Dette kildebanksemne handler om grænsen mod syd. Til emnet knytter sig ni kilder og dertilhørende spørgsmål. Temaet henvender sig til 7.-9. klassetrin.
Grænsen mod syd
I slutningen af 1944 var det klart for de fleste, at Tyskland inden for en overskuelig tid ville tabe krigen. I Danmark var mange, der mente, at det tyske nederlag skulle bruges til at få grænsen rykket længere mod syd. Et parti som Dansk Samling mente, at Sydslesvig simpelt hen skulle indlemmes i Danmark. Andre mente, at der skulle foretages en ny folkeafstemning. De regnede med, at den ville betyde, at en del af Sydslesvig kom med i Danmark.
Kom i gang med kilderne
Kilde 1: Dansk overhøjhed
Partiet Dansk Samling deltog i regeringen, der blev dannet lige efter befrielsen. Partiets leder Arne Sørensen var kirkeminister. På et møde i Odense i sommeren 1945 drøftede medlemmerne spørgsmålet om Sydslesvig.
Flensborg Avis refererede sådan fra mødet:
”Arne Sørensen støttede stærkt synspunktet om, at Sydslesvig varigt måtte befries for tysk overhøjhed og bringes ind under dansk overhøjhed, uden at der foreløbig blev tale om indlemmelse i riget. Sørensen udtalte: Stor skam måtte vi få, om vi afviste en så naturlig opgave som at åbne den frie vej for danskheden i Sydslesvig. […]
(Kilde: Flensborg Avis 2. juli 1945)
Kilde 2: Krav fra Frihedsbevægelsen i Sønderjylland
I maj 1945 udarbejdede det Sønderjyske Råd i Frihedsbevægelsen en række krav, bl.a.:
”Vi kræver:
- at alle særlige rettigheder, der er tilstået de tyske nordslesvigere […], straks ophæves;
- at alle tyske statsborgere, der […] har handlet mod danske interessere, straks udvises;
- at alle af det tyske mindretal, der i besættelsestiden har båret tysk uniform […] fratages deres danske statsborgerret og udvises af Danmark […];
- at alle tysksindede embeds- og tjenestemænd […] i Nordslesvig straks afskediges […] og fratages deres pensionsret;
- at det tyske nazistiske parti og alle dertil knyttede foreninger og organisationer opløses […];
- at tyske forsamlingshuse, skoler og lignende overtages af den danske stat;
[…]”
(Kilde: C.J. Bech m.fl. (red.): Befrielsesdage i Sønderjylland. Sønderborg, 1946, s. 198f)
Kilde 3: Speck-dänen
Tyskere i Sydslesvig, der meldte sig ind i danske foreninger for at få mad og andre goder, blev hånligt kaldt speck-dänen (flæske- eller pølse-danskere).
I 1946 holdt lederen af socialdemokratiet i den britiske zone Kurt Schumacher en tale, hvor han sagde:
”Vi respekterer enhver dansker. Vi respekterer enhver tysker. Men vi har slet ingen respekt for flæskedanskere af tysk blod! […] Flæsk og national bevidsthed har ikke noget med hinanden at gøre, og som de må holdes adskilt. […]
Det er udbredt at diskuterer, hvor grænser skal være. Men at Sydslesvig er et tysk land, ved vi alle. Vi vil et nyt Tyskland. Ikke som en ny nationalisme. Men som en ligeværdig og respekteret del af del af et forenet Europa. Derfor skal Sydslesvig også være en del af dette nye Tyskland.”
(Kilde: W.L. Christiansen: Meine Geschichte der Sozialdemokratischen Partiei Flensburg. Sozialdemokraten
Zwischen Deutsch und Dänisch 1945-1954. Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. 1993, s. 60)
Kilde 4: Sydslesvigs Skæbne
I 1951 udsendte Sydslesvigs Udvalg et lille skrift Har Sydslesvigs Skæbne ogsaa Interesse for mig?
Heri kunne man bl.a. læse:
”Der er i dag et overvældende flertal af den fastboende befolkning i Sydslesvig, hvoraf ca. 80 % er af dansk rod og slægt, som gerne ønsker at komme tilbage til Danmark. […]
Lad Sydslesvig selv afgøre sin Skæbne. Og lad os ikke nægte dem retten dertil. Der ville ellers komme til at påhvile Danmark et frygteligt Ansvar.
Midlet må være: Sydslesvig udskilles fra Tyskland og gøres til et selvstyrende landområde, eventuelt under dansk eller international kontrol. Flygtningene tilbagesendes til Tyskland. Efter en årrække, hvor det kulturelle liv kan udfolde sig frit, kan befolkningen, hvis den udtrykker ønske derom, ved fri afstemning selv afgøre sit statslige tilhørsforhold.
Viser det sig da, at danskheden dernede er, hvad den synes at være i dag, da vil det være en berigelse for Danmark ad fredens vej og uden anvendelse af magtmidler at genvinde det gamle, danske land.”
(Kilde: H. Moldow: Har Sydslesvigs Skæbne ogsaa Interesse for mig? 1951, s. 3 og 6)
Kilde 5: Indkaldelse til møde
Medlemmer af Grænseforeningen indbød til et møde på Københavns Folkehøjskole den 19. maj 1945. I indbydelsen stod der bl.a.:
”Sydslesvig skal tilbage til Danmark, skal genforenes med det gamle land, lige som Nordslesvig blev det i 1920. – Der er over hele landet en bevægelse i gang med dette for øje, en bevægelse der burde blive efterkrigstidens store folkelige bevægelse, lige som frihedsbevægelsen var det under krigen.”
(Kilde: Johan Peter Noack. Det sydslesvigske grænsespørgsmål 1945-1947, bd. 1. Aabenraa: Institut for grænseregionsforskning, 1991, s. 97)
Kilde 6: Knud Kristensen
I december 1946 talte statsminister Knud Kristensen (V) på et møde arrangeret af Sønderjysk Forening i Birkerød.
”Er det forkert at arbejde for de principper, der er angivet i noten*)? Efter min overbevisning er det ikke. Det land dernede er et gammelt dansk land. Det er taget fra os med vold. Og siden 1864 har man med tvang undertrykt danskheden. Er det da uret at føre landet tilbage – ikke med vold og tvang med ad frivillighedens vej til Danmark? […]”
*) De britiske besættelsesmyndigheders krav om, at den danske regering skulle klargøre sin Sydslesvig-politik.
(Kilde: Flensborg Avis 11. december 1946)
Kilde 7: Tyske flygtninge
I 1946 udsendte Slesvig-Ligaen pjecen Kendsgerninger om Sydslesvig.
I den stod der om flygtningene fra den østlige del af Tyskland:
”338.000 flygtninge er der i Sydslesvig.
Det er omtrent lige så mange som hele den hjemmehørende befolkning. Det ville svare til, at vi i Danmark havde ca. 4.000.000 flygtninge. Enhver kan forstå, at det er uudholdeligt. […]
Det er klart, at Danmark ingen interesse har i, at Sydslesvig forbliver overfyldt med østprøjsere og sudetertysker, der ville betyde en fremtidige fare for den nuværende grænse. Det burde være lige så indlysende, at Danmark absolut må være interesseret i, at landsdelen udskilles fra Tyskland, så den hjemmehørende befolkning uden tryk kan udøve selvbestemmelsesretten. […]
Hvis Danmark intet foretager sig, vil det svigte 300.000 landsmænd og udlevere dem til et folk, der har ansvaret for, at der alene i Polen blev myrdet 10.000.000 mennesker.
Når den engelske besættelse hører op, kan den skæbne, der under krigen blev Polens, let blive Sydslesvigs. De ledende mænd i den danske bevægelse vil blive kastet i fængsel som landsforrædere. Den hjemmehørende befolkning vil blive gjort hjemløse af flygtninge og holstenerne. Allerede nu truer tyskerne med hævn og gengældelse. Sydslesvigerne vil derfor, hvis Sydslesvig forbliver under Tyskland, blive nødt til at udvandre fra deres hjemstavn, hvor de har boet i mere end 1000 år.”
(Kilde: P. Kragelund: Kendsgerninger om Sydslesvig. Slesvig-Ligaen 1946)
Kilde 8: Medlemmer af Sydslesvigsk Forening
Antal medlemmer af Sydslesvigsk forening
(Kilde: Johan Peter Noack. Det sydslesvigske grænsespørgsmål 1945-1947, bd. 1. Aabenraa: Institut for grænseregionsforskning, 1991, s. 175)
Kilde 9: For mange medlemmer?
Frants Thygesen sad i Grænseforeningens forretningsudvalg.
Han var betænkelig ved, at så mange sydslesvigere meldte sig ind i de danske foreninger, og skrev til Grænseforeningens formand:
”[…] navnlig i Flensborg mærker man tydeligt, at maden hos mange er af afgørende betydning. Ja, for adskillige den eneste grund for indmeldelsen. Menneskelig set er der ikke noget at sige til det, når folk sulter. […] Resultatet er, at vi har fået en del uønskede personer. […]
Gamle gode medlemmer er fortvivlede over udviklingen og siger, at de hellere selv vil sulte end at se det fortsætte (hvad de måske dog ikke vil stå ved, hvis det blev alvor). Brave mennesker, som vi gerne vil have med, vægrer sig, fordi de ikke vil melde sig ind, mens det kan se ud, som om de kom for pakkernes skyld. Andre udtaler ved indmeldelsen, at de frabeder sig pakker, hvad der jo er urimeligt, når alle andre får.”
(Kilde: Johan Peter Noack. Det sydslesvigske grænsespørgsmål 1945-1947, bd. 1. Aabenraa: Institut for grænseregionsforskning, 1991, s. 206-207)
