Kildebankstema om Den Nordiske Syvårskrig

I 1563 udbrød Den Nordiske Syvårskrig. I dette tema kan du finder kilder til nogle af årsagerne til krigen og hvordan forholdet mellem Danmark-Norge og Sverige var i 1500-tallet. Du kan også finde kilder til, hvad krigen betød for almindelige mennesker.

Kom i gang med kilderne

Kilde 1: Ballade om de to rigsvåben

Efter at Christian 2. var blevet afsat som konge både i Sverige og Danmark, var der fred i nogle år. Men i starten af 1560´erne var freden forbi.

Efter oprøret mod Christian 2. og den endelige opløsning af Kalmarunionen i 1523, var der fred mellem Danmark og Sverige i en del år. De to lande ønskede ikke flere dyre krige mod hinanden.

Men i 1559 blev Frederik 2. konge af Danmark, og i 1560 blev Erik 14. konge af Sverige. De nye konger blev hurtigt uvenner. En af årsagerne til konflikten var, at Sverige følte sig klemt inde. Både Norge og Skåne var dele af Danmark. Danmark havde derfor en stor kontrol med handelsruterne på havet. Og det ville svenskerne gerne lave om på. Det blev kong Frederik 2. dog vred over, da han mente, at han havde retten til at kontrollere handelen mellem Nordsøen og Østersøen.

Den konflikt kom til udtryk i de to kongers rigsvåben. Et rigsvåben er et våbenskjold eller tilsvarende. Rigsvåbenet skal symbolisere, eller vise, en form politisk magt. I dag findes der to rigsvåben, men i 1560´erne var der ét rigsvåben.

Frederik 2. havde 3 kroner i sit rigsvåben. De tre kroner symboliserede Danmark, Norge og Sverige og havde været brugt til at vise unionen mellem de tre lande. I rigsvåbnet var også tre løver, som symboliserede Danmark, og den ene løve, som symboliserede Norge.

Kong Erik 14. af Sverige indførte nu også både tre kroner, de tre danske løver og den norske løve i sit rigsvåben.
Begge konger brugte symbolerne til at vise, at de begge gerne ville have magten over hele norden.

Kildebillederne nedenfor viser de to kongers rigsvåben. Kildebillede et er en gengivelse af danske rigsvåben på Frederik 2.s tid. Kildebillede 2 er et fotografi af Erik 14.s rigsvåben.

Kildebillede 1

Kildebillede 2

Begge kilder er fra Wikipedia Commons.

Kilde 2: Erobringen af borgen Elfsborg

En af kamppladserne under Den Nordiske Syvårskrig var fæstningen Elfsborg, eller Älvsborg.

Elfsborg var en vigtig borg for svenskerne, fordi den lå ved Sveriges eneste adgang til havet ved Kattegat i Vest. Ellers var Sverige lukket inde af Danmark-Norge og havde ikke adgang til havet. En af de første krigshandlinger fra den danske konge Frederik 2.s side under krigen var derfor at angribe borgen. For at forhindre angrebet, brændte svenskerne den lille by, der lå uden for borgen af og tvang beboerne til at flytte. Alligevel lykkedes det en dansk hær at erobre borgen i september 1563.

Kildebilledet nedenfor er et kobberstik, der viser den danske hærs belejring af og angreb på Elfsborg.

Kildebillede

Kildebilledet er et kobberstik, udgivet i ”Sveriges historia III”, Oskar Alin, Stockholm, 1889, s. 266.

Kilde 3: Hånesang om svenskerne

Kildeteksten er en gammel dansk vise, der blev skrevet i 1564, under Den Nordiske Syvårskrig. Visen hedder ”Mageløs´ endeligt”.

Ordet Mageløs henviser til det svenske krigsskib Mars. Skibet blev kaldt Mageløs eller Jydehaderen af svenskerne, fordi det var stort og godt udrustet til krig med hunderevis af kanoner, flere end 300 søfolk og op mod 1000 soldater ombord.

Under Den Nordiske Syvårskrig kæmpede den danske flåde mod den svenske flåde, herunder skibet Mageløs. Den svenske flåde var bedre udrustet og mere kamptrænet end den danske i 1564. Alligevel lykkedes det den danske søhelt Herluf Trolle at erobre skibet under et søslag. Mageløs blev sprængt i luften under kampen og endte på havets bund.

Der blev skrevet en vise, som hånede svenskerne, og ikke mindst den svenske konge, Erik 14. I visen kaldes den svenske konge for ”Krøsus”. Kong Krøsus herskede 500-tallet f.v.t. over riget Lydien. Han var kendt for og stolt over at være enormt rig. En dag mødte han den græske digter Solon. Krøsus spurgte Solon, om de mange penge ikke var et bevis på, at han var lykkelig. Men Solon svarede, at godt kunne se, at kongen havde mange penge, men først når hans liv var slut, kunne man sige, om han havde været lykkelig. Kort tid efter blev Krøsus da også ramt af flere ulykker. Bl.a. andet omkom hans sønner. Siden er kong Krøsus blevet et øgenavn for folk, der praler med deres mange penge.

I visen er Erik 14. skurken, der er grådig efter rigdom og magt, og beskyldes for at starte krigen mod den danske konge, som han var i familie med. I virkeligheden var det den danske konge, der startede krigen. Visen er skrevet for både at hylde, at det lykkedes den danske flåde at sejre over den svenske flåde, og dels for at drille svenskerne.

Kildeteksten nedenfor er et uddrag af 5 vers fra visen, der er blevet oversat fra gammeldansk. Teksten er pædagogisk bearbejdet.

Kildebilledet viser en tegning af Mageløs. Vraget af skibet blev fundet på bunden af havet i 2013.

Kildetekst

1. Kong Erik af Sverige, og stolt,
sølv, guld, rigdom ville han have,
at han så trodsig og hovmodig blev,
og Danmarks [rigs]våben til sig skrev:
Han mente at Krøsus, den konge så rig,
kunne ikke være ham i foråd lig.
Krøsus foragtede Solons råd,
kong Erik dristigt på sin egen magt.
Nu står Mageløs på den hvide sand,
for det takker alle Gud af hjertens grund.

2. Fred og enighed måtte han foragte,
han brød pagt og forbund,
han foragtede venskab, slægt og familie.
Et underligt kram han lod sig bygge,
jordiske regenter lod han skrive for sig,
han ville de danske mænd fordrive,
det var i mange år besluttet,
stort svigt var der var lagt ind.

3. Rigtigt bevaret med faste bolværk
lod han bygge et skib stort og stærkt,
med skyts og folk udrustet
Jydehaderen lod han det kalde.
Jacob Nordbagge, hans admiral,
hans hovmodige hjerte stod til stort praleri,
han mente at blive uovervindelig.
et mageløst navn gav han det.

7. De danske mænd lod Gud sin nåde vise,
at hver mand skulle mærke og se,
den rige kan ikke den stærke befri,
at vove menneskelig magt hjælper ikke.
Men at vinde en sejr er alene op til Gud
som altid går imod den stolte,
da skikket gud det så
at Mageløs hovmod brænde må.

9. Kong Erik, så ville Gud det hovmod omvende,
Som Mageløs er med ild opbrændt.
Gud har gjort os fri af Mageløs,
at vi skulle lære i denne krig:
At give gud alene tak og ære,
at vide al hjælp at han at være,
han flittigt at kalde på,
at han vores fjender må afværge.
Nu står Mageløs på havets bund,
vi takker Gud af hjertens grund

Kildebillede

Kildeteksten er en oversæt og pædagogisk bearbejdet udgave af den gamle vise, ”Mageløs Endeligt”, fra 1564. Udgivet i Danske Viser fra Adelsviser og Flyveblade 1530-1630. København 1978-79.
Link til originaltekst:https://da.wikipedia.org/wiki/Magel%C3%B8s%27s_Endeligt

Kildebilledet er en tegning af skibet Mars. Ugivet i (1909) Illustrerad svensk sjökrigshistoria. 1: förra delen, omfattande tiden intill 1680: Afsedd för undervisningen vid k. sjökrigsskolan: Enligt uppdrag utarbetad [Illustrated Swedish Naval War History. 1: The First Part, Covering the Period up to 1680: Meant for Teaching at the Royal Naval Academy: The Mission Prepared], Stockholm: Albert Bonniers Förlag, pp. 69. Billdet er lånt fra Wikimedia Commons.

Let udgave

1. Kong Erik af Sverige, og stolt,
sølv, guld, rigdom ville han have,
han blev så trodsig og hovmodig.
at han brugte Danmarks rigsvåben:
Han mente at den rige kong Krøsus
ikke var lige så rig som ham.
Krøsus foragtede Solons råd,
kong Erik var dristig i sin magt.
Nu står Mageløs på havets bund
det takker vi alle af hjertet for.

2. Fred og enighed foragtede han,
han brød aftale og forbund,
venskab, slægt og familie var han ligeglad med.
Et underligt kram han lod sig bygge,
jordiske regenter lod han skrive for sig
Han ville fordrive de danske mænd,
det var i mange år besluttet,
stort svigt var der var lagt ind.

3. Rigtigt bevaret med faste bolværk
lod han bygge et stort og stærkt skib.
Det var udrustet med mænd og våben
Jydehaderen kaldte han det
Jacob Nordbagge hed hans admiral,
det var hans blærede hjertes pral,
han troede at han ville blive uovervindelig,
et mageløst navn gav han det

7. Gud viste sin nåde overfor de danske mænd,
for at hver mand skulle mærke og se,
at den rige ikke kan slå den stærke,
menneske magt hjælper ikke.
For Gud alene giver sejren,
som altid går imod den stolte,
Gud gjorde det sådan,
at Mageløs´ stolthed måtte brænde.

9. Gud ville omvende kong Eriks stolthed,
Mageløs er brændt op.
Gud har gjort os fri af Mageløs,
for at vi skulle lære i denne krig:
Kun at give tak og ære til Gud,
at vi skulle vide at han er al hjælp,
at vi flittigt skulle bede til ham,
om at han måtte standse vores fjender.
Nu står Mageløs på havets bund,
vi takker Gud af hele vores hjerte

Kilde 4: Kongens krigsplaner

Kildeteksten fortæller om, hvad der skete med byen Ronnebys borgere, da den svenske hær trængte ind under Den Nordiske Syvårskrig.

I 1563 var der udbrudt der krig mellem Danmark og Sverige. Krigen blev blandt andet udkæmpet i de dele af Sverige, der dengang var dansk territorium, Skåne, Halland og Blekinge. I Blekinge lå byen Ronneby, der var en travl, dansk købstad. I september 1564 nåede krigen til Ronneby. En svensk hær angreb byen og den svenske konge Erik 14, havde givet ordre til at alle folk i byen skulle dræbes og byen brændes ned. Dengang var det almindeligt, at byer blev plyndret af en soldater, men mange af byerne i de danske landområder blev ødelagt under krigen og markerne brændt af. Det var en del af den svenske konges taktik, så den danske hær der forsøgte at trænge ind i Sverige ikke kunne få mad og hjælp af befolkningen. Erik d. 14. ønskede dog også, at hele Blekinge skulle renses for mennesker. Herefter skulle svenskere flytte til Blekinge, så området kunne blive svensk i stedet for dansk.

Kildeteksten nedefor fortæller om hvad der skete med byens borgere, da den svenske hær trængte ind i byen. Teksten er skrevet af en den danske boghandler og forfatter, Jens Lauridsen Wolf (1583-1660), som rejste meget i Norge og Sverige. Her fortæller forfatteren om, hvordan de svenske soldater myrdede beborerne i Ronneby. Han fortæller også, hvordan nogle tyske lejesoldater som kongen havde lejet til krigen gik til kongen og klagede over de mord, der blev begået da byen blev indtaget. Kongen beordrede at myrderierne på kvinder og børn skulle standses. Herefter skulle de overlevende kvinder og børn sendes til Sverige for at være slaver resten af livet. Kildeteksten er et pædagogisk bearbejdet uddrag.

Kildebilledet er et fotografi af en kirkedør i Ronneby. Under angrebet på byen forsøgte nogle af beboerne at gemme sig i byens kirke. Men soldaterne huggede kirkedøren ned og dræbte alle. Den gamle kirkedør er i dag hængt op i Ronnebys kirke. Her kan man stadig se sporene fra soldaternes økser.

Kildetekst

”For denne bys borgeretillagde de svenske sig ingen ære eller berømmelse, i den syv års krig imellem Danmark og Sverige som kong Erik førte. For da krigsfolk indtog denne by, siges det, at de begik der et uhyrligt mord, som ikke passede sig for kristne. Både på mænd og kvinder, piger og børn, som ikke blev sparet, hverken gamle eller unge. Sognepræsten slog de ihjel i kirkedøren, og kvinder som løb ud på gaden da byen var indtaget, med deres spæde børn i armene, og de som lå i barselsseng, tog knægtene deres spæde børn og kastede dem på ilden og moren slog de ihjel….

…og da de ærlige og oprigtige tyske knægte så deres [svenskernes] ynkelige mord, gik de til feltherren, og de talte hårdt til ham og sagde, at de tidligere havde deltaget i mange krige både hos tyrkerne og de kristne, men aldrig havde de set sådant et mord være begået, som der nu skete. Da blev trommen straks slået, at ingen skulle slås ihjel, men tages til fange, og føres ind i Sverige. De blev ført ud af byen til svenskelejren nøgne uden deres skjorter og undertøj, uden strømper og sko på benene, og da de kom ud i lejren, viste de ikke andet end at de skulle aflives. Da gik der bøn for dem til kong Erik af hans krigsråd, så gav han dem deres liv, og det blev befalet, at de skulle indføres i Sverige, og der trælle alle deres livs dage.”

Kildebillede

Kildeteksten er en bearbejdet oversættelse af originalteksten: Encomion Regni Daniæ 1654 – Det er Danmarks Riges Loff, af Jens Lauridsen Wolf, 1654.

Kildebilledet er fra Wikimedia Commons.

Let udgave

”For denne bys borgeres fik de svenske sig ingen ære eller berømmelse, i den syv års krig imellem Danmark og Sverige, som kong Erik førte. For da krigsfolk indtog denne by, siges det, at de begik der et uhyrligt mord, som ikke passede sig for kristne. Både på mænd og kvinder, piger og børn, som ikke blev sparet, hverken gamle eller unge. Sognepræsten slog de ihjel i kirkedøren, og kvinder som løb ud på gaden, da byen var indtaget, med deres spæde børn i armene, og de som lå i barselsseng, tog knægtene deres spæde børn og kastede dem på ilden og moren slog de ihjel….

…og da de ærlige og oprigtige tyske knægte så svenskernes ynkelige mord, gik de til feltherren, og de talte hårdt til ham og sagde, at de tidligere havde deltaget i mange krig både hos tyrkerne og de kristne, men aldrig havde de set sådant et mord være begået, som der nu skete. Da blev det straks befalet, at ingen skulle slås ihjel, men tages til fange, og føres ind i Sverige. De blev ført ud af byen til den svenske lejr, nøgne uden deres skjorter og undertøj, uden strømper og sko på benene, og da de kom ud i lejren, viste de ikke andet end at de skulle slås ihjel. Da bad kong Eriks krigsråd ham om at skåne dem. Så gav han dem deres liv, og han befalede, at de skulle føres ind i Sverige, og der skulle de alle være slaver resten af deres liv.”

Kilde 5: Kong Erik fortæller om massakren

Kildeteksten er et uddrag af et brev, som kong Erik skrev efter massakren i Ronneby. I brevet beskriver han, hvad soldaterne gjorde ved borgerne i Ronneby.

I 1563 udbrød der krig mellem Danmark og Sverige. Krigen blev blandt andet udkæmpet i de dele af Sverige, der dengang var dansk territorium, Skåne, Halland og Blekinge. I Blekinge lå byen Ronneby, der var en travl, dansk købstad. I september 1564 nåede krigen til Ronneby. En svensk hær angreb byen og den svenske konge Erik 14., havde givet ordre til at alle folk i byen skulle dræbes og byen brændes ned. Dengang var det almindeligt, at soldaterne i en hær fik lov til at plyndre en by efter at have indtaget den. Men her skulle byen udslettes total på kongens orde. Mange af byerne i de danske landområder blev ødelagt under krigen og markerne brændt af. Det var en del af taktikken fra den svenske konges side, så den danske hær der forsøgte at trænge ind i Sverige ikke kunne få mad af områdernes beboere.

Kildeteksten nedefor er et uddrag af et brev, som kong Erik skrev efter massakren i Ronneby, hvor han fortalte rigsrådet, hvad soldaterne gjorde ved borgerne i Ronneby.

Kildetekst

”Vandet i elven var rødt som blod af de døde kroppe, foruden hvad der blev nedlagt inde i byen. Og fjenderne var så skræmte, at man ikke havde meget besvær med dem, men man stak i dem som i en flok vildsvin, og man skånede ingen, men slog alle våbenføre ihjel, så at der i byen blev dræbt mere end 2000 mand, foruden nogle kvinder og børn, som de usle finnere slog ihjel . …”

Kildeteksten er et bearbejdet uddrag af kong Eriks brev, 1564.
Kildebilledet er lånt fra wikimedia.

Kilde 6: Freden i 1570

Efter syv lange år med krig mellem Danmark-Norge og Sverige blev der endelig lavet en aftale om fred i 1570.

Danmark startede krigen og efter hurtigt at have vundet fæstningen Elfsborg gik krigen i stå. Krigen var hård for begge parter, men især den danske konge kom i problemener fordi krigen trak ud og kostede mange penge. Den svenske konge gik med til at indgå fred fordi han blev presset af andre stærke lande, blandet andre Rusland, som ønskede at krigen skulle stoppe. De andre lande var ikke interesserede i hver Danmark eller Sverige vandt krigen, fordi man ikke ønskede at ét nordisk land skulle styre hele norden, og dermed styre søvejen til Østersøen. Der var ikke nogen egentlig vinder af krigen, da begge lande blev meget fattigere og ikke vandt mere territorium. Freden blev indgået i 1570 i byen Stettin, der ligger i Polen.

I kildeteksten nedenunder kan man se et forkortet uddrag af en fredsaftalen, der er opstillet i punkform. Den oprindelige tekst er noget længere med flere betingelser.

Kildebilledet er kobberstik fra 1570. Det forestiller fredsforhandlingerne i byen Stettin.

Kildetekst

Den danske konge skulle love ikke at stille krav til Sverige – heller ikke med henvisning til Kalmarunionen.
Den svenske konge skulle love ikke at stille krav til de danske besiddelser, Norge, Skåne, Halland, Blekinge, Gotland og Jämtland og Herjedalen.
Sverige skulle betale en løsesum indenfor 3 år på 150.000 daler for fæstningen Elfsborg i Sverige, som Danmark havde erobret i 1563.
Danske handelsmænd skulle kunne handle uden at betale told i den Estiske by, Narva, som havde hørt under Sverige indtil krogens afslutning. Sverige skulle give sine estiske byer til Tyskland. Til gengæld skulle svenske skibe kunne sejle igennem Øresund uden at betale told. ’
Både den danske konge, Frederik 2. og den svenske konge, Erik 14., skulle ind til videre kunne bruge rigsvåbnet ”Tre kroner”.
De to konger skulle selv forsøge at løse konflikten om hvem, der havde lov til at bruge tre kroner i sit rigsvåben. Hvis de ikke kunne blive enige inden 1. januar 1572, skulle sagen dømmes af en dommer i byen Rostock.

Kildebillede

Kildeteksen er en bearbejdet og oversat udgave af oplysninger fundet på Svensk Militærhistorisk Bibliotek.

Kildebilledet er kobberstik af Ens Caspar fra 1570. Billedet er lånt fra Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen.

Kilde 7: En Danmarksbeskrivelse

I 1594 skrev den danske præst og forfatter, Jon Jensen Kolding, om Den Nordiske Syvårskrig, hvor han beskrev forskellen mellem den danske og den svenske konge.

I 1594 skrev den danske præst og forfatter, Jon Jensen Kolding, om Den Nordiske Syvårskrig i sin bog ”En ny Danmarksbeskrivelse”. Jon Jensen Kolding skrev sin bog mens Christian 4. var konge i Danmark. I Sverige blev man meget vrede over det, som Jon Jensen Kolding skrev om den svenske konge Erik 14., der havde været Sveriges konge under Syvårskrigen.

Det endte med, at bogen blev forbudt i Danmark fordi Jon Jensen Kolding havde skrevet negativt om kong Erik 14 og Den Nordiske Syvårskrig på en måde, som man mente var en krænkelse af den fredsaftale, man havde indgået ved krigens afslutning i 1570. I fredsaftalen stod der nemlig, at Danmark og Sverige ikke måtte udgive smædeskrifter, det vil sige bøger og andre tekster, der hånede den anden part.

Kildeteksten nedenfor et bearbejdet uddrag af bogen, hvor Jon Jensen Kolding skriver om krigen mellem Danmark og Sverige, og de krigsslag, der blev udkæmpet i de danske landsdele Skåne, Halland og Blekinge. Ifølge ham, var det den svenske konge, som startede krigen.

Kildetekst

”… Alligevel begyndte den mægtige Svenskekonge denne krig uden nogen egentlig grund og vovede sig derved ud på elendighedens hav, men kom ikke i land derfra. Og han slap alle mulige ulykker løs over sine undersåtters hoveder, idet han involverede sit rige i mange ulykker og involverede sig selv i så mange trængsler, at han til sidst måtte afstå fra tronen.
…
En ganske anden vej slog Frederik II, danskerne gode konge ind på (der elskede sin stat som nogen konge og var så elsket af folket som nogen konge). Ligesom denne [Frederik 2.] regnede det for ærefuldt at opnå evigt eftermæle på grund af sin kærlighed til sine undersåtter ….. tilsvarende veg Erik ikke tilbage for at gøre sig bekendt for sit tyranni i den ganske verden.”

Kildeteksten er et bearbejdet uddrag af: Jon Jensen Kolding – En ny Danmarksbeskrivelse 1594, s. 99-101
Oversat af Allan A. Lund., Wormianum 1980.

Kildebilledet er lånt fra Wikimedia Commons.

Kilde 8: Frederik 2. bygger Kronborg

I 1574 påbegyndte man at bygge slottet Kronborg ved Helsingør.

Efter den nordiske syvårskrig manglede var Danmark et fattigt land. Da man gik i krig mod Sverige i 1563 havde man troet, at krigen ville kunne vindes på kort tid. Men krigen trak ud i 7 år, og Danmark vandt kun krigen fordi kongen lånte mange, mange penge for at købe lejede soldater til at kæmpe i krigen.

I 1574 påbegyndte man at bygge slottet Kronborg ved Helsingør. Allerede under i 1420´erne blev der bygget en fæstning i Helsingør, hvor afstanden er kortest mellem den sjællandske kyst og Skåne. Under kong Frederik 2. lavede man en ny slags told, nemlig varetolden. Tidligere havde de danske konger opkrævet penge, told, pr. båd der passerede gennem sundet. Nu begyndte man at opkræve varetold, altså told ift. hvor mange varer, som skibene sejlede med oveni tolden pr. skib. Det betød at indtægterne fra tolden steg til det tredobbelte. For de penge kunne kongen bygge Kronborg slot, som både var et imponerende renæssanceslot, men også var nordens stærkeste fæstning. På murene opstillede man kanoner som var vendt ud i mod sundet, så man kunne beskyde skibe, som forsøgte at slippe igennem sundet uden at betale told.

Om Kronborg skrev forfatteren Jon Jensen Kolding i sin Danmarksbeskrivelse fra 1594:

”Ude på Sjællands kystside stråler Kronborg Slot, der er en overordentlig stærk og uindtagelige fæstning- Slottet der er virkelig storslået opført. …. Overfor på Skånes bred ligger en anden fæstning magen til, som hedder Helsingborg Slot. På begge sider af sundet findes en vældig mængde krigsmaskiner, der er stillede op der til skræk og advarsel for fartøjer, der skjult og uden tilladelse forsøger at sejle forbi og unddrage sig den told de skylder. For på dette sted skal der takket være naturen, der er skabt dertil, ….. aflægges regnskab for varer, der udføres eller indføres. …. De søfarende er nemlig tvunget til …. at sejle ind i dette bælts smalle passage imellem de to fæstninger. ”

Kildebillede 1

Kildebillede 2

Kildebillede 3

Kildebillede 3 billede af kronborgs kanoner. Den dag i dag er kanonerne stadig vendt ud mod Øresund, og man kan se Skåne på den anden side af sundet.

Kildeteksten er et bearbejdet uddrag af Jon Jensen Koldings, ”En ny Danmarksbeskrivelse”, oversat af Allan A. Lund, 1980, s. 89-90.

Kildebillede 1 er et fotografi af et koloreret kobberstik, o. 1600. Kildebillede 2 er et udsnit af kildebillede 1, hvor kronborg er i fokus. Billedet er lånt fra Det kongelige Biblioteks billedsamling.

Kildebillede 3 er et fotografi af kanonerne på Kronborg, 2018. HistorieLab.

Kilde 9: Kort over Danmark efter Den Nordiske Syvårskrig

Kildebilledet viser Danmark omkring år 1600.

Kildebilledet nedenfor er et kort fra omkring 1600. Kortet forestiller Danmark. Efter Den Nordiske Syvårskrig var Danmark stadig i besiddelse af landsdelene Skåne, Halland og Blekinge, samt Norge, som det ses på kortet.