Headerbillede til tema 2 om kildebankstemaet Polio (Børnelammelse)

Written by 22:10 Kildebankstema om epidemier

Tema 2: Polio (Børnelammelse)

Kildebanksemne om epidemien Polio (Børnelammelse)

Dette kildebanksemne handler om epidemien Polio (Børnelammelse). Til emnet knytter sig syv kilder og dertilhørende spørgsmål. Temaet henvender sig til 7.-9. klassetrin.

Kildebank: Lærervejledning til læreren
Headerbillede til tema 2 om kildebankstemaet Polio (Børnelammelse)

I Sydeuropa var det klostre og munke, der tog sig af syge. Den spanske kunstner Joaquín Sorolla malede i 1899 dette billede af en gruppe handicappede børn, som en munk tager sig af. Drengen tættest ved munken er delvist lammet af polio. Wikimedia Commons.

Polio (Børnelammelse)

Hvis du kender ældre mennesker, der kan huske tilbage fra 1950’erne. Prøv at spørge dem, hvad børnelammelse (polio) var for en sygdom, og hvad de tænkte om den dengang. Børnelammelse var en særdeles frygtet og smitsom virussygdom. Den kunne angribe hjernen og rygmarven. I løbet af få timer kunne det medføre lammelser.

De fleste (95 %), der var sunde og raske og blev smittet, oplevede sygdommen som en let influenza. Den sidste lille del (5 %) blev mere syge, men blev raske igen. Men mellem 1 og 2 ud af hver tusind syge udviklede lammelser. Af dem blev kun halvdelen helt raske. Nogle blev helt eller delvist lammede. 10 % de patienter, der udviklede lammelser, døde.

Som sygdom har polio eksisteret i mange tusinde år. Fra oldtidens Egypten kender man afbildninger af folk, der har haft polio. Claudius, der var kejser i Romerriget i det 1. århundrede, var handicappet af polio. Franklin D. Roosevelt, der var præsident i USA fra 1933 til 1945, led af følgevirkningerne efter polio. Først i slutningen af 1800-tallet forstod forskerne, at polio var en selvstændig sygdom.

I begyndelsen af 1900-tallet opstod der større epidemier med polio i Nordeuropa. I 1914 var der en polioepidemi i den grønlandske by Maniitsoq (Sukkertoppen). Af byens ca. 700 indbyggere døde 37. I Danmark var der epidemier i 1933, 1934, 1952 og 1961. I begyndelsen ramte sygdommen mest børn under 5 år. I de senere epidemier var det hovedsageligt børn i skolealderen, som blev ramt.

Den største epidemi brød ud i juli 1952 og varede til januar 1953. På det tidspunkt havde 2.450 patienter fået varige lammelser, og 262 var døde.

Man var klar over, at polio var en infektionssygdom. Men man vidste ikke, hvordan den smittede. Epidemierne begyndte altid om sensommeren. Nogle mente derfor, at man kunne få polio af at spise æbler med skræl. Andre mente, at smitten blev overført af myg og fluer. Som mange andre virussygdomme smitter polio ved hoste og nys.

I 1955 blev der i USA udviklet en effektiv vaccine mod polio. Læger ved Statens Serum Institut deltog i udviklingen. Det lykkedes instituttet at opbygge et så stort lager, at man kunne begynde at vaccinere samme år. Året efter blev alle mellem 5 måneder og 40 år tilbudt en vaccination i Danmark. I 1964 var det første år, hvor der ikke var nye tilfælde af polio i Danmark. På verdensplan er der i dag ca. 100 nye tilfælde af polio om året.

Kom i gang med kilderne

Kilde 1: Egyptisk relief

Et egyptisk relief fra 1300-tallet f.v.t. viser præsten Ruma, der har haft polio.

Et egyptisk relief fra 1300-tallet f.v.t. viser præsten Ruma, der har haft polio. Wikimedia Commons.

Et egyptisk relief fra 1300-tallet f.v.t. viser præsten Ruma, der har haft polio. Wikimedia Commons.

Kilde 2: Er det fluerne?

I begyndelsen af 1900-tallet var amerikanske forskere overbeviste om, at fluer spredte polio blandt børn.

Kilde a:
Over tegningen står der:

Er det fluerne?

”Jeg er baby-dræberen
Jeg kommer fra skraldespande, der ikke har låg
Fra afløb fra tagrender og snavs fra gader,
Fra stalde og forfaldne baggårde,
Forfaldne hjem – alle slags urene steder.
Jeg elsker at kravle på babyernes flasker og babyernes læber;
Jeg elsker at tørre mine gift-fødder på mad der står fremme
I forretninger og markeder der passes af fjolser.”

(Kilde: Newark Evening News, mandag den 12. juni 1916)

Kilde b:
Hvert år var der tilfælde af polio. De fleste i sensommeren. Vejle Amts Folkeblad interviewede den københavnske H. Scheuermann, der var læge ved Hjemmet for Vanføre, om sygdommen.

”(Sygdommens) smitstof kender man ikke og heller ikke, hvorledes det overføres. Det er muligt, at det er fluerne, der overfører smitten til mennesker. Men det er en antagelse, som endnu ikke er godtgjort.

At tiden før sygdommens største hyppighed falder sammen med tiden, hvor fluerne er mest talrige, august, har ført mistanken over på fluerne. […] Af denne grund kan der være anledning til at støtte direktør Falcks udryddelseskrig mod de afskyelige og besværlige fluer.”

(Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 13. juli 1914)

Kilde 3: Polio i Vejle

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Polio i Vejle

Kilde a: Børnelammelse i Bredballe
”En 10-årig dreng […] er blevet indlagt på Vejle Amts og Bys Sygehus for Børnelammelse. Samtidig er hans skole i Bredballe lukket, foreløbig i 8 dage. Børnene fra Bredballe skoledistrikt modtages ikke af skolerne i Vejle ligesom møder og sammenkomster i Bredballe aflyses.

Efter forlydende har drengen tilbragt efterårsferien i Horsens, hvor man jo har haft enkelte tilfælde af børnelammelse.”

(Horsens Avis, 24. oktober 1933)

Kilde b: Vejle hårdt ramt
Hen på efteråret plejede antallet af polioramte at falde. Men i 1934 havde sygdommen stadig godt fat hen i november måned.

”Vejle by og opland er ny det eneste sted i landet, hvor børnelammelsen endnu mærkes, men her raser den også med uformindsket kraft.

I ca. 2 måneder har en af kommunens største skoler, Nyboesgades Skole, været benyttet som særligt lazaret for patienter med børnelammelse. Her ligger endnu et halvt hundrede mennesker, der er angrebet af sygdommen.

Netop i dag har Vejle lægekreds passeret tilfælde nr. 400 af børnelammelse. Af disse er 127 fra Vejle by og 232 fra lægekredsens landsogne. På landet er over halvdelen af patienterne over 15 år, mens i byer 2/3 er børn under 15 år.”

(Kilde Vestsjællandske Socialdemokrat, 6. november 1934)

Kilde 4: Endnu et offer

En artikel i Horsens Social-demokrat fra 1933 beskriver endnu et dødsfald.

Endnu et offer

”Børnelammelsen har krævet endnu et dødsoffer i Horsens. Den 6-årige Henning Christensen […], der i søndags blev indlagt på kommunehospitalet, lidende af børnelammelse, er nu afgået ved døden som følge af denne sygdom.

Endnu i går udtalte man på kommunehospitalet, at begge de indlagte børns tilstand var god. Men da man jo står ret hjælpeløs overfor børnelammelse, kan tilstanden for en patient forværre sig, uden at lægerne er i stand til at forudse det eller påvise årsagerne dertil.”

(Kilde Horsens Social-demokrat, 11. oktober 1933)

Kilde 5: På Blegdamshospitalet

Blegdamshospitalet i København havde 500 senge til poliopatienter, da epidemien brød ud i 1952. Men det var ikke nok. Ann var ni år, da hun i 1952 blev indlagt på Blegdamshospitalet med polio.

På Blegdamshospitalet
Hun beskrev senere forholdene sådan:

”Der var børn overalt, nogle lå, nogle stod op, nogle gik omkring og nogle kravlede. Overalt var der lyden af anstrengt vejrtrækning, afbrudt af rækker af fortvivlede skrig. Jeg havde aldrig set et lignende billede af undergang. Men i min svækkede tilstand kunne jeg ikke gøre andet end at ligge stille.

Kort tid efter at jeg ankom, henvendte en læge sig til mig og forklarede, at han var nødt til at stikke en nål i ryggen på mig. […] Jeg brugte de få kræfter, jeg kunne samle, til at vride mig løs, hvor gang han prøvede at bringe mig i position til indgrebet.

Man talte til mig, forhandlede med mig. Og jeg blev endda tilbudt en bamse, hvis jeg kunne sidde stille. Til sidst skulle der tre mand til at holde mig nede, og jeg må være blevet bedøvet. […]

Da jeg endelig vågnede op, lå jeg på en stue med åbne vinduer. Jeg var fuldstændig nøgen – jeg havde ikke engang fået lov til at beholde mit undertøj på. Jeg skammede mig. En sygeplejerske vaskede mig med en svamp med isvand i et forsøg på at få min feber til at gå ned.”

(Kilde: Paul Warwicker: Polio. Historien om den store polioepidemi i København i 1952. 2006)

Kilde 6: Behandling

Behandlingen af Polio.

Foto fra 1963 af polioramte børn, der genoptrænes. Wikimedia Commons.

Foto fra 1963 af polioramte børn, der genoptrænes. Wikimedia Commons.

Kilde 7: Film om polio (6:01 min.)

Filmen er fra 1957. På det tidspunkt var man begyndt at vaccinere mod sygdommen. De, der var ramt, skulle igennem en langvarig behandling.

Film om polio

Tilmeld nyhedsbrev

Jeg giver samtykke til, at mine personoplysninger behandles i overensstemmelse med denne oplysningserklæring og er indforstået med, at mine oplysninger behandles sikkert og fortroligt og slettes efter endt anvendelse. Jeg er indforstået med, at jeg kan trække mit samtykke tilbage ved at skrive til denne mailadresse historielab@ucl.dk, hvorefter behandlingen af mine personoplysninger stopper og slettes.

Close