Veje i krig
Helge Milo
Drengestreger eller blodig alvor?
Helge bor med sin familie i Nordjylland, nærmere bestemt i Nørre Sundby, da tyskerne besætter Danmark den 9. april 1940. Ikke alle er enige i den danske regerings samarbejdspolitik, og besættelsen viser sig at blive skæbnesvanger for Helge, der danner Churchill-klubben sammen med en flok skolekammerater.
Find ud af, hvilke valg Helge træffer og vurder undervejs, om det var drengestreger eller blodig alvor.
Bare en skoledreng
Helge bliver født i Aalborg den 5. april 1927 som den ældste i en søskendeflok på tre. Ved tyskernes besættelse af Danmark går han på Aalborg Katedralskole.
Kig i “Folketællingen 1940”
a) Hvor gammel var Helge, da tyskerne besatte Danmark?
b) Hvad fortæller kilden om Helges familie? Hvad levede hans forældre af? Hvilket socialt lag i samfundet kom de fra?
Folketællingen 1940
Læsevenlig udgave
Danmarks Statistik: Folketællingen 1940, Købstæder, Nørre Sundby, Engvej 35 (Rigsarkivet)
Folketællingerne er – sammen med kirkebøgerne – en vigtig kilde, når der skal laves undersøgelser af den danske befolkning. I folketællingerne registreres alle danskere på en bestemt dag med ca. 10 års mellemrum. Registreringen indeholder oplysninger om f.eks. køn, alder og erhverv.
Kig i “Proklamation 1940”
Proklamationen stammer fra Aalborg Amtstidende, som var tilknyttet partiet Venstre.
c) Læs også om aviser nedenfor. Hvilken type avisstof er proklamationen? Siger den noget om, hvad Aalborg Amtstidendes holdning er til den tyske besættelse?
d) Fortæller artiklen noget om den danske regerings holdning til tyskernes besættelse? Hvorfor / hvorfor ikke?
e) Hvordan ønsker samlingsregeringen sig ifølge proklamationen, at danskerne skulle opføre sig?
Proklamation 1940
Fra: Aalborg Amtstidende den 9. april 1940 (Det Kongelige Bibliotek/Mediestream)
Ordforklaring
Den danske Værnemagt bruges her i betydningen: Den danske regering
Når man bruger avisartikler og andet avisstof (fra besættelsestiden) som kilde, er der navnlig tre forhold, som er vigtige at gøre sig klart: 1) Hvilken slags avisstof er der tale om (type); 2) Avisens tilhørsforhold til et politisk parti – og 3) at aviserne var under censur under besættelsen.
Læs temaet “Ungdomspartier”
De fleste af Churchill-klubbens medlemmer gik på Aalborg Katedralskole og kom fra borgerlige hjem, hvor man traditionelt stemte konservativt.
f) Hvad vil du tro, Helge mente om samarbejdspolitikken?
g) Forklar det skifte, der sker i Konservativ Ungdoms ideologi fra 1930’erne til besættelsestiden.
h) Tror du, at politik spillede en stor rolle i Helges liv?
Ungdomspartierne havde stor tilslutning i 1930’erne. Mange af dem bar præg af militarisering. Det gjaldt også Konservativ Ungdom, der bevægede sig fra beundring for nazismen til modstandskamp.
En anmeldelse
I Ålborg begynder anmeldelserne af forskellige typer af hærværk at fylde mere og mere hos politiet.
Knud Pedersen, et af Churchill-klubbens medlemmer, fortæller i sine erindringer (”Churchill-klubben”), at noget af det første klubben foretog sig, var at tegne en form for logo, som de ønskede sig skulle blive et symbol på kampen mod nazisterne. Symbolet prydede også klubbens løbesedler med teksten: ”Hagekors med Pile: Varslet om Oprørsflammen. Som Lynet skal det brede sig i de okkuperede Lande og varsle Død over de fire Forbrydere: Hitler, Himler, Göring og Goebbels.” Fotoet af hagekorset er fra Statsadvokaten for Særlige Anliggender, UK-sager, nr. 774A.
Efter episoden i ejendommen på Vesterbro fortsatte bemalingerne og uddelingen af plakater i andre ejendomme i Ålborg. Fra: Statsadvokaten for Særlige Anliggender, UK-sager, nr. 774A
Kig i “Meldung 1942”
a) Hvilken forseelse anmeldte den tyske officer? Synes du, at det var en alvorlig ting?
b) Hvorfor tror du, at den tyske besættelsesmagt anmeldte hændelsen?
Meldung 1942
Læsevenlig udgave
Statsadvokaten for særlige Anliggender: UK-sager nr. 774B: Meldung 208/1942 fra Sonderführer H. Petersen til Sikkerhedspolitiet i Ålborg (Rigsarkivet)
UK-sager er sager, hvor der er rejst sigtelse mod enten en dansker, der har forset sig mod besættelsesmagten – eller en tysker (eller dansker i tysk uniform), der har forset sig mod en dansker. Sagen er efterforsket af det danske politi i perioden 1940-1944. UK-sagerne er startet som AS-sager. De er blevet til UK-sager, da statsadvokaten for særlige Anliggender valgte at rejse sigtelse.
Kig i “Rapport 1942”
c) Hvad gjorde kriminalbetjent Aksel Fyner? Beskriv med dine egne ord, hvad han fandt ud af.
d) Hvad tror du meningen har været med bemalingerne?
Rapport 1942
Statsadvokaten for særlige Anliggender: UK-sager, nr. 774B. Rapport fra kriminalbetjent Fyner den 2. maj 1942 (Rigsarkivet)
Læs temaet “Ro og orden”
e) Hvorfor tog tyskerne ikke selv ud og afhørte folk i ejendommen?
På jernbaneterrænet
Endnu en forseelse bliver anmeldt til politiet, som igen må rykke ud. Kriminalbetjent Bonderup og overbetjent Povl Ræthinge tager ud til jernbaneterrænet for at undersøge sagen nærmere.
Den udbrændte jernbanevogn set fra henholdsvis vest og øst. Kilde: Statsadvokaten for særlig Anliggender, UK-sager, nr. 774A.
Kig i “Rapport 1942”
a) Hvornår og hvorfor tog kriminalbetjent Bonderup og overbetjent Ræthinge ud til godsbaneterrænet?
b) Hvad så de, da de kom derud? Hvad indeholdt jernbanevognen? Hvad skulle indholdet bruges til?
c) Jäger Josef Hassler befandt sig på baneterrænet, hvor han så tre mistænkelige personer. Hvordan beskrev han de tre personer?
d) Synes du, at det var en alvorlig forbrydelse?
Rapport 1942
Statsadvokaten for Særlige Anliggender: UK-sager, nr. 774A. Rapport 623/42, 4. maj 1942 (Rigsarkivet)
Ordforklaring:
Fourage er et andet ord for foder.
På Café Holle
I de danske byer er tyskerne et almindeligt syn i gadebilledet. I Ålborg hænger tyskerne blandt andet ud på Café Holle. En dag bemærker servitricen på Café Holle noget mistænkeligt. Det anmelder hun til politiet. Og igen må overbetjent Povl Ræthinge afsted til et gerningssted.
Kig i “Rapport 1942”
a) Beskriv med dine ord hvad der var sket, og hvornår det var sket.
b) Hvordan beskrev servitricen de to personer?
Rapport 1942
Statsadvokaten for særlige Anliggender: UK-sager, nr. 774 A, Rapport 4. maj 1942 (Rigsarkivet)
Fælden klapper
Det er to dage efter tyveriet på Café Holle og også maj måned. Helge og hans kammerater er ved at gøre klar til at afslutte skoleåret for at læse til mellemskoleeksamen. Samtidig har politiet dog efterhånden samlet en del vidneudsagn fra de mange sabotagehandlinger i Ålborg.
Gestapos hovedkvarter i Shellhuset før og efter angrebet den 21. marts 1945. Begge billeder er fra Frihedsmuseet.
Gruppebillede af drengene fra Churchill-klubben taget i arresten i Ålborg dagen efter deres anholdelse. Helge Milo er drengen med 5-tallet. Kilde: Statsadvokaten for særlige Anliggender, UK-sager nr. 774A.
Kig i “Fjernskrivermeddelelse 1942”
a) Hvad er en fjernskriver og hvordan fungerer den? Prøv evt. på google det.
b) Hvornår er kilden dateret?
c) Beskriv med dine egne ord, hvad der stod i fjernskrivermeddelelsen. Hvor mange var blevet anholdt, og hvorfor blev de anholdt?
d) Hvad var de anholdtes motiv til at gøre, som de gjorde?
Fjernskrivermeddelelse 1942
Fra Statsadvokaten for særlige Anliggender: UK-sager, nr. 774 B: Fjernskrivermeddelelse fra politimester C.L. Bach til Statsadvokaten for særlige Anliggender 8. maj 1942 (Rigsarkivet)
Kig i “Liste vedr. Helge Milo”
e) Hvor mange og hvilke forbrydelser blev Helge tiltalt for? Hvor lang en periode havde ulovlighederne strakt sig over?
Liste vedr. Helge Milo
Fra Statsadvokaten for særlige Anliggender: UK-sager, nr. 774 A (Rigsarkivet)
Læs temaet ”Industrisabotage”
f) Vil du kalde drengenes handlinger for sabotage?
For retten
Tre dage efter anholdelsen bliver drengene stillet for en dommer. En for en bliver de kaldt frem i retssalen for at afgive forklaring. Turen kommer også til Helge.
Fangefoto af Helge Milo, 1942 (Frihedsmuseet)
Kig i “Udskrift af retsbog 1942”
Du behøver ikke læse indholdet i de blå rammer først og sidst i kilden.
a) Hvornår og hvordan blev Churchill-klubben stiftet?
b) Beskriv med dine egne ord, hvordan gruppen fungerede. Beskriv f.eks. hvordan gruppen planlagde deres aktioner, og hvordan de fik nye medlemmer.
c) Hvilken rolle spillede skolen ifølge Helge?
d) Hvad forklarede Helge sine handlinger med? Tror du, han fortalte sandheden?
Udskrift af retsbog 1942
Statsadvokaten for særlige Anliggender: UK-sager, 774 A: Udskrift af retsbogen for Københavns Byrets 9. Afdeling , 11. maj 1942, sag nr. 75/1942 (Rigsarkivet)
Undskyldninger
Drengenes anholdelse går ikke upåagtet hen i Ålborg. Der er også folk i byen, der reagerer på anholdelserne.
Våben som drengene fra Churchill-klubben havde stjålet fra tyskerne. Tyskerne fik våbnene tilbage efter retssagen. Kilde: Statsadvokaten for særlig Anliggender, UK-sager, nr. 774.
Kig i “Rektors brev 1942”
a) Hvornår er brevet dateret? Hvem var afsender, og hvem var modtager?
b) Hvad betyder ordet “besindighed”?
c) Hvad var rektorens holdning til samarbejdspolitikken? Find eksempler i teksten, der beskriver denne holdning?
d) Blev drengene påvirket af rektor Galster til at handle, som de gjorde?
e) Hvorfor tror du, at rektor Galster skrev, som han gjorde? Er brevet troværdigt?
Rektors brev 1942
Statsadvokaten for særlige Anliggender, UK-sager, nr. 774A. Afskrift af brev fra rektor Galster til statsadvokat Kjalke 10. maj 1942 (Rigsarkivet)
Kig i “Fjernskrivermeddelelse 1942”
f) Hvornår er meddelelsen dateret? Hvem var afsender, og hvem var modtager?
g) Beskriv med dine egne ord indholdet af meddelelsen.
h) Hvorfor tror du, at medlemmerne af byrådet skrev, som de gjorde? Er meddelelsen troværdig?
Fjernskrivermeddelelse 1942
Statsadvokaten for særlige Anliggender, UK-sager, nr. 774. Ålborg Byråds fjernskrivermeddelelse til departementschef Eivind Larsen 11. maj 1942 (Rigsarkivet)
i) Bedøm brevet fra rektor Galster og meddelelsen fra Ålborg Byråd. Inddrag din viden fra temaet “Ro og orden” (læs det evt. igen). Hvorfor skrev rektor Galster og Ålborg Byråd, som de gjorde? Er kilderne troværdige?
Stemningen i byen
Mens drengene venter i arresten på deres dom, ulmer uroen blandt nogle af Ålborgs indbyggere.
Kig i “Fjernskrivermeddelelse 1942”
a) Hvornår er fjernskrivermeddelelsen dateret? Hvad står der i den?
b) Hvem var opråbets afsender, og hvem var dets modtager?
c) Hvad var formålet med opråbet?
d) Hvad var der sket med rektor Galster og hvorfor?
e) Hvordan behandlede politiet sagen? Hvorfor handlede politimesteren, som han gjorde?
Fjernskrivermeddelelse 1942
Statsadvokaten for særlige Anliggender, UK-sager, nr. 774B. Ålborg politis fjernskrivermeddelelse om og med opråb til statsadvokaten 8. juni 1942. (Rigsarkivet)
Afgørelsens time
Efter 26 dage med afhøringer og retsmøder er dagen kommet, hvor dommen over drengene fra Churchill-klubben skal afsiges.
Kig i ”fjernskrivermeddelelse 1942”
a) Blev drengene kendt skyldige eller uskyldige? Hvilken straf fik Helge?
b) Hvad lagde dommeren særlig vægt på ved domsafsigelsen?
c) Synes du, at det var en retfærdig eller uretfærdig dom? Hvorfor?
Fjernskrivermeddelelse 1942
Statsadvokaten for særlige Anliggender, UK-sager, nr. 774. Fjernskrivermeddelelse fra Politimesteren i Ålborg til departementschef Eivind Larsen (Rigsarkivet)
Kig i “Fjernskrivermeddelelse 1942”
d) Hvor skulle de yngste af drengene afsone deres dom?
Fjernskrivermeddelelse 1942
Statsadvokaten for særlige Anliggender, UK-sager, nr. 774. Statsadvokaten for særlige Anliggender til politimesteren i Ålborg den 22. juli 1942 (Rigsarkivet)
Kig i “Avisartikel 2014”
e) Hvor lang tid er der gået mellem kildens tilblivelse og det, som den omhandler?
f) Hvilke tanker gjorde Helge sig, da drengene var på vej til Nyborg?
Avisartikel 2014
Uddrag Fra Artikel Bragt Paa Berlingskes Hjemmeside Den 3. maj 2014.
Bag tremmer
Helge ankommer sammen med seks af de andre drenge fra Churchill-klubben til Nyborg Statsfængsel i slutningen af juli 1942. Her bliver de indsat i en særlig afdeling, den tidligere tuberkuloseafdeling, hvor de får eneceller. Efter en måneds tid bliver der sørget for almindelig skolegang for drengene fire timer hver dag. Resten af tiden skal de udføre almindeligt fængselsarbejde – det vil sige tælle girokort og bundte dem.
Nyborg Statsfængsel set udefra, 1963. Foto: Historiens Hus, Odense.
Kig i “Erindringer 2018”
a) Helge og de øvrige drenge skulle følge det almindelige fangereglement for fanger, der var indsat i Nyborg Statsfængsel. Beskriv med dine egne ord, hvordan reglerne var i Nyborg Statsfængsel. Hvordan oplevede Helge det?
Erindringer 2018
Uddrag fra Helge Milo og Tina Storgaard Støttrup: Nogen måtte gøre noget, side 53-54. Forlaget Skriveforlaget, 2018.
Kig i Løsladelsesprotokol 1943
b) Hvornår blev Helge løsladt?
c) Hvor lang tid havde Helge siddet fængslet?
d) Sammenlign med den oprindelige dom. Hvor lang tid før tid blev Helge løsladt? Giv nogle forklaringer på, hvorfor han mon blev løsladt tidligere.
Løsladelsesprotokol 1943
Nyborg Statsfængsel: Løsladelsesprotokol 1943. Ekstraheret af Rigsarkivet.
Medlemmerne af Churchill-klubben efter krigens afslutning – nu ikke længere drenge. 1945, Aalborg Stadsarkiv.
Kig i “Erindringer 2018”
e) Hvordan havde Helge det med at skulle løslades? Hvad bekymrede ham?
Erindringer 2018
Uddrag fra Helge Milo og Tina Storgaard Støttrup: Nogen måtte gøre noget, side 68-69. Forlaget Skriveforlaget, 2018.
Hverdag igen?
Helge kommer ud af fængslet i maj 1943. Sommeren bruger han bl.a. på at læse op til en adgangsprøve til gymnasiet. I august måned begynder han i 2. g. Samtidig er den danske befolknings modstand mod tyskerne taget til.
Kig i “Uddrag af politirapport 1943”
a) Hvad er der ifølge rapporten sket om natten mellem den 17. og 18. august 1943 kl. 1:00, kl. 1:25 og kl. 3:00? Genlæs evt. temaet “Industrisabotage”. Hvilken type modstandsarbejde var der tale om?
b) Om morgenen kl.6:00 tager kriminalbetjent Svend Jensen og hans kollega ud til den lejr, hvor lastbilen og den dræbte er kørt hen. Den dræbte viser sig at være Niels Erik Vangsted fra Aalborg. Hvad havde tyskerne fundet i lastbilen?
c) Under nattens eftersøgning af de flygtede modstandsfolk, havde tyskerne fanget en person. Hvad hed han, og hvor gammel var han?
d) Hvilken betydning tror du, at en aktion som den ved Madum Sø havde for modstandsbevægelsen?
Uddrag af politirapport 1943
Statsadvokaten for særlige Anliggender: UK-sager, sag nr. 1747. Politirapport 18. august 1943. Rigsarkivet.
Ordforklaring
Abwehrnebenstelle: Distriktskontor for det tyske efterretningsvæsen
Lastbilen, som Niels Erik Vangsted sad i, da han blev skudt efter aktionen ved Madum Sø. Frihedsmuseet.
Kig i “Fjernskrivermeddelelse” hhv. kl. 12:05 og 14:15
Den 23-årige Niels Erik Vangsted, som blev skudt og dræbt af tyskerne under flugten fra Madum Sø, skulle begraves den 23. august 1943.
e) Hvem var afsender og modtager af de to meddelelser?
f) Hvorfor blev begravelsen rykket frem?
g) Hvordan var stemningen i Aalborg kl. 14.15 ifølge fjernskriverskrivermeddelelsen?
Fjernskrivermeddelelse kl. 12:05
Statsadvokaten for særlige Anliggender: UK-sager, sag nr. 1747. Fjernskrivermeddelelser 23. august 1943, kl. 12.05. Rigsarkivet.
Fjernskrivermeddelelse kl. 14:15
Statsadvokaten for særlige Anliggender: UK-sager, sag nr. 1747. Fjernskrivermeddelelse 23. august 1943, kl. 14.15. Rigsarkivet.
Kig i “Politirapport 1943”
Poul Edvin Kjær Sørensen, som var blevet anholdt af tyskerne den 18. august, kom for en tysk krigsret i Aarhus den 23. august.
h) Hvem har skrevet rapporten? Giv dit bud på, hvorfor han var til stede i retten.
i) Hvordan ønskede den tyske krigsrets anklager, at der skulle dømmes i sagen? Og hvad ønskede Pouls forsvar? Hvilken kendelse blev afsagt? Hvad var dommerens begrundelse?
j) På Modstandsdatabasen findes en biografi om Poul Edvin. Hvilken rolle spillede han i modstandsbevægelsen?
Politirapport 1943
Statsadvokaten for særlige Anliggender: UK-sager, sag nr. 1747. Politirapport 25. august 1943. Rigsarkivet.
Læs temaet “Folkeligt oprør og strejke”
Forsvarerens benådningsansøgning blev afslået, og tidligt om morgenen den 28. august 1943 blev Poul Edvin henrettet af tyskerne. For at undgå optøjer i stil med dem, der var i forbindelse med Niels Erik Vangsteds begravelse, blev Poul Edvin begravet i Warnemünde.
k) Hvad siger det om magtforholdet mellem danske og tyske myndigheder under samarbejdspolitikken, at Poul Edvin blev idømt en dødsstraf den 23. august og henrettet om morgenen den 28.?
l) Hvordan påvirkede drabet på Niels Erik og henrettelsen af Poul Edvin befolkningens holdning til den danske regerings samarbejde med tyskerne?
m) Hvordan tror du, at Helge oplevede begivenhederne under augustoprøret? Var det også, hvad han ønskede? Tror du, at Helge har tænkt over, at det kunne have været ham, der blev henrettet?
n) Poul Edvin (der kun boede 5 minutter fra Helge) var den første danske modstandsmand, der blev henrettet af tyskerne. Kig på Frihedsmuseets liste over besættelsestidens døde. Hvor mange modstandsfolk blev dræbt i alt? Hvor mange blev henrettet efter en krigsretsdom? Synes du, at det var få eller mange modstandsfolk, der mistede livet? Begrund dit svar.
I august 1943 brød samarbejdspolitikken sammen. Det skete på en baggrund af en voksende folkelig modstand og tyske krav, som den danske regering ikke kunne acceptere.
Churchill-klubbens betydning
I 1944 bliver Helge spurgt, om han vil deltage i modstandsarbejdet igen. Han overvejer det et stykke tid, førend han siger ja. I januar 1945 træder han ind i en gruppe, der er ledet af hans tidligere spejderleder. Efter kort tid bliver én fra gruppen taget af tyskerne, og Helge går under jorden en måneds tid, indtil faren er drevet over.
Den 5. maj 1945 er krigen slut for Danmarks vedkommende, og Helges ønske om at få tyskerne ud af landet er gået i opfyldelse.
Kig i “Erindringer 2018”
a) Hvad mener forfatteren Bo Lidegaard om den danske regerings samarbejde med tyskerne? Er Helge Milo enig heri?
b) På hvilken måde mener Helge Milo, at Churchill-klubben havde spillet en rolle?
c) Genlæs evt. temaet om industrisabotage. Hvad mener historikerne, at modstandskampens effekt var? Hvordan passer det sammen med Helge Milos vurdering? Hvad mener du?
d) Snak med gruppen, der arbejder med Jørgen, og sammenlign Helges og Jørgens motiver for at gå ind i modstandskampen. Er motiver de samme eller er de forskellige? Begrund dit svar.
e) Tror du, at Helge og de andre drenge fra Churchill-klubben så sig som en inspiration for andre? Hvorfor/Hvorfor ikke?
Erindringer 2018
Uddrag fra Helge Milo og Tina Storgaard Støttrup: Nogen måtte gøre noget, side 197. Forlaget Skriveforlaget, 2018.
Helge Milos historie
Skriv nu din version af historien om Helge Milo – på baggrund af dine svar her på siden.
Du kan f.eks. tage afsæt i følgende problemstilling:
Hvilken rolle spillede Helge Milo og de andre drenge fra Churchill-klubben for modstandskampen i Danmark?
Helge Milo var kun 15 år, da han blev fængslet for at have stjålet våben og lavet sabotage mod den tyske besættelsesmagt. Undersøgelsen af Helges handlinger og reaktionerne herpå vil besvare følgende spørgsmål:
- Hvilke grunde havde Helge Milo til at gøre modstand mod tyskerne?
- Hvordan var holdningen i befolkningen til den tyske besættelsesmagt?
- Hvilken betydning havde Churchill-klubben for modstandskampen i Danmark?
Fortællingen
Du kan også mere frit skrive om Helges modstandskamp, hvad der ledte frem til hans valg, og hvorfor han som ganske ung valgte at gøre modstand mod tyskerne. Inddrag så vidt muligt svarene fra alle afsnit og overvej, hvad der gjorde det nødvendigt for ham at gå ind i modstandskampen, og hvorfor befolkningen reagerede som de gjorde på fængslingen af Churchill-klubbens medlemmer. Slut gerne af med overvejelser om, hvorvidt Helge og Churchill-klubbens handlinger har haft en betydning for modstandskampen i Danmark – var der tale om drengestreger eller blodig alvor?
Der findes ingen “rigtige” eller “forkerte” svar, men din tolkning skal have rod i kilderne, og du skal kunne argumentere for den. Det er tilladt at digte med kilderne, men ikke imod. Det er vigtigt, at læseren af den historie, du skriver, kan se af din tekst, hvornår du digter (med kilderne), og hvornår det, du skriver, stammer fra kilderne. Begrund derfor hen ad vejen dine svar med henvisninger til kilderne – eller skriv til sidst hvilke kilder, du mener understøtter din version af historien.
Kildehenvisninger
En kildehenvisning kan se sådan ud:
Statsadvokaten for særlige Anliggender: UK-sager, nr. 774 A, Rapport 4. maj 1942 (Rigsarkivet). (Jf. afsnit 4, kilden ”Rapport 1942”)
Forarbejde, valg og fravalg
Klik på “Se din besvarelse” under det sidste livsafsnit. Her har du dine foreløbige noter om, hvad du ved om Helge: Hans baggrund, familiens situation, hans venner. Hvad mener han selv har begrundet hans valg? Tænk over, hvilke forhold under besættelsen, som du mener er vigtige. Du behøver selvsagt ikke at nøjes med de oplysninger og kilder, der findes her på “Veje i krig”!
Hvis du mener, at der er nogle af afsnittene, der ikke spiller nogen rolle for Helge, kan du springe dem over, når bare du begrunder, hvorfor du mener, at afsnittet ikke spiller nogen rolle.
