Tema 4: Køn over tid

Dette tema handler om hvordan forskellige tiders samfund har betragtet og opfattet køn.
Kildebankstemaet henvender sig til 7.-9. klassetrin.

Køn over tid

I dette tema kan du finde kilder til hvordan man har set på emner som køn og ligestilling gennem tiden. Der er blandt andre kilder til, hvordan man har stillet – og måske stadig stiller – forskellige krav til piger og drenge – også når det kommer til seksualitet.

Kom i gang med kilderne

Kilde 1: Pigens opdragelse og kvindens plads

Kilden består af to tekstuddrag, der fortæller om kvindens forhold til manden.

I middelalderen havde kvinden én opgave – at føde børn. I 1200-tallet skrev en fransk munk om ægteskabet og kvindens plads i ægteskabet. Det var en ret almindelig holdning dengang. Teksten nedenfor er et uddrag af munkens bog.

a) ”For kvinden skal ifølge naturen være lydig mod ægtemanden, da manden af natur har mere fornuft og forstand end kvinden. Hvis en kvinde havde flere ægtemænd, skulle hun lyde flere mænd, og sådan bør det ikke være.
….
Man skal først og fremmest vide, at kvindernes traditioner og handlinger er lige som børns. Og den naturlige forklaring er, at ligesom barnet ikke er en fuldkommen mand og heller ikke har fornuftens fulde brug, således er kvinden også som en ufuldkommen mand, for hun har ikke forstandens eller fornuftens fulde brug. ”

b) I 1762 skrev den schweiziske filosof Jean-Jacques Rousseau en bog om børneopdragelse, der hedder ”Èmile” eller “Om opdragelsen”. Kilden nedenfor er et uddrag af bogen, hvor Rousseau skriver om, hvordan og til hvad pigen bør opdrages.

”….
Altså bør kvindernes hele opdragelse indrettes med henblik på mændene. At behage dem, være dem nyttige, blive elsker og æret af dem, at opdrage dem til ungdommen, passe på dem med voksne, trøste dem, gøre dem livet behageligt og hyggeligt, det er kvindernes pligter til enhver tid, og det er det, man bør lære dem lige fra barndommen.”

Kilde a er et uddrag af Michael Nordberg: Den dynamiske middelalder, 1987, s. 148. Original af Gilles de Romes, Livre du gouvernement des rois et des princes.

Kilde b er et bearbejdet uddrag af Jean-Jacques Rousseau: Emilie eller Om Opdragelsen. III del. Borgens Forlag, 1962. s.16

Kildebillede: Bryllupsbillede fra 1300-tallet. Wikimedia Commons.

Kilde 2: Handskemoralen i 1800-tallet

I løbet af 1800-tallet var forholdet mellem mænd og kvinder og seksualitet emner, der blev diskuteret i offentligheden.

I 1880´erne rasede en offentlig debat om køn og seksualitet, der senere er blevet kaldt ”sædelighedsfejden”. Debatten er blevet kaldt en fejde, kamp, fordi tonen mellem de, som diskuterede nogle gange var meget hård.

Sædelighedsfejden startede, da den norske forfatter, Bjørnstjerne Bjørnson, udgav sit teaterstykke ”En handske” i 1883. Bjørnson ønskede at gøre op med samfundets dobbeltmoralske syn på mænd og kvinders seksualitet. Samfundets moral krævede, at kvinden skulle være seksuelt afholdende før hun blev gift, mens det blev set igennem fingrene med, at mænd havde sex før og under ægteskabet med prostituerede. Bjørnsson mente at, at mænd også burde være seksuelt afholdende. På den måde kunne man undgå prostitution og sygdom og mange ulykkelige ægteskaber, mente han.

Kilden nedenfor et oversat og bearbejdet uddrag af ”En Handske”. Stykket handler om den unge pige, Svava Riis, der har forelsket sig i og er blevet forlovet med den rige Alf Christensen. Svava forventer, at Alf, ligesom hun selv, har holdt sig fra sex før ægteskabet. Hun bliver dog skuffet, da hun opdager, at Alf har gjort en tjenestepige gravid og nægter at gifte sig med ham.

I uddraget nedenfor er vi i den del af stykket, hvor alle hovedpersonerne er samlet. Svavas familie: hendes mor fru Riis, hendes far Hr. Riis og hendes onkel Nordan har alle prøvet at overbevise Svava om, at hun skal tilgive Alf. I stuen hos familien Riis er Alfs mor og far, Hr. og Fru Christensen på besøg for at overtale Svava til at gifte sig med Alf. Alf kommer ind og taler til Svava. Alf fortæller her, at han mener, at der er forskel på, hvad der kan kræves af mænd og kvinder.

a) ”Alf: Det er min fremtid jeg skylder. Og hvad den angår, da tilstår jeg, at det har krænket mig, at frøken Riis et øjeblik har kunnet tvivle. Krænket mig dybt. Aldrig før i mit liv har nogen tvivlet på mig. Jeg må i al ærbødighed forlange, at man tror på mit ord. (Der bliver stille i rummet) Ja, der er ikke mere.
(Fru Riis rejser sig spontant op) Men hvis en kvinde under de samme omstændighed, Alf, kom og sagde det samme, hvem ville så tro hende? (Stilhed.) (Svava begynder at græde.)
Fru Christensen: Stakkels barn!
Hr. Riis: Tro på henne?
Fru Riis: Ja, tro på hende, når hun efter sådan en fortid forsikrede, at hun ville blive en ærbar ægtefælle?
Hr. Christensen: Efter en sådan fortid?
Fru Riis: Måske er det forkert sagt. Men hvorfor forlange, at hun skal tro manden mere end manden ville tro hende? For han ville slet ikke tro på hende.
(Hr. Riis siger bagved sin kone): Men er du blevet helt skør?
Hr. Christensen (rejser sig halvt op): Om forladelse, mine damer og herrer, nu bør de to unge afgøre sagen. (sætter sig igen)
Alf: Jeg må indrømme, at jeg aldrig har tænkt over det, fru Riis siger, fordi det ikke vil kunne ske. Ingen hæderlig mand vælger en kvinde, som har en fortid han ikke kan være tryg ved. Ingen!
Fru Riis: Men en hæderlig kvinde, Alf?
Alf: Ja, her er en forskel.
Nordan: Hvis man skal sige det præcist: Kvinden skylder manden både sin fortid og fremtid. Manden skylderkun kvinden sin fremtid.
Alf: Hvis man vil sige det sådan – så ja.
Nordan (siger til Svava mens han rejser sig): Jeg ønskede, at du skulle udsætte svaret, min pige. Men nu mener jeg, at du skal svare ham straks.
(Svava går hen imod Alf og kyler sin handske i ansigtet på ham, og går derpå til sit værelse. Alf vender sig efter hende, hr. Riis går ind i sit værelse til højre. Alle har rejst sig. Fru Christensen griber Alfs arm og med går ud sammen med ham, hr. Christensen går efter. Fru Riis går mod venstre. …..”

Kilden er et oversat og pædagogisk bearbejdet uddrag af Bjørnstjerne Bjørnssons ”En handske”, 1883, s. 96-99.

Kildebillede: Tegning fra 1884. Wellcome Art London, Wikimedia Commons.

Kilde 3: Det sædelige lighedskrav

I 1880´erne rasede en offentlig debat om køn og seksualitet, der senere er blevet kaldt ”sædelighedsfejden”.

Sædelighedsfejden i 1880´erne blev ”udkæmpet” blandt nogle af samfundets fremtrædende borgere i landets aviser og i foredrag. Danmark var der 2 forskellige lejre. På den ene side stod de som mente, at mænd og kvinder skulle have den samme seksuelle frihed. Det var især den berømte forfatter Georg Brandes, der stod i spidsen for denne gruppe. På den anden side stod de, som gik ind for ”det sædelige lighedskrav”, at både mænd og kvinder skulle være lige sædelige – altså være seksuelt afholdende udenfor ægteskabet. Den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson tilhørte denne gruppe.

En af dem, der deltog i den offentlige debat under sædelighedsfejden var kvindesagsforkæmperen Elisabeth Grundtvig. Kilden nedenfor er et uddrag af en tale, som Elisabeth Grundtvig holdt på et lukket møde i Dansk Kvindesamfund i marts 1887.

a) ”…..Der er for tiden ulighed [mellem mænd og kvinder], det ved vi alle så godt, at det her ikke behøver nærmere at bevises, men kun at nævnes. Vi ved alle, at samfundsmoralen hidtil har krævet kyskhed [seksuel afholdenhed] af den ugifte kvinde og troskab af den gifte, mens den samme samfundsmoral hverken har krævet kyskhed [seksuel afholdenhed] eller troskab af manden. Og vi har alle set de uenigheder og den ulykke, som denne forskellige samfundslov for de to køn har ført til. Men vi har også set, at samfundsmoralen på dette punkt var i gang med at forandre sig. Vi har set flere og flere få øjnene op for, at der var noget forkert ved denne ulighed, og nu til sidst hører vi også på dette område råbe: Lige ret for mand og kvinde.

Lige ret – ja, det er mange enige om, men hvordan? Lighed kan jo her nås ad to veje: Kvinderne kan blive som mænd, og mændene kan blive som Kvinder. Hvilken lighed er det, vi ønsker? …

Imod det krav om ligestilling, der mener, at kvinden skal blive lige som manden, står der en anden, fremsat ikke af kvinder alene, men også af mænd, og den siger: kønsdriften [lysten til sex] er ikke uovervindelig hos hverken hos manden eller hos kvinden. Den kan og bør, som enhver anden drift, stå under fornuftens og viljens herredømme. Hidtil har samfundsmoralen krævet dette af kvinden og ikke af manden. Dette må ændres, manden må blive som kvinden. …”

b) Elisabeth Grundtvigs taler om ”det sædelige lighedskrav” udløste det en debat i avisen ”Social-Demokraten” mellem en række personer.

Journalisten og socialdemokraten A.C. Meyer skrev et indlæg i avisen ”Social-Demokraten”, som et svar på Elisabeth Grundtvigs holdninger. Han kaldte indlægget for ”Revolutionære mænd og Sædelige Kvinder”.. Han mente, at det var ødelæggende for både kvinder og mænd ikke at følge deres seksuelle lyster som naturen havde udstyret mennesket med.

Kilden nedenfor er et bearbejdet uddrag af artiklen.

”…Mens Frk. Grundtvig ubetinget anser en kvinde for nedværdiget, når hun udenfor ægteskab har fulgt de seksuelle lyster, som naturen har givet hende til slægtens opretholdelse, hævder en anden opfattelse, at et menneske kun er nedværdiget, når dets fysiske og dermed dets sjælelige liv er udsat for ødelæggende påvirkning.

Den ødelæggende påvirkning viser sig imidlertid, så snart de menneskelige organer ikke får den tilstrækkelige udvikling og øvelse, og naturen kunne have sparet sig den luksus at udstyre mennesket med drifter, dersom det ikke var dens mening, at disse skulle have deres virksomhed i det normale menneskes liv. …”

Kilde a er et pædagogisk bearbejdet uddrag af: Elisabeth Grundtvig: “Nutidens sædelige Lighedskrav” i “Kvinden og Samfundet”, 1887, s. 81-93.

Kilde b er et pædagogisk bearbejdet uddrag af: “Revolutionære Mænd og Sædelige Kvinder” af A.C. Meyer i “Social-Demokraten”, 16. april 1887.

Kildebillede: Portræt af Elisabeth Grundtvig. Det kongelige Bibliotek, Portrætsamlingen.

Kilde 4: De 10 hemmelige kærlighedsbud

Teksterne er uddrag af to hæfter, der udkom i starten af 1900-tallet. Hæfterne indeholdt “De 10 kærlighedsbud” til unge mænd og piger.

I 1904 udkom et lille hæfte som hed ”De 10 hemmelige kærlighedsbud for unge mænd. Hvorledes disse skal forholde sig til kærlighedsaffærer med de unge piger.” Teksten nedenfor et bearbejdet uddrag af to af budene.

a) ”Det fjerde bud: ikke pille ved fæstningen
Nok se, men ikke røre. Du må gerne kysse og klappe, men kom ikke med for meget af det rare, for det er usundt. Du må gerne trykke pigebarnet op til det sted, hvor du har dit ur, for der er trykkefrihed her i landet, men du må ikke være alt for kælen…..

Det tiende: Du skal passe på dig selv
Du må ikke liste ud om aftenen og gå måneskinstur med de mistænkelige piger, man kan møde på gaden. Dem skal du bare svare: Vil du hilse din mor! ….”

b) I 1908 udkom et så et hæfte som hed ”De 10 hemmelige kærlighedsbud for unge piger. Med anvisning til, hvorledes de skal klare sig mod de slemme mandfolk.” Kilden nedenfor er 2 af buddene

”Det andet bud: Du skal være forsigtig
Du skal ikke tillade herrerne at være nærgående. Selvom der er dem, der siger, at ”der er ikke noget så dejligt som en måneskinstur”, så tro dem ikke, for der er virkelige ting, som er dejligere, f.eks. en uplettet dyd. En enkelt kys kan ikke gøre fortræd, men man siger dog, at et kys er nøglen til kærlighedens tempel.

Det tiende bud: Du skal forsvare din uskyldighed
Det er det vigtigste af alle budene. Lige meget hvor meget du flirter med og går ud sammen med mandfolkene, så må du altid passe, at de ikke narrer din dyd fra dig. Fordi først så taler de sødt til dig, men når de har fået narret dig, så kan de være at de gør nar af dig bagefter, og når du så kommer til dem, siger de: ”Forsvind stygge!” En piges uskyld er bedre end 1000.000 kroner i medgift. Penge kan man altid få, men den tabte dyd kan ikke fås mere, og den pige, der bringer sin tilkommende en ren og dydig hustru, har bragt ham mere end millionærens datter med sin tabte uskyldighed kan bringe sin mand.”

Kilde a er et bearbejdet uddrag af ”De 10 hemmelige Kærlighedsbud for unge Mænd”. Hvorledes disse skal forholde sig i Kærligheds-Affærer med de unge Piger, 1904, pris 10 øre.

Kilde b er et bearbejdet uddrag af ”De 10 hemmelige Kærlighedsbud for unge Piger”. Med Anvisning til hvorledes de skal klare sig mod de slemme Mandfolk”, 1908, pris 10 øre.
Begge kilder er lånt fra bogen: Fra Optimisme til sammenbrud 1901-1914. Dansklærerforeningen/Skov, 1984.

Kildebilledet forestiller modeller fra et modemagasin fra 1909. Wikimedia Commons.

Kilde 5: Gode råd til sunde mænd

I 1891 udkom en lille bog med gode råd til, hvordan mænd skulle holde sig sunde og undgå seksuelle fristelser.

Bogen hed ”En kraftig Manddom og dens Bevarelse” i Danmark. Bogen var skrevet af en engelsk præst ved navn Henry Varley, men blev oversat og udgivet af en dansk læge.

I kilden nedenfor ses et bearbejdet uddrag af Varleys bog. I uddraget skriver Varley om, hvordan unge mænd kan blive ødelagte, hvis de følger kroppens seksuelle lyster ved at onanere. Han skriver også, hvorfor han mener, at det er bedst at holde sig fra sex før man er gift – for både mænd og kvinder.

a) ”Resultaterne af denne sørgelige uvane [onani] afspejler sig efterhånden tydeligt i hele drengens udseende. Ansigtet bliver blegt. Øjet taber sit naturlige liv og sin glans, musklerne bliver slappe, kødet bliver blødt og uden elasticitet, og stopper det ikke [onanien], får ansigtet efterhånden et grimt og gammelt udtryk. Påklædningen bliver sjusket, gangen usikker, og går han i skole, vil hans hukommelse blive dårligere, så at han har svært ved at lære sine lektier og let glemmer det han har lært. Han taber lysten til at stå op i god tid, hader anstrengelser og gyser for det kolde bad.”.
….
Det mest fornuftige og gode råd, der kan gives en mand i på det seksuelle område er at være afholdende, indtil han kan gifte sig. Dette kan jo virke strengt nok, og det bliver også forkastet af den ufornuftige, men at det er rigtigt og godt kan ikke diskuteres. Selvbeherskelse er en nødvendighed og væsentlig betingelse for den rette brug af en enhver kraft [Varley mente, at den mandlige kraft sad i mandens sæd, som derfor ikke skulle spildes].
….

Den unge pige, som ikke er lokket ind på usædelige veje ved dårlig opdragelse, ved dårlige romaner eller utugtigt selskab, har altid en levende følelse for ærbarhed og stor selvbeherskelse [kan styre sig selv]. Hun har som en gave fra naturen en stærk følelse for det sædelige [moralsk rigtige] og på en anden side for det som forarger og for skam. Beskedenhed og sædelig levemåde er derfor en ung piges fødselsgave og bedste smykke, og før den sande kvindelighed har taget skade og har givet plads for det mere dyriske, kommer årsagen til denne synd alene fra mandens side. Men er dette først sket[at kvinden har ladet sig forføre af manden og derfor er ødelagt], da findes der ikke en sanselig vanære [seksuel skam] så dyb, at hun ikke kan synke ned i efterhånden. ….”

b) Fotografi af en såkaldt tvangshandske. Langt oppe i 1900-tallet blev onani set som farligt. Man troede at overdreven onani kunne være både fysisk og psykisk skadeligt. Nogle steder, eksempelvis på psykiatriske hospitaler eller på børnehjem, gik man langt for at undgå onani. Tvangshandskerne var stive læderhandsker, der blev bundet fast til sengen, så personen der havde dem på, ikke kunne bevæge sig.

Billedtekst:

”Han lider – som før berettet – af onani. Drenge i den alder, som lider af denne svaghed, sløves meget. Han har nu i to år ligget med handsker om natten, som forhindrer ham i at drive onani. Det er ganske klart for os alle, at det har været til stor hjælp for ham. Før en sløv, ugidelig og doven dreng, nu en flink, glad og frisk fyr. Drengen var i 12 år i 1923.”

Kilde a er et pædagogisk bearbejdet uddrag af: Varley Henry : En kraftig Manddom og dens Bevarelse. Foredrag for ynglinge og Mænd. Kjøbenhavn, 1891, s. 7, -13,18.

Kilde b er et fotografi af en tvangshandske fra Forsorgsmuseet, billedtekst fra Protokol fra Raagelund Drengehjem, 1923. Foto: HistorieLab.

Kildebilledet er et modebillede fra slutning af 1800-tallet. Wikimedia Commons.

Kilde 6: Emma Gad om de unge piger

Kilden er et uddrag af den populære bog “Takt og Tone” fra 1918.

I starten af 1900-tallet var det ikke længere ulovligt at have sex uden for ægteskabet, som det havde været frem til slutningen af 1700-tallet. Men der var stadig mange, som var bekymrede for den offentlige sædelighed. Ifølge samfundets moral skulle man holde sig fra sex inden ægteskabet. Og især de unge kvinder skulle passe på.

Bogen ”Takt og Tone”, der udkom i 1918, var en form for guide til gode manerer og passende opførsel mellem mennesker. Bogen, der på samme tid både var moderne og meget traditionsrig, var en populær konfirmationsgave i første halvdel af 1900-tallet.

a) ”De unge piger bør dog selv passe på, at tonen mellem de to køn aldrig bliver plat … Forældre bør ikke se gennem fingre med, at deres unge døtre om aftenen efter sportsture slår sig ned på en café med deres mandlige kammerater og bliver hængende der til sent på aftenen. Det er på den måde, at den ufine tone opstår.”

Kilden er et bearbejdet uddrag af: ”Takt og tone. Hvordan vi omgaas”, af Emma Gad (1918).

Kildebillede af Laurits Tuxen, forestillende Yvonne Tuxen og Vibeke Krøyer, 1909, Skagens Museum. Wikimedia Commons.

Kilde 7: Gode råd til piger og kvinder

I starten af 1900-tallet udkom der mange bøger, der gav gode råd til, hvordan folk skulle leve og opføre sig, så det kom samfundet til gode.

Der blev eksempelvis udgivet bøger om, hvordan man kunne holde sin krop ren og sund.

En af de ting, som man mente var usundt for kroppen og sjælen, var onani. Det blev blandt andet kaldt selvbesmittelse, dårlige vaner eller ”det onde”.

Kilden nedenfor er forskelle uddrag af håndbog, der udkom første gang i Danmark i 1918, som blev meget populær i 1920´erne. Ifølge forfatteren selv, var det en fejl, at mange piger og kvinder ikke kendte til deres egen krops funktioner. Før havde man ment, at det var bedst, at holde viden om kroppe, seksualitet og dårlig livsstil gemt for piger og kvinder af hensyn til deres sundhed og sædelighed.

a) Om pigebørn:

“Det er ikke sjældent, at barnet allerede i en meget tidlig alder får sådanne hemmelige, stygge vaner, mens det stadig har en meget uklar forestilling om ret eller uret i disse ting. Da er det moderen, som trods alt for en stor del bærer skylden. Ofte ligger årsagen også i manglende renlighed og grundighed angående kønsdelene. Urenlighed fremkalder kløe og svie, og således vænner barnet sig til den dårlige vane.”

Om behandlingen af vanerne:

“Flittig afvaskning af kønsdelene med koldt eller varmt vand medfører ofte en gavnlig virkning. Et lunkent bad af underlivet, taget i fristelsens øjeblik, er meget godt.”

Om pigens ansvar før ægteskabet:

“Unge piger bør ikke kysse andre end deres forlovede, og ikke engang på ham bør de kysse for meget. …

Dette ansvar har ikke udelukkende til formål at bevare kommende hustruer jomfruelige og rene for deres mænd, men er også beregnet på at bevare mandens renhed. Den unge ved i reglen ikke, men jeg mener, hun bør vide det, at mandens lyster vækkes meget lettere og heftigere end hendes egne….”

Om kvindens ansvar for at styre lysterne i ægteskabet:

“Er meget skadelig og kan nogle gange fuldstændig undergrave både helbred og viljekraft. Savner manden selvbeherskelse, bør hustruen søge at holde hans lidenskaber indenfor sædelighedens grænser, såvel for hans som for sin egen sundheds skyld. ….”

b) Billedet er et fotografi af bogens forside.

Kilden er en pædagogisk bearbejdet udgave af: Duffey, Mrs. E. B. ”Kvinden som Ung Pige, Forloved og Gift. Skrevet af en Kvinde om og til Kvinder (Oversættelse)”, Aktieselskabet. Ørnens bogforlags Ekspedition. København. 1918

Kildebilledet er et fotografi af bogens forside.

Kilde 8: Kvindernes oprør

I 1960’erne og især i 1970’erne blev seksualitet og køn noget man diskuterede i offentligheden. Kvinderne ville have ligestilling – både i samfundet og i ægteskabet.

Hvor det før havde været mest almindeligt, at gifte kvinders arbejde lå i hjemmet, blev det i løbet af 1960’erne almindeligt, at også gifte kvinder arbejdede udenfor hjemmet. Samtidigt gjorde unge oprør mod gamle traditioner og kønsroller verden over.

a) I 1967 lavede DR et indslag om husmødre, der gerne ville have et job uden for hjemmet. Kvinderne fulgte et kursus, der skulle forberede dem på at træde ind på arbejdsmarkedet.

Se klippet fra Danmarks Radio her:

b) Ligesom kvindebevægelsen omkring år 1900 havde peget på ulighed mellem kønnene, især ift. stemmeret, mente et stigende antal i 1970’erne, at der stadig var meget ulighed mellem kønnene. En gruppe kvinder kæmpede ikke kun for større lighed mellem kønnene. De ville have frigørelse af kvinden i et helt nyt og anderledes samfund. De mente, at samfundet undertrykte de lavere klasser og kvinder helt generelt. Disse kvinder kaldte sig for ”rødstrømperne”. Rødstrømpebevægelsen startede i 1969 i USA og spredte sig til mange andre lande. Igennem 1970’erne og 1980’erne lavede de aktioner og kæmpede for at ændre samfundet.

Kilden nedefor er et klip fra Danmarks Radios arkiver. DR interviewede her en gruppe kvinder, som havde besat en bygning i København og havde lavet et kvindehus. I Kvindehuset var der ingen adgang for mænd.

Se klippet her.

c) Kilden er et fotografi af en plakat fra 1973. Plakaten blev lavet i forbindelse med at fagforeningen Kvindeligt Arbejderforbund i Danmarks lavede en kampagne for ligeløn.

Kilde a er et klip fra DR, sendt d. 28. april 1967. Se klipper her: https://www.youtube.com/watch?v=6LDHKGFrczU

Kilde b er et klip fra DR. Se klippet her: https://www.dr.dk/historie/webfeature/kvindekamp#1970%E2%80%99erne

Kilde c er et fotografi af en plakat fra Kvindeligt Arbejderforbund i Danmarks ligelønskampagne fra 1973.

Kilde 9: Sange om køn

I 1970’erne blev der lavet mange sange, der handlede om samfundet. Der blev skrevet sange om miljøet, om frygten for atomkraft og ikke mindst og forholdet mellem mænd og kvinder.

Sangerinden Trille skrev sange som handlede om forholdet mellem kvinder og mænd og kvindeoprøret. Trille blev derfor en af kvindebevægelsens og rødstrømpernes yndlingssangere.

I 1977 udkom sangen ”Vi har smidt returbilletten væk”. Sangen handlede om kvindebevægelsen og kvinderens oprør mod de traditionelle kønsroller. Kilden nedenfor et bearbejdet uddrag af 3 af sangens 5 vers.

Du kan høre Trille synge sangen her.

a) ” 1. Kender du dem
der frejdigt fortæller
at kvindernes kamp
den forstår de skam godt
men at det ligefrem sku være
klassekampen det gælder
– piger har da aldrig kunnet
skille skæg fra snot
så husk alligevel på at du står der
og jeg står her
og vi bliver flere og flere
der gir den gamle køreplan et knæk
vi har smidt returbilletten væk

3. Kender du det når maskinen til Tirstrup
har svært ved at lette
for tunge duftende mænd
som når du ser lige på dem
får små bange øjne
bag habitten ved de godt
at de har ikke så langt igen
for de har også set at
du står her og jeg står her
og vi bliver flere og flere
der gir den gamle køreplan et knæk
vi har smidt returbilletten væk

4. Kender du det
som et hak i en plade
kan du høre dig selv sige
de samme ting igen
og du bliver led ved din stemme
dine ord bliver så flade
ham du taler til han står sgu
og ser et helt andet sted hen
så husk alligevel på at
du står her
og jeg står her
og vi bliver flere og flere
der gir den gamle køreplan et knæk
vi har smidt returbilletten væk”

b) I 1970´erne blev noget af det mest populære musik lavet af et kor der hed ”Vesterbro Ungdomsgård. Ungdomsgården var et kor af børn og unge fra Vesterbro i København, der engang var et slumkvarter i København. Der blev lavet en klub for kvarterets unge, og der blev skrevet sange og lavet musik om børnenes hverdag og samfundets problemer. I 1976 udgav de sangen ”Vi går med røde sokker”. I kilden nedenfor ses sangens tekst. Du kan også se sangen på Youtube her.

”Det var som bare pokker
Vi går med røde sokker
Fra gammel tid er der forskel
På kvinde og på mand
At der stadigvæk er forskel
Går over vores forstand

Det var som bare pokker
Vi går med røde sokker
Piger er søde og pæne
Drenge er vilde og rå
At det hele ikke er omvendt
Lærte vi som små

Det var som bare pokker
Vi går med røde sokker
Piger har sans for romantik
En rask dreng tuder ikke
Drenge har forstand på mekanik
Piger kan bare strikke

Det var som bare pokker
Vi går med røde sokker
En dreng ka´ blive næsten alt
Hvad han vil, når han bli´r stor
Den største drøm for en pige
Er engang at blive mor

Det var som bare pokker
Vi går med røde sokker
Drenge kan spytte og bande
Piger har øre for sprog
Hvis du tror på alt du hører
Er du ikke rigtig klog
Drenge
Det var som bare pokker
Vi går med røde sokker
Hvad kan mænd og drenge
Som piger ikke kan andet end at tisse
Med en tissemand

c) Kilden er et fotografi af en reklame for støvsugermærket Nilfisk. Reklamen er fra 1960.

Kilde a er et bearbejdet uddrag af sangen: ”Vi har smidt returbilletten væk” fra albummet ”En lille bunke krummer”, Musik og tekst: Trille, 1978.

Kilde b er sangen: ”Vi går med røde sokker”, Vesterbro Ungdomsgård. Musik og tekst: Bo Schiøler, 1976

Kilde c er en reklame for støvsugermærket Nilfisk, 1960. Wikimedia Commons.

Kilde 9: De nye kvinder og de bløde mænd

I 1970’erne blev der dannet grupper, hvor kvinder kunne diskutere køn, seksualitet, ligestilling og andre emner – uden mænd.

I sommeren 1971 blev den første Femø-lejr afholdt. Lejren blev oprettet af rødstrømpebevægelsen på den lille ø Femø nord for Lolland. Lejren var for kvinder og børn – men drenge over 12 år måtte ikke deltage. Man mente, at drenge over 12 var blevet påvirket af samfundet til at undertrykke kvinder. Der afholdes stadig Femølejr hvert år.

a) Kilden nedenfor er et uddrag af Femølejrens beskrivelse af, hvad der foregår på lejren og hvem, der må komme på lejren.

”…. Fælles for alle uger på lejren er ferie og fællesskab med stor plads til mangfoldighed og til den individuelle kvindes ønsker og behov. Om man vil danse eller dase er op til den enkelte.

Hvem kommer på lejren?

Der er alle slags kvinder på Femø: Gamle rødstrømper, mødre med børn, karrierekvinder, sportsentusiaster, lesbiske, bi- og heteroseksuelle.
På mange uger er der flertal af lesbiske kvinder på lejren, men alle kvinder er velkomne på alle uger. Der er et særligt fællesskab mellem kvinderne og en helt speciel stemning som gør, at rigtig mange vender tilbage til kvindelejren år efter år efter år.”

b) Kilden er et filmklip med kvinden Hanne, som fortæller om sine oplevelser med kvindeoprøret og rødstrømpebevægelsen i 1970´erne.

Obs! Kilden indeholder et sprogbrug som kan være stødende for nogle.

Kilde a er et uddrag af Kvindelejrens hjemmesides beskrivelse af lejren, samt et fotografi af en plakat for FemøLejren 1979. Fra http://kvindelejren.dk/

Kilde b, filmen ”Hanne”, er her gengivet med tilladelse fra producenten Copenhagen Film og TV.

Kilde 10: 1970'ernes rolle i dag?

Har kampen for ligestilling mellem kønnene haft en indflydelse på samfundet i dag?

Kilden nedenfor er et bearbejdet uddrag af en artikel fra dr.dk. Hele artiklen kan læses her.

a) ”I kølvandet på den nye kvindebevægelse opstod idéen om ’den bløde mand’. Den nye manderolle sås typisk hos bestemte udsnit af venstrefløjen.
– I takt med at den seksualpolitiske organisation kom til i 1971 blev det mere normalt, at mænd skulle have lov til at græde. Mænd skulle ikke kun være mænd, men skulle kunne fungere i hjemmet, fortæller Søren Hein, der er historisk konsulent.

I dag er debatten om køn enormt aktuel, og netop denne debat startede tilbage i 70’erne. Man begyndte dengang at diskutere, hvad køn er for en størrelse.”

b) Kilden nedenfor er et uddrag af en artikel avisen ”Søndagsavisen”. Artiklen handler om kønsroller i Danmark. Du kan læse hele artiklen her:

”– De traditionelle forestillinger om køn dominerer fortsat i de danske hjem. Det handler om, at vi prøver at leve op til de normer om køn i kulturen, som tilknyttes alt fra farver til følelser til magt. Her ligger en forventning om, at kvinder er omsorgsfulde og kærlige, mens mænd skal være stærke og handlekraftige. …. ”

Kilde a er et uddrag af artiklen: ”Historiker: 70’ernes familieliv er stadig til debat”, bragt hos dr.dk. 02.09.2017.

Kilde b er et uddrag af artiklen: Kønsroller lever i bedste velgående i danske hjem, bragt i Søndagsavisen 14.07.2016.

Kilde 11: Køn i reklamer før og nu

Man ser ofte køn fremstillet i reklamer. Nedenfor er der eksempler på, hvordan køn og kønsroller er blevet fremstillet i forskellige reklamer,

Reklamer er lavet af en afsender til en målgruppe. For at målgruppen kan forstå reklamens budskab eller produkt, bruger man ofte ”typer” i reklamer, som er nemme at forstå og som gentages.

a) En reklame for en symaskine af mærket F.D.B. [Coop i dag]. Reklamen er fra ca. 1930.

b) En reklame for tobaksfirmaet North State. Reklamen blev bragt i et ugeblad i 1960.

c) En reklamefilm ”At parkere bussen”. Filmen var en del af en serie af reklamer for Oddset, der hed ”Der er så meget, kvinder ikke forstår”.

Du kan se reklamefilmen her.

d) En reklamefilm for bilfirmaet Chevrolet. Reklamen er fra 2015.

Du kan se reklamefilmen her.

Kilde a er et fotografi af en reklame for F.D.B. Symaskiner fra 1930, fra Rigsarkivet på Flickr.

Kilde b er et fotografi af en reklame for North State cigaretter fra 1960, Flickr.

Kilde c er en reklamefilm for Oddset, Danske Spil, 2014. Se reklamen her: Reklamen kan ses her https://www.youtube.com/watch?v=FH5cw-n00T8

Kilde d er en reklamefilm for Chevrolet, 2015. https://www.youtube.com/watch?v=aUFITTTvKq0

Kilde 12: Seksuel ligestilling i dag?

Er der de samme forventninger til piger og drenge i dag, når det handler om sex?

Selvom samfundet er blevet mere lige siden de gifte kvinders indtog på arbejdsmarkedet i 1960’er- og 1970’erne og rødstrømpernes aktioner i 1970’erne og 1980’erne, er der stadig ulighed i Danmark.

a) Kilden nedenfor er et bearbejdet uddrag af en artikel fra dr.dk fra den 26. juni 2018. Du skal læse resten af artiklen her.

”Piger og drenge i 16-20 års-alderen er stort set lige seksuelt aktive. Men her holder ligheden også op. For mens drengene roligt kan fortælle vidt og bredt om deres seksuelle udfoldelser, så skal pigerne gå mere stille med dørene af frygt for at blive stemplet som ‘billige’.”

Kilden er et uddrag af en artikel: ”Ny rapport om unges seksualitet: Drenge hyldes, mens piger er billige og urene”, bragt på www.dr.dk. , 26.06.2018.

Find flere temaer til kildebanken

Kildebank om kærlighed, køn og seksualitet

5. december 2019• Kildebankstema om kærlighed, køn og seksualitet

Køn over tid

Kom i gang med kilderne

Kilde 1: Pigens opdragelse og kvindens plads

Kilde 2: Handskemoralen i 1800-tallet

Kilde 3: Det sædelige lighedskrav

Kilde 4: De 10 hemmelige kærlighedsbud

Kilde 5: Gode råd til sunde mænd

Kilde 6: Emma Gad om de unge piger

Kilde 7: Gode råd til piger og kvinder

Kilde 8: Kvindernes oprør

Kilde 9: Sange om køn

Kilde 9: De nye kvinder og de bløde mænd

Kilde 10: 1970'ernes rolle i dag?

Kilde 11: Køn i reklamer før og nu

Kilde 12: Seksuel ligestilling i dag?

Find flere temaer til kildebanken

Tema 1: Kærlighed, kunst og forbud

Tema 2: Ægteskab, kærlighed og konsekvenser

Tema 3: På kanten

Tema 4: Køn over tid

Tilmeld nyhedsbrev

Hvem er vi?

Kontakt

Links

Følg os

Archives

Categories

Sections

Trending Posts