Eksamensprotokoller
Eksamensprotokoller indeholder oplysninger om, hvordan det er gået den enkelte elev til de forskellige typer af eksamener. Protokollerne blev udfærdiget for såvel mellem-, real- som for gymnasieskoler.
En lov fra 1906 fastslog, at eksamenskarakterer omfattede karakterer for både mundtlige og skriftlige eksamener samt de udførte arbejder på skolen, som blev fremlagt til bedømmelse.
En årskarakter fremkom som et gennemsnit af fire karakterer, som faglæreren havde givet eleven ved slutningen af fire omtrent lige lange dele af skoleåret (terminskarakterer). Karaktererne skulle indføres i en dertil indrettet skoleprotokol, som blev opbevaret hos skolens ledelse (rektor). Det var rektor eller hans stedfortræder, der skulle stå for sammenlægningen af eksamens- og årskaraktererne samt indføre alle årskarakterer, eksamensresultater og fagkarakterer i skolens eksamensprotokol.
Inspiration til at arbejde videre med eksamensprotokoller
På Rigsarkivets onlinetjeneste Arkivalieronline findes en række digitaliserede eksamensprotokoller under Skoler.
Fra landsbyskoler findes f.eks. eksamensprotokoller fra Abildrod og Skovby skole på Fyn. For mellemskole og realskole findes eksamensprotokoller fra Hesselager Højere Almenskole og Fåborg Borger- og Realskole, og fra et gymnasium findes eksamensprotokoller fra Odense Katedralskole. Sidstnævnte indeholder også eksamenskarakterer fra mellemskole og realskole.
Eksamensprotokoller for Aarhus Teknikum
Landets første ingeniørteknikum blev oprettet i Odense i 1905, og i 1915 fulgte Aarhus Elektroteknikum. Der var tale om en 3-årig uddannelse, hvor optagelseskravet var en 4 års mesterlæreuddannelse som elektriker, smed, maskinarbejder, mekaniker eller lignende suppleret med erhvervsarbejde.
Indhold af uddannelsen
Eleverne fra elektroteknikum skulle efter endt uddannelse kunne påtage sig selvstændige og overordnede stillinger inden for den elektrotekniske industri. Uddannelsen var organisatorisk en del af de tekniske skoler frem til 1962.
Eksamensprotokollerne blev ført efter de samme retningslinjer som omtalt for mellemskolen, realskolen og gymnasiet – se evt. beskrivelsen for Eksamensprotokol.
Inspiration til at arbejde videre med eksamensprotokoller fra teknika
Eksamensprotokoller fra teknika skal benyttes på en af Rigsarkivets læsesale i København, Odense, Aabenraa eller Viborg. En trykt registratur over arkivalier fra Københavns tekniske Skole findes digitaliseret her.
Indskrivningsbøger
Som i dag skulle børn også omkring 1900 skrives op, når de skulle starte i skolen. Det blev gjort i en indskrivningsbog.
En til to gange om året kunne forældre henvende sig og indmelde deres børn i skolen. I indskrivningsbogen findes oplysninger af forskellig art – barnets fulde navn og fødselsdato, forældres eller værgers navne og bopæl, samt hvornår barnet skulle starte i skolen og hvornår det gik ud.
Ud over disse informationer som direkte relaterede til skolen, så findes der også information om barnets koppevaccination – hvornår den blev foretaget og af hvem. Ved at følge op på vaccinationen når børn skulle starte i skolen kunne man fange de enkelte børn, der måske var smuttet udenom og ikke blevet vaccineret.
Inspiration til at arbejde videre med indskrivningsbøger
Skolernes indskrivningsbøger skal findes blandt de enkelte kommuners arkivalier og benyttes på en af Rigsarkivets læsesale i København, Odense, Aabenraa eller Viborg.
Matrikel eller elevfortegnelse
Skoler har altid ført forskellige former for oversigter over deres elever eller studerende. Det har de gjort af to grunde: dels af hensyn til den daglige administration, hvor det var nødvendigt at have overblik over skolens råmateriale (eleverne), dels af hensyn til eleverne selv, så de senere ville kunne bevise, at de havde taget eksamen fra netop den skole. Ved gymnasier og universiteter kaldes listerne ofte matrikler, et udtryk der stammer fra gammel tid.
Anvendelse
I listerne over elever finder vi tit oplysninger om elevernes navne og andre data, der kan hjælpe til at identificere dem: fødested og –dag, forældres navne og så videre. Der står også ofte i listen, hvornår eleven begyndte på skolen, hvilke eksaminer han eller hun har taget og hvornår – og tit får vi også at vide, om eleverne klarede sig godt eller skidt i skolen. Kilden kan bruges til at se, hvilken uddannelse en bestemt person har fået, men de kan f.eks. også bruges til at undersøge elevernes sociale baggrund i forhold til, hvordan de klarede sig til eksamen. Hvem klarede sig mon bedst i skolen – sønnen af en husmand eller sønnen af en dommer?
Troværdighed
Listerne over elever er lavet af skolerne til deres eget brug, så de har haft al mulig grund til at sikre sig, at der kun stod de rigtige oplysninger. Der kan selvfølgelig være fejl, men i al almindelighed kan man roligt stole på listerne. Til gengæld kan der være lister, hvor der ikke er så mange oplysninger om eleverne – enten fordi skolen ikke har haft brug for så mange oplysninger, fordi skolen var meget lille eller måske fordi skolen var helt ny, så den ikke var kommet i gang med at lave ordentlige lister endnu.
Inspiration til at arbejde videre med matrikler
Matrikler og elevfortegnelser skal som hovedregel finde i den vedkommende skoles arkiv og benyttes på en af Rigsarkivets læsesale i København, Odense, Aabenraa eller Viborg. Under Skoler på Arkivalieronline findes dog f.eks. et elevregister fra Det kongelige danske Kunstakademi.
Skoledagbøger
Skoledagbogen er en forsømmelsesprotokol. Lærerne skulle dagligt føre tilsyn med, at eleverne nu også mødte op, og når de ikke mødte op, anføre om det var med en lovlig grund, eller om det var pjæk.
Anvendelse og troværdighed
De skematiske skoledagbøger er nemme at gå til og kan bruges til at danne sig et overblik over f.eks. sygdomme i et givent område. Mange børn, der er syge på samme tid, kan betyde i hvert fald to ting. Enten var der en epidemi – eller også var det højsæson for markarbejde i landbruget.
At holde sit barn ude af skolen i længere tid, f.eks. for i stedet at sende det i marken, kunne få følger. Faderen kunne idømmes en bøde, kaldet en skolemulkt. Det var altså en alvorlig sag, og man må forvente, at forsømmelseslisterne normalt ikke indeholder flere forsømmelser, end der faktisk var. Derimod kunne selv en lærer vel glemme at råbe eleverne op og bagefter føre listen efter hukommelsen. Det har dog formentlig hørt til undtagelserne.
Inspiration til at arbejde videre med skoledagbøger
En række skoledagbøger – eller bare dagbøger – findes digitaliserede på Rigsarkivets onlinetjeneste, Arkivalieronline, under Skoler. Dagbøgerne fra f.eks. Mesinge, Skovby og Abildrod når op i begyndelsen af 1900-tallet, hvor de er nogenlunde læselige.
Embedsbøger
Embedsbogen kan også være kaldt “optegnelsesbog” eller “årsskrift”.
I 1900 dikterede Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at førstelæreren fra 1901 skulle føre en bog med mange formål: Regnskabsmæssige og faglige formål som undervisningsplaner og det undervisningsmateriale skolen brugte samt administrative formål som timefordeling og personaleoplysninger. Bogen skulle også fungere som kopibog for skrivelser til skolen.
Indhold og anvendelse
Indholdet af og navnet på bøgerne varierer fra skole til skole, og bærer præg af at være blevet ført af forskellige personer. Nogle førstelærere har således været meget pligtopfyldende og fulgt anvisningerne til punkt og prikke, mens andre kun har indført det allermest nødvendige. Eksempelvis indeholder optegnelsesbogen fra Østersøgades Gymnasium for hver enkelt elev fødselsdag, faders titel og hjemmets adresse, karakterer og evt. udtalelse, mens den slags ikke findes i embedsbogen fra Brovst Kirkeby Skole.
Da embedsbøgerne er så forskellige, er der også stor forskel på, hvad de kan bruges til. Men ud fra undervisningsplaner og timefordeling er det f.eks. muligt at danne sig et vist indtryk af skolegangen – hvad det enkelte fag gik ud på, hvad der forventedes af eleverne samt efter hvilke bøger der blev undervist.
Troværdighed
Udsagn om en elev afhænger selvfølgelig af den lærer, som ser eleven. Et enkeltstående udsagn, der peger i en anden retning end andre, bør man være forbeholden overfor. Derudover kan en del af embedsbogens indhold ses som hensigtserklæringer: Man har til hensigt at undervise efter de og de bøger f.eks. Og det gjorde man så selvfølgelig også – som oftest.
Inspiration til at arbejde videre med skoledagbøger
Skolernes embedsbøger skal findes blandt de enkelte kommuners arkivalier (hvis de er bevaret), og benyttes på en af Rigsarkivets læsesale i København, Odense, Aabenraa eller Viborg.
