte at få dem fyldt med guld, sølv og andre rigdomme. Til gengæld ville han undlade at brænde byen af.
I dag mener de fleste historikere, at brandskatningen af Visby er en myte, der opstod efter slaget ved Visby og erobringen af Gotland.
I 1882 brugte maleren C. G. Hellquist historien om Valdemars brandskatning af Visby som motiv.
Kildebillede
Kildeinfo: træsnit forestillende brandskatningen af Visby efter mal. af C. G. Hellquist, 1882. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons.
Kilde 7: Undervisningsbog om slaget ved Visby
Erobringen af Gotland og slaget ved Visby er blevet genfortalt i utallige historiebøger.
I sommeren 1361 gik den danske konge Valdemar Atterdag* i land på øen Gotland, som dengang tilhøre Sverige. Øens største by hedder Visby. I Middelalderen blev der handlet meget med forskellige varer i Visby, og boede der mange rige købmænd på øen. Valdemar havde en stor, professionel hær med sig for at erobre øen.
Erobringen af Gotland og slaget ved Visby er blevet genfortalt i utallige historiebøger.
Kildeteksten nedenfor er et uddrag ef en undervisningsbog til folkeskolen fra 1930, der forklarer hvorfor Valdemar Atterdag angreb Visby.
*Valdemar Atterdag levede ca. 1321-1375. Valdemar d. 4. med tilnavnet Atterdag, blev konge i år 1340. Fra 1332-1340 havde der ikke været nogen konge i landet. Da Valdemar blev konge var regeringstid var én lang kamp for at samle riget og styrke kongemagten. Valdemar Atterdag er i dag mest kendt for at være kongen, der samlede riget efter de kaotiske år uden konge. Valdemar var dog også kendt i sin samtid som en brutal krigsherre.
Kilde
”Ved Østersøen* og Vesterhavet kyst voksede en mængde rige handelsbyer op, som navnlig på Valdemars tid havde stor indflydelse. De fleste af disse byer, som kaldtes Hansestæder**, lå i Nordtyskland…
Der var ikke mindre end 80 byer i forbundet, og de var så mægtige, at de ikke gik af vejen for at føre krig med konger og fyrster, og de tiltvang sig efterhånden store handelsrettigheder rundt omkring i de nordiske lande. De opkøbte således omtrent alle de sild, der blev fanget i Øresund….
Valdemar Atterdag var bange for, at Hansestæderne helt skulle gøre sig til herrer over Østersøen***, og for at svække deres magt, udrustede han en flåde og drog mod Visby på Gotland, som var en af deres rigeste byer. […]
Gotlænderne forsvarede sig tappert, men led dog et frygteligt nederlag uden for Visbys mure. De overvundne åbnede nu stadens porte for sejrherrerne”
Kildeteksten er et pædagogisk bearbejdet uddrag af bogen: ”Folkeskolens Danmarkshistorie” af Ejnar Schroll, fra 1930.
*Østersøen, også kaldet Baltiske Hav, er et hav som ligger mellem Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige.
**Hansestæderne var byer, der arbejdede sammen om at handle med varer i Middelalderen. Den magtfulde og rige sammenslutning af købmmandsbyer hed Hansaen.
***Øresund er et smalt farvand mellem Sjælland og Skåne i Sverige.
Kilde 8: Gåsetårnet der skulle håne fjenden
Det var ikke kun de svenske konger, Manus og Albrecht, som var uvenner med kong Valdemar.
Det var ikke kun de svenske konger, Magnus og Albrecht, som var uvenner med kong Valdemar efter generobringen af Skåne og den blodige erobring af Gotland. Også hansestæderne var vrede på Valdemar. I 1300-tallet var det Hansaen, der sad på det meste af handelen i Nordeuropa. Valdemar angreb og erobrede først Skåne, og så øerne Øland og Gotland fra svenskerne i 1360-61. Det blev Hansaen meget vrede over. På øen Gotland lå nemlig Visby, som var en rig hansestad, og den bestemte Valdemar over efter erobringen. Hansaen ønskede heller ikke at den danske konge havde så meget magt i Østersøen, hvor Hansaens skibe sejlede med varer.
Hansaen gik derfor i krig mod Valdemar to gange i 1360´erne. Den første krig vandt Valdemar. Den anden tabte Valdemar, da han havde fået mange fjender, der kæmpede sammen imod ham.
Valdemar gjorde grin med Hansaen og kaldte dem for skræppende gæs. For at drille dem, satte han en gås på toppen af tårnet på sin fæstning ved Vordingborg. I dag kan man stadig se tårnet, der kaldes Gåsetårnet, ved Vordingborg. Gåsen på toppen er dog ikke den gås, som Valdemar satte på toppen af tårnet, men er fra 1800-tallet.
Kildebilledet er lånt fra Wikimedia Commons.
Kilde 9: Kong Valdemars drilledigt
Her et et eksempel på, hvordan Valdemar Atterdag gjorde grin med sine fjender.
I 1300-tallet var det Hansaen, der sad på det meste af handelen i Nordeuropa. Valdemar angreb og erobrede først Skåne, og så øerne Øland og Gotland fra svenskerne i 1360-61. Det blev Hansaen meget vrede over. På øen Gotland lå nemlig Visby, som var en rig hansestad, og den bestemte Valdemar over efter erobringen. Hansaen ønskede heller ikke at den danske konge havde så meget magt i Østersøen, hvor Hansaens skibe sejlede med varer.
Hansaen, der dengang bestod af 77 byer i sammenslutning, gik derfor i krig mod Valdemar to gange i 1360´erne. Den første krig vandt Valdemar. Den anden tabte Valdemar, da han havde fået mange fjender, der kæmpede sammen imod ham.
Valdemar gjorde grin med Hansaen og kaldte dem for skræppende gæs. Der blev lavet et digt, der gjorde grin med hansaerne. Digtet et oprindeligt på plattysk, men er herunder oversat til dansk.
Kilde
“Syvoghalvfjerds høns
syvoghalvfjerds gæs,
Så længe at gæssene ikke bider mig,
giver jeg en skid for hønsene”.
Kildeteksten findes i mange forskellige varianter, her oversat fra plattysk til dansk.
Kildebilledet er fra Colourbox.
