Aargang 0
Til lærere
Aargang 0 er et undervisningsmateriale der tager udgangspunkt i 7 vidt forskellige børn, der alle er født i år 1900. Med afsæt i det autentiske kildemateriale, der er bevaret om hvert af børnene, inviteres eleverne til at fortælle de 7 børns livshistorie fra de er 0 til de er ca. 25 år gamle.
Opgaven for eleverne er todelt: Først skal de granske kilder og finde oplysninger om barnet ved hjælp af de arbejdsspørgsmål, de stilles inde på hjemmesiden, herefter skal de omsætte dette “råmateriale” af oplysninger og skrive barnets historie. I dette arbejde støttes de af et sæt livsfortællingsspørgsmål, hvor udfordringen bliver i besvarelsen at finde en balance mellem på den ene side at måtte gætte og bruge sin fantasi, hvor kilderne er tavse, og på den anden side at stoppe, hvor kilderne modsiger fantasien. Heri ligger også en øvelse i at begrunde sine bud faghistorisk i kilder og tematekster.
Lærervejledningen er inddelt efter uddannelsestrin. Et sidste, fælles, afsnit beskriver de forskellige typer af quizzer, der også indgår i undervisningsmaterialet.
Introduktion
Hvordan opfylder Aargang 0 kravene til undervisningen?
Læs under de forskellige uddannelsestrin, hvordan materialet er tænkt i forhold til læreplaner og krav til undervisningen i historie/idehistorie. Materialet kan også anvendes i et samarbejde med danskfaget.
Forslag til undervisningsforløb
Find også under den pågældende uddannelse et bud på et standardforløb, som bruger hele læremidlet og omfatter 7-8 dobbelttimer eller dele af en temauge. Lærervejledningen indeholder desuden bud på alternative forløb, og under Aargang 0 og grundskolen kan der hentes inspiration til differentiering og undervisning på mellemtrinnet.
Materialets tekster og spørgsmålstyper
Sitet rummer tre typer af tekster, som eleven skal arbejde med. Eleven møder de tre forskellige typer gennem de arbejdsspørgsmål, der er knyttet til hvert enkelt barn.
Læs mere her: Materialets tekster og spørgsmålstyper
Introduktionsfilm
I filmen kan du som lærer få et overblik over, hvad materialet på Aargang 0 indeholder, og hvordan du kan bruge det i undervisningen.
Aargang 0 og Grundskolen
I arbejdet med Aargang 0 vil eleverne blive præsenteret for kilder, spørgsmål mm., der bringer forskellige faglige mål, didaktiske principper og arbejdsformer i spil.
Aargang 0 og De Forenklede Fælles Mål for historie
I Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål for historie, som gælder fra 2014/15, er faget inddelt i 3 kompetenceområder, som eleverne skal dygtiggøre sig indenfor:
- Kronologi og sammenhæng
- Kildearbejde
- Historiebrug
I arbejdet med Aargang 0 integreres alle 3 kompetenceområder. I Pdf’en gives eksempler på hvordan elevernes arbejde med Aargang 0 hjælper dem til at opnå kompetencemålene for hhv. udskoling og mellemtrin indenfor alle tre områder.
Forslag til undervisningsforløb
Vi har samlet forskellige forslag til undervisningsforløb – både korte, multimodale og et længere standardforløb. Her gives også bud på, hvordan kompetencemålene evalueres.
Det bærende i standardforløbet er sitets 7 børn, som også er kernen i materialet. Man kan dog også anlægge en tema- eller en kildevinkel. Læs mere under “korte forløb”.
Under “Multimodale undervisningsforløb” findes beskrivelser af forløb af 4-6 lektioners varighed, ligeledes med vejledning om planlægning og evaluering i forhold til kompetence- og færdigheds- og vidensmål samt lektionsplan.
Kun fantasien sætter grænser
Vi har forsøgt at tænke forskellige forløb ind i opbygningen af sitet. Alligevel tror vi, at set med nye og friske øjne vil helt andre anvendelsesmuligheder kunne dukke op. Alt på sitet er frit tilgængeligt og må anvendes i undervisningen, som den enkelte lærer har lyst.
Standardforløb
Vi har selv en idé om, hvordan Aargang 0 kan bruges i undervisningen. Men det er ikke den eneste rigtige måde. Der kan lægges til og trækkes fra, som den enkelte lærer selv synes, at det passer ind.
Forslag til standardforløb
Omfang: 8 undervisningsgange á 60 til 90 minutter.
1. undervisningsgang: Introduktion
2.-4. undervisningsgang: Kildearbejde med arbejdsspørgsmål
5.-6. undervisningsgang: Arbejde med en livsfortælling
7.-8. undervisningsgang: Videndeling, perspektivering og evaluering
I pdf’en kan du læse en uddybning af standardforløbets indhold.
Mellemtrinnet
Til mellemtrinnet kan man følge standardforløbets struktur, men nøjes med færre børn, som eleverne til gengæld arbejder sammen om, også i livsfortællingsopgaven. Man kan fx udelade Elna, som rummer temaer for lidt ældre elever (kønssygdomme og prostitution) og Andreas, hvor der arbejdes med en særskilt sønderjysk problemstilling, og stadig komme bredt omkring væsentlige dele af det danske samfund i perioden.
Man kan stilladsere arbejdet med livsfortællingen som foreslået ovenfor under “differentiering”. Men man kan også vælge – både som mellemtrins-, udskolings- og gymnasielærer – et mere afgrænset forløb, hvor eleverne arbejder med udvalgte børn, temaer eller kildetyper., se under “Kortere forløb”.
Multimodale forløb
Pædagogisk konsulent Steen Juhl Møller har udviklet tre multimodale undervisningsforløb under de tværgående temaer Familieforhold, Demokrati og Genforeningen.
Undervisningsforløbene er lidt kortere end standardforløbet, nemlig 4-6 lektioner.
Forløbene indeholder alt fra beskrivelse af planlægningsfase over lektionsplan til evalueringsværktøjer.
Beskrivelserne indeholder også omsatte læringsmål med niveaudelt tegn på læring. Det er sådan set bare at gå i gang.
Undervisningsforløb for 5.-6. klasse om familieforhold
Undervisningsforløb for 8.-9.-10. klasse om demokrati
Undervisningsforløb for 8.-9.-10. klasse om Genforeningen
Korte forløb
Her har vi samlet nogle ideer til korte forløb, som man kan tage udgangspunkt i eller lade sig inspirere af.
Kun ét barn
Hvis fokus bliver et enkelt barn, kan livsforløb deles ud til en hel klasse og på den måde kan klassen som helhed stykke et barns livsforløb sammen. Her har læreren mulighed for at udvælge et bestemt barn, som passer særlig godt ind i de øvrige forløb klassen gennemgår. Derved får man naturligvis ikke muligheden for at drage sammenligninger mellem børn født på landet og i byen, rige og fattige. Ikke desto mindre kan et enkelt barn bruges som i eksempel ved belysningen af en del af det danske samfund i årene 1900 til ca. 1925.
Kun et tema
Der kan også vælges et enkelt tema, som elevernes arbejde skal centreres omkring. Fx kan man under temaet fattigdom sammenstille Astrid, Elna og Volmer. Med temaet socialklasser i byen kan Peter og Volmer sammenstilles, som er vokset op tæt på hinanden i København. Eller Karen og Astrid kan sammenstilles – de har begge oplevet at bo hos en rektor, men på vidt forskellige præmisser. Endelig kan der vælges et lokalt tema, hvis et af de 7 børn kommer fra skolens område. I så fald kan der kobles til elevernes egne billeder og levn fra oldeforældre.
Kun én kildetype
Man kan også tage fat i en kildetype, der går igen hos flere af børnene, f.eks. folketællingerne (navnlig 1901) – sammenligne Peters, Volmers, Mette Maries, Elnas og Karens hjem og familieforhold, herunder sociale vilkår og børnedødelighed. På Rigsarkivets Arkivalieronline / Folketællinger kan man få et lidt bredere indblik i kvarteret eller landsbyen. En sammenstilling af alle 7 børns forældres erhverv (og i 1916: indkomst!) er også en faglig indgang som vil få solide faghistoriske begreber i spil. En skriftlig fortælleøvelse til dette arbejde kunne være at beskrive en dag i (udvalgte af) de 14 forældres arbejdsliv.
Kildekritisk forløb
Endelig kan der tænkes et kildekritisk forløb. Aargang 0 tilbyder en lang række af originale kilder, og til hver kildetype findes en beskrivelse med forskellig information omkring kildetypen. Et sådant kildekritisk forløb kunne f.eks. tage udgangspunkt i politiets forhørsprotokoller, hvor det bliver muligt at sætte forskellige afhøringer op mod hinanden, med spørgsmålene fra den lille guldbog. Dette vil være oplagt som et arbejde for udskolingen, der direkte træner dem i den form for kildearbejde, som de prøves i ved afgangsprøven i historie.
Se alle kildekritiske værktøjer samlet her.
Om spørgsmålstypen "Udforsk"
Udforsk-spørgsmålene under mange af livsafsnittene er dels mere dybtgående kildekritiske spørgsmål, dels perspektiverende spørgsmål. “Udforsk…” er umiddelbart tænkt til benyttelse fortrinsvis på de gymnasiale uddannelser, men kan, efter lærerens vurdering, tages i brug i grundskolen også.
