Tema 6: Forbud mod slavehandel over Atlanterhavet

I dette tema kan du finde kilder til nogle forskellige årsager til hvorfor, Danmark valgte at forbyde handelen med slaver over Atlanterhavet – og hvornår.

Kildebankstemaet henvender sig til 7.-9. klassetrin.

Kom i gang med kilderne

Kilde 1: Bevægelse mod slaveri

Engelsk satiretegning fra 1792, der forestiller en brutal kaptajn på et slaveskib.

Billedet er inspireret af en virkelig hændelse ombord på et slaveskib i 1791. Ifølge historien nægtede en 15-årig slave at danse på dækket foran sømændene. Kaptajnen, Kimber, straffede pigen så voldsomt for at nægte, at hun døde dagen efter. Tegninger som denne var i omløb i omkring 1790, hvor der var flere og flere, der kæmpede for, at man skulle forbyde den transatlantiske slavehandel.

Under billedet står der ”Afskaffelsen af slavehandelen – eller umenneskeligheden hos menneskehandlere eksemplificeret ved kaptajn Kimbers behandling af en ung negerpige på 15 år for hendes jomfruelige afholdenhed.”

Billede af Isaac Cruishank, 1792.

Læs mere om baggrund for billedet her

Kilde 2: Medaljon mod slaveri

Engelsk medaljon fra ca. 1790, som man kunne bære om halsen.

Medaljonen blev bestilt af og produceret til en forening, som kæmpede mod slaveri i 1780´- og 1790´erne i England. Med medaljonen kunne man vise, at man var imod slaveri og støttede kampen for at få slaveriet afskaffet.

Kilde:

Oversat tekst på medaljonen:
”Er jeg ikke en mand og en bror?”

Medaljonen blev produceret første gang i 1787 af pottemageren Josiah Wedgewood, bestilt af den britiske abolitionistforening. Billedet er lånt fra Flickr

Kilde 3: Imod slavehandelen til Vestindien

Uddrag af et bev fra lægen Paul Edmann Isert, der var imod slavehandelen over fra Afrika til Vestindien.

Isert besøgte i 1780´erne både de danske forter i Afrika og sejlede med et slaveskib til Dansk Vestindien. I et af sine breve fra 1783-87 talte Isert for, at man skulle lave plantager i Afrika i stedet for at sende slaver til De Vestindiske Øer.

Kilde:

”Hvorfor var vore forfædre dog ikke så fornuftige at anlægge plantager i Afrika med sukker, kaffe, chokolade og andre produkter, der er blevet så nødvendige i Europa? Der, hvor man havde kunnet få arbejdere nok på bedre vilkår! Nej, Amerikas opdagelse og undertvingelse smigrede forfængeligheden mere.

Man havde dog sikkert haft tilstrækkelig grov samvittighed til at tilegne sig Afrika på samme måde, hvis ikke det havde været så stort et fastland og med for mange beboere til, at det så let lod sig bringe under åget som Amerika, der på disse breddegrader mest er øer og et fastland gennemskåret af store floder. Da man dér havde myrdet de oprindelige indbyggere og fyldt landet med afrikanere, som man havde købt eller endog stjålet og ført dertil, troede man, at man uforstyrret kunne nyde en besiddelse, mod hvilken naturen oprøres, og hvorved samvittigheden lider.

Men Afrika er endnu den verdensdel, hvori man ved anlæggelse af plantager efterhånden kunne hindre den skændige udførsel af negre fra deres frodige fædreland. De sorte afstod gerne til os de bedste og største landsdele, der i årtusinder har ligget øde hen, hvis vi kom med oliegren i hånd [med fred] og ikke med mordvåben, og for en ringe betaling ville de hjælpe os.

Jeg er for bevæget i dag til at kunne skrive mere. I næste uge rejser jeg.”

Denne kilde er et bearbejde uddrag af et af Paul Iserts breve.
Fra ”Lægen Paul Iserts breve fra Dansk Guinea 1783-87”, af Ingeborg Raunkjær, København 1917.

Kilde 4: Skadelig slavehandel

I slutningen af 1700-tallet voksede modstanden mod slaveri og slavehandel. I det danske tidsskrift Minerva skrev en anonym forfatter i 1792 om fordelene ved at afskaffe slavehandelen.

Kilde:

“Når nu denne handel er så skadelig for folkemængden i den stat, hvor den føres, da den koster mange søfolks liv, og når den mere forarmer [fattiggør] end beriger dem, som beskæftiger sig med den, så kan der vel ikke tænkes anden særlig grund til at lade den vedblive, end at de vestindiske koloniers avl ikke kunne opretholdes uden den [at der ikke kunne fødes sorte arbejdere nok på øerne].

Men nu er det bevist, at avlen i kolonierne ikke alene kunne bestå, men ville drives meget bedre og fordelagtigere, ikke blot hvis slaveriet ophævedes, men også alene hvis man forbød al slaveindførsel fra Afrika, det vil sige ophævede slavehandelen. (…)

Der kræves kun medmenneskelig behandling af negrene for at gøre denne indførsel unødvendig. Det er sat uden for tvivl, at hvis kolonidyrkningens arbejdere var indfødte kreoler [slaver født i Vestindien] (…) ville disse ikke alene forplante sig i det nødvendige antal [der ville blive født sorte arbejdere nok], ja endnu mere, og derved spare de store omkostninger til afrikanske negres indkøb; men de ville bedre holde klimaet og arbejdet ud, hvis disse indfødte arbejdere (…).

Og jordejerne, hvis liv i Vestindiens mest paradisiske egne opfyldes af uophørlig og velbegrundet angst for oprør og forræderi, ville være trygge som andre landes indbyggere.
Det er bevist, at statsindkomsterne ville vinde, fabrikationsvirksomhederne ville vinde, handelen ville vinde, og menneskeligheden i almindelighed ville vinde, hvis slavehandelen blev ophævet.”

Billede af den første side af den originale artikel i Minerva. Billedet er udlånt af Rigsarkivet. Klik på billedet for at se en større version i en ny fane.
Kilden er et bearbejdet uddrag af en artikel bragt i tidsskriftet Minerva i 1792.
Kilden er lånt fra Rigsarkivet.

Kilde 5: Nye tanker fra en dansk slaveejer

Uddrag af et brev skrevet af den danske rigmand og slaveejer, Ernst Schimmelmann fra omkring 1790.

Ernst Schimmelmann var en mand, der var præget af 1700-tallets tanker om frihed og menneskerettigheder. Samtidig var han arving til et stort handelsimperium med mange hundrede ansatte og over 1000 slaver i Vestindien. Ernst Schimmelmann var en af hovedkræfterne bag Forordningen af 1792, der afskaffede den danske slavehandel.

Kilde:

Billede af Ernst Scimmelmann, fra 1830´erne. Klik på billedet for at se en større version i en ny fane.

Kilden er et bearbejdet uddrag af brev fra Ernst Schimmelmann til svogeren Fritz Rewentlow efter Christian Degn: Die Schimmelmann im Atlantischen Dreieckshandel, 1974, s. 261.
Kilden er lånt fra ”Danskernes slaver. Kolonisation og slavehandel ca. 1650-1850” af Calundan et. Al., 1. udgave, 1. oplag, 2003. Forlaget Pantheon, s. 138.

Det lille kildebillede er et maleri af Schimmelmann fra slutningen af 1700-tallet.

Kilde 6: Kongens tanker om slavehandelen

I 1792 indførte den danske konge, Christian d. 7., en ny lov, som forbød slavehandel.

Loven hed “Forordning om Neger-Handelen af 16. marts 1792”. I uddraget herunder ses nogle af tankerne bag eller begrundelserne for forbuddet i indledningen til loven.

Kilde:

Vi Christian den Syvende, af Guds Nåde (…) gøre alle vitterligt:

At, i hensigt til de omstændigheder, som følger med slavehandelen på kysten af Guinea og med de der købte negeres overførsel til Vore vestindiske øer, også i betragtning af, at det i alle henseender måtte være velgørende og gavnligt, om tilførsel af nye negere fra Guinea kunne undværes og Vore vestindiske øers dyrkning med tiden kunne klares med arbejdere, som, på er født og opdraget på øerne, var fra ungdommen af vante til arbejdet, himmelegnen og dem, under hvilke de skulle arbejde, have Vi ladet undersøge, hvorledes og hvornår dette måtte blive muligt.

Ved denne Undersøgelse er det blevet sat uden for tvivl, at det kan blive muligt og er fordelagtigt for vore vestindiske øer at undvære indkøb af nye negere, når plantagerne engang er blevet forsynede med [nok slaver til, at der kunne fødes nye arbejdere nok] (…)

For altså at sætte vore vestindiske besiddelser ud af den afhængighed, hvori de var og er i henseende til negrenes tilførsel, og for omsider at gøre negeres tilførsel unødvendig (…).

Billede af forordningens tekst ovenfor. Billedet er udlånt af Rigsarkivet. Klik på billedet for at se en større version i en ny fane.

Kilden er et bearbejdet uddrag af ”Forordning om Neger-Handelen af 16. marts 1792.” Originalkilden findes på Rigsarkivet, og er udlånt af Rigsarkivet.

Let udgave:

Vi Christian den Syvende, af Guds Nåde, (…) gøre alle vitterligt:

At, på grund af de omstændigheder, som følger med slavehandelen på kysten af Guinea og med de købte negeres overførsel [sejlads med slaveskibe] til Vore vestindiske øer (…) at det i alle henseender ville være godt, hvis tilførsel af nye negere fra Guinea kunne undværes og dyrkningen af øerne med tiden kunne klares med arbejdere, som er født og opdraget på øerne, og fra ungdommen af var vante til arbejdet, vejret og dem de skulle arbejde under, har Vi [kongen] ladet undersøge, hvorledes og hvornår dette [afskaffelse af slavehandel] kunne blive muligt.

Ved denne undersøgelse er det blevet sat uden for tvivl, at det kan blive muligt og er godt for vore vestindiske øer at undvære indkøb af nye negere, når plantagerne engang er blevet forsynede med [nok slaver til, at der kunne fødes nye arbejdere nok] (…).

Kilde 7: Loven mod slavehandel fra 1792

Forordning om Neger-Handelen af 16. marts 1792. I 1792 indførte den danske konge, Christian d. 7., en ny lov [forordningen], som afskaffede slavehandel.

I uddraget herunder ses lovens 2 første afsnit. Som det ses i punkt 1 skulle loven først træde i kraft fra 1803.

Kilde:

”(…)
1. Med begyndelsen af året 1803 vil vi, at al negerhandel for vore undersåtter skal ophøre på de afrikanske kyster, og ellers hvor den kunne finde sted uden for vore besiddelser i Vestindien, således, at efter dette tidsrums udløb [10 år] må ingen neger eller negerinde enten på kysten eller på andre fremmede steder købes af eller for vore undersåtter, sejles på vore undersåtters skibe, indføres til salg på vore vestindiske øer, og at alt, der strider mod dette forbud skal anses for ulovligt efter denne tid.

2. Imidlertid, fra nu af nemlig og indtil udgangen af året 1802, må det være tilladt for alle nationer uden forskel og under alle flag at indføre negre og negerinder fra kysten til vore vestindiske øer. (…)

Givet på vort Slot Christiansborg ud i vor kongelige residents-stad København den 16. Marts 1792. Under vor kongelige hånd og segl

Christian R.”

Billede af forordningens første side. Billedet er udlånt af Rigsarkivet. Klik på billedet for at se en større version i en ny fane.

Kilden er et bearbejdet uddrag af ”Forordning om Neger-Handelen af 16. marts 1792. “

Originalkilden findes på Rigsarkivet.

Kilde 8: Mangel på slaver

Tekst af general og plantageejer, Peter Lotharius Oxholm, fra 1790´erne. Oxholm var en overgang generalguvernør i Dansk Vestindien, i 1815. Generalguvernøren var den højeste embedsmand på øerne.

I en periode fra 1778-1797 rejste han til og boede på øerne af flere omgange. Oxholm mente, at slaveriet var nødvendigt for økonomien i Dansk Vestindien, men var også kritisk over for forholdene på øerne. Den følgende tekst er et uddrag, hvor Oxholm fortæller om slavernes manglende evne til at føde nok børn til at opretholde en tilstrækkelig stor slavebefolkning til at arbejde på øerne.

Teksten er skrevet i årene omkring forbuddet mod de transatlantiske slavehandel. Efter slavehandelens ophør var man meget afhængige af, at slavebefolkningen kunne føde nye slaver, da man ikke længere måtte indføre slaver fra Afrika.

Kilde:

” (…) Enkelte [få] hænder kan desårsag [derfor] aldrig drive sukker-avlingen [sukkerdyrkningen]. Og indsigtsfulde mænd påstår, at hvis slavehandelen og slavers tilførsel ophører, må koloniernes dyrkning bortfalde, da denne ved egen afkom næppe vil kunne vedligeholdes, om man endog bestræbte sig nok så meget derfor.

Årsagen søger jeg i det svære arbejde, som fruentimmerne må deltage i. Selvom dette køn i Europa også arbejder, er det ikke så vedvarende og så heftigt. I efteråret, når jorden holes [hakkes] til at beplantes, arbejde de med hakken hele dagen igennem, uden anden bevægelse end langsom tilbage fra hul til hul – hele vægten liggende på armene, som bestandig [hele tiden] løfte et tungt redskab, der med magt skal drives ind i jorden, hvilket gør stort indtryk på legemet, især på moderen, hvorved enten undfangelsen gøres besværlig, eller forstrene i begyndelsen tabes.

– Da forkølelser let fås, når alle svedhullerne er åbne, må deraf, især til visse tider, hos fruentimmerne forårsages skadelige følger. For at sammenbinde rørene, hvilket gøres af dem imens mændene drive det sværere arbejde, må de stedse [igen og igen] bukke sig dagen igennem.

Af disse fysiske grunde, og ikke af nogen moralsk uvilje hos vedkommende, der skal bidrage dertil, tvivles om fødslernes forøgelse: thi det er ikke så meget mortaliteten [dødeligheden] der mindske antallet, men manglen på nyfødte, der udfordrer stedse ny tilførsel dog, et forsøg er denne vigtige tanke vel værd: den gør menneskeligheden ære, thi af de fuldvoksne kan man ikke forandring vente, og deres afkom må have tid til at bringe frugte under et mildere system, forinden kan man håbe de forventede følger. (…)”

Uddrag fra Peter Lotharius Oxholm: De Danske Vestindiske Oers Tilstand i Henseende Til Population, Cultur Og Finance-Forfatning (1797), side 57.

Let udgave:

Årsagen søger jeg i det svære arbejde, som fruentimmerne må deltage i. Selvom dette køn i Europa også arbejder, er det ikke så vedvarende og så heftigt. I efteråret, når jorden holes [hakkes] til at beplantes, arbejde de med hakken hele dagen igennem, uden anden bevægelse end langsom tilbage fra hul til hul – hele vægten liggende på armene, som bestandig [hele tiden] løfte et tungt redskab, der med magt skal drives ind i jorden, hvilket gør stort indtryk [belastning] på legemet, især på moderen (…).”

Kilde 9: Sang om de sortes liv

I 1790´erne blev spørgsmålet om slavehandlen og slaveriet diskuteret i offentligheden Danmark.

Emnet blev for eksempel taget op i syngespillet ”Peters Bryllup” fra 1793, der blev meget populært i datiden. Syngespillet handler om frihed og blandt andre optræder manden ”Neger Martin”, en frigiven slave. Det følgende er et uddrag af syngespillet.

Kilde:

”Hvad har en stakkels neger gjort
at den blanke [hvide] mand ham hader?
Er han ond, for han er sort?
Er Gud ikke alles fader?
O! Beklag den sorte mand
Han er træl[slave] i fremmed land.”

”Peters Bryllup”, et syngespil i 2 akter. 1793, af J.A.P. Schultz og Thomas Thaarup.