Når plantageejerne var ankommet til Vestindien, begyndte arbejdet på plantagerne.
Der skulle plantes sukkermarker, så sukkerrørene kunne forarbejdes til sukker og sælges til andre lande, herunder Danmark. Der har selvfølgelig været arbejde nok for plantageejerne selv, herunder spørgsmål om finansiering til plantagerne og gæld, som skulle tilbagebetales til staten.
Derudover var der også almindelige udgifter til husholdningen. På nedenstående udklip fra St. Croix avisen fra 3 Januar 1865, kan man se, hvad almindelige varer kostede.
Kom i gang med kilderne
Her kan man se priser på mel, kød og smør. Billedet er lånt af Library of Congress US.
Derudover skulle plantageejerne anskaffe arbejdskraft til markerne og sukkermøllerne. Plantageejerne forsøgte at bygge en virksomhed op og de valgte fortsat selv at starte dette eventyr. Det var noget andet for slaverne. For at skaffe sig arbejdere til deres plantager, skulle plantageejerne på slaveauktion, hvor de kunne købe den fornødne arbejdskraft.
Her ses øverst en artikel om, at slaver, der er ny-importeret til Christiansted, sættes til salg. Billedet er lånt hos Mediestream fra Rigsarkivet.
Havde plantageejer gæld til den danske stat, skulle de sende indberetninger til Danmark med oplysninger om, hvordan situationen var på deres plantage. I nedenstående kilde forklares hvordan et eksempel herpå kunne se ud og vi får også indblik i, hvordan slavernes hverdag så ud, beskrevet af plantageejeren.
“Livet på plantagen North Star”
“En indberetning fra plantagen North Star på St. Croix fortæller for eksempel om ugen den 13.-19. september i 1830.. “
“Her var der 65 slaver på plantagen, hvoraf 3-5 var sygemeldt, og 1 var udlånt til vejarbejdet på plantagen Morning Star, som lå cirka 6 kilometer borte…”
“Af arbejdsdyr rådede man over 18 heste og muldyr. Man arbejdede på denne tid af året med at rense markerne for ukrudt og forberede dem til lægning af stiklinger af sukkerrør…”
“Om mandagen fik slaverne udleveret ugens ration af majsmel og sild til deres egen husholdning.”
“Samme dag besøgte lægen rutinemæssigt stedet.”
“Fredag mødte slaven Martin op uden sin hakke, så han blev straffet med 24 slag med en kraftig kæp og sat fire døgn i plantagens arrest.”
“Søndag var hviledag, hvor man blot førte kvæget til vanding ved havet.”
Uddrag lånt fra Rigsarkivet, Dansk Vestindien, kilder til historien.
Ud over at arbejdet var forskelligt mellem de slavegjorte og de frie plantageejer, var hverdagen også anderledes. Slaverne boede i små slavehytter et stykke fra de store plantager, hvor plantageejerne selv boede. I kan se eksempler på, hvordan man boede som plantageejer og som slave i nedenstående kilder.
Her er boligforholdene anderledes end hos plantageejerne. Slaverne boede i små hytter et stykke fra plantageejerne hus. der var ikke smukke møbler til at forsøde tilværelsen. Billedet stammer fra Tyge Hvass samling og er lånt fra Nationalmuseet.
Maleriet er af en plantage på St. Croix. Her kan man se, hvordan slaverne arbejde i sukker marken. I forgrunden arbejder slaverne under opsyn af en mand på en hest. Til højre ses et sukker værk med sukkermølle og et sukker kogehus. På bakken i forgrunden kan man se plantageejer boligen og til venstre ses små hytter, hvor slaverne boede. Maleriet, prospekt af plantagen Mary´s Fancy på Skt. Croix. Plantagen var ejet af Georg Ryan. Billedet er usigneret, og er tidligere tilskrevet maleren Fritz Melbye, men dette er ikke bekræftet. Rettighederne tilhører M/S Museet for Søfart.
